Biobrændslers rolle i fremtidens energisystem Kristoffer Böttzauw, Energistyrelsen.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Bioenergiressourcerne tænkt anderledes og med kommende nye Teknologier
Advertisements

1 Hvordan kan Danmark udnytte sine potentialer inden for energieffektive løsninger? Danmarks Vækstråd Den 1. juni 2007.
Energi Øresund | 28. marts | 2011 | Kenneth Løvholt | Gate 21 Varmepumper Lagring af vedvarende energi Jens Brandt Sørensen.
Fremtidens energiplanlægning
Muligheder og status i Danmark v/ Mads Helleberg Dorff Christiansen
InnoCamp Design af fremtidens selvforsynende Smarthouses Jonas Rasmussen & Anne B. Holm Innovationscenter, DONG Energy A/S.
Nicolai Zarganis, Energistyrelsen
Klima og bæredygtighed
Energy Day Hans Peter Slente 22.nov. 12 Eksport af energiløsninger Hans Peter Slente Branchedirektør DI Energibranchen.
Budgetgrundlag i planteavlen
Den Fremtidige Anvendelse af Biomasse i den Danske Energiforsyning
Målsætninger på klima- og energiområdet
Klima og bæredygtighed
Skifergas - Hvad mener DN
Københavns fjernvarmesystem
Workshop – nyttiggørelse af landbrugets husdyrgødning 4. oktober 2012
Høje-Taastrup Going Green Partner- og dialogmøde Fredag 26. juni 2014 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse.
Fordele og ulemper ved fossile og alternative energikilder
Karl sperling Høje taastrup kommune going green kommunale aktører i strategisk energiplanlægning partnermøde 27. juni 2014 Karl sperling.
Møde i Danmarks Vækstråd den 1. juni 2007
Roadmap for Fjernvarme Fjernvarmens Hus den 20. juni 2011
Biomasse i fremskrivninger og planer IDA Energi, 19. sept Marianne Nielsen, Energistyrelsen.
Biogas og Fjernvarme v/Henrik Andersen – Dansk Fjernvarme.
Værdi gennem partnerskaber
Procesindustrien - Klimakommissionen og teknologiudvikling Hans Jürgen Stehr sekretariatschef.
Klimaplan 2025 Favrskov Kommune
Vedvarende energi og energioptimering – muligheder og udfordringer? Marts 2013.
Lidt baggrund 1 Aars Varmeværk ano 2014 Etableret i Forsyner 5300 forbrugere i 4 byer. Affaldskapacitet: ton per år Alternative brændselstyper,
Status og perspektiver for energiforsyningen i Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1Strategisk Energiplan Fredericia - Erhvervsforeningen 12. november.
Klimanetværkstræf 2. oktober 2010 Sine Beuse Fauerby Klima og energipolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening.
VE til procesordningen Hjallerup Fjernvarme Temadag 11. december 2014
Oplæg på workshop om teknologisk udvikling Procesindustriens årsmøde d. 26. marts 2006 Susanne Kuehn Hvordan møder en energitung virksomhed samfundets.
Morgendagens varmeforsyning – samspil og fleksibilitet i energisystemet. Transform2012, Dag 1 Breakout session på Aalborg Universitet København 21. November.
Energiraffinaderiet - rygraden i fremtidens energisystem IDA den 12. juni 2006 Flemming Nissen Udviklingschef i Elsam.
Selvforsyning med energi i det bæredygtige jordbrug
Planlægning af bæredygtig råstofforsyning Et fokus på globale miljøpåvirkninger Morten Bidstrup PhD, DCEA 1.
Individuel eller fælles forsyning? Ole Michael Jensen SBI/Ålborg Universitet Paneldiskussion Danvak Dagen 2011.
© 7 januar 2007 –Claus Felby 1 Biobrændsler, hvor langt er vi og hvor langt kan vi nå? Claus Felby Skov & Landskab, KU.
Sådan reduceres udledningen af drivhusgasser fra landbruget
Morgendagens varmeforsyning samspil og fleksibilitet i energisystemet TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS.
Regeringens politik med hensyn til biobrændstoffer i transportsektoren Den 11. januar 2006 Kontorchef Claus Andersen, Energistyrelsen.
Strategisk Energiplanlægning – Et Inspirationsoplæg Karl Sperling Forskningsgruppen for Energiplanlægning Institut for Planlægning
AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune Grøn Energi set fra en kommunal forsyningsvirksomhed.
FOSSILFRI DANMARK – KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 10. september 2015 FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015.
Kraftvarmeværkens rolle i fremtidens energisystem Lykke Mulvad Jeppesen
Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Ver Specialkonsulent Jørgen Risom, BSc Eng. Rejseholdet for.
Ole Dall Seniorkonsulent, Cand. Techn. Soc. Syddansk Universitet Center for Energi- og Miljøeffektiv teknologi Miljønetværkernes klimatjek.
Energi i planlægningen Per Sieverts Nielsen Kursus I By og trafikplanlægning 9. Juni 2015.
Handlingsplan for fremtidens biobaserede samfund Lars Aagaard, Claus Søgaard-Richter & Martin Lidegaard.
Sydenergi.dk - Arbejdspladser og bæredygtighed Niels Duedahl, adm. direktør Fremtidens energisystem.
Christian Ege, sekretariatsleder Biogas og bæredygtighed N&L-kommissionen Det Økologiske Råd.
Danmark er mere afhængig af omverden end omverden er af Danmark Energiens Topmøde 2014 Charlotte Søndergren Dansk Energi.
Fælles fynsk strategisk Energiplan (SEP FYN) Erhvervspotentialer Fyns Fremtid 3 d. 8/8-13.
Hvor skal halmen bruges? 13. juni 2016 Anne Grete Holmsgaard BioRefining Alliance.
Hvor i energisystemet skal bioenergien bruges? Henrik Wenzel, Syddansk Universitet Bæredygtige biobrændsler Konference, onsdag den 26. november 2014, kl.
Status for vindmølleplanlægning Det Grønne Råd 11. maj 2016.
Aktuelle CO2-problematikker og fremtidens energiudfordringer Kontorchef Thomas Bastholm Bille, Energistyrelsen Dansk Gas Forenings årsmøde den 9. november.
Gas i transport: element i roadmap for en fossilfri transportsektor inden 2050 Temamøde om gas i transport, 9. oktober 2013 v/ Tine Lund Jensen, kontorchef,
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011.
85/15 Omstilling til en fossilfri fremtid ENERGIPOLITISK KONFERENCE 30. september 2010.
Fremtidens energisystem i Danmark - og hvordan Nordjyllandsværket indgår heri Henrik Lund Professor i energiplanlægning Aalborg Universitet Nordjyllandsværkets.
Afgifter og grøn omstilling Indlæg på CEPOS Vækstkonference 2017 Peter Birch Sørensen Københavns Universitet og Klimarådet.
Biogas-gødning – nye udfordringer og muligheder
Energibesparelser ved indregulering af varmeforsyningen
KLIMASPIL AARHUS Præsenter programmet:
Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2016
Fjernvarmens rolle i energiforliget
LBG til Samsø-færgen – Udfordringer og innovative løsninger
Klimapolitik: Kommer den bilbranchen ved?
Figur 1: Den tidsmæssige rækkevidde af regulering med særlig betydning for BF19s “Frozen Policy” scenarie. Lyse områder afspejler tiltag, der er en del.
Præsentationens transcript:

Biobrændslers rolle i fremtidens energisystem Kristoffer Böttzauw, Energistyrelsen

Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Forsynings- sikkerhed Netudbyg- ninger Elproduktions- kapacitet Transport Teknologier Tung transport Sø- og luftfart Energieffek- tiviseringer Bygninger - energirenoveri ngsstrategien Erhvervslivet – analyse af bl.a. potentialer Transport Biogas Potentialer Priser Bæredygtighed Hvor kan det bruges? Hvor meget til f.eks. kraftvarme? Geotermi, lagringstek- nologier og store varme- pumper (VE-pulje) Screening af teknologier, indpasnings- muligheder og potentialer Biomasse i energi- systemet? Bæredygtigt forbrug? Decentrale og centrale værkers rolle og kapacitet Udlands- forbindelser Gas og gasinfra- strukturen i energi- og transport- systemet Transportens betydning for energi- systemet Forventet energibehov fremover Biogas i energi- og transport- systemet VE-indpasning i fjernvarmen. Fjernvarme- system som lager og fleksibilitet Scenarier for energisystemet – med input fra alle analyser  Strategisk Energiplanlægning Tilskuds- og afgiftsanalyse Fjernvarmens rolle Udbygning? Produktion af varme? Gas Økonomien i gasnet og gaslagre Fjernvarme Hvor skal det være: - fjernvarme - individuelle løsninger Potentiale for overskuds- varme (ov-analyse) Analyser og scenarier

Scenarieanalyse - formål Beskriver scenarier for Danmarks fremtidige energiforsyning i perioden frem mod De øvrige analyser tager udgangspunkt i dagens situation og skuer fremad. Scenarieanalysen starter i 2050 og ”skuer bagud” Formålet er at skabe sammenhæng mellem, hvor vi er, og hvor vi skal hen. De centrale spørgsmål er: 1.Kan det lade sig gøre at blive fossilfri? 2.Har vi ressourcer nok?

Scenarieanalyse – konklusioner I Omkostninger på i alt ca mia. kr. ekskl. afgifter i 2050 ved fossilfri energiforsyning, heraf omkring halvdelen til transport Årlige omkostninger i det fossile scenarie er ca. 6 mia. kr. lavere end det billigste fossilfrie scenarie (Biomasse), ca. 11 mia. kr. lavere end det andet billigste (Vind) og ca. 29 mia. kr. lavere end det dyreste fossilfrie scenarie (Bio+)

Scenarieanalyse – konklusioner II Forskellige fossilfrie systemer er mulige Bioenergi en begrænsende faktor Besparelser, effektivisering og elektrificering kan reducere biomasseforbruget Transporten fylder meget Forsyningssikkerhed udfordret på lang sigt Mindre gas – men brug for gasnet Omstilling påbegyndes i god tid før 2035 Stor systemudfordring på timeniveau Er både teknisk og økonomisk muligt

Bioenergianalyse - formål Se på alle former for biomasse til både transport og energi Beskrive og analysere biomassepotentialer, centrale teknologier, bæredygtighed, priser, rammevilkår og fremtidig anvendelse Særligt fokus på miljømæssig bæredygtighed samt drivhusgasudledning fra værdikæderne (livscyklusanalyse)

Forbruget af biomasse vil stige på kort sigt

Biomasse til elproduktion

Biomasse til fjernvarme

Dansk potentiale i 2020 Kilde: Gylling, Jørgensen og Scott Bentsen (2012): +10 mio. tons planen

Og på lang sigt VindscenarieBiomassescenarie

Uanset scenariet… Bio+scenarieBrintscenarie

Efterspørgslen stiger på kort sigt Eksport af træpiller til EU Global produktion af etanol

Og så stiger priserne også

Skovrydning er og har været anledning til en væsentlig del af den globale opvarmning

Der er forskel på udledningerne forbundet med anvendelse af biomasse til energi set i et LCA- perspektiv

Konklusioner - kort sigt (2020) Der vil fra hovedparten af forventede hovedeksportlande kunne købes træbrændsler baseret på restprodukter og lignende Vil formentlig også være træbrændsler på markedet, hvor skove alene er høstet med det formål at levere til energi For så vidt angår opførsel af nye biomasseværker bør vurdering af risici ved anvendelse af biomasse på længere sigt inkluderes Øget import af biobrændstoffer med ILUC-risiko

Konklusioner – det lange sigte (efter 2020) Den globale kontekst vil spille en stor rolle Der kan være indirekte konsekvenser forbundet med den danske efterspørgsel i takt med stigende global efterspørgsel I fraværet af en ambitiøs global ramme for udledningen af drivhusgasser er der på længere sigt risiko for negativ klimapåvirkning ved øget biomasseanvendelse i Danmark. Forbruget af biomasse kan begrænses ved anvendelse sektorer, hvor der ikke findes oplagte alternativer (tung transport og evt. procesenergi)

Opfølgning bioenergianalyse Regeringen har opfordret branchen til at indgå en frivillig brancheaftale med kriterier for anvendelsen af bæredygtig biomasse Bæredygtighedskriterierne skal som minimum være på linje med reglerne i andre lande Hvis ikke der indgås en brancheaftale, vil regeringen træffe beslutning vedrørende en model for national lovgivning på området

Biogas Taskforce - formål Beskrive status for biogas Analysere forventet udbygning Undersøge potentiale Vurdere rammebetingelser

Biogas i fremtidens energisystem Biogas spiller en afgørende rolle i realiseringen af det fossilfrie projekt Biogas er især vigtig, hvis mængden af bioenergi begrænses Hvis vi tillader store mængder importeret biomasse behøves mindre biogas Mængden af grøn gas er begrænset i 2050, selv med mere vådt affald til biogas. Biogas skal derfor anvendes med omhu

Barrierer og udbygning indtil 2020 Afsætning af biogas til kraftvarme indskrænkes Biogas er ikke selskabsøkonomisk konkurrencedygtig til varme Udfordringer med finansiering, placering, klager og biomasse Dyrt at opgradere Det forhøjede tilskud aftrappes hurtigt

Biogas er især vigtig til Transport (lastbiler, busser og skibe) Industri (kedler og kraftvarme) Fjernvarme (decentrale kraftvarmeværker; få driftstimer) Gasturbine-reservekraftværker (meget få driftstimer)

Fjernvarmeanalyse - formål Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning med fokus på økonomi. Mere vind-el betyder mindre behov for kraftvarme (i perioder) og behov for mere fleksibel produktion. Indpasning af biogas, varmepumper, solvarme, geotermi samt overskudsvarme mv. Decentrale KVV - ophør af grundbeløb. Fjernvarmens rolle for balancerings- og lagringsydelser for elsystemet.

Udvikling i fjernvarmeproduktion Mere vindbaseret el- produktion reducerer behovet for kraftvarme Kul og naturgas udfases meget hurtigt Store områder omstiller på kort sigt til især biomasse og på lang sigt til varmepumper og overskudsvarme Små områder omstiller især til varmepumper og solvarme

Biomassens rolle i fremtiden Øget anvendelse af træpiller og træflis på store kraftvarmeværker Mere træflis til fjernvarme Mindre halm til el og fjernvarme Udbygning med biogas med øget forbrug af gylle, halm og anden biomasse Øget anvendelse af biobrændstoffer til transport

Tak for opmærksomheden