Hvad virker i beskæftigelsesindsatsen? - med fokus på den lavtuddannede del af arbejdsmarkedet Torben Tranæs SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Hvem har beskæftigelsesproblemer? … … … men ikke alle har haft det lige svært Højst grundskole Alle Højst grundskole Beskæftigelsesudviklingen for udenlandsk arbejdskraft med bopæl udenfor Danmark

Lav beskæftigelse kan skyldes …  Manglende kvalifikationer  Svage økonomiske incitamenter  Manglende muligheder  Øv. barrierer; personlige, institutionelle Men hvor trykker skoen? Hvor er den marginale effekt størst? Lav beskæftigelse, hvad er problemet?

Kvalifikationerne – Hvordan står det til? Andelen af de årige som har svage funktionelle regnekundskaber, dvs. ligger på niveau 1 eller under, i følge OECDs PIAAC 2012.

Historisk observation: Matcher kvalifikationerne ikke en løn på eller over det sociale sikkerhedsnet, ender man ofte udenfor arbejdsmarkedet Derfor: Økonomiske incitamenter - helt centrale for beskæftigelsen Økonomiske incitamenter

Incitamenter for lavt uddannede DK-kontanthjælp pr. time For ikke-forsørgere, ≥ 30 år (85 kr.) Forsørgere (112 kr.) For ikke-forsørgere, < 30 år (55 kr.) Nytilkomne (46 kr.)

Historisk observation: Matcher kvalifikationerne ikke en løn på eller over det sociale sikkerhedsnet, ender man ofte udenfor arbejdsmarkedet Derfor: Økonomiske incitamenter - helt centrale for beskæftigelsen Men skærpede økonomiske incitamenter virker forskelligt: 1.Øger beskæftigelsen for de stærkeste ledige, især i starten af ledighedsperioden. 2.Beskeden effekt for de svage og langvarigt ledige. - Effekten styrkes dog hvis der samtidig gøres andet Økonomiske incitamenter

Personlige egenskaber og præferencer gør brug af sine muligheder udnytter sine evner, Og påvirker hvor kraftigt man reagerer på økonomiske incitamenter Egenskaber som o risikovillighed, tålmodighed o selvtillid, og opfattelsen af hvem der styrer ens liv Institutionelle forhold som o Lovgivning o Normer, kulturelle mønstre o Overenskomster..er barrierer – der gør at der er forskel mellem de formelle muligheder og de reelle/realiserede muligheder Barrierer – personlige og institutionelle

Tilbage til vores spørgsmål …. Hvor trykker skoen? Hvor er den marginale effekt størst? Lav beskæftigelse kan skyldes …  Manglende kvalifikationer  Svage økonomiske incitamenter  Manglende tilbud og muligheder  Øvrige barrierer; personlige, institutionelle Ikke generelt! Men for indv. fra fattige lande - ja Er blevet skærpet betragteligt Nej! JA!

Indsatsen for ikke-jobparate ledige:  Kun få egentlige effektanalyser, og med få undtagelser finder de ingen eller negativ effekt Dog fandt Koch udvalget empirisk støtte til en indsats som er 1.Tværfaglig og virksomhedsrettet 2.I kombination med andre indsatser: mentor støtte, psykiatrisk behandling, misbrugsbehandling, mv. Men igen – effekterne vurderes at være beskedne, ca. 1-3 % på den strukturelle beskæftigelse Indsatser på kanten, hvad virker?

Det rummelige arbejdsmarked Andel af medarbejdere i danske virksomheder, som er i støttet beskæftigelse Er det godt eller skidt? Udfordring: Har du været i alm. job engang – er arbejdsmarkedet rummeligt Har du ikke – så kniber det Ny SFI rapport: Virksomhedernes Sociale Engagement En 3-dobling af den støttede beskæftigelse på 15 år

Alle i Danmark har: o rigtig mange (formelle) muligheder og ‘tilbud’ For de lavtuddannede, som stadig hænger på: o Kvalifikationerne er generelt gode, men hvil ikke på laurbærrene o De økonomiske incitamenter er flere gange blevet skærpet – senest med integrationsydelsen og et nyt kontanthjælpsloft (med beskeden forventet effekt i følge regeringen) For dem der er hægtet af – eller aldrig kom i gang o Personlige barrierer, normer og kulturelle mønstre, og institutionelle forhold er de store hindringer. Skal flere på kanten i arbejde, og skal de skærpede økonomiske incitamenter virke, så skal der ryddes barrierer af vejen Konklusion

Arbejdsmarkedet er blevet mere rummeligt Andel af medarbejdere i danske virksomheder, som er i støttet beskæftigelse Torben Tranæs SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd