KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen KØBENHAVNS EJENDOMME Bygherreperspektiver på indkøb af ventilationsløsninger v/ Gyrithe Saltorp.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Fortolkning af AMO reformen
Advertisements

Camp IB37 Energioptimerede ventilationsformer:
Intro – små anlæg Klassificering af energibesparelser
3D modellering på den nye bane København-Ringsted
Bestemmelse af luftmængder og kanalstørrelser
Erfaring med udvikling af decentral spildevandsløsning
Projektering og styring.
Erfaringer med frasalget af SES’ Driftsafdelinger v/Driftschef Erik Als.
Udviklingstendenser i dansk byggeri – kan vi inspireres fra udlandet?
Samarbejde med eller uden Service Level Agreement (SLA)
Nybyggeri og arbejdsmiljø
Vinduer Case og opgaver – løsninger.
Den konfigurerbare skakt Præfabrikerede skaktelementer
DUA seminar den 5. oktober 2010
Bygningskonstruktør Projektering Byggeledelse Overblik Samarbejde
Louisiana Museum for Moderne Kunst
Komfort Husene i Vejle 10 Danske passivhuse
Kommende projekter og anlæg – statslige, regionale samt kommunale anlægsbudgetter for nybyggeri og renoveringsopgaver v/ Borgmester Søren Kjærsgaard,
Hvor mange EPJ-systemer skal Danmark have? Kan SOA fx levere varen? Hvem skal bestemme standarden? Søren Lauesen IT-Universitetet i København
Fra idé til virkelighed Den innovative Skole 2007 I V Æ R K S Æ T T E R.
Strategiplanen er fundament og retning.
Helhedsløsninger eller Integrerede energispareløsninger
Titeldias (uden baggrundsfarve) Husk at vælge korrekt layout for hvert dias: Klik med højre musetast på dias i ruden til venstre i skærmbilledet og vælg.
Input FMEA Output Shit in = Shit out FMEA
DS 447 Ventilation i Bygninger
# DUA SEMINAR 2010 BRUGERINVOLVERING - hvordan? Ole Nielsen, COWI 5. oktober okt 2010 DUA SEMINAR 2010.
Biblioteket som læringssted: Nye bibliotekarroller – nye biblioteksydelser Handelshøjskolens Bibliotek Århus Odense 15. maj 2002 Fra et bibliotek i bevægelse.
FM januar 2004 H:S/Rigshospitalet/Servicecentret H:S-Bestyrelse Københavns kommune - Frederiksberg kommune - Staten H:S-Direktion Administrerende direktør.
Indeklima og trivsel Helbred & Komfort Indeklima Luftforurening Ventilation Belysning Støj m.m Bygning Konstruktion Byggematerialer Inventar Drift Vedligehold.
Ledelse af den energioptimerede byggeproces giver et stort potentiale for at sikre bedre bygninger og bedre økonomi i alle faser af bygningens levetid.
Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Om Videncenter.
Dias 1 / / FM / BSF / IS Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Intelligent Sikkerhed Hvad er det?
Energibesparelse Energibesparelse og levetids optimering
Udlejningsejendommenes energiforbrug 9. november 2009 Hvordan kan klimaskærmen optimeres? Lars D. Christoffersen
Den Regionale LEAN Enhed
Fronthouse workshop 8: Derfor skaber forsøgsprojekter fremtidssikrede renoveringer NCC. 16. Juni 2011 Søren Terkildsen, Ph.d-studerende, BYG:DTU.
Hvor mange traktorer er nødvendige? - en tommelfingerregel !
ATV Vintermøde Idekatalog - Indeklimaforanstaltninger AVT Vintermøde 2009 Idekatalog til udvælgelse af afværgeforanstaltninger til sikring.
Logo Overordnede betragtninger om OPP -Og konkrete projekter i København v/Karen Mosbech ”OPP i virkeligheden” DFM Konference KØBENHAVNS KOMMUNE.
OPI EFFEKTMÅLINGSVÆRKTØJ
Om projektarbejdet ved Keld Helsgaun. Disposition Formål Tidsmæssigt omfang Gruppedannelse Valg af projektemne Arbejdsforløbet Vejlederens rolle(r) Projektrapporten.
Hvad bruger man programteorien til? Knud Ramian. INDHOLD Progamteori som tænkeværktøj Programteori som en erfaringsbeholder Programteori som dialogværktøj.
Omkostningsstyring og valg af mekanisering?
Dialogmøder med bygherren Dialog om arbejdet med at planlægge og koordinere i forhold til sikkerhed og sundhed under projektering og udførelse (procedurer,
SKABELON.
Mission BygSoL – Samarbejde og Læring i Byggeriet I fremtiden er byggeprocessen en værdiproces. Det betyder at det hverken er omkostningerne eller avancen,
Tekniske hjælpemidler Bekendtgørelse Anvendelse af tekniske hjælpemidler § 1. Bekendtgørelsen omfatter: anvendelsen af tekniske hjælpemidler ved.
Hvad skal kendetegne fremtidens Rådgivningsydelser ?
Et samarbejde mellem: BAT Kartellet | Bygherreforeningen | Dansk Byggeri | Danske Arkitektvirksomheder | Foreningen af Rådgivende Ingeniører | TEKNIQ.
Et samarbejde mellem: BAT Kartellet | Bygherreforeningen | Dansk Byggeri | Danske Arkitektvirksomheder | DI Byggematerialer | Foreningen af Rådgivende.
Et samarbejde mellem: BAT Kartellet | Bygherreforeningen | Dansk Byggeri | Danske Arkitektvirksomheder | DI Byggematerialer | Foreningen af Rådgivende.
KAB’s målsætningsprogram 2015 – en støtte til jeres lokale arbejde.
Visioner for og krav til nye boliger
Det Tredje Øje 1 October 2015 COWI Powerpoint presentation
Klimateknik - principper
Leverandørprojektering og samprojektering
BYGNINGSKONTRUKTØR THE MAN ON THE MOON
Grundliggende principper
(s. 1) Præcise udbud giver bedre tilbud og færre konflikter
Teknisk service i plejesektoren, på institutioner og uddannelsessteder
Teknisk service i offentlige bygninger og private erhvervsejendomme
Hvad er Byggeri til Drift?
ProjekteringsProcesPlanlægning
3 typer af aktive borger Ægte frivillige: drevet af medmenneskelighed – altruisme. - Dvs. at det gøre noget for nogen, som har behov for det, og hvor ”udbyttet”
TORSDAG DEN 7. DECEMBER 2017 KL
Ida Gå-hjem-møde: Branchen har brug for reelle energiberegninger
Klar til smart vækst / GATE21
Adgang til egne data IT-Arkitekturrådet d It-Arkitekturrådet
Nyhedsbrev Ladegårdsparken Nr
Brugernes praksis – betyder det noget for indeklimaet?
Præsentationens transcript:

KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen KØBENHAVNS EJENDOMME Bygherreperspektiver på indkøb af ventilationsløsninger v/ Gyrithe Saltorp

KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen KØBENHAVNS EJENDOMME Gode ventilationsløsninger er vigtige… Bidrager til et godt indeklima Har betydning for læring på skoler, effektivitet i administrationen, gode botilbud for ældre et.c. Skaber tilfredse brugere og borgere Bidrager til effektivt drift, og forebygger fugtskader Vigtigt værdiskabende element

KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen KØBENHAVNS EJENDOMME Men… Der er forskel på det ventilationsbranchen p.t. producerer / taler om, og det Københavns Ejendomme som bygherre ønsker sig

KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen KØBENHAVNS EJENDOMME Teknik Brugervenligt Robust over for skiftende anvendelse Uden bivirkninger der begrænser anvendelse (støj, energiforbrug et.c.) Et godt indeklima Helhedsfornemmelse af det oplevede indeklima Bedst når brugeren ikke ’opdager’ teknikken bag Diffust begreb

KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen KØBENHAVNS EJENDOMME Teknikken er en forudsætning, men som bygherre er vi mere interesseret i helhedsoplevelsen af et godt indeklima Vi bliver først opmærksomme på teknikken, når der er noget, som ikke fungerer, og indeklimaet derfor er dårligt Vi mangler et fælles sprog til at tale om, hvad vi mener med ’et godt indeklima’

KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen KØBENHAVNS EJENDOMME Fælles sprog Bygherre har et ansvar for at tænke indeklimaløsninger som en central opgave snarere end et nødvendigt onde Rådgiver har et ansvar for at ”oversætte” brugernes behov til løsninger og for at tænke i helheder Både bygherre og rådgiver har et ansvar for at inddrage den enkelte bruger i kravsspecificeringen

KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen KØBENHAVNS EJENDOMME Når det ikke virker Det er helhedsoplevelsen, som ikke virker. Det vil sige tekniske løsninger i kombination med hinanden, bygningens arkitektur, bygningens indretning og ikke mindst brugere og driftsorganisation

KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen KØBENHAVNS EJENDOMME Som bygherre oplever man ofte: at de enkelte komponenter tilsyneladende er ok, men helhedsoplevelsen af indeklimaet er ikke i orden (opfylder eksempelvis kun forventningerne i nogle dele af bygningen og ved nogle typer af aktiviteter) at systemet som helhed (aggregater, kanaler, armaturerne og deres placering) ikke er optimeret og at energiforbruget derfor er stort

KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen KØBENHAVNS EJENDOMME at arkitekterne inddrager ingeniørerne for sent at ingeniørerne ikke insisterer på at blive inddraget og ikke siger til når de ser risiko for fejl at leverandørerne enten slet ikke inddrages, eller varetager hele projekteringen af de tekniske systemer uden at samarbejde med de øvrige parter at ingen tager ansvar for helheden, og at forsøg på at udbedre mangler og løse problemer i stedet udvikler sig til et slagsmål mellem rådgiveren, entreprenører og leverandører af enkeltkomponenter

KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen KØBENHAVNS EJENDOMME Case – Nørrebrohallen Udskiftning af nedslidt og larmende ventilationsanlæg samt grundvarmeanlæg med for lille kapacitet I stedet installation af moderne ventilationsanlæg som genanvender en stor del af varmen. Dette anlæg er nu eneste varmekilde

KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen KØBENHAVNS EJENDOMME Nørrebrohallen – Hvad siger projektlederen Større ventilationsanlæg har krævet store indgreb i bygningen og dermed høje anlægsomkostninger Anlægget kører hele tiden for at levere nødvendig grundvarme. Det har betydet øgede udgifter til opvarmning Ved lovpligtigt 5KW eftersyn blev det konstateret, at de ny anlæg ikke lever op til de krav, vi stiller om transport af luft.

KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen KØBENHAVNS EJENDOMME Hvad siger projektlederen, fortsat - Et alternativ kunne have været at beholde og udbygge det tidligere grundvarmeanlæg Det nye ventilationsanlæg kunne have været mindre - Færre konstruktive indgreb i bygningen - Lavere anlægsomkostninger Det nye ventilationsanlæg kunne have været styret af CO2-niveauet i hallen i stedet for at skulle køre hele tiden - Lavere driftsomkostninger

KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen KØBENHAVNS EJENDOMME Derudover skulle motorer og ventilatorer i anlægget under alle omstændigheder have været bedre

KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen KØBENHAVNS EJENDOMME Troværdighed? Sådanne erfaringer giver branchen et troværdighedsproblem, og mindsker bygherrens interesse i at investere i gode ventilationsløsinger

KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen KØBENHAVNS EJENDOMME Case – Huset i Magstræde Energirenovering - herunder udskiftning af ventilationsanlæg Kort tilbagebetalingstid Tilpasset bygningens konstruktion Lavere varmeregning Bedre brandsikkerhed Bedre luftfordeling Glade brugere

KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen KØBENHAVNS EJENDOMME Huset i Magstræde - Hvad siger projektlederen? Tæt dialog mellem rådgiver, entreprenør og brugere af huset Tidlig involvering af entreprenør med henblik på input Forskellige løsningsscenarier Beregnet rentabillitet og realistisk tidsplan Totalløsning målrettet bygningens konstruktion og brugernes behov

KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen KØBENHAVNS EJENDOMME Bygherrens ønsker til indkøb Sikkerhed for samlede resultater - Det er det samlede færdige anlæg og ikke de enkelte komponenter, som virker -Komponenter skal være kompatible, med mindre andet er oplyst. Nødvendige tilkøb skal oplyses på forhånd -Eventuel garantiordning

KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen KØBENHAVNS EJENDOMME God totaløkonomi -Mulighed for at vælge mellem forskellige kvalitetsniveauer/investeringsomfang -Udgifter til drift og service et.c. er synlige Tilpasset bygherrens driftsorganisation - og hvis ikke det er muligt, skal det klarlægges hvilke ændringer, som er nødvendige for at sikre drift Drift og vedligehold - Uddannelse af driftspersonale, opfølgning og indregulering skal være en del af den ydelse som leveres