Danske Regioners Generalforsamling 25.Marts, 2010, Herning KongresCenter. Jan Leschly.

 Politiken, 17 februar, 2010

”New York Times, 2010”

 $2.5 Trillioner om året = 100% 1. Federal Government 34% 2. States & Local Governments 11% 3. Virksomheds forsikringer 34% 4. Private – forsikringer 19%

 Dækker alle sundhedsudgifter, inklusiv læge – midler, til alle Amerikanere i alderen 65 og derover - plus alle med handikap uanset alder.  42 millioner Amerikanere  Årlig udgift: $420 milliarder dollars.  Administreret og financieret af Centrale Government.

 Dækker alle Amerikanere med “lav indkomst” – dvs mindre end ca $ dollars eller ca d kr pr husstand.  52 millioner Amerikanere.  Årlig udgift: $ 350 milliarder dollars.  Financieret 50% af Centrale Government og 50% af State Government.

 Virksomheds-sponsored forsikringer:  Private forsikringer:  IKKE -forsikrede : 47 millioner !

 38 millioner er Amerikanske statsborgere.  9 millioner er illegale immigranter.  18 millioner har årlig indkomst på over $ eller kroner.

 Alle Amerikanere skal have “affordable quality Health Care coverage” - incl. 31 mio af de ikke-forsikrede.  Ny sundhedsforsikrings reform.  Kontrol over eskalerende sundhedsomkostninger og samtidigt forbedre kvaliteten.  Bekæmp “malpractice” retssager.  Invester i forebyggelse og velfærd samt ny technologi

 Hvordan kan vi få kontrol over stigningen i sundhedsomkostningerne – samtidigt med at kvaliteten af patientbehandlingen fortsat forbedres ?

”The American way”:  Øget konkurrence via de frie markedskræfter er løsningen på både omkostnings- såvel som kvalitetsproblemet” * *”Redefining Health Care”, Michael Porter and Elizabeth Teisberg, 2006

Citat fra De økonomiske Råds : ”Sundhed – udgifter og financiering”, Efteråret 2009:  ”Konkurrence som vej til effectivitet” men  “Frit forbrugervalg indebærer ikke pris- konkurrence”

Fordi konkurrence skal være baseret på resultater  Alle læger bliver betalt for aktivitet og ikke for behandlingskvalitet.  Alle behandlingsresultater bliver vurderet som var de ens.  Ingen ønsker at blive målt baseret på opnåede resultater.  Ingen ønsker at offentliggøre deres behandlingsrsultater

 resultatmålinger blev obligatorisk for alle behandlere og  resultatet af patientens hele sygdomsforløb blev målt og  resultaterne blev tilgængelige for patienter, behandlere og betalere

”Betalerne”dvs Staten og Regionerne vil:  Udvikle ”mål” for behandlingskvalitet for hele sygdomsforløbet, samt omkostninger til at levere det.  forlange obligatorisk rapportering  definere nye regler for ”prisfastsættelse” og  investere i IT og nye behandlingsmetoder

Behandlerne dvs læger,specialister, kirurger etc vil :  via den øgede konkurrence på kvalitet have et incitament til at dygtiggøre sig for at kunne konkurrere med sine ”peers” og  undgå på længere sigt at miste patienter - dvs reduceret ”aktivitet”.  Forbedre behandlingskvaliteten generelt og som følge heraf reducere stigningen i omkostningerne.

Leverandører såsom lægemiddel – og device producenter :  må udføre Cost-benefit analyser, der dokumenterer fordele i forhold til alternative behandlingsmåder – både mht til behandlingsresultat og til omkostninger. og  må reducere de markeførings aktiviteter der blot har til formål at øge volumen.

Patienterne :  vil sammen med den alment praktiserende læge blive aktivt involveret i valget af hvor patienten skal behandles og af hvem og  valget vil blive baseret på sammenlignende data og informationer om hospitalernes og lægernes behandlings -resultater og omkostningerne for at levere dem.

New York Department of Health :  Forlangte offentliggoerelse af behandlingsresultaterne fra hospitaler og hver enkelt kirurg.  Reducerede doedsfald ved hjerteoperationer med 41% over en fire-aarig periode. ”Redefining HealthCare”, Professor Michael Porter, 2009

 Øget konkurrence via Resultatmålinger, der gøres tilgængelige for alle, kan være en afgørende katalystor for at få omkostningerne under kontrol og samtidigt øge behandlingskvaliteten.