Mærkning – en vigtig detalje Krav til deklarering.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Varedeklarationer Og lightprodukter.
Advertisements

Kommende mærkningsregler og GDA
Kabystjeneste Sundhed, ernæring og proviantering
KOSTPROGRAM 2013.
Anatomi & Fysiologi XIX Stofskiftet, vitaminer og mineraler I
 Engelsk er et valgfag – det strækker sig fortrinsvis over sammenlagt 10 dage fordelt over de første to skoleperioder  Det betyder, at du har mulighed.
Indtaget af kød og kødprodukter i gennemsnit pr. dag Piger 4-9 år 76 g Piger år 79 g Drenge 4-9 år 90 g Drenge år 119 g Kvinder år 82.
Overskrift her Indsæt Præsentationens titel her Indsæt Dato / Organisation / Afsender her Indsæt > sidehoved / sidefod SUND MED KØD Mørt ikke tørt – stegning.
OK-08 Highlights Det kommunale og regionale område.
Bov 5 g fedt Skinke 2-4 g fedt Nakkefilet 12 g fedt FEDTINDHOLD I SVINEKØD I TERN Fedtindhold i 100 g råt kød Landbrug & Fødevarer.
MSB Aarhus Kommune Undervisningsdag august 2015.
Diabetes Diabetes Mellitus. Hvad er diabetes? Forhøjet blodsukker pga. ingen eller relativ insulinmangel.
HVORDAN FÅR JEG MINE BØRN TIL AT SPISE SUNDT? -GIV DINE BØRN SUNDE KOSTVANER Kristoffer Schou Klinisk Diætist.
Anvendt markedsføring Begrebet markedsføring var det første nye begreb I stødte på i faget for snart to år siden. Nu skal vi arbejde med den praktiske.
I henhold til IEU-instruksen skal institutioner, som foretager elektronisk aktivitetsindberetning og som efterfølgende modtager tilskud på den baggrund,
Certificeringsordning for transportable telte og konstruktioner Rikke Holgersen.
Målgruppe 6 – 13 år (skoleelever) Drenge og piger Fra 5 MJ til 9 MJ. 13-årig dreng på 9 MJ. Der er ekstra behov for jern da de er i voksealderen. Hvis.
 Vi har børn i alderen 6 – 23 mdr. der går i dagpleje og vuggestue. Nogle er ikke i dagpleje eller vuggestue det første halve år til et år da barselorloven.
Retten på tallerkenen indeholder 19 g fedt 2820 kJ = 670 kcal, hvis der bruges 1 spsk olie ved tilberedning Retten på tallerkenen indeholder 9 g fedt 2440.
Stegt 3 g fedt Rå 2 g fedt FEDTINDHOLD I EN MEDALJON AF SVINEFILET Landbrug & Fødevarer.
19.4 Grønne regnskaber 3.Vil du springe til et bestemt afsnit eller dias? Klik på menuerne Outlines eller Thumbnails. 2.Klik med musen i dit eget tempo.
Lineære funktioner og udviklingsforløb. Tillægsspørgsmål  Tillægsspørgsmål 1: En særlig linje er tangenten. Redegør for hvordan man bestemmer tangentligningen.
FEDTINDHOLD I EN FRIKADELLE Fedtindhold i hakket svinekød 6% 10% 18% Fedtindhold i en stegt frikadelle 3 g fedt 4 g fedt 7 g fedt Landbrug & Fødevarer.
10% fedt 6% fedt 18% fedt FEDTINDHOLD I HAKKET SVINEKØD Landbrug & Fødevarer.
Introduktion af VDSL2 med frekvensplan 35b (“Vplus” – “Supervectoring”) 1 VULA Videreudvikling – møde 6. november 2015 Vers. 1.0.
Kostberegning Naturfag. Ikke en optimal ernæring: Ca. 30 % af patienterne på sygehusene skønnes at være undervægtige. Ingen må tabe sig i vægt mens de.
Ernærings- og sundhedsanprisninger
Virksomhedens omkostninger
Lektion 7 Formål med denne lektion er at arbejde videre med klassekulturen, følge op på surveyen og at afrunde lektionsforløbet i Netwerk. Alle rettigheder.
Kommende mærkningsregler og GDA
Hvor kommer fedtet fra? Kilde: Danskernes kostvaner
Hvor kommer fedtet fra? Kilde: Danskernes kostvaner
Udvikling i kvælstofudledning
TømiddelHåndbogen.
Benchmark for ”almene” efterskoler for 2016
Oversigt over metoder til fastsættelse af kvælstofbehov på markniveau
Titel på naturvidenskabsprojekt
Hvad er fuldkorn og hvorfor fuldkorn?
Hvad indeholder vores mad.
- og næringsdeklarationer
Sundhed på 1. Hovedforløb 2013
Fagrettet slagter og delikatesse 2015
Fordøjelse af næringsstoffer
Anatomi Lever, nyrer.
Tjenestemandspension
FEDTINDHOLD I EN SKIVE SVINEBRYST, STEGESTYKKE
Programmering.
Økologi.
Fedt Sine Foder Nissen, foråret 2009.
Lf. nr. 123 af 23/ om ændring af (…) virksomhedsskatteloven (…) - med seneste ændringer Anders Lützhøft.
Bagehjælpemidler.
Fordøjelseskanalen Enmavede.
FOAS + A2B Arbejdstid TR-uddannelsen 1 A, Arbejdstid.
Faglig regning Kostberegning.
Kulhydrater Sine Foder Nissen, foråret 2008.
Michael Brockenhuus-Schack, Formand for Landbrug & Fødevarer
Funktioner Graf og forskrift Husk, at diasshowet skal afspilles!
MUNDTLIG FREMSTILLING
Nyt fra ministeriet Billeddias
Udviklingen af elevtal samt timetal m. v
Titel på videnskabeligt projekt
Videnskabeligt projekt
Videnskabeligt projekt
En introduktion af Otto
Undervisnings dag 23. august 2018
Arbejdstidsopgørelse 2018: Tjek tiden
Arbejdstidsopgørelse 2018: Tjek tiden
begreber SEGES Svineproduktion 1 HF Foder 2018
Præsentationens transcript:

Mærkning – en vigtig detalje Krav til deklarering

Hvilken mad skal deklareres? Alle færdigpakkede fødevarer skal deklareres. Færdigpakkede fødevarer er fødevarer som er indesluttet i en indpakning, der er bestemt til først at brydes af forbrugerne eller storkøkkenerne.. Kilde: Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer

Reglerne for mærkning / deklarering Reglerne er ret omfattende og er de samme som gælder for varer, som sælges i en forretning. Bekendtgørelse for mærkning m.v. af fødevarer og vejledning til bekendtgørelsen forklarer om reglerne i dybden. Fødevarelære giver en kortere introduktion.

Minimumskrav for mærkning Varebetegnelse Angivelse af ingredienser, herunder oplysning om indholdet af allergene ingredienser. Mængdeangivelse af vigtige ingredienser, som er nævnt i varebetegnelsen Holdbarhed samt særlige opbevarings- og anvendelsesforskrifter.

Frivilligt kan mærkningen indeholde: Næringsdeklaration Brugsanvisning / tilberedningsanvisning

Mærkningen skal være: Letlæselig og letforståelig Iøjnefaldende og klart synlig Uudslettelig På dansk eller dansklignende sprog.

Varebetegnelse Skal angive hvilken vare der er tale om. Kan blot være rettens navn som f.eks. Boller i karry med løse ris Kan være med yderligere forklaring som f.eks. Søndagsgryde ”Svinekotelletter i paprikasovs med løse ris. Det afhænger af hvor godt retten er kendt.

Ingredienser Der skal være en liste over ingredienser, som indledes med ordet: Ingredienser: (gælder ikke for små pakker under 10cm 2 ) Ingredienserne skal angives i faldende vægt, altså med den ingrediens som vejer mest først

Mængdeangivelse af de vigtigste ingredienser Gælder for ingredienser som er særligt fremhævet i mærkningen, eller som forbrugeren forventer i produkter – f.eks. rejer i rejesalat. Mængden skrives som regel som ingrediensens procentvise andel af varens totale vægt.

Ingredienser Vand: Skal nævnes hvis det udgør mere end 5 % af den samlede netovægt. Tilsætningsstoffer: Skal nævnes med navn eller E-nummer Hvilken kategori tilhører tilsætningsstoffet F.eks. Indeholder sødestoffer

Sammensatte produkter Hvis de udgør mindre end 2% af nettovægten skal man angive navn på det sammensatte produkt + tilsætningsstoffer. Hvis de udgør mere end 2% af nettovægten anføres de i ingredienslisten efter sin samlede vægt, efterfulgt af de ingredienser der indgår i den – f.eks. Kødboller (svinekød, mel…)

Nettoindhold Faste angives i kg / g Flydende angives i l / dl

Holdbarhed Angives forskelligt afhængig af produktets holdbarhedstid f. eks: mindst holdbar til dag og måned eller mindst holdbart til og med år (Fødevarelære side 157) Det er den ansvarlige i køkkenet, der fastsætter holdbarheden for den fremstillede mad. Angiv evt. opbevarings- og anvendelses forskrifter (frivilligt).

Næringsdeklaration (frivillig) Den korte version: Energi i kJ eg kcal Protein g Kulhydrat g Fedt g

Næringsdeklaration I den lange version tilføjes: Kulhydrat g, heraf sukkerarter Fedt g, heraf mættet fedt Kostfibre g Natrium g Sundhedsanprisninger udløser krav om lang næringsdeklaration

Næringsdeklaration Både den korte og den lange kan suppleres med: Sukkeralkoholer Stivelse Monoumættede fedtsyrer Flerumættede fedtsyrer Kolesterol Bestemte vitaminer og mineraler

Næringsdeklaration Rækkefølgen må ikke ændres i den korte og den lange version. Man kan ikke vælge et enkelt næringsstof ud af sin sammenhæng – angives et skal de andre også angives.