Politiworkshop. Humor. Præsentation. Målsætning. Hvad kan vi nå af klasser. 1., 3., 6. og gerne 8/9. klasse. Positive oplevelser med politiet. Præge børnene og de unge i et samarbejde med skolerne.

Cirkulære om politiets bistand ved færdselsundervisningen i skolerne. Ansvaret for færdselsundervisningen i skolen påhviler lærerne, men det er af stor betydning, at skolen samarbejder med politiet. I de skoler, hvor politiet giver færdselsundervisning, er denne at betragte som et supplement til lærerens undervisning.

Politiets rolle. Tæt samarbejde med Rådet, specielt via repræsentanterne fra politiet. Vigtig samarbejdspartner til: Skolerne/FKL - samarbejdet om bla. gåprøver – den lille cyklistprøve - cyklistprøverne for 5-6 klasse – skolepatruljer - trafikpolitik og påvirkning af de store elever Forældre – deltagelse i forældremøder Kommunen – samarbejdet om bla. sikker skolevej Afholdelse af årlige netværksmøder sammen med skolerne og kommunen Internt i politiet– påvirke ledelsen og kolleger til forståelse af vigtigheden af samarbejdet med de forskellige parter

Tilfredshedsundersøgelsen 2008/2009 Ifølge færdselskontaktlærerne deltog politiet hyppigst i cyklistprøven Politiet deltog sjældent i forældremøder og undervisningen i 9. klasse

Hvad virker godt i færdselsundervisningen? Samarbejdet med politiet "En engageret politimand, der kan nå igennem til børnene"

Opbakning fra politiet:  31% af færdselskontaktlærerne oplever stor interesse fra det lokale politi - 38% oplever nogen interesse  68% angiver, at politiet deltager i cyklistprøven i 5./6. klasse. Dette er især tilfældet i Region Hovedstaden og Sjælland  Politiets opbakning nævnes som væsentligt for en velfungerende færdselsundervisning og sikker skoletrafik  50% af færdselskontaktlærerne har været til et møde med politiet og andre færdselskontaktlærere fra lokalområdet

En færdselskontaktlærer siger: ”Politiet kommer til cyklistprøverne – det er meget godt, ellers kunne det blive noget pjat.”

Hvilke undskyldninger kan vi have overfor skolerne, når vi ikke kommer ud og underviser.

4-hjørne øvelse. Den første forhindring vi kan komme ud for kan måske være denne: Du har nu gennemgået dit færdselskursus og er kommet godt i gang med undervisningen i skolerne. En dag du kommer ind på stationen, kan du konstatere, at ledelsen har besluttet, at du skal indgå i en gruppe, som skal tage sig af problemerne med alkoholikerne omkring torvet. Du kan nu hurtigt se, at du i lang tid ikke kan få tid til dit arbejde på skolerne. Hvad vil du gøre?

4-hjørnes øvelse fortsat. 1. Jeg vil argumentere overfor min ledelse, så de forstår, hvor vigtig vores undervisning i skolerne er for børnenes fremtid. 2. Jeg tænker, at ledelsen prioriterer helt forkert, men at ændre systemet er jo som at slå i en dyne, så jeg foretager mig intet. 3. Jeg kender en journalist på lokalavisen, som har skrevet meget om færdselsuheldene i kredsen. Jeg henvender mig til ham og fortæller ham om ledelsens prioriteringer. 4. Det åbne hjørne.

Et eksempel med knallert. Du står ved skolen og ser din bedste kammerat komme kørende hen til dig på en ulovlig knallert. Du ved, at knallerten kan køre 70 km/t. Han spørger dig om du har lyst til at sætte dig bag på knallerten og køre med hen til et par af jeres fælles venner. Hvad vil du gøre?

Et eksempel med knallert fortsat. 1. Jeg vil straks sætte mig op på knallerten og køre med ham. 2. Jeg vil sige til ham, at jeg ikke vil køre 2 på en knallert og slet ikke på en ulovlig knallert fordi det er for farligt. 3. Jeg vil sige til ham, at jeg kun vil køre med ham, hvis han kører 30 km/t. 4. Det åbne hjørne.

4. Hjørnes Øvelse med løbende forandringer i forløbet. Det en 4. hjørnes øvelse for de store klasser, hvor temaet er kørsel sammen med ældre kammerater, der har kørekort til bil. Her er temaerne: Sele Hastighed Pligten til at standse, hvis man er impliceret i et færdselsuheld. Øvelsen ligger på CD-rommen.

Samarbejdet med skolerne. Gruppearbejde via ”klunsemetoden”. Brug af ”klunsemetoden”. Alle i gruppen har 5 tændstikker i hånden. Læs påstandene op – vurdér i hvor høj grad du er enig/uenig. Fuldstændig enig, så tá 5 tændstikker med. Fuldstændig uenig, så har du ingen med. Dén i gruppen, der har flest tændstikker med, og dén der har færrest med starter diskussionen.

Klunsemetoden i workshoppen. Den følgende påstand diskuteres i grupperne via ”klunsemetoden”. Jeg synes ikke, at jeg skal være opsøgende i forhold til at kontakte skolerne, de kan kontakte mig! Diskutér i gruppen om, hvilke klasser der er vigtigst at undervise. Prøv i gruppen at blive enige om et par af de vigtigste ting I synes, der skal stå i en trafikpolitik.