N-SN Diplomingeniør i Bæredygtig Energiteknik Studinævn for Energi N-SN

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Optagelse på kandidatuddannelse - ansøgning
Advertisements

Mette Andersen SDE Ansættelse af elev. Mette Andersen SDE
Censorformandskabets møde 25. oktober 2012
Kursusholdere: Jette Holgaard Kim Bohn Mona Dahms
Introduktion til forårets kandidatmoduler d Ved Studievejledningen og undervisere Sådan ændres nummeret for det samlede antal dias i præsentationen: 1.Gå.
Afgangsprojekter Diplom Bygning
Softwarekonstruktion
Forsøg med e-læring i forbindelse med praktik på 4.semester
Akkreditering af Dansk Erfaringer fra forløbet. Processens start • Juni/juli 2009: Indledende møder med akkrediteringsgruppen: Fakultetets kvalitetsmedarbejder,
Hvad er et produkt i faget teknologi - og hvorfor?
Introduktion til fagligheden på kandidatuddannelsen ved IVA
SLP 4 Samarbejde med vejleder Planlægning og styring
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
Suppler din uddannelse med et fag eller et semester et andet sted Meritdelen Workshop om merit- og udlandsophold, v/ Studievejledningen onsdag den
Velkommen til E-business
1 IT-Applied Pervasive Computing 1 (ITAPC1). 2 Læringsmål Deltagerne vil efter kurset være introduceret til Pervasive Computing områdets teoridannelser,
Vejledning i projektarbejde
INFORMATIONSMØDE Revideret kandidatuddannelse Ny studieordning 13. Marts i København 20. Marts i Aalborg.
CO foråret 2009 CO: Computerarkitektur og operativsystemer CO: Computerarkitektur og operativsystemer Udgør sammen med CDS (Computernetværk og Distribuerede.
BA-projekt 2014 Krav før I går i gang Tidsfrister Eksamensbestemmelser
Introduktion til vejledning i projektarbejde Anette Kolmos og Søren Hansen 30/8 og 20/
1plan&miljø Plan og Miljø udannelsen Censorkontaktmøde 25. April 2003.
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
Praktik i 07 læreruddannelsen Niels Grønbæk Nielsen
7. Semester – det erhvervsrelaterede projekt
Informationsmøde d. 28/9 Optag august Praktik: 1.
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light 27..AUGUST 2014 STUDIESTARTSOPLÆG VEJLEDNING OG STUDIEINFORMATION, HE AARHUS UNIVERSITET AU STUDIESTARTSOPLÆG.
Kandidatdag Onsdag 12. december Indhold Politik og Administration Can. IT-ledelse Øvrige uddannelser på AAU Uddannelser i udlandet Kandidatuddannelser.
TATIONpRÆSEN AARHUS UNIVERSITET Institut for Folkesundhedcand.cur. Afdeling for Sygeplejevidenskab MASTERUDDANNELSEN I KLINISK I SYGEPLEJE VELKOMST TIL.
Problemorienteret projektarbejde Christian Nøhr Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet.
Tove Laasholdt Censorrollen Bioanalytikerunderviser
Studie rapport opbygning
Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen - ideer og tanker Lea D. Nielsen, Cand. Cur, Adjunkt, UC Syddanmark,
P0 erfaringsopsamling Program 8.15: Introduktion
Meritvejen til faglært status Betingelser Meritvejen er for voksne - alder mindst 25 år Der kræves mindst 4 års relevant erhvervserfaring inden for transport.
Om projektarbejdet ved Keld Helsgaun. Disposition Formål Tidsmæssigt omfang Gruppedannelse Valg af projektemne Arbejdsforløbet Vejlederens rolle(r) Projektrapporten.
Praktikordning Der skal udarbejdes: 1. Stillingsbeskrivelse for ”Praktik-koordinator” 2. Manual for pædagogisk ansvarlig (=HOP- vejleder) 3. Manual for.
Orientering 6. semester 2007 Efter bachelor i Politik & Administration – Hvad nu?
Master i rehabilitering med specialisering indenfor …
A A R H U S U N I V E R S I T E T STUDIEFORVALTNINGEN Optagelse på kandidatuddannelser Aarhus Universitet Studieforvaltningen 16. november 2007.
Sundhedsaftaler og sundhedskoordinationsudvalg Specialkonsulent Andreas Jull Sørensen Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Orienteringsmøde for Apoteksspecialister Overgang fra apoteksspecialiststuderende til MKL-studerende.
A A R H U S U N I V E R S I T E T STUDIEFORVALTNINGEN Optagelse på kandidatuddannelser Aarhus Universitet Studieforvaltningen 9. februar 2010.
Collaborative Practice Research Lars Mathiassen eCommerce Institute, Georgia State University.
Projekter Fredag den 2. november 2007 Maria Baun Lauridsen.
Enhedens navn Studiefremdriftsreformen Hvad betyder den for mig? Oplæg v/ Studievejledere Trine og Luise & Studiekoordinator Lasse.
29. juni 2015Jan Helbo, 1 Oplæg til pilotprojektet Hvad Hvorfor Hvordan.
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Læreruddannelse på Ilinniarfissuaq Nuuk. Ilinniarfissuaq Ilinniarfissuaq står for traditioner og fornyelse –Uddannelse af lærere i 160 år –Opstart af.
Præsentation af Akademiuddannelsen i Løn- og personaleadministration
Præsentation af studieordning /vejledning. Studievejledning 2 Modul Vf8: Mentorskaber og mentorordninger ECTS-point: 5 Læringsmål: Viden Skal have indsigt.
Mette Vedelsby & Leif Vejbæk Haslevseminarium 2008 Hvad er et matematikprojekt i.flg. studieordningen I studieordningen for matematik på Haslev Seminarium.
UDLANDSOPHOLD UDVEKSLINGSSTUDERENDE STUDIEOPHOLD I UDLANDET INTERNATIONALT KONTOR.
Vejlederkonference Randers Tirsdag den Voksenvejledning.
Muligheder og perspektiver1 Indledning. Muligheder og perspektiver2 Processen – formål # 1 Den forestående 2-årige proces har som mål: 1. At brancheskolerne.
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light AARHUS UNIVERSITET AU VELKOMMEN TIL SCIENCE AND TECHNOLOGY.
Initiativer under Uddannelsesplan II Initiativer under EUD – Brancheskolerne 2014.
INFORMATIONSMØDE OM 4. SEMESTER PÅ SIV Forår
”Global sundhed, civilsamfundsstøtte og bæredygtig udvikling”
Præsentationstitel - Ændres via Indsæt>Sidehoved & Sidefod
I2ISE og PeerWise Fælles 2. semester kursus (EE,E,IKT,ST)
Introduktion til SPV-kursus
”Global sundhed, civilsamfundsstøtte og bæredygtig udvikling”
Virksomhedssamarbejde
AT-eksamen 2018.
Praktikvejledertræf PAU den 28/9 2015
Mundtlig prøve og mindstekrav på matematik B
Studieordninger og specialiseringer i uddannelserne
Infomøde om synteseopgaven
AT-eksamen 2019.
Præsentationens transcript:

N-SN Diplomingeniør i Bæredygtig Energiteknik Studinævn for Energi N-SN

N-SN Indhold Hvor adskiller studiet sig fra andre diplomingeniøruddannelser indenfor energiområdet Uddannelsens indhold Opbygningen af studiet

N-SN Hvor adskiller studiet sig fra andre diplomingeniør- eller energiuddannelser Der gives et bredt energiteknisk fundament indenfor såvel det elektriske, det termiske, det mekatroniske som det reguleringstekniske område på de lavere semestre, hvorefter der er 3 specialiseringer fra og med 5. semester, dette i modsætning til diplomingeniør uddannelser på andre ingeniøruddannelser, der kun fokuserer på enten det elektriske eller det mekaniske/termiske område. Det er meget praktik på hele uddannelsen, idet vi laver problembaseret/projektorienteret arbejde, hvor der laves forsøgsopstillinger i laboratoriet til verificering af projekterne på alle semestre. I forhold til vores bacheloruddannelse i energi: –Der er fælles 1-5 semester, og fælles kurser på 6. semester men derefter er der mere praktisk arbejde i form af praktik. –Afgangsprojekt laves som en opfølgning på praktikken i samarbejde med en virksomhed. –Det er en oplagt mulighed for faglærte personer for en kortere videregående uddannelse indenfor deres fagområde.

N-SN Opbygningen af studiet Diplomingeniøruddannelsen i Bæredygtig Energiteknik semester fælles5.-7. semester 3 specialiseringer 1.Semester: Fremtidens energisystemer 2.Semester: Effektive energiteknologier 3.Semester: Modellering og analyse af energitekniske systemer 4.Semester: Regulering af energiomsættende systemer 5. sem. Elektrisk Energiteknik: Design af effektelektroniske apparater 5. sem. Termisk Energiteknik: Design af energisystemer 5. sem. Mekatronisk reguleringsteknik: Mekatronisk system analyse 6. sem. 15 ECTS kurser 15 ECTS praktik* 7. sem. 15 ECTS praktik*,15 ECTS afgangsprojekt indenfor specialiseringen 7. sem. 15 ECTS praktik*15 ECTS afgangsprojekt indenfor specialiseringen * Praktikken ligger i maj-juni + august-oktober på semester med sommerferie i juli.

Praktik → projekt Det er jeres ansvar at finde en praktikplads, men praktikpladsen skal godkendes af studienævn Praktikaftale mellem virksomhed, studerende, praktikkoordinator og universitet Tidsrum, løn, fortrolighed (forsikring i tilfælde af ingen løn/ansættelse) ol. Overordnede indlæringsmål, formalia Vær sikker på at der kan arbejdes videre med emnet i et afgangsprojekt, -check med vejleder Godkendelse af studieplan/tema for afgangsprojekter: Praktikkoordinatoren bistår ved udformning af ansøgninger, praktikaftaler osv.

Diplomingeniør- information Projekter: - Diplomingeniørpraktik (30 ECTS) - Diplomingeniørprojekt (15 ECTS) Diplomingeniørpraktikken afsluttes med en evaluering af først og fremmest processen og virksomhedsopgaverne, men også teknisk indhold. Det faglige udbygges i diplomingeniørprojektet. - Praktikken er bestået/ikke bestået - Afgangsprojektet evalueres efter 7-trins-skalaen Samme materiale kan ikke vurderes to gange. Der bruges samme censor til begge evalueringer.

Praktik Læringsmål Den studerende gennemfører et projektorienteret forløb i en virksomhed med henblik på at arbejde med avancerede ingeniørmæssige opgaver i en erhvervsmæssig kontekst, og lære, hvordan faget anvendes i praksis og samtidigt lære fagligheden på en anden måde, end den studerende er vant til. Gennem forløbet forventes det, at den studerende bliver i stand til at forstå og anvende moderne projekteringsværktøjer. Efter forløbet forventes den studerende at Mål: Efter praktikken skal den studerende: Viden:  Have viden om en virksomheds organisation og arbejde set ud fra en ingeniørmæssig synsvinkel.  Kunne forstå sammenhængen mellem teori på uddannelsen og praksis. Færdigheder:  Kunne analysere om professionen har nye faglige behov der bør/kan varetages af uddannelsen  Kunne vurdere om læringsmålene for praktikken er blevet opfyldt Kompetencer:  Kunne analysere det faglige, arbejdsmæssige som det sociale udbytte af praktikopholdet  kunne håndtere udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge.

Praktikrapport Projektrapporten skal omfatte: beskrivelse af virksomheden – herunder organisation beskrivelse af virksomhedens arbejdsområder oversigt over de arbejdsområder, hvori den studerende har været involveret gennemgang af mindst ét af de for uddannelsen relevante faglige emner, som den studerende har beskæftiget sig med under praktikopholdet. Gennemgangen omfatter – i det omfang det er relevant – problemanalyseteori, metoder, modeller, løsningsforslag, implementering af test, konklusion m.m. dagbog analyse af praktikopholdets udbytte fagligt, arbejdsmæssigt og socialt erfaringer fra praktikopholdet og evt. forslag til ændringer af studieordning, procedurer m.m. refleksion over vidensudveksling mellem virksomheden og uddannelsen Behandling af den/de faglige emner skal være på et niveau svarende til 6. semester. Desuden skal rapporten vedlægges eller indeholde en praktikerklæring fra virksomheden, der er en del af vurderingsgrundlaget.

Praktiske forhold Alle kurser skal bestås inden man går i praktik Studieskift fra bachelor til diplom senest 15. august for start 1. september på 5. semester Studieskift fra diplom til bachelor senest 15. august for start 1. september. Alle fag skal være bestået. Det accepteres, at man mangler at bestå 1 fag på 3. eller 4. semester. N-SN

Yderligere information Information: Læs studieordningen (2010) knik_2010_ver4.pdf Retningslinjer for aftale om diplomingeniørpraktik (SES skolen) diplomingeni--rpraktik_ opdat pdf Aftaleskabelon for diplomingeniørpraktik (SES skolen) diplomingeni--rpraktik-ses-aau doc