GODT LANDMANDSKAB I STEDET FOR DATOREGIME OG UNDERGØDSKNING TEMADRØFTELSE: GODT LANDMANDSKAB I STEDET FOR DATOREGIME OG UNDERGØDSKNING Oplæg v/ Carl Åge.

Præsentationer af emnet: "GODT LANDMANDSKAB I STEDET FOR DATOREGIME OG UNDERGØDSKNING TEMADRØFTELSE: GODT LANDMANDSKAB I STEDET FOR DATOREGIME OG UNDERGØDSKNING Oplæg v/ Carl Åge."— Præsentationens transcript:

1 GODT LANDMANDSKAB I STEDET FOR DATOREGIME OG UNDERGØDSKNING TEMADRØFTELSE: GODT LANDMANDSKAB I STEDET FOR DATOREGIME OG UNDERGØDSKNING Oplæg v/ Carl Åge Pederen Planter og Miljø SEGES den 27. oktober 2015. Møde for planteavlsudvalgsformænd.

2 HVORFOR SKAL VI BRUGE TID PÅ DET? ●Detailreguleringen er gået helt over gevind ●Dansk landbrug er reguleret meget hårdere end landbrug i nabolandene ●Det er dyrt for både landbruget og samfundet ●Den forbedrede udnyttelse af husdyrgødning har givet miljøgevinster. ●Men den politisk vedtagne undergødskning på ca. 20 procent koster landmændene mellem 1,7 og 3,3 milliarder kroner om året, og samfundet noget mere, og miljøgevinsten er begrænset. ●Den politiske vækstdagsorden har åbnet op for muligheden for forbedrede forhold for landbrug. 2...

3 OPLÆGGET TIL DRØFTELSE I SEKTORBESTYRELSEN FOR PLANTEPRODUKTION, SKAL VEDRØRE Fortsat stram regulering, men efter andre koncepter A.Forenklinger her og nu af nuværende regelsæt m.h.t. datoer og detailkrav til dyrkningen B.Andre modeller for regulering Et helt nyt koncept i en atmosfære af involvering og tillid. C. Motivation og egenkontrol frem for indviklede regler, som kontrolleres nidkært 3...

4 A) FORENKLINGER HER OG NU AF NUVÆRENDE REGELSÆT M.H.T. DATOER OG DETAILKRAV TIL DYRKNINGEN. SCENEN ER SAT AF MILJØ- OG FØDEVAREMINISTEREN. ●”Men Danmarks Naturfredningsforening behøver ikke frygte, at naturen og vandmiljøet lider overlast”, siger Eva Kjer Hansen til DR.DK: ●- Det vil jeg ikke acceptere, at det kommer til, og jeg synes, det er en rygmarvsreaktion. Jeg håber, at vi kan få nogle drøftelser af, hvor vi har de bedste erfaringer, og hvor har vi den bedste effekt i forhold til at beskytte miljøet. Vi har rigtigt meget brug for at styrke landbrugsproduktionen i Danmark og skabe arbejdspladser, siger Eva Kjer Hansen. 4...

5 DET DRØFTES I SEKTORBESTYRELSENS ARBEJDSGRUPPE ●Datokrav, som kan undværes, evt. samling omkring færre datoer ●Mindre detaljerede krav til bevoksning: Hvad med at kræve, at 80 – 90 procent af arealet skal være bevokset 1. oktober i stedet for alle krav om og til efterafgrøder? ●Grænser for N-min i jorden om efteråret som erstatning for mange af de nuværende detailregler ●Næringsstofregnskaber og maksimalt overskud på ejendomsniveau? F.eks 60 faldende til 40 kg N/ha som i Tyskland? 5...

6 DET DRØFTES MÅSKE I SEKTORBESTYRELSENS ARBEJDSGRUPPE ●Vismændenes forslag om en ”pantmodel” som alternativ til mange af de nuværende regler. ●Som hovedprincip vil danske landmænd alene komme til at mærke denne ordning ved, at kvælstof bliver dyrere, når man skal købe det, mens man får pengene helt eller delvis tilbage, når man sælger produkterne. ●Dog behov for at tage stilling til, hvordan bælgplanternes kvælstoffiksering og im- og eksport skal håndteres. ●Risiko for, at politikerne vil ”tolde” af det opkrævede nettoprovenue, før der betales tilbage til landmanden 6...

7 7...

8 C. SKAL VI – EVT. SAMMEN MED VORES KRITIKERE – SÆTTE MÅL OP FOR GODT LANDMANDSKAB, OG FORPLIGTE OS TIL AT VI OGSÅ AT OPFYLDE DEM? 8...

9 ODLING I BALANS SÆTTER NORMERNE FOR UDVIKLINGEN AF DET SVENSKE LANDBRUG. 9... National samling: Landmænd Svensk Planteværn Univers- itetet Det svenske DLG LRF = L&F

10 ANBEFALINGERNE FRA ODLING I BALANCE LIGGER BAG INDHOLDET I ”GRÄPPA NÄRINGEN” ●Rådgivning og kampagner, som skal bidrage til, at anbefalingerne bliver fulgt. ●”Prisen” for at Nitratdirektivet langt hen ad vejen gennemføres med ”gulerod” frem for ”pisk” som i Danmark ●Se evt. sammenligningen af reglerne forskellige lande på LandbrugsInfoLandbrugsInfo ●Svensk Video om resultaterne af ”Gräppa Näringen”Video 10...

11 KAN VI LAVE NOGET TILSVARENDE I DANMARK, SÅ I KAN KOMME FOR ”BORDENDEN” ●Godt Landmandskab 2000 var et resultat af mange landmænds indsats ● Resultatet var relativt ambitiøst ●Blev efterfulgt af Godt Landmandskab 2005 ● Var knapt så ambitiøst ●Det var en god sigtelinje for vort faglige arbejde. ●Men også for lovgiverne. (Desværre?) 11...

12 VIL I PRØVE IGEN? ●Vil I dele tøjlerne med Universiteterne, Miljø- og Fødevareministeriet og evt. også andre interesseorganisationer? ●Kan I blive enige produktionsgrene imellem? ●Så kan I nok også få regulær indflydelse på de fremtidige rammevilkår. 12...

13 EFFEKT AF TILBAGERULNING AF NORMREDUKTIONEN FRA 2016 N- UDLEDNING TIL KYSTVANDE 13...|

14 CITAT FRA UDKASTET TIL REFERAT AF ARBEJDSGRUPPENS 1. MØDE: Med regeringens 16 punkts plan i erindring må udgangspunktet være, ●at en reduktion af udledningen af kvælstof fra det niveau, der nås ved gødskning i henhold til afgrødernes behov, ●ikke skal ske ved en generel reduktion på alle arealer, ●men som en målrettet indsats i og omkring de recipienter, hvor der er behov for en indsats. 14...

15 Plantekongres i Herning 20.-21. januar 2016 www.plantekongres.dk I samarbejde med Aarhus og Københavns Universiteter I samarbejde med Aarhus og Københavns Universiteter Hør mere på: