Arbejdsmarkedet – tendenser, trusler og trodsige tanker Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet LO, maj-juni 2010

Dårligt arbejdsmiljø koster kassen  Samfundsmæssigt tab på mindst 65 mia./år  Unge har højeste ulykkesfrekvens  Nyansatte rammes særligt ofte (hver 3. ulykke)  Selv om der underrapporteres  Det offentliges udgifter stiger 2

Tal taler  Knap arbejdsulykker pr. år i Danmark  Ca arbejdsbetingede lidelser pr. år  Sundhedsskadelige påvirkninger hyppige  Arbejdsrelateret vold og mobning stigende  Stress/psykisk arbejdsmiljø voksende problemer  Sygefraværet koster (37 milliarder kr. pr. år) 3

Arbejdsmiljøet på EU-niveau  Der dør en arbejdstager hvert 3. minut p.g.a. dårligt arbejdsmiljø i EU-landene  af dødsfaldene skyldes farlige stoffer i arbejdet  Godt 7 millioner arbejdstagere var udsat for en arbejdsulykke i 2003  De unges ulykkesfrekvens ligger 40 % over gennemsnittet  Samlet koster dårligt arbejdsmiljø mindst 500 milliarder kr. årligt (og nok en del mere) 4

6 Ledighedsudviklinger – og forsigtig prognose AErådets prognose, juni 2009 Kilde: AErådet.

Arbejdsløsheden rammer bredt og skævt - Mænd rammes hårdest - Unge rammes hårdt - Ufaglærte rammes voldsomt - Den private sektor værst stillet - Fremstillingsvirksomhed rammes først - Jylland før Sjælland - Kontanthjælpsmodtagere får færre chancer - Der mangler praktikpladser

8 Krisen fortsætter  Finansiel krise  Økonomisk krise  Beskæftigelseskrise  Institutionel krise Maj 2010: politiske planer for genopretning

Politiske veje ud af krisen S-SF-plan: arbejde mere investeringer og vækst trepartsaftaler samforståelsen udfordres VKO-plan: nedskæringer, rammer især arbejdsløse og børnefamilier universel velfærdsstat truet fagbevægelsen udfordres 9

Planerne bygger på: S-SF-planen: - at der er offervilje hos lønmodtagerne - en social pagt kan laves - at vi er herrer i eget hus VKO-planen: - tilbagerulning af velfærdsstaten - EU´s konvergenskrav dikterer - global konkurrence kræver 10

Globalisering Over-national udviklingsramme Trans-nationalisering INTERNATIONALISERING NATIONALSTATEN DECENTRALISERING Initiativ Beslutningskompetence Deltagerrettigheder Resultatansvar

12 Afgørende for udviklingstrin  MULD  MASKINER  MENNESKER

13 Generelle tendenser på arbejdsmarkedet Makro-niveau:  fra fremstillingsvirksomhed til service og viden  delvis ny produktions-arkitektur  stigende arbejdsløshed  underinvestering i kvalifikationer  arbejdsstyrkens aldring  feminisering af arbejdsstyrken

14 Beskæftigelse fordelt på erhverv (%) Vareproducerende erhverv Tjenesteydende erhverv Uoplyst m.vm

15 Tertiære sektor Tjenesteydelsesproduktion Produktions- tilknyttet Hotel og restauration Samfærdsel Kommunikation Bankvæsen Forsikring m.v. Offentlige, sociale og private tjeneste- ydelser VarehandelSamfærdsel Bankvirksomhed OffentligPrivat Rejseliv Kommunikation Forretnings- mæssige tjenesteydelser

16 Kundskabsbaserede tjenesteydelser  Fordeling  Samordning  Ledelse  Organisation  Styring  Innovation  Fornyelse  Omstilling  Kulturel selvforståelse  Traditions- formidling  Kreativ fornyelse Kundskab Kompetence Kvalifikationer FoU-baseret Uddannelsesbaseret Uddannelses- og praksisbaseret

17 Arbejdsstyrkeprognose for perioden

Data source: Eurostat (2004d)18 Aldersbetinget beskæftigelsesgrad, EU15, 2003 (% af befolkning, år)

19 Befolkningstallet falder fremover

20 Generelle tendenser på arbejdsmarkedet Meso-niveau:  ændret arbejdskraftefterspørgsel: fra muskelkraft til hjernekraft  stigende krav om ”individualitet”  arbejdet vokser i betydning

21 Kapløb om at vinde … noget kvalitativt

22 Materiel orientering Immateriel orientering Kollektivistisk orientering Individualistisk orientering Værdiorienteringer hos lønmodtagere

23 Arbejdets betydning Arbejde ”at have et arbejde” ”et godt stykke arbejde” ”udfordrende arbejde” som social institution som kreativ virksomhed som udviklingsramme Arbejdets betydning øges!

24 Generelle tendenser på arbejdsmarkedet Mikro-niveau:  arbejdskraften er/bliver virksomheden  flere og bedre kvalifikationer påkrævet  nye arbejdsorganiseringer  virksomhedernes personalepolitikker vigtige  arbejdsmiljøet bliver en nøglefaktor

25 Men: Medarbejderudvikling kan ikke beordres frem! Et godt arbejdsmiljø kan kun skabes sammen! Og forebyggelse er den bedste indsatsform!

26 Selv den bedste planlægning kan ikke erstatte det rene svineheld!

27 Personalepolitik Strategisk niveau Taktisk niveau Operationelt niveau Personalepolitik Planlægning Anvendelse Rekruttering Uddannelse Udvikling Afvikling

28 Ledelse – hvordan?

29 APL II: Hvad ville betyde mest for dig, hvis du frit kunne vælge arbejde? (%) Stor betydning Nogen betydning Svært at sige Kun ringe betydning Slet ingen betydning At arbejdet er interessant og spændende At lønnen er høj At jeg kan føle at jeg laver et godt stykke arbejde At der er mulighed for at arbejde hjemme At der er tryghed i ansættelsen At der er et godt kammeratskab på arbejdspladsen At arbejdsmiljøet er i orden At arbejdet ligger tæt på min bopæl At jeg selv kan bestemme arbejdstiden At der er gode muligheder for efter uddannelse At ledelsen viser forståelse og respekt for de ansatte

30 Arbejdsgiverne skal huske, at den vigtigste arbejdskraft fremover:  er vedvarende værdifuld  bliver relativ sjælden  kan vanskeligt kopieres  er vanskelig at erstatte

31 Konsekvenser af dårligt arbejdsmiljø  Dårlige driftsresultater  Demotiverede eller syge medarbejdere  De bedste medarbejdere rejser eller forlader tidligt arbejdsmarkedet  Den offentlige arbejdsmiljøpolitik undergraves (og med negative resultater for sundhedsudgifter, udstødning, efterløn, førtidspensionering etc.)

32 Virksomheden og arbejdsmarkedsmyndighederne  Er ”forbundne kar”  Virksomhederne har samfundsmæssige forpligtelser  Virksomhederne har et egetansvar at løfte på personale- og arbejdsmiljøsiden  Virksomhederne får sundt og sikkert arbejdsmiljø som en konkurrenceparameter fremover

33 Eller sagt anderledes:  hvis arbejdskraften får ondt i arbejdsmiljøet eller ondt i ledelsen,  får virksomheden ondt i bundlinjen,  og vi får alle ondt i væksten, velstanden og velfærden  så vil ”flexicurity”-systemet forvitre

34 Det danske arbejdsmarkeds ”Flexicurity” - sikret? Høj mobilitet mange jobåbninger skifter job hvert år nye jobs hvert år jobs forsvinder hvert år Generøst under- støttelsessystem høj kompensationsgrad 4 års varighed Aktive arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitikker kvalifikationsforøgelser kvalitative tilbud rådighedstests

Men  Dansk ”flexicurity” svækkes af gradvist forringet understøttelse  Dansk ”flexicurity” svækkes af omlægning af arbejdsmarkedspolitik til disciplinerende ”beskæftigelsespolitik”  Ulighederne i samfundet får lov at stige  De offentligt ansatte får forringede vilkår 35

36 Politikudviklinger i det offentlige Fra reformer til programmer og projekter Aktive politikker”Bundlinjen” PlanlægningEvaluering

Universel velfærdsstat Principper, der skal gælde alle borgere SOLIDARITET : De stærkeste skuldre skal bære de største byrder (indtægtssiden) RETFÆRDIGHED : Lighed og omfordeling, så alle sikres velfærd (udgiftssiden) 37

38 Arbejdspladsniveauet  TR- og AM-arbejdets centralitet  TR’ernes og AM´ernes opbakning  Udvidelse af mandatet  Bedre efteruddannelse af TR- og AM- repræsentanterne

39 Lokalt og regionalt niveau  Arbejdspladsovergribende politik-formulering  Fællesgøre erfaringer – også om arbejdsmiljø  Politisk indflydelse  Administrativ indflydelse  Mediemæssig indflydelse  Servicere TR’erne, klubber/afdelinger (TR- og AM-uddannelse, backing-up, information, etc.)  Hvad vil vi som lønmodtagergrupper?

40 Centrale fagforeningsopgaver  Strategisk-taktiske  Fagligt-professionelle  Kommunikativt-demokratiske

41 Fremtidens fagforening  Repræsentere andet og mere end ”arbejdet” og dets aflønning  Sikre behovsdækning  Kollektiv intelligens – ”Sværmintelligens”  Faglighed og social kapital  Forestillingsverdener humanisere og demokratisere arbejdsliv, politik og kultur i en mere globaliseret verden

42 Skabelse af succes – også med arbejdsmiljøet  Tid  Penge  Energi  Viden

43 ”En drøm, du drømmer alene, er kun en drøm. En drøm, vi drømmer sammen, er virkelighed” (John Lennon)