Globale fødevareproblematik Af otto

Disposition af stoffet 1) Udbredelsen af underernæring / fejlernæring De personlige og samfundsmæssige konsekvenser heraf 2) Kostsammensætning i rige og fattige lande m.h.t.Kostsammensætning vegetabilske og animalske fødevarer Kalorieforbrug ved animalsk produktion. 3) Forholdet mellem befolkningstal og landbrugsjordForholdet mellem befolkningstal og landbrugsjord Malthus bekymring i 1700-tallet og kornareal pr. indb i dag Arealanvendelsen i landbruget (areal ekstensive eller intensive driftsformer) 4) Den Grønne RevolutionDen Grønne Revolution Hvordan man søger at øge areal- og arbejdsproduktiviteten Miljøproblemer i ‘nord’ (de rige lande) og ‘syd’ (udviklingslandene) Kornproduktionen i udvalgte regioner / lande 5) Landbrugspolitik og globaliseringLandbrugspolitik og globalisering EU’s landbrugspolitik og konsekvenser for udviklingslandene Landbrugspolitik i udviklingslandene

Underernæring og Fejlernæring Nogle får for lidt og andre får for meget

% af børn < 5 år som er underernærede Diskuter hvad de personlige, som de samfundsmæssige konsekvenser af børns underernæring ?

Fødevarespild : produktion, Transport & forbrug Kommenter figurens oplysninger.. Hvad afspejler disse tal?

Høj-, mellem- og lavindkomstlande Gør dig klar hvor langt de fleste lavindkomstlande ligger ?

% af befolkningen som er fattige og mangler rent drikkevand Hvorfor er adgang til rent drikkevand en vigtig indikator

Diabetes: antal mio. og % stigning, Hvor forventes tilvæksten i antal diabetes- tilfælde at blive størst? Hvorfor mon …? Demografisk forklaring: -Antal indbyggere / befolk. Tilvækst -Andel af ældre i befolkningen Socioøkonomisk forklaring: -I de områder hvor den økonomiske vækst er størst => -At levestandarden / kostsammensætning og livstils ændres for mange mennekser

Kostsammensætning

Hvad kan forklaringen være på det høje korn- forbrug i USA? Hvorfor spiser kineserne primært svinekød ? (Se tabel 7.6 i teksten) Kostsammensætning i udvalgte lande

Chinese fastfood Kineserne spiser det hele

Kødproduktion Hvad er problemet med produktion af animalske fødevarer? Kommenter fordeling og sammensætning af den animalske produktion i de forskellige regioner? Sammenlign f.eks Amerika og Asien …

Befolkningstal og landbrugsjord

Befolkningen og jordarealet Landbrugsareal pr indb Befolkningstallet tid Kommenter figuren…. Jordens befolkningstal stiger voldsomt over tid, fra 3 mia. i 1960 til over 6. mia. i år 2000 Jordens landbrugsarealer er relativt konstante eller måske endda reducerede  En stadig mere intensiv / effektiv udnyttelse af landbrugsarealet er nødvendigt for at føde en voksende befolkning !! Dvs. arealproduktiviteten skal øges ! Hvordan gør man det? Fra er det opdyrkede areal pr indb. faldet fra 0,44 til 0,25 hektar

Befolkning og landbrugsareal 1960: 3 mia. mennesker -> 0,45 ha. Pr indb. 2008: 7 mia. mennesker -> 0,22 ha. Pr indb : Landbrugsareal pr indbygger halveret ! Hvilket krav stiller det til landbruget? Se næste dias ->

Opdyrket areal pr indbygger Hvad kan være forklaringen på at det opdyrkede areal pr. indbygger er mindst i lavindkomstlandene?

Dyrkbar jord – div lande Hvilke faktorer bestemmer størrelsen af det dyrkbare areal pr indbygger? Befolkningstilvæksten Urbaniseringsgrad: byvækst -> mindre landbrugsareal Klimaet Temperatur / vækst periode Nedbørsmængde Jordbunden Terrænforhold (lavland- højland-bjerge) Udbredelse af skov 12 % af jordens landareal er under opdyrkning (1,5 mia. ha.) Hertil kommer potentielt opdyrkelig jord er i dag dækket af skov eller bebyggelse Halvdelen af denne pot. Jord ligger i Brasilien, Congo, Angola, Sudan, Argentina, Colombia og Bolivia. Hvilke af disse forhold kan vi påvirke – og hvordan?

Mere landbrugsjord & skovfældning Skovfældning i mio. hektar / år + anvendelse kvægbrug brændehugst Plantagebrug / cash-crops Subsistens-landbrug svedjebrug træindustri trækul

Arealanvendelse

Arealanvendelse i landbruget Areal ekstensiv landbrug Når landbrugsjorden anvendes på en måde som kræver store landbrugsarealer Her er det ikke vigtigt at få det maksimale udbytte af hver hektar landbrugsjord  lav arealproduktivitet Ofte meget lidt arbejdsintensivt (arbejdskrævende) F.eks kvægdrift Areal intensivt landbrug Når landbrugsjorden anvendes intensivt,  at det er helt afgørende at få det maksimale udbytte af hver hektar landbrugsjord  høj arealproduktivitet Ofte meget arbejdskrævende eller kapitalkrævende (=arbejds-intensivt eller kapitalintensivt) F.eks. ris terrasser i Sydøstasien Prøv nu at anvende disse begreber: areal ekstensivt / - intensiv, arbejdsintensivt, kapitalintensivt, høj eller lav arealproduktivitet på de forskellige landbrugstyper / driftsformer på næste side

Kommenter Arealanvendelsen: Et sted i Afrika Danske malkekøer Kornhøst i USA Risterrasser i Kina

Svar på spørgsmål om Arealanvendelse Arbejdsintensivt + lav arealproduktivitet + uopdyrkede arealer Arealekstensivt og lille forbrug af arbejdskraft (=ikke kapitalintensivt) lavt arealudbytte Kapitalintensivt + arealekstensivt + lav arealproduktivitet Arbejdsintensivt + arealintensivt høj areralproduktivitet

Mere ris-terresser i Kina Guillin- China Kina har 20% af verdensbefolkningen men kun 7 % af verdens landbrugsareal

Den Grønne Revolution

’erne - øget befolkningstal + øget fattigdom og fødevaremangel i Indien, Latinamerika m.v. Udvikling af nye højtydende ris- og kornsorter Forudsatte øget brug af: Kunstgødning Pesticider Kunstvanding Forudsætter penge / kredit muligheder for at købe disse industrielle input (produktionsfaktoren kapital) Fremmer udviklingen fra et arbejdsintensivt -> mere kapitalintensivt landbrug Fra subsistens (selvforsyning) -> markedsorienteret landbrugskultur -> bønderne integreres i det globale fødevaremarked

Landbrugsproduktionen Kan i princippet øges gennem: Ekstensiv udvidelse af de opdyrkede arealer v.hj.a. skovfældning => faldende biodiversitet, jorderosion m.v. Kunstvanding => dræn af grundvandsreserver, tilsaltnings jorden Intensiv drift – dvs at øge arealproduktivitet v.hj.a. Kunstvanding => risiko på til saltning af jorden Kunstgødning => trussel mod vandmiljøet Pesticider -> forgiftning af jord, drikkevand og fødevarer Nye højtydende sorter / grøn Revolution GMO – Gen Modificerede OrganismerGen Modificerede Organismer Øget input i produktionen = øgede investeringer -> kapitalintensivt brug

Den Grønne Revolution i Indien Den Grønne Revolution har siden midten af 1960’erne øget Indiens Samlede hvedeproduktion fra ca > 80 mio tons Og arealudbyttet (- produktiviteten) fra ca. 30 -> 90 ton pr hektar

Behov for øget risproduktion fra Prognosen viser at efterspørgslen efter ris – vil vokse i årene fremover Efterspørgslen vil være størst i Asien Det skyldes den økonomiske vækst (større velstand) i Asien / Kina Den lavere efterspørgsel i Afrika skyldes en lavere økonomiske vækst – Husk: efterspørgsel er ikke det samme som behov.

Landbrugsproduktion Kommenter udvikling i såvel Den samlede landbrugsproduktion, som Produktion pr indbygger For h.h.v. Ilande og Ulande Forskellige regioner f.eks. Afrika, Kina Indien -

Fødevareproduktion i Kina

Arealproduktivitet - potentialer Hvad kan forklaringen være på at nogle regioner kun har et udbytte på % af det mulige udbytte?

Forbrug af kunstgødning Kommenter udviklingen i forbruget af kunstgødning

Kunstgødningsforbrug pr hektar Der er en markant forskel i forbrug af gødning mellem Afrika og Asien – hvad tror du grunden er ?

Landbrugsdata – udvalgte lande Land Befolknings- tæthed indb. pr km2 Opdyrket areal hektar pr. indb. Høstudbytte i kg. pr hektar Gødnings- forbrug kg. pr. hektar % af arbejds- styrken beskæftiget i landbrug Værditilvækst pr. arbejder US $ Burkina-Faso 600, ,4-361 Danmark 1320, Ecuador 620, Indien 4160, Kina 1450, Pakistan 2320, Spanien 940, Data fra Kommenter data! Sammenlign f.eks. det opdyrkede areal pr indb. i Danmark og Kina Sammenlign høstudbytter – find evt. forklaringer på forskellene … Sammenlign gødningsforbrug og høstudbytter Sammenlign % beskæftiget i landbruget ….

Kina landbrugssektor

China's grain production per capita and arable land per capita from 1949 to Jianhua Zhang J. Exp. Bot. 2011;jxb.err132 © The Author [2011]. Published by Oxford University Press [on behalf of the Society for Experimental Biology]. All rights reserved. For Permissions, please

China's total grain, meat, aquatic products, eggs, and milk production from 1949 to Jianhua Zhang J. Exp. Bot. 2011;jxb.err132 © The Author [2011]. Published by Oxford University Press [on behalf of the Society for Experimental Biology]. All rights reserved. For Permissions, please

China's total grain production and population changes from 1949 to Jianhua Zhang J. Exp. Bot. 2011;jxb.err132 © The Author [2011]. Published by Oxford University Press [on behalf of the Society for Experimental Biology]. All rights reserved. For Permissions, please

Fluctuation of China's grain production. Jianhua Zhang J. Exp. Bot. 2011;jxb.err132 © The Author [2011]. Published by Oxford University Press [on behalf of the Society for Experimental Biology]. All rights reserved. For Permissions, please

Landbrugspolitik & globalisering

Hvad er EF og EU? 1957 – EF (Europæiske Fællesskaber) oprettes De ‘seks’ = Tyskl, Frank, Ital. og Beneluxlandene (holl. Bel. Lux) En fælles toldunion: Frankrig Tyskland Ital Benelux Told på varer der importeres fra ikke medlemslande Men frihandel (= ingen told) mellem medlemslandene Protektionisme = beskytte egne producenter og dermed arbejdspaldser Øget konkurrence landene i mellem => vil fremme produktiviteten (= effektivisering / stordrift og dermed bedre konkurrenceevne)

EF / EU medlemslande 1957: de seks (Tyskl, Frank, Ital. og Benelux 1973: Danmark, England og Irland : Grækenland, Spanien og Portugal 1991: EF bliver til EU – Europæiske Union  Toldunionen - > et økonomisk + politisk union (fælles valuta, sikkerhedspolitik, udenrigs- og retspolitik 1995: Sverige, Finland og Østrig 2004: 10 østeuropæiske lande optages 2007: Bulgarien, Rumænien 2013: Kroatien

EU’s landbrugspolitik / prispolitik verdensmarkedspris Markedspris i EU Min. pris Max. pris EU sælger ud fra lagre EU opkøber til lagre Import-afgift Eksport-tilskud (restitution) Indenfor EU markedet Udenfor EU markedet Formål: at beskytte EU's landmænd mod konkurrence udefra. (=protektionisme) Kritik: giver ikke ulandene en konkurrencefordel Formål: at sikre Eu’s eksport og dermed bevarelsen af arbejdspladser i landbrug og fødevareindustrien Kritik: dumper fødevarer i ulandene til priser under produktionsomkostninger = ufair konkurrence mod lokale producenter

EU og ulandene EU = toldunion Frihandel mellem medlemslande + protektionisme overfor ikke medlemslande Ulandene de fattigste kan ikke brødføde egne befolkninger – fødevareimport er nødvendigt $ Eksport af fødevarer Eksport af ‘cash-crops’ Fødevareimporten betales ved at låne penge fra IMF, Verdensbanken m.v. Som til gengæld kræver at ulandene skal fjerne toldafgifter, subsidier m.v. Og altså følge en liberal frihandelspolitik.

DR dok. ‘Den Dyre Støtte’ (ca. 2004) Hypotese: EU’s landbrugspolitik er årsag til fattigdom i ulandene. EU’s landbrugsstøtte -> ‘overskudsproduktion’, som trods høje produktionsomkostninger, kan eksporteres til ulandene pga EU’s eksportstøtte. Udkonkurrerer bønder i ulandene, eksempler: ARLA mælkepulver i Dom. Rep. Sukker fra Danisco i Sydafrika, Kyllinger i Ghana EU medvirker således til at skabe fattigdom i Ulandene, og samtidigt hindrer EU, Ulandene adgang til det europæiske marked!! Landbrugspolitikken er således med til at skabe fattigdom -> social og politisk ustabilitet -> presser de fattige i armene på Bin Laden o.a., og skaber en flygtninge strøm mod Europa

En anden tolkning …. EU landbrugssektor Mange års integration i det europæiske marked - stordriftsfordele et højproduktivt og kapitalintensivt og industrialiseret landbrug Produktion > forbrug Ulandene landbrugssektor : subsistenslandbrug orienteret mod lokalt marked Småbrug < 5-10 hektar Ringe mekanisering  arbejdsintensivt lav arbejdsproduktivitet Produktion < efterspørgsel ikke konkurrencedygtigt i forhold til verdensmarkedet Befolkningseksplosionen Manglende industriel udvikling Bøndernes manglende kreditmuligheder  ingen investeringer Manglende progressiv Landbrugspolitik – favorisering af billige fødevarer til storbyerne Landbefolkning / bønder uden politisk indflydelse

Subsitens- landbruget producerer til eget forbrug + lokalt marked Landbrugspolitik i Ulandene Plantager eksport- afgrøder (cash-crops) eksport Storbyerne fødevareimport sæsonarbejde Afvandring til by Landbrugspolitik i Ulandene $ $ Ulandene giver støtte til den del af deres landbrug (plantager) som producerer eksportvarer (cash-crops) Den manglende støtte til det almindelige subsistens-landbrug => ringe indtjening => afvandring til storbyerne => afhængighed af import af billige fødevarer Omvendt beskatter man bønderne Subsitens- landbruget producerer til eget forbrug + lokalt marked Mange ulande nyder således godt af billige fødevarer fra EU /USA til at brødføde bybefolkningen

Ikke én men flere årsager til fattigdom

Opsamling på fødevareproblematikken Paradoks: mio. mennesker er under- eller fejlernærede - mens der er nok mad i verden til alle Ulandenes ernæringsproblem: under - og fejlernæring -> nedsat vækst fysisk og mentalt -> svækker ulandene udviklingspotentiale Ilandenes ernæringsproblem : for meget animalsk kost -> overvægt / livsstilssygdomme / diabetes begge problemer har bl.a. baggrund i kostsammensætningen / landbrugsproduktionen i I og ulande: Figurer viser kostsammensætning i forskellige lande – den animalske fødevareproduktion er IKKE bæredygtig, da der skal bruges - i gennemsnit vegetabilske kalorier til at producere én animalsk kalorie. -> Det betyder at jordområder som ellers kunne producere vegetabilske fødevarer anvendes til foder til vores hysdyr ( kvæg, svin, høns mv) Befolkningstilvæksten i Ulandene -> Kina / Sydøstasien -> pres på jorden, dvs. mindre og mindre jord pr indbygger – derfor ikke 'råd' til at anvende jord til dyrkning af foder -> mere vegetabilsk kost end i Ilandene + øget forbrug af kunstgødning + pesticider (konsekvenser for vandmiljø + fødevarekvalitet)

Den grønne Revolution - > overførsel af moderne landbrugsteknikker (nye kornsorter, gødning og pesticider + kunstvanding) til ulandene specielt en succes i Indien / Asien, men ikke i Afrika Forklaringen kan være at der er et mindre pres på jorden i Afrika end i Europa og Sydøstasien ( se tabel ) Landbrugspolitikken betydning: EU landbrugspolitik = støtte til produktion og eksport -> stigende produktion -> eksport til ulandene -> positivt: billige fødevarer til de fattige lande negativt : udkonkurrerer lokale producenter / bønder Landbrugspolitik i ulandene: beskatning af landbruget + priserne holdes kunstigt lave af hensyn til at sikre byernes fattige billige fødevarer + import af fødevarer fra EU + USA (billigt) Vesteuropa Sydøstasien Afrika syd for Sahara Befolkningstæthed (indb. pr km2)