Pierre Bourdieus (1930 – 2002) Jan Christiansen Sosu Fyn.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Sociologi – Individ og samfund
Advertisements

Livsstilsanalyse i Danmark
Kapitel 6: Teorier om social ulighed – fokus på funktionalismen og Bourdieus teori om social ulighed Ulighedens mange ansigter – perspektiver på social.
Værktøj 3: Personlige og kollektive strategier Vi forebygger stress sammen.
Hold gejsten - det motiverende frivilligmiljø. Hvad skaber motivation for en aktivitet/opgave? En oplevet følelse af;  Kontrol og forudsigelighed  Indflydelse.
Grundforløbets 2. del SSH-rettet. Varighed og indhold 12 uger til ”det uddannelsesspecifikke fag” 8 uger til grundfagene dansk og naturfag samt valgfag.
Bruch up repetition I samfundsfag Jan Christiansen.
GoMINIsite – og få en ny og bedre hjemmeside på minutter 0.
Aulum-foredrag 4. okt. 2015: at være pårørende til psykisk sårbare
Workshop 4 Anerkendelse i praksis Psykolog Susanna de Lima Aarhus Kommune Ungdomscentret Socialforvaltningen.
KNÆK KODEN Samfundsfaglige område Opgaveformulering 4 – Danmark i en globaliseret verden.
Integrationsrådskonference 24. marts 2012 Demokratisk Medborgerskab.
Guidet egen-beslutning Usikre unge: -Der er rigtig mange muligheder -Personlig usikkerhed - lavt selvværd -Høje forventninger til sig selv - præstation.
Hvad er jeres kerneopgaver? Institutionen? Hvordan oplever du, at kerneopgaven i din organisation har ændret sig de sidste 5 år – og hvordan vil den forandres.
Kvalitet i Sundhed Pressemøde den 11. februar 2011.
Psykoedukation skizofreni Session 1. – introduktion til psykoedukationsforløbet Undervisere:
Folketinget JAN CHRISTIANSEN SOSU FYN. Folketinget og opbygning – De politiske partier i Folketinget er opbygget på forskellige måder.
Sundhedspædagogik og kommunikation. Mestring. Fag mål 3 sundhedspædagogik og kommunikation.  Eleven kan forklare hvordan borgere/patienter og pårørende.
Udfold talenterne! - og vind ekstra ressourcer Et dialogværktøj til ledelsesgruppen.
Form, space and order Planen Arkitektur, 4 semester.
Samtalen Fokus på handleplan og delmål. Indhold Indledning Nysgerrighed Positionering Styrkelse af motivation Gennem samtalen Som mål Arbejde med tro.
Forslag fra arbejdsgrupperne
Forbrugergrupper og behov
Ungdommens Folkemøde
Fordybelse i et projekt
Malthe Stenstrup Hansen Bjergsnæs Efterskole
Det gode liv og den etiske fordring
Lektion 7 Formål med denne lektion er at arbejde videre med klassekulturen, følge op på surveyen og at afrunde lektionsforløbet i Netwerk. Alle rettigheder.
ET INNOVATIONSFORLØB OM MOBILITET
Livsstilsanalyse i Danmark
Studieretningsprojektet
Forløb i samfundsfag.
Sammen vil vi lære En uddannelse handler om at blive klogere og dygtige, så I bliver parate til jeres drømmejob. Forestil jer, at vores klasse er verdens.
Dagens program Vi skal tale om: Hvornår og hvordan du træffer valg?
THY Business Breakfast.
Lektion 6 Formålet med denne lektion er at introducere eleverne til de fællesskabende aktiviteter, der i høj grad støtter op om skabelsen af et stærkt.
Arbejdsmiljø og ledelse går hånd i hånd
Studieretningsprojektet
Velkommen.
Behov, motivation og mestring
Forældrenetværk Hvad – hvordan – hvilke emner
Selvets kultur.
Ledelse i fremtiden … Betyder ikke vi skal kaste fortiden over bord
En ny Forberedende Grunduddannelse
Professionsidentitet og teori/praksis
Fælles ledelsesgrundlag
Bevægelse i skolen Fysisk aktivitet med høj intensitet øger BDNF i hjernen. Læring fremmes bedst, hvis aktiviteten er udfordrende, varieret og indebærer.
UDDANNELSE OG JOB 8. klasse
Hvilke punkter vil jeg komme ind på?
Livets Ord “Tag med sagtmodighed imod det ord, som er indplantet i jer, og som kan frelse jeres sjæle” September 2018.
- Fokus på hvordan vi sammen kan styrke løsningen af kerneopgaven.
1. dag - Modul 1A Velkomst og præsentation Indflydelse og interessevaretagelse Frokost (kl ) Områdeopdeling kommunal / privat Overraskelse (kl )
Personlighed og Kompetencer
Lektion 6 Formålet med denne lektion er at introducere eleverne til de fællesskabende aktiviteter, der i høj grad støtter op om skabelsen af et stærkt.
Forløb: Unge identitet, socialisering og sociale medier
Sådan bruges video- s og emnerapporter
International økonomi for matematikere
Demokrati og medborgerskab
Demokrati og medborgerskab
Få succes med jeres næste projekt Et udviklings-forløb med DGI og DIF
Børn som vores vigtigste ressource – fra dokumentation til relation
Kursus for personer med demens og pårørende
Hvordan kommer vi ind ad døren?
Livets tog Forfatter ubekendt.
LIVETS ORD Marts 2019.
Fra byggesten til praksis
Mental sundhed Beskrivelse: Da Socialtilsynet var på tilsyn i august. 2017, blev begrebet ‘mental sundhed’ drøftet. Vi blev optaget af at identificere.
Lektion 1-2 i Blok 8 Teknologiforståelse som fag - Mellemtrin
Science kapital Nana Quistgaard & Esben Eriksen
Værktøj 5: Lederens opgaver med stress - stressforebyggende lederstil
Præsentationens transcript:

Pierre Bourdieus (1930 – 2002) Jan Christiansen Sosu Fyn

Nye ord Kulturelle færdigheder Positionering Mentale bagage Socialisation Kulturelle reproduktion Aktør Kapital Felter Livsformer

Bourdieus teori

Pierre Bourdieus en sociolo Sociologi - er en betegnelse, som de sidste år er anvendt om forskning og teorier, som har med forholdet mellem mennesker at gøre For Bourdieus handlede det om at få en forståelse af individernes muligheder for tilegnelse af kulturelle færdigheder og for deres positionering i samfundet, samt hvad det gør ved den måde deres handlinger udleves. ….altså hvad vi har med i den mentale bagage som gør os til det menneske vi (du) er i dag!

Kapital begrebet Bourdieus arbejde med 4 kapitaler Økonomisk kapital (penge og materielle goder) Kulturel kapital (uddannelse, dannelse og sprog) Social kapital (netværk og gruppetilhørsforhold) Symbolsk kapital (navn, status, udseende m.v.) Undersøg – symbolsk vold hvad er det? De 4 kapitaler udgør tilsammen vores HABITUSHABITUS Hvad forstås ved ordet: Kapitaler ? Klik mig

Så Habitus er… ”Habitus er en oplagring af samtlige af livets erfaringer…….Vores habitus er altså et resultat af den socialisation, vi har modtaget”. Jerlang og Jerlang i Socialisering og habitus, 1997: (side 367 f.)

Habitus lidt mere teoretisk Vores personlighed, livsstil og præferencer påvirkes altså i høj grad af de sociale strukturer, vi er underlagt. Fx. forstår vi realitetssans ved, at vores forventninger og drømme hele tiden afprøves på den virkelighed, der omgiver os. Lad mig hører jeres egne eksempler på dette! Processen, hvor vi indoptager og viderefører samfundets værdier og normer – vores kultur – i en delvist forandret udgave, betegnes kulturelle reproduktion. Visse samfund præges af voldsomme forandringer, hvor individerne skal være klar til at omstille sig til nye forhold, mens andre i højere grad domineres af de nedarvede traditioner. Kom med eksempler på dette! Selvom vores handlinger og livsstil er stærkt præget af de sociale strukturer, bestemmer de ikke alt. Vi skal huske på, at vores personlighed i sin kerne har et individuelt niveau, hvor vi som aktører kan tilføre vores adfærd et mere personligt præg.

Fik vi fat i dette??? kulturelle reproduktion

Felter begrebet Bourdieus arbejde også med felter => områder! Et felt er er afgrænset socialt område/arena i samfundet. Eksempelvis; Felter = > uddannelses felt, politiske felt eller økonomisk felt I hvert felt er der hele tiden ”kamp” om at være den bedst og opnå mest. Hvem der opnår mest afhænger så af hvilken kapital man har med sig. Den med den ”bedste/stærkeste” kapital vinder!

Felter - en definition ”Et felt er et socialt område, hvor der i en reelt eksisterende struktur foregår en kamp om ressourcer og magt. Feltet defineres (læs som afgøres/udformes) af det der kæmpes om. Ole Høiris i Jordens Folk

Habitus og felter Felter Uddannelse, økonomi og politisk

Felter Prolog: Har man meget kapital indenfor feltet og kan omsætte det, har man optimale vilkår for at opnå det man vil ! Hvis vi ønsker at forstå en felt kan vi først undersøge hvilken kapital der den vigtigste indenfor feltet … og dernæst ….se hvor meget de forskellige aktører har af netop den nødvendige/rigtige kapital for at opnå det optimale.

Livsstile og livsforme

Livsstile og kapital Minervamodellen Man inddeler livstile i 5 felter/segmenter, hvert felt/segment referer til den livsstil man har Vigtigt; Man er sjældent kun ÉN farve, ET segment, typisk kan man bevæge sig til ind over andre end sit eget grundsegment ! Hvor passer du ind?

Livsstile Hvad betyder: - Moderne - Traditionel - Pragmatisk - Idealistisk ?

Livsstile Minervamodellen set med politiske øjne Hvad passer? Hvad passer ikke?

Livsstile => Livsformer Nu har vi set på Minervamodellen, den viser inddeling af 4 (5) segmenter af mennesker der findes. Men vi kan også se på den måde vi vælger at leve på, ud fra forbrugsmønster => livsstilen – De 3 livsformer kan inddeles sådan her:

Livsformer Et måde til at forstå mennesker Inddelingen i livsformer og livsstile hjælper os til at forklare og forstå, hvorfor mennesker tænker og handler, som de gør. Således er det ikke blot en måde at få forstå og få ”hold på” samfundets kompleksitet, men også et redskab i vores konkrete møde med et andet menneske, der måske tænker og handler på en helt anden måde, end vi selv. Opgave: Kom med et/flere eksempel(r) hvor mødet med et andet menneske og din viden omkring livsformer kan komme dig til gode – og har gjort!

Socialgrupper og lykke

Socialgrupper en anden måde at betragte livsstile og habitus på Kilde: klik dig ind og tag ”klasse”testen

Velstand i tal – et lykke indeks? Hvorfor er vi så lykkelige i Danmark? Definere lykke – klik og lyt ”Lykken er””Lykken er”

Opgave: Din etik er i spil

Afsluttende opgave

Ekspert karrusellen Tal og analyser om mennesker Klassen inddeles så alle får et tal mellem 1 og 5. Alle dem med tallet 1 går samme og sådan fremdeles med de andre grupper. Hver gruppe vælger en analyse-rapport herfra (find en i finder interessant) Tidsforbrug 15 minutter Herefter udarbejder hver gruppe en planche hvor i trækker det som i synes giver den størst undring eller det som er mest spændende i jeres valgte analyse. Tidsforbrug 2 lektioner Der oprettes 5 ”stationer” og vi laver karrusellen hvor der femlægges. Tidsforbrug pr. station 7 minutter