21-11-2011 Betydningen af samtaler og den virksomhedsrettede indsats i forebyggelsen af langtidsledighed Michael Rosholm Aarhus Universitet.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Nyeste viden om hvad der virker for ”udsatte borgere”
Advertisements

Beskæftigelsesregion
Mariagerfjord Kommunes indsats på beskæftigelsesområdet
Markant flere indvandrere i job
Hvad virker for ikke-arbejdsmarkedsparate ledige?
Uddannelsesaktivering - Hvad ved vi?
Stor forskel i erhvervsdeltagelse Andel ikke-vestlige indvandrere i arbejdsstyrken årige, pct., 2007 Bedste rammevilkår Dårligste rammevilkår KILDE:
20. august Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger Velfærd kræver arbejde.
Finanskrise og beskæftigelse Professor Bent Greve 12. Maj 2009.
Beskæftigelsesnetværkets Workshop i Vejle
Hvad virker i aktiveringsindsatsen?
Potentielle effektivitetsgevinster i den aktive arbejdsmarkedspolitik Michael Rosholm, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Ikke alt afspejler nødvendigvis.
Hvilken viden kan vi få fra progressionsmålinger?
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Hohnen, Pernille: Den korteste vej til arbejdsmarkedet, Den korteste vej til arbejdsmarkedet.
Afløsningsopgave 2.
Danmarks relative produktivitetsudvikling
Hvad virker i integrationsindsatsen?
Finansloven og dagpengesystemet Oplæg på CEPOS’s Vækstkonference 2014 John Smidt Direktør for De Økonomiske Råds sekretariat 8. december 2014.
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light 1. DECEMBER 2014 BERGEN PROFESSOR MICHAEL SVARER AARHUS UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES INSTITUT.
Svensk Økonomi – et outsider synspunkt Torben M. Andersen Aarhus Universitet.
2. Ifølge DØR 1.Hvordan går det med dansk økonomi nu og her ifølge DØR? 2.Hvad er fremtidsudsigterne for dansk økonomi? 3.Hvad skyldes de magre fremtidsudsigter?
Udviklingen af den moderne velfærdsstat siden 1960’erne
DA-forslag til en reform af kontanthjælp Den 22. februar 2013.
Hvad virker i beskæftigelsesindsatsen? - med fokus på den lavtuddannede del af arbejdsmarkedet Torben Tranæs SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Beskæftigelsespolitiske udfordringer på kort og på lang sigt -Oplæg v. Peter Graversen.
Ungeindsatsen i Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse UU og jobcentrene; et samarbejde om udsatte unge, 3. december 2015 Leder af Ungeporten,
AARHUS UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES INSTITUT FOR ØKONOMI 15. MAJ 2014 UDFORDRINGER FOR ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN 15. MAJ 2014 UDFORDRINGER FOR.
Beskæftigelsesregion Syddanmark Jobcenterchefmøde 24. September 2009.
Hedensted 1 Fastholdelse via tidlig virksomhedsrettet indsats Hedensted Ålborg den 18. september – opstartsseminar om sygedagpengereformen.
Beskæftigelsesreformen - uddannelse til arbejdsløse v/Uddannelsespolitisk konsulent Claus Eskesen.
Kontanthjælpsreformen - jobparate kontanthjælpsmodtagere Oplæg den 5. december.
Beskæftigelsesregion Syddanmark Udspil til en ny beskæftigelsesindsats og en ny refusionsmodel Rådsmøde d. 4. juni 2014 v. Karl Schmidt, Beskæftigelsesregion.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ministermål 3 og 4. Udfordringer og strategier v/ Kirsten Thomsen, BRHS Seminar om Beskæftigelsesplan 2014.
Den økonomiske udvikling og nyorientering på arbejdsmarkedet -udfordringer og perspektiver for arbejdsmarkedspolitikken Michael Rosholm Handelshøjskolen,
Projekt fra ufaglært til faglært. Work-shop Et samarbejde mellem Jobcenter Glostrup, Jobcenter Albertslund, CPH West og 3F, FOA og HK København.
CEPOS Håndtering af udfordringer på arbejdsmarkedet ? Af cheføkonom Mads Lundby Hansen.
Finanskrise og arbejdsmarked Torben M. Andersen Institut for Økonomi.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Serviceudbud 2009 Kontakt- og aktiveringsforløb for alle arbejdsmarkedsparate ledige.
OPTIMERING AF EFFEKTER OG INVESTERINGER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN Oplæg på temadag om investeringsstrategier, v/ Mads Kromann Fog, direktør, mploy Den.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ændringer i refusionsordningerne - møde med jobcenterchefer den 2. december 2010.
Temamøde: Arbejdskraftreserven, de unge og nyorientering på arbejdsmarkedet” Den 4. februar 2010, Tambohus Kro, Thyholm.
Temamøde: Arbejdskraftreserven, de unge og nyorientering på arbejdsmarkedet” Den 12. februar 2010, Fuglsøcentret, Knebel.
Hvad virker i beskæftigelsesindsatsen? Michael Rosholm Handelshøjskolen i Aarhus, Aarhus Universitet.
Udviklingen på arbejdsmarkedet og arbejdsmarkedsstrukturen på kort og længere sigt Torben M. Andersen Aarhus Universitet Beskæftigelsesregion Midtjylland,
Fokus i beskæftigelsespolitikken  Aktivlinie (særlig i krise tid)  Indsats og rettidighed  Målretning  HIG  Aktivering på virksomheder  Udfordringer.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsespolitisk konference den 5. maj 2014 ”Udfordringer og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Orientering om nye tendenser på området (Reform af beskæftigelsesindsatsen mm.) Kontorchef Kirsten Thomsen.
Beskæftigelsesregion Syddanmark, Karl Schmidt Brug for alle - en særlig indsats for kontanthjælpsmodtagere i match 3 Seminar den 13. juni 2012.
Temamøde: Arbejdskraftreserven, de unge og nyorientering på arbejdsmarkedet” Den 5. februar 2010, Skanderborg Kursus- og Konferencecenter.
Temamøde: Arbejdskraftreserven, de unge og nyorientering på arbejdsmarkedet” Den 9. februar 2010, Ferskvandscentret, Silkeborg.
Beskæftigelsesregion Syddanmark Nyt i beskæftigelsespolitikken Jobcenterchefmøde d. 30. maj 2012 v. Karl Schmidt, regionsdirektør, Beskæftigelsesregion.
AKTIV HELE LIVET HJEMMEPLEJEN UNDERSØGELSE AF BRUGERTILFREDSHEDEN MED HJEMMEPLEJEN APRIL 2015.
Jobcenterchefmøde 2010 Velkomst og nyt i beskæftigelsespolitikken V/ Karl Schmidt.
Langtidsledighed i Midtjylland. Langtidsledighedsanalysen Langtidsledigheden har vist en svagt faldende tendens de seneste måneder – men: Der er fortsat.
Evidensbaseret indsats Vicedirektør Helle Rasmussen, Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Kontrolleret forsøg På rette vej i job Projektperiode: – Målgruppen er kontant- og starthjælpsmodtagere i match gruppe 2 På landsplan.
Uddannelsesdag om ungekampagnen 13. januar 2012 Kontorchef Kirsten Thomsen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Velkommen til fælles temadag om opfølgning på akutindsatsen og det fremtidige samarbejde d. 28. august 2013.
Mentale helbredsproblemer - førtidspension eller tilbagevenden til arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Oplæg Beskæftigelsesråd Hovedstad.
Mandag d. 6. februar 2017 Arbejdsmarkedsudvalget
En tidlig og intensiv indsats Syddanmark, Fredericia, juni 2008
Konjunktur- og beskæftigelsesoverblik
Betydningen af fars barsel for lige løn mellem kønnene
Marselisborg rapporten
Energierhvervsanalyse
Udvikling i kvælstofudledning
Refusionsreformen 12. november 2018.
Energierhvervsanalyse
Tidlig virksomhedskontakt - hvad er det virksomme for psykisk sårbare
Om Evidens i Jobevidens.dk
Præsentationens transcript:

Betydningen af samtaler og den virksomhedsrettede indsats i forebyggelsen af langtidsledighed Michael Rosholm Aarhus Universitet

Betydningen af samtaler og den virksomheds- rettede indsats i forebyggelsen af langtidsledighed Michael Rosholm Oversigt 1.Ledighed, langtidsledighed, og fremtidsudsigterne 2.Hvad er effekterne af de forskellige instrumenter?: ›Samtaler ›Virksomhedsrettede tilbud 3.Forebyggelse af langtidsledighed 2

Betydningen af samtaler og den virksomheds- rettede indsats i forebyggelsen af langtidsledighed Michael Rosholm BNP i Danmark, USA og Euroomårdet Kilde: Dansk Økonomi, Efterår 2011, DØRS

Betydningen af samtaler og den virksomheds- rettede indsats i forebyggelsen af langtidsledighed Michael Rosholm Vismændenes nyeste prognose ›Hovedscenarie: Antager, at EU-initiativer og opstramninger i udsatte, betydende EU-lande tilsammen forhindrer tillidssammenbrud ›Vækst på 1¼ pct. i 2011, 1 pct. i 2012 og 1¼ pct. i 2013, og BNP 4 pct. under normalniveau ›Risikoscenarie: Antager, at EU-initativer ikke er virksomme, og tillidssammenbrud alene forhindres ved kraftigere opstramninger i udsatte, betydende EU-lande ›Vækst på ¼ pct. i 2011, -½ pct. i 2012 og 1 pct. i 2013, output gap voksende til 6 pct.

Betydningen af samtaler og den virksomheds- rettede indsats i forebyggelsen af langtidsledighed Michael Rosholm Den registrerede ledighed i Danmark Kilde: Dansk Økonomi, Efterår 2011, DØRS

Betydningen af samtaler og den virksomheds- rettede indsats i forebyggelsen af langtidsledighed Michael Rosholm Udvikling i beskæftigelsen Figur I.60Beskæftigelse 6 Anm.:Den fuldtoptrukne brune kurve angiver det strukturelle niveau for den samlede beskæftigelse, ekskl. tilbagetrækningsaftalen, mens den stiplede brune kurve viser den strukturelle beskæftigelse med tilbagetrækningsreformen. Tilsvarende viser den fuldt optrukne blå kurve den forventede faktiske beskæftigelse, ekskl. tilbagetrækningsreformen og den stiplede blå den forventede beskæftigelse med reformen. Se afsnit I.2 for en nærmere forklaring. Kilde:Danmarks Statistik, ADAM’s databank og egne beregninger. Kilde: Dansk Økonomi, Efterår 2011, DØRS

Betydningen af samtaler og den virksomheds- rettede indsats i forebyggelsen af langtidsledighed Michael Rosholm Udvikling i ledigheden ›Ledigheden forventes at vokse til omkring i 2013 og først derefter forventes den igen at falde ›Langtidsledigheden forventes således også at vokse en anelse frem mod 2013, hvilket kun delvist modvirkes af forkortelsen af dagpengeperioden 7

Betydningen af samtaler og den virksomheds- rettede indsats i forebyggelsen af langtidsledighed Michael Rosholm Introduktion/motivation Aktiv arbejdsmarkedspolitik ›Vejledning og opkvalificering ›Virksomhedsrettet indsats Den aktive indsats designes og tilrettelægges af jobkonsulenten gennem samtaler med den ledige Påvirker disse møder/samtaler i sig selv den lediges søgeadfærd, og i givet fald, hvordan?

Betydningen af samtaler og den virksomheds- rettede indsats i forebyggelsen af langtidsledighed Michael Rosholm Introduktion/motivation Hvad sker der på disse møder mellem ledig og jobkonsulent? ›Overvågning af søgeaktivitet, rådighedsvurdering, indberetning ›Sanktioner hvis utilstrækkelig adfærd ›Vejledning og jobsøgningsassistance ›Planlægning af aktivering 9

Betydningen af samtaler og den virksomheds- rettede indsats i forebyggelsen af langtidsledighed Michael Rosholm Litteratur om effekter af samtaler

Betydningen af samtaler og den virksomheds- rettede indsats i forebyggelsen af langtidsledighed Michael Rosholm Ex ante effekter af samtaler ›Hägglund (2006) viser at indkaldelse til et møde for arbejdsmarkedsparate ledige forøger afgangsraten til beskæftigelse med næsten 50% før mødet fandt sted ›Cockx & Dejemeppe (2007) viser noget tilsvarende ›Black et al. (2003) viser at ledige i risiko for lagntidsledighed reagerer på en mødeindkladelse med at finde job 2 uger hurtigere end ellers

Betydningen af samtaler og den virksomheds- rettede indsats i forebyggelsen af langtidsledighed Michael Rosholm Ex post effekter af samtaler ›Samtaler med vejledning som hovedmål har gode effekter ›Meyer (1995),5 US eksperimenter; reduktioner i varighed af ledighed på 1-4 uger ›Dolton & O’Neill (1996; 2002), ReStart; 30% stigning i afgangsraten fra ledighed. Stadig positive effekter 5 år efter ›Gorter & Kalb (1996), Blundell et al. (2004), Crepon et al. (2005), Hägglund (2009) finder tilsvarende resultater ›Bedste resultater for nyledige

Betydningen af samtaler og den virksomheds- rettede indsats i forebyggelsen af langtidsledighed Michael Rosholm Ex post effekter af samtaler ›Samtaler med overvågning som hovedmål har ingen eller positive effekter ›Ashenfelter et al. (2004),Klepinger et al. (2002) US data ›Van den Berg & van der Klaauw (2006) Rotterdam ›McVicar (2008) UK ›Petrongolo (2009) and Manning (2009) UK

Betydningen af samtaler og den virksomheds- rettede indsats i forebyggelsen af langtidsledighed Michael Rosholm Andre aspekter af samtaler ›Sagsbehandlerens betydning (Bechnce, Frölich & Lechner, 2008, 2010a, 2010b; Hainmueller et al. 2009; Hofman et al. 2010) ›Sanktioner (Svarer, 2010; Lalive et al., 2005; Arni et al., 2009; van den Berg, 2004; Abbring et al, 2005; van den Berg & Vikström, 2009; Røed & Westlie, 2008) ›Motivationseffekter (Rosholm & Svarer, 2008, Bergemann et al., 2009; van den Berg et al., 2011)

Betydningen af samtaler og den virksomheds- rettede indsats i forebyggelsen af langtidsledighed Michael Rosholm Eksperimentel evidens fra HIG2

Betydningen af samtaler og den virksomheds- rettede indsats i forebyggelsen af langtidsledighed Michael Rosholm HIG2 Table 1. Overview of experiments

Betydningen af samtaler og den virksomheds- rettede indsats i forebyggelsen af langtidsledighed Michael Rosholm HIG2, Hovedstaden og Sjælland Figures 5a, 5b. Accumulated effects of individual meetings (D), women men

Betydningen af samtaler og den virksomheds- rettede indsats i forebyggelsen af langtidsledighed Michael Rosholm Dynamikken i afgangsraterne omkring mødetidspunktet

Betydningen af samtaler og den virksomheds- rettede indsats i forebyggelsen af langtidsledighed Michael Rosholm Figur 6b: Relative effekter af den første samtale (efter CV samtalen), kvinder

Betydningen af samtaler og den virksomheds- rettede indsats i forebyggelsen af langtidsledighed Michael Rosholm Figur 7b: Relative effekter af samtale hver 13. uge, kvinder

Betydningen af samtaler og den virksomheds- rettede indsats i forebyggelsen af langtidsledighed Michael Rosholm Virksomhedsrettet aktivering 21 Ssh for at finde job Tid i ledighed Fastlåsnings- effekt Program effekt Aktiveringsperiode Motivations- effekt

Betydningen af samtaler og den virksomheds- rettede indsats i forebyggelsen af langtidsledighed Michael Rosholm Virksomhedsrettet aktivering Private løntilskudsjob ›forkorter ledighedsperioden ›fastholder efterfølgende beskæftigelse ›positiv effekt på lønindkomsten ›Ingen indikation af at private løntilskud fortrænger ordinær beskæftigelse. Tværtimod viser de få studier der findes, at nettobeskæftigelsen øges ›Positive effekter i 17 ud af 19 danske og internationale studier 22

Betydningen af samtaler og den virksomheds- rettede indsats i forebyggelsen af langtidsledighed Michael Rosholm Virksomhedsrettet aktivering Offentlige løntilskudsjob ›Der er studier – både danske og internationale – der finder, at deltagelse i offentlige løntilskudsjob kan lede til kortere ledighed, men de fleste danske og internationale studier finder, at ledighedsperioden forlænges ›Svag indikation for, at effekterne er gunstigere for svagere grupper (som kontanthjælpsmodtagere og langvarigt ledige) ›Negative effekter i 10 ud af 20 danske og internationale studier. 23

Betydningen af samtaler og den virksomheds- rettede indsats i forebyggelsen af langtidsledighed Michael Rosholm Virksomhedsrettet aktivering Virksomhedspraktik ›Der er et studie af virksomhedspraktik i Danmark. For perioden findes en positiv effekt på afgangen til beskæftigelse. Der findes ikke signifikante fastlåsningseffekter og en positiv programeffekt for de fleste ledige. ›Svensk studie af Forslund m. fl. (2011) viser også positive effekter af ”arbejdspraktik” i Sverige ›Ikke tilstrækkelig evidens til at konkludere 24

Betydningen af samtaler og den virksomheds- rettede indsats i forebyggelsen af langtidsledighed Michael Rosholm Opsamlende om aktiv indsats ›Stærk evidens for prositive betydning af samtaler for arbejdsmarkedsparate ledige ›Analyserne indikerer at det nuværende samtale-omfang kan have forårsaget en 25% reduktion i varigheden af ledighedsperioder i DK ›Stærk evidens for den positive betydning af private løntilskud ›Moderat evidens for dårlig virkning af off. løntilskud ›dog indikationer af bedre effekter for svagere ledige ›(Usikkert fsva uddannelsesaktivering generelt)

Betydningen af samtaler og den virksomheds- rettede indsats i forebyggelsen af langtidsledighed Michael Rosholm Opsamlende om aktiv indsats Rangordning af indsatser (Kluve, 2010; Card m. fl., 2010; Rosholm & Svarer, 2011): 1. Samtaler og sanktioner 2. Privat løntilskud 3. Vejledning og opkvalificering 4. Offentlige løntilskud 26

Betydningen af samtaler og den virksomheds- rettede indsats i forebyggelsen af langtidsledighed Michael Rosholm Forebyggelse af langtidsledighed ›Generelt: ledige er ‘stærkere’ i en lavkonjunktur ›Sammensætningseffekt ›Omfanget af ledighed er lavt i DK i en international sammenligning ›Internationalt set er den danske sammensætning af ledighed også gunstig:

Betydningen af samtaler og den virksomheds- rettede indsats i forebyggelsen af langtidsledighed Michael Rosholm

Betydningen af samtaler og den virksomheds- rettede indsats i forebyggelsen af langtidsledighed Michael Rosholm Forebyggelse af langtidsledighed ›Hvorfor forebyggelse: ›Ingen evidens for hvad der virker for de langvarigt ledige ›Dog en tendens til at aktivering sikrer tilknytning til arbejdsmarkedet ›Forebyggelse ved hjælp af: ›Samtaler, coaching, jobsøgningsassistance: Vigtigt at ledig og jobkonsulent kender hinanden!! ›Virksomhedsrettet indsats (private virks.) ›I en lavkonjunktur kan ‘fornuftig’ opkvalificering heller ikke være galt, selv om evidensen ikke er gunstig 29