Metoder og argumentation.  1. Hvilket spørgsmål? 2. Hvordan gå til det? 3. Hvorfor gøre det sådan? 4. Hvad kan gå galt? Videnskabsteoretisk køreplan.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
AT opgave 2014 Mad og Mennesker
Advertisements

FARVESKIFT Skift farve i supergrafikken ved at gå til Designfanen i topmenuen og vælg anden farve. FORSIDE KORT TIL HANDLING - PSYKISK ARBEJDSMILJØ I SYGEPLEJEN.
Læringsstile og lektier
Metode i AT Religion.
Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen - Vejen til nye initiativer i din kreds, og ikke mindst: Til succes!
htx-hverdagen set med videnskabernes briller
Almen studieforberedelse
Humaniora.
Instruktorforløb i Akademisk Studiekompetence 4. undervisningsgang
Den mundtlige præsentation/PowerPoint: Rammer
(almene målsætninger)
Samfundsvidenskab Tirsdag den 29. september 2009.
Kondenceret konceptudvikling DDK ITU F2007 John Paulin Hansen.
Peter Nedergaard: Konstruktivisme
AT Opgaven  Du skal ud fra de overordnede problemstillinger for emnet Videnskabelige gennembrud og teknologiske landvindinger udforme.
Videnskabsteori og faglige metoder
Teori, begreber, faglige metoder og undersøgelsesmetode
Lidt om ham Austin Performativer der virker…. Opgør med den klassiske forståelse af sproget: Klassisk: Udsagn kan være beskrivende eller erklærende Disse.
Karl Henrik Flyums model
Vt-9 kursus program 2. møde
Vt-speciale, 1. Møde program
Konstruktivisme versus realisme – en falsk modstilling?
Problemer eller udfordringer.
En kogebog Synopseprøven i dansk.
Den anerkendende interviewform
AT eksamen 2014 Hvordan kan opgaven løses med de humanistiske fag? HS
Reservatet Ledelsesperspektiverne og erkendelsesteori Erik Staunstrup
Videnskabsteori - for begyndere 3g AT 2014
Nogle videnskabsteoretiske retninger
Værkstedsundervisning
AT 3.2 Igangsættelse af tankeprocesser – at udvælge endelig sag og formulere problemformulering.
Hvad ser BKF som de vigtigste indsatsområder i den nærmeste fremtid på børne- og ungekultur området? Flemming Olsen, Børne- og Kulturdirektør Herlev Kommune.
Videnskabsteori og metode
Videnskabsteori og metode pkp september 2006
Videnskabsteori & metode
Instruktorforløb i Akademisk Studiekompetence 3. undervisningsgang Anja Hønnerup Nielsen November 2011.
Synopsis.
Synopsis vt2.1-vt2.4 vt2.1: fænomenologi, der undersøger erkendelsesprocessens subjektive side: erkendelse som akt (Husserl) vt2.2: hermeneutik som objektiv.
Humanistisk videnskabsteori
SKABELON.
Opsamling vt2.1-vt2.3 1.Vt2.1: fænomenologi der undersøger erkendelsesprocessens subjektive side: erkendelse som akt (Husserl) 2.Vt2.2: hermeneutik som.
SKRIVEFAGET Modul 2: Tekstsammenhæng Lektion 4: Fra emnesætning til afsnit – øvelser.
KNÆK KODEN Selvvalgt problemstilling. Tidsplan TidspunktAktivitet 25. maj (5.-8. lektion) Kursus i synopsis, knæk koden, samt vejledning efter træffetider.
1 Efter Karl Henrik Flyums modeller At formulere spørgsmål - led 1- 7.
Teori og metode i AT?. AT – læreplan – faglige mål De faglige mål med almen studieforberedelse er, at eleverne skal kunne: – tilegne sig viden om en sag.
INNOVATIV KIRKE Et forløb for menigheder, der ønsker at være mere kreative og nyskabende.
Dansk & Skriftlighed Formelt –og uformelt skriftsprog Processkrivning Sproglig variation.
SKRIVEFAGET Modul 3: Argumentation Lektion 2: Toulmins argumentationsmodel.
Undervisere: Lise Kjems Knattrup Rikke Lohmann Vestergaard 1.
 Formål: kendskab til hovedforskellene på de tre fakulteter (i AT1-AT7 udbygges jeres viden)  Fremgangsmåde – tre-trins-læringsraket: 1. Oplæg v. Jan.
SKRIVEFAGET Modul 1: Skriveproces og struktur Lektion 2: Fase 1: Idéudvikling og fokus.
Forskellen mellem objektiv og subjektiv – en Padlet-opgave
SKRIVEFAGET Modul 3: Argumentation Lektion 5: Fra sætning til tekst.
Meningen med dit budskab er det svar som du får. Kommunikation Hvordan har du det Fakta Følelser Behov Hvad vil du gerne have Handling.
Kronik EKSAMENSGENRE I SKRIFTLIG DANSK. Genren kronik  Læs om genren her: Se også.
v/ Anne Mørk, Institut for Historie og Center for Amerikanske Studier
MERETHE KLINT (UDVIKLING – FORANDRING – INNOVATION)
Den naturvidenskabelige metode
Efter Karl Henrik Flyums modeller
Efter Karl Henrik Flyums modeller
Engelskfagets metoder
Animerede figurer til virkelighedsfilosofi, del 2: virkelighedslogik ved Jörg Zeller Liste af figurer: for at aktivere linkene animer slidsen, for at.
Den analyserende Artikel
Peter Nedergaard: VM – afslutning Kildekritik – hermeneutik
Naturvidenskabelig metode
Flerfagligt Forløb 3 Klasse: Fag:.
Igangsættelse af tankeprocesser – at formulere spørgsmål i forbindelse med flerfaglige projekter 7-trinsmodellen Karl Henrik Flyums model.
Samfundsvidenskaberne
Den religiøse dimension
Flerfagligt Forløb 3 Klasse: Fag:.
Præsentationens transcript:

Metoder og argumentation

 1. Hvilket spørgsmål? 2. Hvordan gå til det? 3. Hvorfor gøre det sådan? 4. Hvad kan gå galt? Videnskabsteoretisk køreplan

 Skriv øverst i det følgende skema hvilket tema du/I beskæftiger jer med i de to fag. Derefter beskrives i stikord hvad I konkret har lavet i de enkelte fag. Opgave 1 Tema: Naturvid./samf.Humaniora

 Diskutér hvad der karakteriserer de to hovedområder. Skriv i det følgende skema nøgleord som er helt centrale for naturvidenskab/ samfundsfag og humaniora. Hvis I skal karakterisere de to områder med et billede, et symbol eller en genstand, hvad vælger i så? Opgave 2 Tema: Naturvid./samf.Humaniora

 Overvej hvorledes fagområdernes forskellige tilgange præger vores tænkning og liv på godt og ondt. Hvad kan de forskellige perspektiver på verden bidrage med og hvilke begrænsninger har de? Hvad betyder det konkret for den opgave I arbejder med? Opgave 3

 Naturvidenskabhumaniora ”Genstanden” = naturen – som har frembragt mennesket ”Det materielle” – den fysiske virke- lighed der findes uafhængigt af os Objektiv tilgang Lineær tænkning – kausalitet (årsag og virkning) Entydighed – sandheden er én Beskrivelse og forklaring ”Genstanden” = kulturen – mennesket og dets frembringelser ”Det immaterielle” – menneskets tanker, idéer og handlinger Subjekt og objekt er uadskillelige Cirkulær tænkning – den hermeneutiske cirkel Flertydighed – mange sandheder Forståelse og mening Naturvidenskab versus humaniora

 Samfundsvidenskabhumaniora ”Genstanden” = Samfundet/Samfundsfænomener Strukturer og elementer som menneskelige fællesskaber består af. Vi er selv en del af den genstand, der undersøges (samfundet) Forforståelse + kausalitet Flertydighed - mange faktorer på spil. Orientering, overblik, forklaringer og handlemuligheder indenfor menneskeskabte fællesskaber. ”Genstanden” = kulturen – mennesket og dets frembringelser ”Det immaterielle” – menneskets tanker, idéer og handlinger Subjekt og objekt er uadskillelige Cirkulær tænkning – den hermeneutiske cirkel Flertydighed – mange sandheder Forståelse og mening Samfundsvidenskab versus humaniora

 Argument : En formulering som fremsættes som en begrundelse for et standpunkt. Argumenters struktur: Konklusioner : Udsagn der udledes som følge af andre udsagn (præmisserne). Præmisser : Udsagn der anvendes som begrundelse for en konklusion. Rækkefølgen ligger ikke fast! Konklusioner og præmisser kan stå både først og sidst i et argument. Argumentationsanalyse

 Du har stor sproglig variation i din opgave (1). Du er blevet god til at koble de forskellige afsnit, så teksten bliver en helhed (2). Derfor har du lært en masse om, hvordan man skriver en god opgave (3). Eksempel 1

 John fik ikke meget søvn sidste nat (1). Han har sorte rande under øjnene (2). Han sidder og hænger på sin stol og ser træt ud (3). Eksempel 2

 Konklusioner kan findes ved at lede efter indikatorer: ”det følger at…” ”derfor…” ”konsekvensen er…” ”hvilket beviser at…” ”så…” ”hvilket viser at…” konklusionsindikatorer

 Præmisser kan identificeres ved: ”fordi…” ”da…” ”der følger af…” ”som vises ved…” ”idet…” ”af den grund…” Præmisindikatorer

 For at være en stor kunstner skal man producere mange værker. Mange store kunstnere har været med til at udvikle en retning i kunsthistorien. Konsekvensen er, at Picasso er en stor kunstner, fordi hans produktion var enorm, og han opfandt kubismen. Prøv selv

 (1) For at være en stor kunstner skal man producere mange værker. (2) Mange store kunstnere har været med til at udvikle en retning i kunsthistorien. (3) Konsekvensen er, at Picasso er en stor kunstner, fordi (4) hans produktion var enorm, og han opfandt kubismen. Prøv selv (løsning)

 1) Hvilke konklusioner kommer du/I frem til i opgaven? Hvad ønsker du/I at vise? Identificér de vigtigste konklusioner i din opgave. Hvis ikke de er formuleret på skrift skrives de ned! 2) Hvilke præmisser ligger til grund for disse konklusioner? Opgave 1: Identificér argumenter

 Vurdér argumenternes styrke/gyldighed ud fra følgende 2 dimensioner (styrkemarkører): 1) Holdbarhed. ”Størrelsen”(hvor ”tungtvejende” er argumentet?). 2) Relevans. Placering (afstand fra balancepunktet). Kan I finde eksempler på hvorledes de forskellige fag argumenterer forskelligt? Opgave 2: Argumenters styrke

 1) Byt argumenter i gruppen og spil ”djævlens advokat” (problematisér argumenterne). F.eks.: Find præmisserne – eliminér dem! Producer modeksempler! Fejlslutninger? 2) ”Den kreative hat”: Kreative indspark - nye argumenter. Opgave 3: Flere og bedre argumenter