Psykiske følger af utilfredshed med udseendet 2013-1-NOl-LEOOS-06154.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tema 4: Regulering af følelser Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Advertisements

Behandling Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
oplevelse Smerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel ≈ sansning,
Hvad påvirker medarbejdernes psykiske trivsel
Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
En ultra kort og praksisnær introduktion til mentaltræning
? At sige NEJ Vrede uden autopilot Integritet & Samarbejde
Samspilstema 1: SMIL Vis positive følelser – vis at du er glad for barnet Det er vigtigt for barnets tryghed,
Navn (Sidehoved/fod)Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) STYRKE OG MOD Irene Oestrich Irene Oestrich, chefpsykolog, ph.d. adj. professor SKOLEN FOR KOGNITIV.
Den svære ungdom Om unge i gråzonen.
Og hvordan man håndterer den.
Et barns relationer og fællesskabets betydning ”At være udenfor”
Psykoedukation til unge i OPUS
STRESSORER FYSISKE PSYKOLOGISKE FRYGTEN FOR LYSTEN TIL BIOLOGISKE
Orientering om om CBT (Cognitive behavior therapy) © John Winston Bush, PhD. All rights reserved.
ÆNDRINGER I FØLELSER OG ADFÆRD VEJEN VIDERE
Stress og ledelse på sygehuset
Ambulatorium for Spiseforstyrrelser PC Stolpegård
Temadag Funktionelle lidelser.
ADHD- også alt det andet !
Velkommen.
Psykose og skizofreni Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Bipolar affektiv sindslidelse
Psykologi Hvad er psykologi? Hvem bruger psykologi?
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Sydgården Behandlingscenter Sydgården
Hvad virker motiverende på dig når du arbejder med projektet ?
Introduktion til mindfulness den 2. februar 2013.
Irene Oestrich, psykolog, ph.d., adj. Professor
Personlighedsforstyrrelser hos stofmisbrugere
+ Hvad er eksamensnervøsitet?. + Vigtigt! Nervøsitet er godt i moderat omfang – når den ikke får lov til at overtage styringen.
Hverdagsliv med en kræftsygdom v. psykolog Ditte Tang Johansen
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Tegning; ”Frihedens allegori”, F. M
DIT LIV Tænd for lyden og læn dig tilbage -.
Sårbarhed hos børn og unge
Forstærkningssystemer i institutionsarbejdet V/ Sine Møller Psykolog og faglig leder af Kvalitetssikringsteam MultifunC.
DBT Mere om ACCEPT (Fælles for alle mindfulness-tilgange)
Børn og smerter Udvidet Familiekursus 6. marts 2010
Tema 4: Værkstøjskasse med supplerende slides Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Oplæg til Vejlederkonferencen, af Else Poulsen
Ida Koch, 2005 BELASTNINGER I ARBEJDET MED SELVMORDSTRUEDE Hvad er svært for dig – og hvordan har du mærket belastningerne? Hvordan beskytte sig mest muligt.
Velkommen Inddragelse af barnets udtalelse i analysen.
På vej mod et godt ungdomsliv
Stress En folkesygdom?.
At være søskende… At være søskende i en familie med et anderledes, sygt eller handicappet barn. At være søskende til et barn med AD/HD.
Symptomer Kernesymptomer: Dårligt humør, nedtrykt og trist
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 7 - Den bipolare patient og familien Undervisere:
Børn i familier med alkoholproblemer Pia Baumgarten Alkoholkoordinator / Afd. for sundhedsfremme og forebyggelse,
BØRNELINIEN Definition på kompetente børn og unge med særlige behov.
Psykoedukation skizofreni Session 6 – Ikke medikamentelbehandling Undervisere:
Familien Hvordan opleves det i familien, når spiseforstyrrelsen flytter ind?
Traumer og PTSD II Program Kom til stede Siden sidst – navne til kursusbevis, litteratur Rammesætning Et trygt sted Traumer – årsager, reaktionsmønstre.
Patientundervisning 1. Session Unipolar depression Symptomer og stemningsregistrering.
Selvværd…Hvad er det? NOl-LEOOS HVAD ER SELVVÆRD? Selvværd refererer til en positiv overordnet vurdering af en selv – en oplevelse af at.
Patientundervisning 4. Session Unipolar depression Håndtering af depressive tanker.
INTRO NOl-LEOOS Dette projekt (projekt nr NO1-LEO ) er finansieret med støtte fra Europa Kommissionen. Denne publikation.
V/ Jesper Lai Knudsen PsykInfo konsulent
Tema 3: Angst & depression Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
SPEAM, stress, august 2017 Jytte Dahlstrøm, speciallæge i psykiatri
Hver 5. ung – eller unge – på kanten Kollektivt ansvar?
UDVIKLINGSKATALOG - A Lavt “D” kan udvikle sig ved at:
- eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur
Personlig stof- og alkoholpolitik
Trivsel og mental sundhed
Camilla Jacobi Psykolog Center for Spiseforstyrrelser, Herning
Kursus for personer med demens og pårørende
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i eget hjem
Præsentationens transcript:

Psykiske følger af utilfredshed med udseendet NOl-LEOOS-06154

Oversigt Hvorfor mennesker kan være selvbevidste - påmindelse Følger: Emotionel - følelser Kognitiv - tanker Adfærd - handlinger NOl-LEOOS-06154

Psykologiske konsekvenser De tre dimensioner at tage i betragtning NOl-LEOOS-06154

Emotionelle følger – det der føles Angst - specielt social angst «en frygt for at blive udsat for sociale situationer frygt, forvirring, hjertebanken, svedture, rysten, rødmen, muskelspændinger, ondt i maven. " NOl-LEOOS-06154

Emotionelle følger – det der føles Depression "Tristhed, mangel på interesse eller glæde, skyldfølelse eller lavt selvværd, dårlig søvn eller appetit, følelse av træthed og dårlig konsentration.« Det er mere sædvanligt ved vægt / størrelses forskelle end ved andre synlige forskelle NOl-LEOOS-06154

Emtionelle følger – det der føles Skam Indadvendt og/eller Udadvendt skam NOl-LEOOS-06154

Emtionelle følger – det der føles Indadvendt skam «acceptere at man har personlige karakteristika (f.eks. kropsform, størrelse eller udseende), som er utilfredsstillende/util- talende og vil resultere i afvisning" NOl-LEOOS-06154

Emotionelle følger – det der føles Udadvendt Skam “bevidsthed om, at man er medlem af en stigmatiseret gruppe” NOl-LEOOS-06154

Emotionelle følger – det der føles Isolation – fysisk og følelsesmæssig afstand En følt fornemmelse af isolation, samt en reel afstand Fremmede Kolleger Venner Familie NOl-LEOOS-06154

Emotionelle følger – det der føles Følelsen af at have et tilhørsforhold er et væsentligt menneskeligt behov NOl-LEOOS-06154

Emotionelle følger – der der føles Føle sig “unormal” / anderledes Ikke høre til Er udenfor og kigger ind NOl-LEOOS-06154

Emotionelle følger – det der føles Fysisk aggression Verbal aggresion Vrede Fjendtlighed Ses nogle gange som reaktion på at se anderledes ud NOl-LEOOS-06154

Emotionelle følger – det der føles Aggression Dækker ofte over underliggende frygt og angst Angst er ikke altid bevidst NOl-LEOOS-06154

Kognitive følger – det der tænkes Øget selvoptagethed – Optaget af eget/andres udseende (især følsomme “træk”) Jeg tænker ofte over mit udseende En person som er meget optaget af sit udseende vil bruge meget tid og energi på sit udseende (dette kan være positivt), men de bliver også optaget af, hvordan de ser ud. Høj selvoptagethed giver dårlige resultater, når det kombineres med en negativ vurdering af udseende NOl-LEOOS-06154

Kognitive følger – det der tænkes Tolkning af tvetydighed I sociale situationer regner jeg med, at du reagerer på mit udseende, (selv om du måske ikke gør det) NOl-LEOOS-06154

Kognitive følger – det der tænkes Frygt for negativ evaluering Jeg regner med, at du synes dårligt om den jeg er, eller om den måde jeg ser ud på NOl-LEOOS-06154

Kognitive følger – det der tænkes Tolkning af tvetydighed F.eks. et møde med en ven på fortovet, som ikke hilser: a)Vennen er måske distraheret eller har travlt osv., eller b)Måske overser han én med vilje. En selvbevidst person tænker som regel (b) NOl-LEOOS-06154

Kognitive følger – det der tænkes Social stimuli opfattes som en trussel: Jeg scanner mit sociale miljø for at undersøge muligheden for, at folk glor på mig, snakker om mig, lægger mærke til mig NOl-LEOOS-06154

Fortolkning af stirren Stirren, “at lige kigge en ekstra gang”, lyssky blikke Dårlig tilpasning – Formoder, at det er af ondskabsfulde grunde (f.eks., at de ikke kan lide dit udseende, afsky mv.) NOl-LEOOS-06154

Fortolkning af stirren Stirren, “at lige kigge en gang til”, lyssky blikke Positiv tilpasning – formoder, at det er af venlige grunde (f.eks. Nysgerrighed, naturlig opmærksom på at lægge mærke til forskelle osv.) NOl-LEOOS-06154

Selvbevidsthed Igangsætter: tilskuere, et spejl, et kamera Negativ følelse (angst, depression) Selv-fokus Bevidsthed om følelsen Følelsens intensitet NOl-LEOOS-06154

Adfærdsmæssige følger - det der gøres/ikke gøres Undgår det sociale – Restauranter, barer – Butikker – Offentlig transport – Job/jobsamtaler NOl-LEOOS-06154

Adfærdsmæssige følger - det der gøres/ikke gøres Undgår det sociale En kortvarig strategi Forbundet med dårligt udbytte NOl-LEOOS-06154

Adfærdsmæssige følger - det der gøres/ikke gøres Reduceret social kontakt Tab af sociale færdigheder NOl-LEOOS-06154

Adfærdsmæssige følger - det der gøres/ikke gøres Frygt og angst Forventninger om negative resultater Social undgåelse NOl-LEOOS-06154

Kvaliteten af sociale samspil er relateret til accept af kroppen Social funktion Eksempel på undersøgelse: Deltagere bedømte (1)Alle deres sociale samspil som varede mere end 10 minutter over en 3 ugers periode samt (2)deres eget kropsbillede NOl-LEOOS-06154

Social funktion Resultater: Positivt kropsbillede var forbundet med større opfattet intimitet & social tillid i socialt samspil Kvaliteten af sociale samspil er relateret til accept af kroppen NOl-LEOOS-06154

Hvem er mest forlegen over sit udseende? NOl-LEOOS VI HAR INGEN MULIGHED FOR AT VIDE DETTE UD FRA DISSE BILLEDER

Analyse af, hvor stor forskellen er Over 500 deltagere med kropsbillede bekymringer (f.eks. vægt, størrelse) og/eller synlige forskelle (f.eks. ar, brandsår) vurderede, hvor godt de har det med deres udseende. ( Moss, 2005) NOl-LEOOS-06154

Analyse af, hvor stor forskellen er Halvdelen af de 500 vurderede selv, hvor anderledes de så ud i forhold til normen Den anden halvdel af de 500 blev vurderet af en plastikkirurg (ekspert i udseende), som kom frem til, hvor anderledes de så ud i forhold til normen NOl-LEOOS-06154

Analyse af, hvor stor forskellen er Den selvvurderede bedømmelse af, hvor stor forskellen fra normen var i udseendet – viste reelt velvære NOl-LEOOS-06154

Analyse af, hvor stor forskellen er Kirurgens vurdering af forskellene i udseendet i forhold til normen – viste ikke velvære NOl-LEOOS-06154

Analyse af, hvor stor forskellen er Hvor forskellig nogen TROR de ser ud, forudser velvære Hvor forskellig nogen REELT ser ud, forudser IKKE velvære NOl-LEOOS-06154

Sociale færdigheder forbedrer kropsbilledet Forbedre dine sociale færdigheder ved at øve dig – At starte en samtale, vedligeholde og afslutte den – De færdigheder der kan give social nærhed – Færdigheder specifikt relateret til dit udseende: Hvordan håndterer jeg direkte spørsmål om udseende Hvordan håndterer jeg stirren osv. Forbedret social funktion, forbedrer kropbilledet Forbedret kropsbillede, forbedrer social funktion NOl-LEOOS-06154

Tænk venligst over.... Hvordan kan selvsikkerhed i forhold til sit udseende manifestere sig på forskellige tidspunkter i livet? Hvordan er mon unges bekymringer og adfærd i forhold til voksne? NOl-LEOOS-06154

Tænk venligst over.... Hvordan kan selvsikkerhed i forhold til sit udseende manifestere sig i forskellige kontekster? Tænk over: hjemme, i personlige forhold, på offentlige steder, på arbejde / uddannelse? NOl-LEOOS-06154

Opsummering: Anderledes udseende øger risikoen for... Angst, depression, skam, isolation, undgåelse af andre Ikke hjælpsom grubling Indflydelse vil variere afhængigt af situationer, tid NOl-LEOOS-06154

Den du er, er nok NOl-LEOOS-06154

Dette projekt (projekt nr NO1-LEO ) er finansieret med støtte fra Europa- Kommissionen. Denne publikation forpligter kun forfatteren, og Kommissionen kan ikke drages til ansvar for brug af oplysningerne heri LEONARDO DA VINCI TRANSFER OF INNOVATION PROJECT November October NOl-LEOOS-06154