Grundlæggende fugtteori Introduktion Kapitlet omhandler fugt i luft og materialer, og hvilken betydning det har for udførelsen og holdbarheden af malerens arbejde. Enkelte fugtteorier gennemgås samt dele af lovgivning, anvisninger og vejledninger.

Hvorfor skal vi bekymre os om fugt i materialer og fugt?

Fugt har betydning blandt andet for: Materialevalg Holdbarhed Vedhæftning Udseende Skimmelvækst

Vi skal vurdere hvilken belastning de overflader, vi skal arbejde på, udsættes for. Vi skal vurdere fugtmængde for arbejdsperioden. Fugt under og efter udførelsen har betydning for materialevalget. Efterfølgende kan skimmel fremspire grundet overfladefugt eller høj luftfugtighed.

Kilden til fugt

Nogle materialer er våde eller uudtørrede fra fabrikationen. Disse afgiver fugt i byggeprocessen, som så kan påvirke tørre materialer. Bygningsdele kan være opfugtet grundet manglende vedligehold eller konstruktive forhold. Der kan være direkte vandskade eller utætte rør, og sidst men ikke mindst er beboeradfærd en stor fugtsynder.

Fugtteori

Her fremføres nogle enkelte fugtteorier. Der henvises fra SBI anvisning 224 og Fugt i bygninger 209

Luftens fugtighed: Kondens Udvendig og indvendig luftfugtighed Vanddamp diagram Kuldebroer

Fugt i materialer: Dimensionsændringer Kapacitet og udtørring Transport Kilder Ventilation Grænser Luftens fugtighed: Kondens Udvendig og indvendig luftfugtighed Vanddamp diagram Kuldebroer

Luftens fugtighed: Kondens Udvendig og indvendig luftfugtighed Vanddamp diagram Kuldebroer Fugt i materialer: Dimensions ændringer Kapacitet og udtørring Transport Kilder Ventilation Grænser Kort beskrevet er luft forskellige gasarter. Sammensætningen af disse er stort set altid konstant, men damp i luft kan variere betragteligt. Fugtindholdet i byggematerialer afhænger af luftens fugtindhold. Porøse materialer er selvfølgelig hurtigere til at opnå fugtbalance med den omgivende luft end ikke-porøse materialer. Derfor er det af stor interesse for maleren, hvilket fugtindhold luften har.

RF - Relativ luftfugtighed Ved en bestemt temperatur kan luft indeholde en bestemt mængde vanddamp, hvor luften er mættet. Dette vises ved den øverste kurve, som viser en relativ luftfugtighed på 100%. De andre kurver viser indholdet ved 75%, 50% og 25 %. Hvis f.eks. temperaturen er 25 gr. og luftfugtigheden 75%, er indholdet 17,5 gram vand pr. m3 luft. DIAGRAM 25 gram vand i luft / m3100% RF 20 75% RF % RF % RF grader Relativ luftfugtighed

Luftens evne til at indehold vand ændres alt efter temperatur. Det betyder, at jo højere temperatur jo mere vand kan luften indeholde. Kondens: Ovennævnte betyder, at luft med en given temperatur og et givet relativt fugtindhold vil, hvis temperaturen sænkes, hæve det relative vandindhold. DIAGRAM 25 gram vand i luft 7 m3100% RF 20 75% RF % RF % RF grader Relativ luftfugtighed Kondens

Ved en fortsat sænkning af temperatur vil vandindholdet på et givet tidspunkt overstige 100%, og fugten vil kondensere sig i form af vand. DIAGRAM 25 gram vand i luft 7 m3100% RF 20 75% RF % RF % RF grader Relativ luftfugtighed Kondens

Kondens i boligen Når vi tager en flaske ud af køleskabet, vil der dannes frit vand, fordi den varme rumluft mødes med den kolde flaske. Luften omkring flasken afkøles, og luftens temperatur falder, hvorved den relative fugtighed stiger, og til sidst kondenseres fugt til vand. Som på en rude! På en kold ydervæg er det meget sværere at se, om der kondenseres fugt til vand. Tapet, vægbeklædning og maling kan optage noget fugt, og forskellen på temperaturen på en ydervæg og en indervæg kan være stor med forskellig RF til følge omkring bygningsdelene. Allerede ved 75% RF kan der være risiko for skimmel.

Der er stor forskel på den relative luftfugtighed hen over året grundet årstiderne, og hvilket miljø der bygges i, er også relevant.

Kuldebroer Inde-flader, der bliver koldere end den indvendige temperatur, når temperaturen udenfor falder, er kuldebroer. Årsagerne kan være mange: en-stens mur murbindere uhensigtsmæssig konstruktion fuldmurede hjørner

Fugt i materialer Bygningsdele af porøse materialer vil suge fugt fra luften og våde materialer, hvis de kan. Materialerne vil søge fugtudligning og indstille sig på omgivelsernes fugtighed. Materialets porestruktur er afgørende for dets fugtoptagelse. Ingen porer kan være f.eks. glas eller plast, lukkede porer kan være polystyren, sammenhængende kanaler kan være træ, beton eller tegl og diskontinuert kan være glasuld eller rockwool. Materialernes optagelse af fugt ændres ved overbehandlede materialer. Eksempelvis suger og afgiver malet træ mindre fugt end umalet, og på overfladebehandlet beton vil fordampningen ske langsommere. Ingen porer Lukkede porer Kanalsystem Diskontinuert

Kapillær stigehøjde Porestrukturen afgør også, hvor højt fugt/vand vil stige. Vandet vil stige hurtigt i grove porer men ikke så højt, og langsommere i små fine porer men højere. Makro porer > 0,1 mm synligt Micro porer 100 nm < r < 0,1 mm synligt med lup Submikroporer <100 nm kan ikke ses med lup

Når et materiale optager fugt, vil hvert materiale have sin egen fugtlige vægt i forhold til en given luftfugtighed. Dette kan tegnes i en ligevægts kurve; en sorptionskurve DIAGRAM Træ Beton & Tegl

Fugt kapacitet Som eksempel kan tages et træsommerhus, som henligger i vinterhalvåret uden opvarmning. Ved 0 grader og 75% RF vil træet have 15% fugtighed. Hvis det opvarmes i en weekend med besøg til 20 grader, vil luftens vandindhold stige fra 4 til 13 gram pr. m3. Dette vil bl.a. danne dug på ruderne. Derfor skal der luftes kraftigt ud ved dette vinterbesøg. DIAGRAM 25 gram vand i luft 7 m3100% RF 20 75% RF % RF % RF grader Relativ luftfugtighed udtørring

Når et materiale udtørrer, vil det være kraftigst i starten og derefter falde. DIAGRAM Fordampnings kurve Ligevægt Fase 1 Fase 2

Fugttransport i dampform Diffusion Vil sige at vandet i gasform bevæger sig i luft, og materialehastigheden er afhængig af temperaturen. Konvektion Er fugttransport ved trykforskelle som højtryk og lavtryk ude i naturen, ved ventilation og temperaturforskelle.

Kilder til fugt Ude:Inde: NedbørIndtrængende vand Opstigende fugtGrundfugt VandfælderUtætheder i vådrum Vand-/fugtopsugning i materialerUtætte installationer Vandopsugning ved beslag, søm etc.Kondens Revner og sprækkerManglende ventilation Menneskelig aktivitet, f.eks. madlavning, badning osv.

Kilder til fugt Ude:Inde: NedbørIndtrængende vand Opstigende fugtGrundfugt VandfælderUtætheder i vådrum Vand-/fugtopsugning i materialerUtætte installationer Vandopsugning ved beslag, søm etc.Kondens Revner og sprækker.Manglende ventilation Menneskelig aktivitet, f.eks. madlavning, badning osv. Grænser for fugt Den relative luftfugtighed bør ikke være højere end 75%. Træfugt i indvendigt træ vil normalt ligge på 8-10%, og må ikke være over 16%. Udvendigt træ bør ikke overstige 16%, når der males. Murværk bør have tælletal fra GANN måling lavere end 70. Der bør ved malerarbejde tages højde for fugtproblematikken i den aktuelle bygning ved at betragte aktuel stand, fremtidig belastning, bruge egnede materialer og udføre arbejdet under korrekte forhold.

Ifølge DS/EN ISO er der 5 fugtbelastningsklasser: Tørre lagerhaller, industrihaller, idrætshaller uden tilskuere, etc. Boliger med lav beboelsestæthed, kontorer, forretninger Boliger med høj beboelsestæthed, idrætshaller med mange tilskuere Storkøkkener, kantiner, baderum og omklædning Vaskerier, svømmehaller, bryggerier etc. - hvilket ligger op ad MBK’s funktionsklasser.