Den Industrielle Symbiose i Kalundborg Claus Steen Madsen Direktør for Teknik, Udvikling og Kultur Kalundborg Kommune Fremtidens arbejdspladser i et grønnere.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
15 OKTOBER 2012 RETHINK BUSINESS 1 Projekt "Rethink business" handler om at styrke din virksomheds forretning. Det kan være i forhold til indkøb af materialer,
Advertisements

Bioenergiressourcerne tænkt anderledes og med kommende nye Teknologier
Fremtidens energiplanlægning
- Nordens reneste energiforsyning
Erfaring med udvikling af decentral spildevandsløsning
13. Ikke-finansielle rapporter
Præsentation af Fredericia Spildevand
Ledelse i Praksis – 4. aften
Økologiske rygsække, LCA, og MIPS Et spørgsmål om perspektiv
Cirkulær Økonomi som ny trend
Odense Staalskibsværft A/S Internationale Erhvervsvilkår Miljø & Medarbejdere v/ Adm. dir. Finn Buus Nielsen.
Med blik for at bruge markedets, virksomhedernes og samfundets bevægelse - Region Midtjyllands initiativ.
Offentlig-private innovationssamarbejder (OPI)
Sundhedsfremme København 27. maj 2010 Debatarrangement om
Komite-møde d. 25. nov European Bio-Methane Regions (Intelligent Energy, Europe) Olav Rasmussen Videncentret for Landbrug, Blue Planet Innovation.
Hvorfor? V. direktør Per Grønbæk, Sønderjysk Lndboforening
Klima og bæredygtighed
Produkt ProduktionProfil/Politik People GenbrugelighedSvanemærke Økologi Bæredygtighed Kvalitet Mindre CO 2 Ingen spildevand Minimalt udslip Ingen kemikalierGenbrug.
Richard A. Walker The Geography of Production. Hvad er industriel produktion? • Produkt kan være: - en håndgribelig vare (bil, tøj etc.) - en service.
Samfundsvidenskab Tirsdag den 29. september 2009.
12. Virksomhedens miljøforhold – virksomhedens miljøbelastning
Luft- og vand varmepumpe
Urban Farming fra Babylons hængende haver til moderne farm scrabers
Fordele og ulemper ved fossile og alternative energikilder
Forgasning af affald og biomasse
Slide No. 1 Biologiske løsninger Fra Novozymes August 2006.
Værdi gennem partnerskaber
27 FEBRUAR 2013 XXX 1 Region Midtjylland OPP og OPI Ulf Kjellerup, COWI.
Lavet af: Rolf, Bjarke, Frederik og Martin.  Bredt sortiment  Diabetes  Forbyggelse.
Side Driftsøkonomi Kapitel 19 Produktion under miljø- og ressourcehensyn.
Stedet som indgang til digital forvaltning
Udlicitering af grøn drift
Skov og Energiskov Niels Heding Den kongelige Veterinær og Landbohøjskole Skov og Landskab.
Energi Øresund | 28. marts | 2011 | Kenneth Løvholt | Gate 21 Et grænseoverskridende.
Energiraffinaderiet - rygraden i fremtidens energisystem IDA den 12. juni 2006 Flemming Nissen Udviklingschef i Elsam.
Virksomheder i Danmark Materialer og/eller ferskvand indgår i virksomheden Ændringer i regulering kan direkte påvirke virksomhedens mulighed for at agere.
Jord-ERFA-Midt Den 11. december 2014
Udledninger og råderum
Social kapital som internationalt konkurrenceparameter – den danske model på virksomhedsplan FAOS-seminar 19. maj 2008 FAOS Sociologisk Institut Københavns.
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
Biomasse Fra Affald til Olie.
Hospitalsinformationssystemer MM5 Hvad er HIS? Hvad driver udviklingen af HIS/PAS? Avancerede kliniske informationssystemer –Konteksten –Teknikken Fremtiden.
Introduktion tirsdag den Per Christensen Lektor Vismand.
Sparet CO2 (1000 Tons) Antal boliger Bæredygtige forretningsmodeller Formål: Projektets ambition er at skabe innovation i byggeriet ved at understøtte.
Overskudsvarme John Tang, Dansk Fjernvarme.
Miljøtilsyn og erhvervsservice i Albertslund v/ Birgitte Larsen.
Emballageminimering – både guld og grønne skove! Bjarne Palstrøm, Miljøchef, Dansk Industri.
1 -Classification: Internal BREF-dagen d. 30/ Statoil Refining Denmark A/S.
Ole Dall Seniorkonsulent, Cand. Techn. Soc. Syddansk Universitet Center for Energi- og Miljøeffektiv teknologi Miljønetværkernes klimatjek.
Vinge Bæredygtig jordhåndtering juni Bæredygtig jordhåndtering.
Dalum Papir Papirfabrikken i Dalum ansatte De-linking Maglemølle, Næstved - 40 ansatte Virksomheden blev overtaget fra StoraEnso i 1999 af AT Holding.
Fælles fynsk strategisk Energiplan (SEP FYN) Erhvervspotentialer Fyns Fremtid 3 d. 8/8-13.
AP 3 og 4 Udviklings- og demonstrationsprojekter Vandeffektive mejerier følgegruppemøde 23. juni 2014.
© Vattenfall A/S Odense den 17. april 2007 Vattenfall og den nye halmfyrede blok på Fynsværket.
Miljøeffektiv teknologi Sven Gjedde Sommer Kemi-, Biologi- og Miljøteknologi Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet.
Gas i transport: element i roadmap for en fossilfri transportsektor inden 2050 Temamøde om gas i transport, 9. oktober 2013 v/ Tine Lund Jensen, kontorchef,
Kan det betale sig? Michael Høj-Larsen Energiservice Fyn A/S Ejet af energiselskaber
Aalborg Forsyning, Varme Varmeforsyningschef, Jesper M. Larsen.
Fremtidens energisystem i Danmark - og hvordan Nordjyllandsværket indgår heri Henrik Lund Professor i energiplanlægning Aalborg Universitet Nordjyllandsværkets.
Præsentation af Refurb
På vej mod et mere bæredygtigt universitet
Lokale fødevarer i dit supermarked - Har vi brug for et madmanifest?
Senior Consultant Thomas Holst Danish Agriculture & Food Council
Udfordringer og ønsker til et nyt energiforlig
13. Ikke-finansielle rapporter
Fokuseret Værdikædesamarbejde – design for optimal ressourceanvendelse
En fælles platform til integreret styring af ressourcer, projekter og budgetter hos DIN Forsyning Projektchef Henrik Blicher fortæller om hvordan en uigennemsigtig.
Energiens infrastruktur – ejerskab og demokrati
Hvad er det grønne nationalregnskab og hvordan kan det anvendes?
CØ SMV – Øget vækst gennem cirkulære forretningsmodeller i SMV’er
Præsentationens transcript:

Den Industrielle Symbiose i Kalundborg Claus Steen Madsen Direktør for Teknik, Udvikling og Kultur Kalundborg Kommune Fremtidens arbejdspladser i et grønnere Danmark LO og Berlingske Tidende – 3. december 2009

INDUSTRIEL SYMBIOSE Hvad er den Industrielle Symbiose? Vor definition: Samarbejde mellem forskellige industrier til gensidig økonomisk og miljømæssig fordel

Kalundborg København Jutland FynZealand Danmark

DEN INDUSTRIELLE SYMBIOSE Principper for et symbioseprojekt: ”Den enes affald er den andens råvare” Økonomisk og miljømæssigt fordelagtigt Samarbejde mellem uafhængige partnere (”samarbejde over hegnet”)

Samarbejdspartnerne: 6 industrier samt kommunen arbejder sammen i 23 forskellige projekter. Herudover deltager et fælleskommunalt affaldsbehandlingsselskab i samarbejdet DEN INDUSTRIELLE SYMBIOSE

Gyproc A/S Produktion af gipsplader. 165 ansatte

Asnæsværket Produktion af elektricitet og varme 120 ansatte Danmarks største kraftværk

Statoil Raffinaderiet Produktion af benzin og andre olie-baserede produkter 350 ansatte Danmarks største olie- Raffinaderi.

Kalundborg Kommune Vand- og varme- forsyning indbyggere Vor Frue kirke

NOVO NORDISK A/S Produktion af insulin o.a. farmaceutiske produkter NOVOZYMES A/S Produktion af industrielle enzymer Tilsammen ca ansatte

RGS 90 Rensning af olieforurenet jord 65 ansatte

KARA/NOVEREN Affaldsbehandlings- selskab, ejet af 9 kommuner. Kara/Noveren behandler tons affald pr. år, hvoraf der genanvendes 82%

Genbrug af vand: 12 projekter Udveksling af energi:6 projekter Genanvendelse: af fast affald: 7 projekter + et særligt projekt: Symbiosecentret (engelsk: The Symbiosis Institute) DEN INDUSTRIELLE SYMBIOSE

Vand -> Statoil Gas Gyproc Biomasse Flyveaske Fiskeopdræt Fjernvarme Vand Novo- Kølevand Gærfløde Svovl Gas Gips Genbrugsbasin Vand ASV Spildevand Novo Nikkel, Vanadium Slam Spildevand Damp Novo Damp Statoil DEN INDUSTRIELLE SYMBIOSE Noveren Ultrarent v Symbiosecentret 1960 KRONOLOGI Brug af betegnelsen ”Industriel Symbiose” begynder Overfl.vand

INDUSTRIAL SYMBIOSIS: STATUS 1961 Lake Tissø Asnæs Power Station The Municipality of Kalundborg Veedol Refinery 1 Surface water 1961

INDUSTRIAL SYMBIOSIS: STATUS 1972 Lake Tissø Asnæs Power Station The Municipality of Kalundborg Gyproc Esso Refinery 2 Gas Surface water 1961

INDUSTRIAL SYMBIOSIS: STATUS 1973 Lake Tissø Asnæs Power Station The Municipality of Kalundborg Gyproc Esso Refinery 2 Gas Surface water

INDUSTRIAL SYMBIOSIS: STATUS 1981 Lake Tissø Novo Industri Farms Fish farm Asnæs Power Station The Municipality of Kalundborg Gyproc Cement industry Esso Refinery 4 Biomass/ NovoGro Fly ash 7 Heat Heat 1980/89 2 Gas Surface water

INDUSTRIAL SYMBIOSIS: STATUS 1982 Lake Tissø Novo Industri Farms Fish farm Asnæs Power Station The Municipality of Kalundborg Gyproc Cement industry Esso Refinery 4 Biomass/ NovoGro Fly ash 9 Steam Heat Heat 1980/89 8 Steam 2 Gas Surface water

INDUSTRIAL SYMBIOSIS: STATUS 1995 Lake Tissø Novo Nordisk Farms Fish farm Asnæs Power Station The Municipality of Kalundborg Gyproc Fertilizer industry Re-use basin Cement industry Statoil Refinery 10 Surface water Yeast slurry Biomass/ NovoGro Sulphur Fly ash 16 Gypsum 9 Steam Gas Cooling water Heat Heat 1980/89 8 Steam 2 Gas Waste water 1 Surface water Tech.water

Kalundborg Symbiose Center INDUSTRIAL SYMBIOSIS: STATUS 1996 Lake Tissø Novo Nordisk Farms Fish farm Asnæs Power Station The Municipality of Kalundborg Gyproc Fertilizer industry Re-use basin Cement industry Statoil Refinery 10 Surface water Yeast slurry Biomass/ NovoGro Sulphur Fly ash 16 Gypsum 9 Steam Gas Cooling water Heat Heat 1980/89 8 Steam 2 Gas Waste water 1 Surface water Tech.water

INDUSTRIAL SYMBIOSIS: STATUS 2009 Soilrem Lake Tissø Novozymes Novo Nordisk Farms Fish farm Asnæs Power Station The Municipality of Kalundborg Gyproc Fertilizer industry Re-use basin Cement industry Statoil Refinery 10 Surface water Yeast slurry Biomass/ NovoGro Sulphur Fly ash 16 Gypsum 9 Steam Gas Cooling water Heat Heat 1980/89 8 Steam 2 Gas Sludge 17 Waste water 1 Surface water Tech.water 14 Tech. water 18 Drain water Recovery of nickel and vanadium 20 Collaboration with Novoren 21 Ultra- pure water 2002 Purification of water 22 Water Sea water

Et “non-projekt” lavet af en “non-organisation” Ikke opfundet, men udviklet gennem over 30 år Ikke af én person, men af mange Projekterne startede uafhængigt af hinanden Navnet “Den Industrielle Symbiose” blev først lanceret i 1989 Herefter bredte den “symbiotiske bevidsthed” sig DEN INDUSTRIELLE SYMBIOSE Hvordan udviklede den sig?

Hvorfor netop i Kalundborg? DEN INDUSTRIELLE SYMBIOSE Der var et potentiale: Adskillige større industrier Begrænsede afstande ”De passede sammen” Der var økonomisk incitament Ingen juridiske barrierer Kommunikationen var god

Det lille samfund Ingen konkurrenter involveret En åben ledelsesstil (not secretive) Et enkelt projekt (damp) involverede 4 parter DEN INDUSTRIELLE SYMBIOSE Hvorfor var kommunikationen god?

DEN INDUSTRIELLE SYMBIOSE Eksempler på ressourcebesparelser Grundvand ………….... 1,9 mill. m 3 /år Overfladevand …………… 1,0 mill. m 3 /år Importeret gips …………. 200,000 tons/år Olie …………………………20,000 tons/år

DEN INDUSTRIELLE SYMBIOSE Økonomiske resultater: (Opgjort i 1998) Samlede investeringer (18 proj.) ~ 75 mio. US$ Årlige besparelser: > 15 mio. US$ Akkum. besparelser til 1998: ~ 160 mio. US$

Vigtige faktorer: Deltagerne må passe sammen, men være forskellige Projekterne skal være frivillige og miljømæssigt og kommercielt attraktive Der skal være kort fysisk afstand mellem deltagerne Der skal være kort mental afstand mellem deltagerne. Kommunikation er vigtigere end teknologi. DEN INDUSTRIELLE SYMBIOSE

Hvad kan vi lære af symbiosen i Kalundborg: Den industrielle symbiose i Kalundborg er et spontant udviklet netværk, - et ”bottom-up”, ikke et ”top-down” fænomen Økonomien var den oprindelige drivkraft, - miljø- idealismen kom senere I praksis har den gensidige afhængighed mellem partnerne aldrig været et problem Love og regler kan tilskynde til projekter (men i visse tilfælde også være barrierer Kalundborg kan tjene som model for andre symbioser Kommunikation er vigtigere end teknologi

HUSK: Systemer gør det muligt, - mennesker får det til at ske!

DEN INDUSTRIELLE SYMBIOSE SLUT Læs mere på: