Hvad betyder landbrugspakken for grundvandet? Claus Vangsgård, DANVA

Indhold Baggrund for landbrugspakken Natur- og landbrugskommissionen Nabotjek Udfordringerne Landbrugspakkens indhold Forholdet til EU-lovgivningen Øgede normer – hvad betyder det for udvaskningen? Arealmæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser Løsninger?

Baggrunden for landbrugspakken Et erhverv i dyb krise Politisk pres Dyr regulering Anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen

Anbefalingerne fra Natur- og Landbrugskommissionen Behov for beskyttelse af vandmiljøet Målrettet regulering – generel regulering for dyr og ofte ineffektiv Regulering baseret på sårbarhed og cost-effektivitet Synergi mellem miljø- og naturhensyn bør så vidt muligt fremmes

Nabotjek Opfølgning på protester fra landbruget om, at danske landmænd reguleres hårdere end i vore nabolande Svært sammenlignelige forhold Forskellige udfordringer i forskellige lande Lidt hårdere regulering på kvælstof, men mere lempelig på fosfor …. Men nabolande er højst sandsynlig i konflikt med EU- lovgivningen (specielt Tyskland)

Udfordringerne i miljøet Vandløb – specielt de fysiske forhold et problem – bortfald af obligatoriske randzoner forlænger udsigterne til forbedringer De indre farvande – en meget stor del er som bekendt ikke i god tilstand – og forventes heller ikke at komme det Grundvandet – der lukkes næsten ingen boringer pga. kvælstof – men store ressourcer kan ikke bruges! De manglende lukninger skyldes især flytning eller uddybning af boringer plus efterhånden effekter af indsatsplanlægningen

Landbrugspakkens indhold De obligatoriske randzoner ophæves planlagte målrettede efterafgrøder ophæves Ændringer af § 3 forbuddet Ophævelse af normreduktionen Vækstplan for akvakultur Udskydelse af indsats til 3. planperiode (strukturel udvikling, nye marine virkemidler, revision af VRD, opdateringer af det faglige grundlag – voodoo!) Kompenserende tiltag (forpagtningsordninger, minivådområder) Ændret regulering af husdyrudvidelser (afkobling af forhold mellem produktion og areal)

Problemer i forholdet til EU-lovgivningen Nitratdirektivet Forsinkelse af vandplanerne Udskydelse af indsatsbehov til 3. vandplanperiode Manglende valg af cost-effektive virkemidler

Øgede normer – hvad betyder det for udvaskningen? (tabel fra Niras-notat) VårbygVinterhvede Sand (JB1+3)Ler (JB7+9)Sand (JB1+3)Ler (JB7+9) Gødningsnorm 2015/16 (kg N/ha) Økonomisk optimum (ca. kg N/ha) Difference, 16 % (kg N/ha) Udvaskningsandel 0,35 0,250,350,25 Øget udvaskning (kg N/ha) 7,9 6,39,47,8 Nettonedbør (mm/år) Øget nitratkoncentration (mg/l)

Arealmæssige konsekvenser i forhold til grundvandsbeskyttelsen Det ved vi faktisk ikke noget om! Men har helt sikkert betydning i alle de områder, hvor der i dag er problemer Plus nogle nye!

Økonomiske konsekvenser i forhold til grundvandsbeskyttelsen Landbruget regner selv med en øget årlig indtægt på 1000 kr/ha svarende til en øget jordpris på /ha Hvis vi regner med en grundvandsdannelse på 100 mm, så betyder det, at kubikmeterprisen for grundvandet under beskyttelseskrævende arealer stiger med 1 kr/m3 I nye områder må man forvente en stigning mellem 0 og 1 kr/m3

Quo Vadis – overordnede principper? Overordnet enig i målet om at fremme målrettet regulering Det kræver dog, at omlægningen ikke svækker den nuværende beskyttelse eller udsætter opnåelsen af den ønskede vandkvalitet Samtidig skal der anvendes de mest cost-effektive virkemidler De kompenserende tiltag bør finansieres via landbrugsstøtten

Quo Vadis - grundvand Grundvandskortlægningen skal tage højde for et eventuelt nyt kortlægningsbehov Eksisterende indsatsplaner skal genberegnes i forhold til kvælstof Et eventuelt øget behov skal udløse kompenserende tiltag Hvis der er behov for indsatsplaner i nye områder, så skal de naturligvis dækkes af nye índsatsplaner Omkostningerne til kortlægning, indsatsplanlægning og kompensation må afholdes af erhvervet – eventuelt via landdistriktstøttemidler