Lilian Zøllner, Ph.D. Centre for Suicide Research UNGES SÅRBARHED, TANKER OM SELVSKADE OG SELVSKADENDE ADFÆRD Kolding 13. oktober 2011

Lilian Zøllner, Ph.D. Centre for Suicide Research

Lilian Zøllner, Ph.D. Centre for Suicide Research UNGE DER MISTRIVES FOLKESKOLENS ÆLDSTE KLASSER GYMNASIALE UDDANNELSER 2011 TAL !

Lilian Zøllner, Ph.D. Centre for Suicide Research MODEL Sociologiske, psykologiske biologiske, kulturelle risikofaktorer Negative hændelser/ problemer Belastende forhold Beskyttende forhold Mestring Sårbarhed Tanker om selvskade Selvskade

DE SÅRBARE Unge, der inden for det sidste års tid har haft alvorlige, personlige, følelsesmæssige eller psykiske problemer, hvor de følte, de havde brug for professionel hjælp.

Lilian Zøllner, Ph.D. Centre for Suicide Research En procentvis forøgelse fra 20 % i 2002 til 23 % i 2007 af sårbare unge. I 2007 var knapt tre fjerdedele piger og godt en fjerdedel drenge sårbare.

Lilian Zøllner, Ph.D. Centre for Suicide Research Det, som kendetegner de sårbare, er, at de bor alene med mor eller bor under andre forhold, hvilket vil sige med far, med mor og stedfar, med far og stedmor, hos anden familie eller andet. Fra 2002 til 2007 er der ikke sket en ændring i andelen af sårbare unge, som bor under andre boforhold.

Lilian Zøllner, Ph.D. Centre for Suicide Research Hver fjerde af de sårbare drenge og hver femte af de sårbare piger har ikke nogen at tale med, når der virkelig er brug for det. De sårbare drenge har i mindre udstrækning end pigerne samtalepartnere. Jo ældre drengene er, jo mere beskytter det mod sårbarhed at have nogen at snakke med.

Lilian Zøllner, Ph.D. Centre for Suicide Research JO ÆLDRE DRENGENE BLIVER, JO MERE BESKYTTENDE MOD SÅRBARHED ER DET AT KUNNE REGNE MED FAMILIEN 7 % MENER IKKE, AT DE BETYDER NOGET FOR FAMILIEN MENER IKKE, AT DE KAN REGNE MED FAMILIEN, HVIS DE TRÆNGER TIL HJÆLP

Lilian Zøllner, Ph.D. Centre for Suicide Research ALVORLIGE TANKER OM SELVSKADE I 2007 havde mere end hver tredje unge pige og mere end hver tiende unge mand haft alvorlige tanker om at skade sig selv, men havde ikke gjort det.

Lilian Zøllner, Ph.D. Centre for Suicide Research 72 % af drengene og 65 % af pigerne drikker mindst en genstand om ugen eller har været fulde inden for den sidste måned en tredjedel ryger en tredjedel af drengene har taget stoffer inden for det seneste år. Mere end halvdelen af drengene og pigerne har faglige problemer, og en tredjedel er blevet mobbet.

Lilian Zøllner, Ph.D. Centre for Suicide Research Analyserne viser, at de faglige problemer er steget som belastende faktor for overvejelser om selvskade for drengene fra 2002 til 2007.

Lilian Zøllner, Ph.D. Centre for Suicide Research SELVSKADE 13,6 % af samtlige unge. Langt flere piger (22,1 %) end drenge (4,8 %) har snittet sig i håndleddet, taget en overdosis piller eller på anden måde skadet sig selv. Mere end halvdelen har ikke talt med nogen før selvskaden, og de unge angiver som begrundelse, at de har været bange for at ikke at blive hørt. Desuden mener de ikke, at der er nogen, som kan hjælpe dem.

UNGE I DE GYMNASIALE UDDANNELSER

Lilian Zøllner, Ph.D. Centre for Suicide Research 43 % fra gymnasiet 40 % fra HHX 10 % fra HF 7 % fra HTX

Lilian Zøllner, Ph.D. Centre for Suicide Research A : SKOLESKIFT B: TRIVSEL, EGENVURDERING C: FØLELSER, SELVVÆRD D: LIVSBEGIVENHEDER, OPLEVELSER E: BEHOV FOR HJÆLP F: OVERVEJET SELVSKADE G: FORSØGT SELVSKADENDE ADFÆRD H: SPISEFORSTYRRELSE

Selvmordsforsøg (WHO) ”En handling uden dødelig udgang, hvor en person med vilje indtager en overdosis medicin eller lignende eller udviser anden ikke-vanemæssig adfærd, der vil være skadevoldende, hvis ikke andre griber ind, og hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser”.

Vanemæssig selvskadende adfærd overordnet er det kendetegnende for vanemæssig selvskadende adfærd, at den social og kulturel uacceptabel gentages igen og igen forårsager mindre til moderat fysisk skade adskiller sig fra selvmordsforsøg ved, at handlingen gentages igen og igen som en ritualiseret adfærd med den hensigt at dæmpe ubehageligt psykologisk pres. Hver ny selvskade er en forstærkning af adfærd som giver lystbetonet frihed fra smerte.

Lilian Zøllner, Ph.D. Centre for Suicide Research 22 % har alvorligt overvejet at skade sig selv uden at gennemføre det 10 % har haft mindst 1 selvmordsforsøg af de, som har haft selvmordsforsøg har 17 % også vanemæssig selvskadende adfærd

VÆRDIER Dr.Pi Venskab12 Tryghed i familien21 Sundhed33 Frihed44 Ærlighed65 Fællesskab56 Solidaritet87 Viden710 Ligeværd98 Uafhægighed109

” Jo større sammenhæng og enhed, der er i vor tilværelse, desto mere meningsfuld og menneskelig er den.” K.E. Løgstrup (1972, s. 156)

2011 Sårbare 5-50% Alvorlige tanker om selvskade15-25% Har skadet sig selv15-28%

Lilian Zøllner, Ph.D. Centre for Suicide Research HVAD KAN DER GØRES?

Lilian Zøllner, Ph.D. Centre for Suicide Research FIND DE SÅRBARE – OG TILBYD DEM FORSKNINGS-BASERET FOREBYGGELSE (TRAVELLERS)

Lilian Zøllner, Ph.D. Centre for Suicide Research FRA SCREENING TIL FORSKNINGSBASERET FOREBYGGELSE DATABEHANDLING CFS OPLYSNING TILLADELSE? SCREENING NAVN ANONYM

Lilian Zøllner, Ph.D. Centre for Suicide Research TAK FOR I DAG