1 Faglige og praktiske kompetencer Dårlig skolegang, ofte ikke folkeskolen afgangseks. Personlige kompetencer Rastløse – svært ved at indordne sig ift.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Set i forældreperspektiv
Advertisements

ADHD – en kommunalpolitiske udfordring
17½ års samarbejde i Aarhus
Konklusion på Workshop om sindslidende
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Depressionsforenings fødselsdagskonference Odense, onsdag den 23. oktober 2013 Din sygdom er ikke dig – Borgeren i centrum Oplæg ved Poul Nyrup Rasmussen.
Psykoedukation til unge i OPUS
Ved sous- chef Said Akrim
Handicap & Psykiatri.
mangfoldighedens søgelys
LG Insight, 15. januar 2013 Inspirationskonference - Stik de unge kursen.
Omsorg sundhed eller samvær? Rehne Christensen filosofisk firma
Samlet årsrapport for Gårdhaven 2012 SIP-socialpsykiatri
Underviser Ronny Højgaard Larsen
Kommunal rehabilitering – hvordan lykkes vi med den
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Problemliste Listen laves vilkårligt – herefter udvælges det problem der har 1. prioritet
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Sundhed og livsstil Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Støvring den 11. september 2007
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Velkommen. Sund livsstil Regelmæssige mættende måltider (gerne 4-6 måltider) Kost som indeholder frugt og grønt Kost med rigt indhold af fuldkorn og.
Session 16: Hvad forstår vi ved sundhed Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Arbejdsmarkedsperspektivet i en behandlingsmæssig kontekst Succes i intensiv behandling KABS Viden, døgnkonference 3. november 2009 Marika Sabroe Vejle.
Pædagogisk forebyggelse og sundhedsfremme
Preben Brandt Psykiater, dr.med.
Overordnet mål og formål med CABI- projekt (LUP): Fastholdelse, glidende bevægelser gennem systemer og samarbejde på tværs. At opnå mindst 60 % kommer.
Region Midtjyllands tilbud 2013
Tema 1: Introduktion samt stress og sårbarhed Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Tema 5 Hverdagsliv i familien
”Vejen frem” - projekt for borgere 18 – 30 år med psykiske lidelser Oplæg til Psykiatriens Samordningsudvalg Den 16. juni 2010.
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
Psykoedukation til patienter med skizofreni
Ungebasen.
Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde omkring udsatte familier Aulum 26 november 2009.
Oplæg til Vejlederkonferencen, af Else Poulsen
Motiver, motivation og barrierer.
Fritidspas.
Unges holdninger til kriminalitet, staf og behandling
Målgrupper og indsatsområder 3 Målgrupper Jobklare ledige med mere end 12 måneders ledighed Indsatsklare kontanthjælpsmodtagere Modtagere af ledighedsydelse.
CFK  Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Høskovkollegiet 2014 Høskovkollegiet 2014 opgørelse Dataindsamlingen er foretaget i perioden fra.
Rehabiliteringsbegrebet på Psykiatrisk Center Ballerup
Workshop 1 på BIP seminar, d. 10 juni 2015 i Vejle
Projekt ”Unge med psykiske vanskeligheder – overgang fra barn til voksen” Vingsted den 18.marts 2015.
Brønderslev Kommune Projekt Samvær.
Fra måske egnet til egnet Eud-Start Træningsbanen til en erhvervsuddannelse.
Ungeindsatsen En Praksisfortælling ved Kurt Nygaard Jobcenterchef i Jobcenter Horsens.
Præsentation af resultaterne fra workshop 1 1. Workshop 1- hvad gjorde vi? Spor: Unge, uddannelse og beskæftigelse Tema 1 - Forebyggelse og sammenhæng.
Insert picture in this frame Grid Projekt Go-For-It Oktober Securitas, Morten Enghave.
Ressourceforløb og borgerinddragelse – u. 40 årige.
BØRNELINIEN Definition på kompetente børn og unge med særlige behov.
Forandringsteori i praksis Udviklingsprojekt omkring den nye ungeenhed i Jobcenter Horsens.
Psykoedukation skizofreni Session 6 – Ikke medikamentelbehandling Undervisere:
COWI PowerPoint design manual# Datagrundlag for rapporten  Registeranalyser fra DREAM, Danmarks Statistik  Sagsgennemgang af 338 sager fra Århus, Ringkjøbing/
MENTOR Sagsbehandler UU-vejleder Studievejleder Kontaktlærer Psykiatrien Rusmiddelcentret Prak. læge Prak. psykolog Ydelseskontoret Familieafd. Visitation.
Arbejdsmiljøforskningens bidrag til indsatsen for trivsel og sundhed Seniorforsker Vilhelm Borg Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Unge og rusmidler - brug eller misbrug? Konference – Unges misbrug Torsdag den 28. januar Ib Hansen Mobil:
Overskrift og underoverskrift i versaler. Underoverskrifter og brødtekst står altid i den fast definerede grå. EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE.
UNGE I FOKUS – VIBORG KOMMUNE. MÅLGRUPPEN MÅLGRUPPEN ER ØVRIGE UDDANNELSESPARATE MED MERE KOMPLEKSE BARRIERER OG AKTIVITETSPARATE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP,
Gode relationer, tydelige rammer og klar kommunikation - 10 trin til det gode samarbejde mellem efterskoler og kommuner omkring sårbare og udsatte unge.
Beskæftigelsesregion Syddanmark, Karl Schmidt Brug for alle - en særlig indsats for kontanthjælpsmodtagere i match 3 Seminar den 13. juni 2012.
Mentale helbredsproblemer - førtidspension eller tilbagevenden til arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Oplæg Beskæftigelsesråd Hovedstad.
Tema 1: Introduktion samt stress og sårbarhed Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
At motivere til forandring
Personlig stof- og alkoholpolitik
Unge i fokus - baggrund Langsigtet strategi – 3 hovedområder:
BLINDE OG STÆRKT SVAGSYNEDES LEVEVILKÅR Muligheder og barrierer for samfundsdeltagelse Anna Amilon, Lena Bech Bojsen, Stine Vernstrøm Østergaard, Anna.
Kommunikationskursus
A tool for the assessment of strengths and weaknesses in NGOs
Præsentationens transcript:

1 Faglige og praktiske kompetencer Dårlig skolegang, ofte ikke folkeskolen afgangseks. Personlige kompetencer Rastløse – svært ved at indordne sig ift. krav og rammer Lavt selvværd Ingen strukturImpuls- styret Udaf- reagerende Konflikt- fyldte relationer Usta- bile Begrænset sociale kompetencer Eget arbejds- perspektiv Vil gerne, men ingen tro på, at det kan lykkes Økonomi og netværk Negativt netværk Uhensigts- mæssig døgnrytme (eks. spiller spil natten) Nogle: Ressource- stærke forældre Dårlig økonomi KriminalitetUstabile bolig- forhold Helbred Misbrug – hash Fysisk helbred er ok, hvis de har ADHD Nogle har ADHD diagnose Målgruppe 1: Socialt utilpassede unge/med ADHD

2 Borger erkender adfærd omkring stofindtagelse UDDANNELSE Borger tager ansvar for eget liv Borger får hverdag til at fungere ift.: -økonomi -døgnrytme -medicinindtag -bolig Trin 1Trin 2 Trin 3 Langsigtede effekter 123 Borger opnår mere hensigtsmæssig adfærd Borger får overblik over egen situation ift.: -kriminalitet -gæld/økonomi -bolig Borger ser egne ressourcer Borger erkender nødvendigheden af at ændre adfærd Borger kender og forstår rammer & vilkår for offentlig forsørgelse Borger opnår indsigt i, hvilke konsekvenser sygdomen og/eller adfærden har ift.: -hverdagen -omgivelserne -arbejde/uddannelse JOB Borger konkretisere interesseområde ift. job/uddannelse Borger fastlægger realistisk plan ift. beskæftigelsesmulighe der

3 Faglige og praktiske kompetencer Folkeskolens afg. Eksamen. Nogle gymnasiet Nogle har påbegyndt en videre-gående udd. Personlige kompetencer Ensomme og meget isoleret Manglende erkendelse af sygdommens konsekvenser for livsførelsen Uselvstændige – beskyttet tilværelse. Bor ofte hjemme til sen alder Sårbare Eget arbejds- perspektiv Vil gerne arbejdeBehov for støtte for at kunne fungere på arbejdsmarkedet Økonomi og netværk Dårligt eller manglende netværk Nogle unge har ressourcestærke familier Mange aktører er involveret ift. borgeren Helbred Har diagnose, eks. skizofreni, personlighedsfor styrrelser mv. Målgruppe 2: Unge med (diagnosticerede) sindslidelser (op til 35 år)

4 Borger erkender og erfarer uden at knække men skaber grobund for de realistiske planer UDDANNELSE Borger kan opstille små realistiske delmål. Også ift. beskæftigelse. Borger tager ansvar i forhold til eget liv og helbred i forhold til aktuel formåen. Får tiltro til egne styrker. Trin 1Trin 2 Trin 3 Langsigtede effekter 123 Borgere tør udfordre sig selv i noget nyt. Borger får overblik over egen situation ift.: -gæld/økonomi -bolig Borger kan møde stabilt og medvirke aktivt i et længere forløb. Borger kender og forstår rammer for offentlig forsørgelse. Borger opnår (starter på) erkendelse og accept af egen sygdom og de konsekvenser den har ift. -Behandling. -Hverdagen. -Arbejde/uddannelse. JOB Borger opnår flere færdigheder fx -personlig hygiejne /egen omsorg. -transport. -socialt Borger får hverdag til at fungere ift. -Døgnrytme -Medicin/ behandling. -Økonomi -Mad og bolig Borger accepterer behovet og giver tilladelse til samarbejde/informa- tion med behandling/netværk Borger fastholder struktur og aktivitet i hverdagen Borger opnår identitet ud over diagnosen

5 Faglige og praktiske kompetencer Specialstøtte ift. skolegangen Personlige kompetencer Kan kun leve et voksenliv med støtte ift: -bolig, økonomi, arbejde EnsommeSvært ved at sætte grænser Eget arbejds- perspektiv Vil rigtig gerne arbejde Kan kun løse meget simple opgaver Økonomi og netværk Ressourcestærk familienetværk Nogle har dårligt netværk De har ofte været en sag i familieafd. I ungdommen Nogle er forsørgere – har dermed også en sag i familieafd. Helbred Fysisk helbred er ok. Målgruppe 3: Dårligt begavede unge og sent udviklede

6 Borgers selvværd og sociale netværk udvikler sig gennem en hverdag med aktivitet og indhold UDDANNELSE Borger deltager aktivt, møder stabilt og lærer arbejdsopgaver/områd et. Borger tager ansvar i forhold til eget liv og helbred i forhold til aktuel formåen. Trin 1Trin 2 Trin 3 Langsigtede effekter 123 Borgere tør udfordre sig selv i noget nyt. Borger får overblik over egen situation ift.: -gæld/økonomi -bolig Borger opnår flere færdigheder fx -personlig hygiejne /egen omsorg. -transport. -socialt Borger kender og forstår rammer for offentlig forsørgelse. Borger opnår erkendelse og accept af egne begrænsninger og styrker konkret ift. aktiviteter -I hverdagen. -Arbejde/uddannelse. JOB Borger får hverdag til at fungere ift. -Økonomi -Mad -Bolig Borger udvikler flere arbejdsrelaterede enkle kompetencer Borger accepterer behovet og giver tilladelse til samarbejde/informa- tion med behandling/netværk De rutineprægede opgaver kan skabe tilknytning til arbejdsmarkedet i et eller andet omfang dog muligvis ikke i et omfang til selvforsørgelse. Borger får udviklet sin identitet som helt menneske der kan bidrage.

7 Faglige og praktiske kompetencer Sporadisk arbejdsmarkeds- tilknytning Personlige kompetencer SkrøbeligeIsolerer sig og er ensomme Svært ved at håndtere krav – tror ikke de kan klare det Lavt selvværd Identitet som syg Dårlig coping Eget arbejds- perspektiv Ser ikke arbejde som en mulighed Økonomi og netværk Manglende opbakning og støtte fra familie/netværk Netværk fastholder person i sygdoms- forståelsen Læger støtter op om borgers lidelse Dårlig økonomi Enlige forsørgere Helbred Social fobierDepressionDiffuse lidelserPTSDAngstSpise- forstyrrelse Borderline træk Målgruppe 4: Psykisk sårbare unge

8 Borger tager ansvar for egen bedring. Ex. møder til behandling, indsats fra JC mv. UDDANNELSE Borger erkender behov for hjælp -Medicinsk -Lægeligt Borger accepterer at skulle cope/mestre psykisk sårbarhed, så det ikke bliver en barriere ift. job Trin 1Trin 2 Trin 3 Langsigtede effekter 123 Borger tør starte i et virksomhedsrettet forløb Borger oplever at have ressourcer og, at vedkommende kan noget Borger opnår et mere nuanceret billede af egne muligheder ift. job Borger (& familien) kender til og forstår krav til jobcentret ift. rådighed Borger opnår indsigt i egen situation/ (sygdom) Borger tror på, at forandring er muligt Borger opnår større selvtillid og isolerer sig mindre JOB Borger opnår indsigt i evt. sidemisbrug og selvmedicinering

9 Faglige og praktiske kompetencer Hvis alkoholikere: ofte arbejdsmarkedstilk nytning Personlige kompetencer Benægtelse af misbrug – bagataliserer misbrugets omfang Magter/tør ikke at komme ud af misbrug ”Offer” – tager ikke ansvar for eget liv Ensomme/ isolerer sig Holder facaden Eget arbejds- perspektiv Vil gerne arbejde, men mangler troen på at det kan lykkes Økonomi og netværk Dårlig økonomiUstabile bolig- forhold Negativt/ Selvforstækrende netværk Ustabile parforhold Helbred Dårlig fysisk formFølgesygdomme pga. druk -organskader -mavesår mv. -hukommelses- besvær Sindslidelse og psykisk sygdom Dårlige tænder Målgruppe 5: Misbrugere: primært alkohol

Målgruppe 5: Misbrugere 10 Borger opnår overblik over basale behov -bolig, økonomi, gæld mv. UDDANNELSE Borger ønsker forandring/andet liv Borger opnår sociale og faglige kompetencer ift. job Trin 1Trin 2 Trin 3 Langsigtede effekter 123 Borger starter på at skabe sunde relationer (udenfor misbrugskredse) Borger får indsigt i egne barrierer ift. arbejdsmarkedet (psykisk og fysisk) Borger ser egne ressourcer Borger opnår viden om misbrugets konsekvenser Borger forstår og kender til rammer og krav fra jobcentret/misbrugs- behandling Borger får indsigt i misbrugsmønster Borger følger behandling (stabilt) JOB Borger erkender behov for hjælp Borger erkender misbrug Borger sætter delmål ift. at nærme sig arbejdsmarkedet