UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT & HIOA Ida Schwartz, lektor, cand. psych., ph.d. Bosat udenfor eget hjem Børn og unges skolegang og fritidsliv – set fra børnenes.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Lederkonference Holdbar ledelse – i pædagogisk praksis
Advertisements

Set i forældreperspektiv
Oplæg v Stine Liv Johansen, ph.d., Aarhus Universitet Opstartsdag i Skanderborg Lørdag den 22. januar 2011.
Samtaler i hverdagen & Understøttende sprogstrategier
Børns udvikling – et fokus på børn og sprog
V ELKOMMEN TIL FÆLLES P- AFTEN I G L. B RABRAND DAGTILBUD Fællesskab skaber vi sammen Mangfoldigt fællesskab.
Når lærere samarbejder med forældre
Nye krav og besparelser – hvordan sikrer vi kvaliteten v/ Dorte Bloch
Pædagoguddannelsen Professionsbachelor 3½ år Teori – praksis
Fra integration til inklusion
Børns hverdagsliv i spændingsfeltet mellem det almene og det særlige
Inklusion i Børneinstitution Højme
Det gode klasserådsarbejde
Hvad render vi rundt og laver?
Del projekt i Inklusionsprojektet Aktivitetscenter Kernen Projektet er gennemført i samarbejde mellem: Helene Hansen (pædagog) Kernen Jeanette Sanderhoff.
På Tværs af familiearbejde og inklusion i skolen www. fais
- Hvad kan I forvente som forældre?
Susan Tetler, DPU & MAH & Delagtighedens didaktik i relation til børn med cerebral parese.
Hvad er læring? Redegørelse for læringssyn og dettes betydning for genstandsfeltet: Mennesker med ADHD.
Børnefællesskabers betydning?
Boligsocialt arbejde hos Boligkontoret Danmarks medlemmer Et kig på de største udfordringer Katja Lindblad, udviklingschef
Den inkluderende skole
Valhalla, integreret daginstitution Nyborg
Adfærd, Kontakt og Trivsel Undervisningsministeriet
Virkeligheden er ikke en case Mangfoldighed er ikke til stede som viden – skal udforskes Mange historier – perspektiver og interesser Et barn – tilfældigheder.
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Fællesskab og relAtioner i fdf
Tema 6 Samvær og fælles aktiviteter
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE.
Muligheder og begrænsninger i arbejdet med inklusion i dagtilbud Reforma 14 – dagtilbud d v. Tom Ritchie UCC.
Det Inddragende Netværksmøde
Om livsglæde og relationer
Sprogstimulering, tværfagligt samarbejde og inklusion Torben Munkholm Pia Østergaard Morten Anker Hansen Workshop på konference om inklusion Maj 2013.
Konsultative praksisformer i PPR
Unges holdninger til kriminalitet, staf og behandling
Inklusion og inkluderende processer
AKT på Dybbøl Skolen.
Styringsteknologier og professionel praksis - På tværs af familiearbejde og inklusion i skolen v Charlotte Højholt, RUC 3 pointer Når vi diskuterer politiske.
Konflikter om, med og mellem børn
Velkommen til Regnbuen Her finder du kort fortalt lidt om institutionen.
Det pædagogisk upåagtede og dets inklusionsmuligheder
Inklusion og Specialviden
Hvad kan vi gøre for at hjælpe søskende??
Inklusion for alle – Illusion eller virkelighed?
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Tværprofessionelt følgeskab i børn og unges skolegang og fritidsliv Ida Schwartz, ph.d. og lektor, Center for tværprofessionelt.
Projekt ”Unge med psykiske vanskeligheder – overgang fra barn til voksen” Vingsted den 18.marts 2015.
”Børnefællesskabets betydning” Nyborg, April 2012 Børnefællesskabets betydning Anja Hvidtfeldt Stanek cand. mag i pædagogik og psykologi Ph.d. i psykologi.
Dialogredskab - uddannelsesparathed. Hvordan er redskabet blevet til? Samarbejdsprojekt Involvering af de unge Støtte fra region Syd.
Sanne Lorentzen NLS Ledertræf, Island september 2012.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Bente Jensen, LANDSKONFERENCE 2006 Udsatte børn i dagtilbud Hvad ved vi, hvad gør vi - og hvordan kan kvalitet fremmes? Oplæg på FOA Landskonference,
Godkendt af bestyrelsen den 5. november 2015 Barnets perspektiv EGMONT FONDENS STRATEGI FOR BØRNE- OG UNGEINDDRAGELSE.
+DIG. AKTØRER OG SYSTEMER DER HAR INDFLYDELSE PÅ ENSOMHED BLANDT BØRN & UNGE Det enkelte barn Objektive livsbetingelser Familie Sociale normer og værdier.
Den gode børnesamtale -handler om mere end barnets ret til at blive hørt Det handler om hvordan barnet bliver hørt.
Vælg layout 1. Højreklik uden for dit slide 2. Vælg et passende layout fra “drop ned” menuen Vis hjælpelinjer som hjælper ved placering af objekter 1.Højreklik.
Inklusion i Åkanden Pædagogisk grundlag Åkandens pædagogik tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Anerkendelse er en ligeværdig relation mellem.
Inddragende netværksmøder
Fleksible fællesskaber
Lektion 4 Formålet med lektion 4 er at understøtte eleverne i at søge hjælp, hvis de skulle få problemer, samt at gøre eleverne bevidste om, hvad der kan.
Anbragte børns hverdagsliv
Uledsagede flygtningeunges perspektiver på deres hverdagsliv i Danmark
©Driftsøkonomi (3.udg.) Hansen, L., T.B. Jensen, M. Dalbøge, S. Hom-Rasmussen & J.O. Jensen (red.) Hans Reitzels Forlag, 2015.
©Driftsøkonomi (3.udg.) Hansen, L., T.B. Jensen, M. Dalbøge, S. Holm-Rasmussen & J.O. Jensen (red.) Hans Reitzels Forlag, 2015.
Udkast til principper for forældresamarbejde Et stærkt samarbejde mellem forældre og personale skal styrke vores fælles indsats for børn og unges trivsel.
Lektion 4 Formålet med lektion 4 er at understøtte eleverne i at søge hjælp, hvis de skulle få problemer, samt at gøre eleverne bevidste om, hvad der kan.
En stærk pædagogprofession i bevægelse BUPL’s nye professionsstrategi
Dialogmøde Dagtilbud Svendborg d
Børn som vores vigtigste ressource – fra dokumentation til relation
Inspirationsworkshop med fokus på
©Driftsøkonomi (3.udg.) Hansen, L., T.B. Jensen, M. Dalbøge, S. Hom-Rasmussen & J.O. Jensen (red.) Hans Reitzels Forlag, 2015.
Præsentationens transcript:

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT & HIOA Ida Schwartz, lektor, cand. psych., ph.d. Bosat udenfor eget hjem Børn og unges skolegang og fritidsliv – set fra børnenes perspektiver Ida Schwartz 1

Fælles udfordring  Hvordan børn og unge i vanskeligheder får del i samfundets almene udviklingsbetingelser og ressourcer (livschancer)  Støtte børns sociale deltagelse i samfundets udviklingssammenhænge arrangeret for børn og unge – normalisering af livsvilkår  Udvikling af personlig livsførelse gennem deltagelse i hverdagslivets sociale organiseringer – personlig agens  Inddragelse og indflydelse Ida Schwartz 2

Forskellige perspektiver på inddragelse  Blive hørt i forhold af personlig betydning i egen sag  Interpersonel kommunikation: meningsskabelse & anerkendelse  Rådighed og handlemuligheder i hverdagslivet- erfaringer med egen livsførelse i hverdagslivets sociale sammenhænge Ida Schwartz 3

4 Forskningsprojektet: Skolegang og fritidsliv for børn og unge bosat udenfor eget hjem

På tværs af skole, døgn og fritidsliv På vej hjem i skolebussen fortæller Rasmus chaufføren, at han skal lege med en skolekammerat, når han kommer hjem. Chaufføren spørger Rasmus, om det dog kan lade sig gøre, da kammeraten bor et helt andet sted i kommunen end Rasmus. Men Rasmus holder fast, det er aftalt siger han. Rasmus er hurtigt ude af bussen, da den holder foran institutionen, han småløber direkte ind på kontoret, hvor hans kontaktpædagog sidder. Jeg vil gerne lege med Marie i dag, siger han. Marie, hun bor jo langt væk, det kan ikke lade sig gøre på en hverdag, svarer pædagogen. Jamen, vi har aftalt det, siger Rasmus. Han bliver stående lidt uden at sige mere og går derefter ud og sætter sig i opholdsrummets sofa. Ida Schwartz 5

Pointer i eksemplet  Organisering af hverdagsliv for børn på en døgninstitution  Børn i vanskeligheder – erfaring med personlig livsførelse  Konflikter mellem børnenes steder  Lokalmiljø Ida Schwartz 6

Børns ageren på tværs af hverdagslivets sociale sammenhænge Skolegang og fritidsliv handler om mere end faglig indlæring – have venner og gøre sig gældende socialt Skolegang og fritidsliv hænger sammen – børn lærer og udvikler sig sammen med andre børn på tværs af kontekster. Kalder på tværprofessionelt samarbejde og professionelles samarbejde med forældre og frivillige: - Professionel støtte er kontekstualiseret i et samlet omsorgsarrangement – a chain of care - Arbejde udenfor egen institutionel sammenhæng – fokus på at muliggøre andre professionelles eller andre aktørers indsatser - Fleksible og koordinerede indsatser der sætter børns ageren i hverdagslivet i centrum - Børns egen ageren (livsførelse) forudsætter understøttelse af de fællesskaber, de deltager i. Ida Schwartz 7

Skolegang og fritidsliv for børn og unge bosat udenfor eget hjem. Et samarbejdsprojekt mellem UCL og to fynske kommuner :  Hansen, A. B. (2014). Samarbejde på tværs: Med omsigt for børn bosat uden for eget hjem. Specialpædagogik, 34(4),  Mardahl-Hansen, T. (2015). Konflikt og samarbejde mellem ressourcepersoner og lærere om inklusion. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, 52  Schwartz, I. (2014). Tværprofessionelt samarbejde ud fra børn og unges perspektiver. In A. K. Jensen (Ed.), Morgendagens pædagoger. Grundlæggende viden og færdigheder. (pp ) Akademisk Forlag.  Stokholm, G. (2015). Udviklingsmuligheder, krav og udfordringer i børns hverdagsliv. Tidskrift for Socialpædagogik, 18(1),  Schwartz, I., Hansen, A. B., & Stokholm, G. (2015). Tværprofessionelt samarbejde om børneliv i vanskeligheder. Nordiske Udkast, Tidsskrift for Kritisk Samfundsforskning. Under udgivelse.  Schwartz, I. (2016). Skal vi lege? VERA. Tidsskrift for Pædagoger, no. 74,  Schwartz, I. “Putting the child in the center of inter-professional cooperation in out-of- home care”, submitted to Child and Family Social Work, 2016 Ida Schwartz 8