Biologi – matematik - samarbejde. Steptest Kondital = v max O 2 ∙ kg -1 ∙ min -1.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Overordnet målsætning:
Advertisements

Informationskompetence i praksis
Værdigrundlaget i Greve
Økonomiske fag på handelsgymnasiet
Differentialligninger før og nu
UDVIKLINGSKATALOG - A •være mere direkte og krævende overfor andre •påtage sig nye varierede opgaver noget oftere •bruge sin autoritet noget mere •træffe.
”Design og fremstil – med udgangspunkt i vores case – et eller flere medieprodukter, der vil kunne indgå som del af kampagnen, der skal skabe opmærksomhed.
Den mundtlige præsentation/PowerPoint: Rammer
MUNDTLIG FREMSTILLING
Carl-Johan Dalgaard (
En dansk personlig kommentar til forslag til læreplan i naturfag og til fysikk 1 og 2 Albert Chr. Paulsen, IMFUFA, Roskilde Universitet.
Der er tiltrækningskraft mellem alle genstande lige fra de mindste partikler til de største himmellegemer... … og kraften kan beregnes…
Projekt i billedkunst Resten af tiden.
Hvordan afgør vi væsentlighed? Kursus: ‘Væsentlighed’ og miljøvurdering Miljøvurderingsdag 2012.
BA projekt: Makro 10. Februar 2005 Carl-Johan Dalgaard (
Mdl. eksamen Emilie & Emil.
CAS i matematikundervisningen Middelfart
Workshop 1: Ideudvikling og problemformulering Sarah m. L. Krøtel
Den anerkendende interviewform
1 UNION-FIND. 2 inddata: en følge af heltalspar (p, q); betydning: p er “forbundet med” q uddata: intet, hvis p og q er forbundet, ellers (p, q) Eksempel.
Trigonometrisk Lommeregner
2. gradsligning.
Problemformuleringer med matematik
Case Året er 2031 og staten er i gang med centraliseringen og nu er det blevet skolernes tur. Der skal spares penge på både lærere og undervisningsmaterialer.
Matematikfaglighed i samfundsfag og EU
Sæt jer ikke for godt til rette! I vil blive flyttet rundt på…
Instruktorforløb i Akademisk Studiekompetence 1. undervisningsgang Anja Hønnerup Nielsen November 2011.
Praktikforberedelse - på ‘seminariet’. Indhold Hvordan forstår vi arbejdsdelingen? – Forholdet mellem teori og praksis Hvordan arbejder vi med vores del.
Kvantitative metoder 2: Den multiple regressionsmodel1 Kvantitative metoder 2 Den multiple regressionsmodel 26. februar 2007.
Økonometri 1 Avancerede Paneldata Metoder II Introduktion til Instrumentvariabler 27. november 2006.
Økonometri 1: Den multiple regressionsmodel1 Økonometri 1 Den multiple regressionsmodel 15. februar 2006.
Økonometri 1: Den simple regressionsmodel Økonometri 1 Den simple regressionsmodel 7. september 2004.
Statistik II 4. Lektion Logistisk regression.
KM2: F41 Kvantitative metoder 2 Den simple regressionsmodel 14. februar 2007.
Konference om mundtlige prøver PRØV! Et program til de mundtlige prøver.
Mærk dig selv.
Evaluering af undervisningen: samfundsfag Vi skal i dag evaluere (bedømme) undervisningen ift. disse emner: Planlægning Fagligt udbytte Arbejdsformer Lektiemængden.
1 Efter Karl Henrik Flyums modeller At formulere spørgsmål - led 1- 7.
WORKSHOP 1A, DLF-kursus, Brandbjerg, 25. november 2015.
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Filmen er tænkt som et debatoplæg og et forsøg på at skabe fokus på om det vi gør faktisk virker! Filmen viser 5 forskellige undervisningssituationer med.
Lineære funktioner og udviklingsforløb. Tillægsspørgsmål  Tillægsspørgsmål 1: En særlig linje er tangenten. Redegør for hvordan man bestemmer tangentligningen.
Vejledning til efterskoler om EFI I denne præsentation har vi samlet lidt information om EFI og hvordan skolen kan blive oprettet i systemet. Først fortæller.
Motion og bevægelse SOPU Sund. Kondition og kredsløb.
SKRIVEFAGET Modul 2: Tekstsammenhæng Lektion 6: Tekstniveauer.
Elevguide Innovations-brobygnings-opgave
Naturvidenskabeligt grundforløb på Gladsaxe Gymnasium
PRØV! Et program til de mundtlige prøver Forlaget MATEMATIK
Matematikkens dag Andreas mogensen.
TEMA 5 Realisering: Tilpas idéen
Digital præsentation som grundlag for den faglige samtale om projektarbejdet ved eksamen i dramatik.
Efter Karl Henrik Flyums modeller
Mærk dig selv.
Naturfag.
Praktikvejledertræf PAU den 28/9 2015
Naturvidenskabelig metode
Flerfagligt Forløb 2 Klasse: Fag:.
Flerfagligt Forløb 3 Klasse: Fag:.
SSO og EP Helle Dreyer Møller, VUC Aarhus
MUNDTLIG FREMSTILLING
Velkommen til fagligt samspil
Elevguide Innovations-brobygnings-opgave (IBO)
Parameterfremstilling og punktmængde
Enzymers virkemåde og aktivitet under forskellige forhold
Flerfagligt Forløb 2 Klasse: Fag:.
Radioaktiv henfald med NetLogo
Flerfagligt Forløb 3 Klasse: Fag:.
Præsentationens transcript:

Biologi – matematik - samarbejde

Steptest Kondital = v max O 2 ∙ kg -1 ∙ min -1

Materialer Stepbænk Pulsur Metronom Stopur Målebånd Badevægt VEJLEDNING

Udgangspunkt E pot = m∙g∙h Konstant: g Variable: m og h Andre konstanter: Nyttevirkning ( 20 %) Nedstigningsarbejde 1,15 Iltens kaloriske værdi: 20,5 kJ∙l -1 Maksimalpuls 220-alder

Pulskurve Effekten aflæses ved puls 220-alder og omregnes til liter ilt

Diskussionsmomenter I E pot = m∙g∙h Variable: m og h Massen kan ændres ved at have bære forskellige ting således at man ændrer sin masse Højden kan ændres ved at ændre stepbænkens højde Frekvensen hvormed man stiger op kan ændres (enten svarer det til en masse- eller en højdeændring alt efter, hvordan man ser på det)

Diskussionsmomenter II Det er nemmere at få langt mellem målepunkterne ved at ændre højden på stepbænken. En fordobling (ca.) er mulig Det er lidt sværere at ændre frekvensen af opstigningerne; en forøgelse på ca. 30% er mulig Det er sværest at ændre massen; op til 20% er muligt

Modellens sikkerhed Ændring af masse

Modellens sikkerhed Ændring af stephøjde og frekvens

Rhymings steptest

Afsluttende opgave Følgende opgaver skal besvares, men muligvis er det mere hensigtsmæssigt at bytte rundt eller svare på flere spørgsmål ad gangen. Indledende Redegør for den teoretisk funderede model, I har udregnet, for at beregne konditallet. Redegør for jeres forsøgsdesign. Redegør for usikkerhedsmomenterne ved forsøget. Forklar begrebet nytteværdi. Definer konditallet. Standardtest I standardforsøget ”Rhymmings Steptest” udregnes konditallet ved hjælp af pulsen ved steady state og brug af et nomogram til bestemmelse af konditallet. Nomogrammet repræsenterer en empirisk model (erfaringsbaseret). Redegør ved analyse af nomogrammet for den empiriske model der ligger bag Rhymmings Steptest. Forklar begrebet steady state, iltgæld, aerobt og anaerobt arbejde. Det udregnede kondital Forklar hvorledes I har udregnet konditallet. Vurder konditallets størrelse i den teoretiske model og sammenlign den med Rhymmings Steptest. Perspektiverende Hvorfor er det vigtigt at have et højt kondital? Hvad kan man gøre for at forbedre sit kondital? Konklusioner Hvor god er jeres model til at sige noget om personers kondital. Hvilke ændringer i forsøgsdesign kunne i forestille jer kunne forbedre forsøget?

Evaluering (elever) Positivt Spændende at designe sin egen steptest og sammenligne denne med en "anerkendt" steptest. Interessant at gøre sig tanker om hvilke faktorer der har indflydelse på en steptests design og en persons kondital / fysiologi. Skægt at mærke et forsøg på "egen krop". At belastningen fx øges ved at øge stepbænkens højde bliver ikke blot en tanke, men konstatering...! Negativt Projektets biologi-del er langt mere omfattende end matematik-delen. Antallet af stepbænke og metronomer var ikke optimalt, hvilket medførte en del spildtid. Arket med spørgsmål i forbindelse med steptestens modellering var lidt uoverskueligt Strakte sig over for lang tid

Lærerevaluering Godt emne med fine forsøg God elevdeltagelse Kunne være koordineret bedre Mere uddybelse om ret linje Tager ca. 2-3 uger i alt Anvendelse af værktøjer Simpel moddellering