Tid, sted, navn på oplægsholder… 2008 Viden om sygefravær - hvad ved vi, hvordan er jobcentrenes indsats, og hvordan kan den styrkes?

2  Baggrunden for analysesammenskrivningen  Formålet med analysesammenskrivningen  Hvor er vores viden stadig mangelfuld?  Præsentation af analysesammenskrivning - Hvilken viden indeholder den?  Hvordan udvikler sygefraværet sig?  Hvem bliver sygemeldt og hvorfor?  Hvilke sygdomme har de sygemeldte?  Sygefravær i brancher og jobfunktioner  Afgang fra og tilbagefald til sygedagpenge  Holdninger til sygefravær  Jobcentrenes indsats  Hvilken udvikling sker der i sygefraværsindsatsen?  Hvad virker i indsatsen? Indhold i oplægget

3 1. Baggrunden for analysesammenskrivningen

4  At skabe overblik over den viden, som er tilvejebragt i de senere år via analyser af sygefraværsområdet  At give et vidensgrundlag for den lokale tilrettelæggelse af jobcentrenes indsats  At skabe et grundlag for at målrette de mange analyse- og indsatsmæssige investeringer mod områder, hvor der er behov for ny viden  At få et afsæt til at udpege temaer og områder, hvor der med fordel kan gennemføres udviklings- og forsøgsaktiviteter Formålet med analysesammenskrivningen

5 Hvad er nyt i analysesammenskrivningen?  Der er indhentet viden og resultater fra 34 aktuelle analyser og rapporter om sygefravær  Ca siders viden er præsenteret på ca. 40 sider med fokus på handlingsorienteret viden  Overblik over udviklingstendenser, f.eks:  Hvad forklarer stigningen i sygefraværet ?  Hvilke sygdomme stiger?  Hvordan udvikles sygefraværsindsatsen?  Vidensopsamling – hurtigt overblik over et kompleks område  Opslagsværk – de enkelte kapitler kan læses særskilt

6 Hvor er vores viden stadig mangelfuld?  Der er meget viden om sygefravær og sygefraværsindsatsen  Der kan være behov for mere viden om:  Effekter og resultater af de mange nye tiltag og indsatsmæssige justeringer der foregår pt. i jobcentrene  Effekterne af forsøg med tidlig indsats, hyppig opfølgning, aktive tilbud, forskellige samarbejdskonstruktioner mv.  Hvad holdninger betyder for sygefraværet  Årsager til sygefraværet blandt bestemte grupper – eksempelvis kontanthjælpsmodtagere, personer fra ikke- vestlige lande m.fl.

7 2. Præsentation af analysesammenskrivningen

8 Udviklingen i sygefraværet - udviklingen i sygefraværet

9 Markant stigning i sygefravær i alle regioner - Udviklingen i sygedagpengefraværet, fordelt på regioner, 1. kvartal kvartal 2008

10 Den årlige stigningstakt i sygedagpenge- fravær - Fuldtidspersoner, hele landet, 1. kvt kvt. 2008

11 Varighed stiger mere end antal berørte - Antal berørte og gns. varighed, 1.kvt – 1. kvt (rullende år) 21 pct. stigning i varighed

12 Årsager til stigende sygefravær  Højkonjunktur øger sygefraværet - stor betydning  Travlhed på arbejdsmarkedet giver flere fysiske og psykiske sygemeldinger - stor betydning  Flere får adgang til sygedagpenge – nogen betydning  Nybeskæftigede er syge oftere og længere end øvrige beskæftigede - mindre betydning  Lovændringer giver længere forløb. Flere får forlænget deres forløb udover 52 uger og færre går på førtidspension - stor betydning  Flere får sygefravær som følge af det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladserne. Der er dog også tale om, at de psykiske sygdomme italesættes mere end tidligere - nogen betydning.  De ledige er syge oftere og længere end tidligere - nogen betydning.  Nedsat fokus i sagsbehandlingen fra 2. halvår 2006 til 4. kvartal 2007 har efter alt at dømme givet længere forløb – nogen betydning.

13 Hvem har især stigende sygefravær?  Kvinder i højere grad end mænd  Gruppen af årige  Personer med ikke-vestlig baggrund  Kommunalt ansatte Det betyder en yderligere polarisering, da disse grupper i forvejen har et højt sygefravær

14 Hvad kendetegner udviklingen?  Sygefraværet stiger i alle fire regioner  Sygefraværet stiger i mange, men ikke alle kommuner  Stigningen har skiftet karakter – før steg antallet af syge, nu stiger længden af sygeperioderne  Sygefraværet polariseres yderligere - stigningen er størst for grupper, der i forvejen har højt sygefravær  Der synliggøres sygdom, som hidtil har været skjult  Færre forlader sygedagpengeordningen efter et år  Færre syge overgår til førtidspension  Flere får stressrelateret sygefravær  De psykiske sygdomme italesættes mere end tidligere?

15 Hvem bliver sygemeldt og hvorfor?

16 Hvem har højt sygefravær?  Kvinder – biologiske faktorer, brancher med højt sygefravær, utilfredshed med ledelse, oftere stress  Seniorer – svigtende helbred, livsstilssygdomme, nedslidning efter mange år på arbejdsmarkedet  Indvandrere – brancher med højt sygefravær, integration på arbejdsplads, sociale uligheder, kulturelle forskelle  Ikke-faglærte – brancher og jobfunktioner med højt sygefravær, usundere livsstil, sociale forskelle  Ledige – dårligere mentalt helbred, mindre uddannelse, højere alder (fører sygdom til ledighed?)  Kommunalt ansatte – flere kvinder, højere alder, sværere ledelsesvilkår, mindre trivsel, holdninger  Østdanskere – brancher med højt sygefravær, oftere stress, ledelses- og sygdomskulturer på arbejdspladser, livsstil

17 Hvorfor har kvinder større sygefravær?  Biologiske og genetiske faktorer giver flere helbreds-problemer og flere sygdomme  Flere kvinder arbejder i brancher og jobfunktioner med høj risiko for langt sygefravær  Kvinders sygefravær stiger, når der er et samspil af psykiske og fysiske belastninger i jobbet.  Kvinder bliver oftere syge, når de er utilfredse med ledelseskvalitet  Kvinder har en større forekomst af stress

18 Hvorfor har seniorer et højere sygefravær?  Mange sygdomme udvikles med alderen – Svigtende helbred og livsstilssygdomme optræder typisk senere i livet  Organismens funktioner mindskes gradvist fra 30- års alderen, og det øger gradvist risikoen for sygefravær  Et langt arbejdsliv øger i sig selv sygefraværet som følge af nedslidning

19 Hvorfor har borgere med ikke-vestlig baggrund højere sygefravær?  Mange arbejder inden for brancher og jobfunktioner med højt sygefravær  Mange har et dårligt selvopfattet helbred og føler sig stressede, hvilket øger sygefraværet  Mange har hjemmeboende børn under 18 år  Kulturelle forskelle mv.?  Sociale uligheder?  Vanskeligheder med integration på arbejdspladsen?

20 Hvorfor har ikke-faglærte højere sygefravær?  Mange arbejder inden for brancher og jobfunktioner med højt sygefravær  Kortuddannede har oftere sygefravær som følge af livsstil (motion, rygning, kost, alkohol mv.)  Sociale forskelle i sygelighed (kvalifikationer, personlige ressourcer, tilknytning til arbejdsmarkedet, selvopfattet helbred mv. har betydning)

21 Hvorfor har den kommunale sektor et højere sygefravær?  Langt flere kvinder og et højere aldersgennemsnit blandt de ansatte har væsentlig betydning.  Ledelsesvilkår er vanskeligere – der er bl.a. flere at lede.  Mange omstruktureringer og færre muligheder for ”belønning” mv. giver mindre trivsel hos kommunalt ansatte  Forskelle i sygdomskulturer og holdninger til sygefravær blandt ledere og ansatte?

22 Hvad ved vi om diagnoser?

23 Sygefraværet fordelt på diagnosegrupper (A)SFI baseret på survey fra 2006 (ca. 130 sager) (B)Mploy 2008 – pba. undersøgelse af 800 sygemeldte (C) Beskæftigelsesministeriet (2008) på baggrund af SFI survey fra 2007 (ca. 150 sager)

24 Psykiske lidelser rammer især:  Kvinder  Unge under 30 år  Personer med mellemlang videregående uddannelse  Offentlige ansatte  Dagpengemodtagere Samt ansatte i:  Undervisning (fx folkeskolelærere)  Sociale institutioner (fx pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere)  Finansiering

25 Lidelser i bevægeapparatet rammer især:  Mænd  Personer med ikke-vestlig baggrund  Personer uden kompetencegivende uddannelse  Personer med erhvervsuddannelse (fx brandfolk, reddere, hjemmeplejere, mekanikere)  Private ansatte (fx frisører) Samt ansatte i:  Transport  Post og tele (fx postbude)  Bygge og anlæg (fx bygningsarbejdere, tømrere)  Rengøring  Industri (fx slagteriarbejdere, maskinarbejdere, pakkere)

26 Kronisk stress rammer især:  Kvinder  Personer mellem 25 og 44 år  Personer med lang videregående uddannelse  Selvstændige med ansatte  Topledere og højtplacerede funktionærer  Personer i hovedstadsområdet og på Sjælland.

27 Sygefravær i brancher og jobfunktioner

28 Sygefravær er bl.a. afhængig af branche- og jobfunktion  Påvirkningerne fra arbejdsmiljøet er meget forskellige i de enkelte brancher.  Risikoen for sygefravær varierer derfor bl.a. afhængig af, hvor man arbejder og i hvilken jobfunktion.  Jobfunktion hænger sammen med uddannelsesniveau - kortuddannede udsættes oftere for belastninger fra arbejdsmiljøet.

29 40 pct. af al sygefravær skyldes belastninger i arbejdsmiljøet  Arbejdsmiljøet kan forklare  ca. 49 pct. af sygefraværet blandt ikke-faglærte,  ca. 45 pct. af sygefraværet blandt faglærte  ca pct. af sygefraværet blandt funktionærer. Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (2006)

30 Det forventede sygedagpengefravær pr. beskæftiget - fordelt på brancher, justeret for køn, alder, stilling og sektor, 2006.

31 Karakteren af sygedagpengefraværet i brancherne i 2007

32 Påvirkninger der øger risiko for sygefravær Følgende fysiske påvirkninger øger risikoen for sygefravær  Løft/flytninger  Kraftigt bøjet ryg/nakke  Stående/gående arbejde  Træk/skub Følgende psykosociale påvirkninger øger risikoen for sygefravær  Rollekonflikter  Manglende belønning  Følelsesmæssige krav  Krav om at skjule følelser  Manglende indflydelse på eget arbejde  Uforudsigelighed i arbejdet

33 De mest udbredte fysiske arbejdsmiljøpåvirkninger:

34 De mest udbredte psykosociale arbejdsmiljøpåvirkninger:

35 Afgang fra og tilbagefald til sygedagpenge

36 Sandsynligheden for at forlade sygedagpenge falder markant efter 8 uger  Afgangssandsynligheden falder markant efter de første 8 uger  Efter 20 uger er sandsynligheden konstant på ca pct.

37 Lange sygeforløb øger risikoen for udstødelse fra arbejdsmarkedet

38 Østdanmark bruger i mindre grad delvise raskmeldinger i sygedagpengeindsatsen

39 Ca. 60 pct. får tilbagefald - Andel sygedagpengeforløb med tilbagefald fordelt på uger, 3. kvartal kvartal 2007.

40 En femtedel falder tilbage i længerevarende forløb  Det høje tilbagefald hænger bl.a. sammen med, at mange personer har korte, tilbagevendende sygeperioder (fx fleksjobansatte, kronisk syge og ledige).  Mange ledige, personer i fleksjob og kronisk syge har ret til sygedagpenge fra 1. sygedag. Det trækker tilbagefaldet op.  Tages der højde for dette - og der alene måles på længerevarende forløb (over 4 uger) - vender ca. en femtedel af de raskmeldte tilbage til sygedagpenge inden for et år

41 Holdninger til sygefravær

42 Holdninger - I hvilket omfang accepteres sygemeldinger i bestemte situationer?

43 Holdninger til sygefravær  Liberale holdninger til sygefravær betyder ikke nødvendigvis, at man sygemelder sig mere.  Holdninger til sygefravær kan især have betydning for det kortere sygefravær.  Personer fra hovedstadsområdet accepterer i højere grad sygefravær, hvis man har forkølelse med lav feber, føler sig mobbet på arbejdspladsen, får for lidt søvn eller har samlivsproblemer.  Offentlig ansatte accepterer i højere grad sygefravær, hvis man føler sig mobbet på arbejdspladsen, har forkølelse med lav feber, føler sig stresset på arbejdspladsen eller har familie med behov for støtte.  Mænd accepterer i højere grad, at kvinder sygemelder sig ved pasnings- eller familieproblemer?

44 3. Jobcentrenes indsats

45 Stort fokus på udvikling af jobcentrenes indsats  Ca. 90 pct. af jobcentrene justerer interne arbejdsgange, processer og snitflader.  Ca. 75 pct. af jobcentrene udvikler på styring og opfølgning på indsatsen  Ca. 75 pct. af jobcentrene er i færd med at udvikle aktive tilbud til sygemeldte  Ca. 75 pct. af jobcentrene arbejder på at udvikle medarbejdernes kompetencer  Ca. 67 pct. af jobcentrene gennemfører organisatoriske ændringer i indsatsen  Ca. 50 pct. arbejder med nye samarbejdsparter og – former  Ca. 50 pct. af jobcentrene gør brug af andre aktører i opfølgningsindsatsen Inden for det seneste år har stort set alle jobcentre igangsat udviklingsaktiviteter i sygedagpengeindsatsen:

46 Hvad virker i jobcentrenes indsats? En tidlig opfølgningsindsats – herunder tidlige opfølgnings-samtaler, tidlig udredning og afklaring eller tidlig inddragelse af lægefaglige ekspertise. En tværfaglig og koordineret indsats – herunder inddragelse af tværfaglig ekspertise – ikke mindst tidligt i sygdomsforløbet. En opfølgning, der inddrager arbejdsgiveren. Arbejde med indretning af arbejdspladsen og andre skånehensyn. Der er dokumenteret en positiv virkning af: