Fødevareproduktion naturgrundlaget.

Præsentationer af emnet: "Fødevareproduktion naturgrundlaget."— Præsentationens transcript:

1 Fødevareproduktion naturgrundlaget

2 Etiopien ved Afrikas Horn
90 mio indbyggere 12 mio af dem får ikke nok føde Masser af regn og gode dyrkningsforhold i højlandet Tørke i lavlandet Flere borgerkrige i landet BNP 619 $/indb – DK Børnedødelighed 59 ud af 1000 – DK 4 Forventet levealder 60 år – DK 79 år Analfabetisme 51% HDI-placering 0,448 – DK 0,925 43% arbejder indenfor tertiære erhverv

3 Underernæring verdensdele Lande klimabælte

4 FAO (Food and Agriculture Organization)
Formål: at skaffe mad til alle folk på Jorden Arbejdet ligger i udviklingslandene med støtte og rådgivning omkring landbrug, skovbrug og fiskeri

5 Jordens indhold af næringsstoffer
Dansk muldjord – kun ca år gammel. Indeholder en stor mængde organisk materiale (et stort antal plantenæringsstoffer, som gradvis kan frigives til planterne) Tropisk rødjord – dannet for mange mio år siden. Næringsstoffer er vasket ud af jorden. Tilbage i jorden bliver der aluminium- og jernforbindelser, der sammen med luftens oxygen danner stoffet jerndioxid (rust) Regnskoven kan gro på den næringsfattige jord, da regnskoven er et lukket system, som selv indeholder næringsstofferne

6 regnskoven

7 Forudsætning for fødevareproduktion NPK-gødning og vand
Nitrogen (kvælstof) – findes både i luften og i jorden Fosfor (phosphor) – findes kun i begrænsede mængder og kan opbruges Kalium – meget almindelig i naturen, indgår i et utal af forbindelser vand

8 Aralsøen

9 Landbrug Subsistenslandbrug (selvforsynende – formål at skaffe mad til bonden og hans familie) Markedsorienteret landbrug (højtspecialiserede – producerer typisk kun én vare – afhængig af udveksling med omgivelserne) Intensivt landbrug (formål at få så stort og godt udbytte af jorden som muligt - forskning i nye afgrøder og bedre fodermetoder til husdyrene, veluddannede landmænd og forarbejdning af jorden med dræn, gødning, pesticider) Ekstensivt landbrug (ikke nødvendigt at udvikle – man inddrager bare mere dyrkningsjord i stedet)

10 Fiskeri – en global handelsvare
Fiskekvoter – fastsætter hvor mange tons af en bestemt fiskeart en dansk fisker må fange Trawl og not Konsumfisk Industrifisk

11 Dambrug og havbrug Ørred Laks Østers

12 Bæredygtig udvikling Brundtland-rapporten 1987 (Udviklingen på jorden må ikke gå ud over de fremtidige generationer) Selv om man bliver 2 mia flere mennesker om 50 år, så skal de have de samme muligheder, som vi har i dag = mad og råstoffer nok til alle Fattige lande spiser flest vegetabilske produkter og rige lande spiser i højere grad animalske produkter. I takt med øget velstand, vil der blive mere efterspørgsel på animalske produkter Transport af fødevarerne frem for lokalt fremstillede produkter

13 Skovlandbrug (agro-forestry)

14 Sukker som eksempel Toldmure Politiske aftaler og lokale konflikter
Støtteordninger

15 Mad i fremtiden Den grønne revolution (hvede, majs og ris-produktion udvikles med kunstgødning, sprøjtemidler og kunstvanding) Forædling (strålængde, søer, malkekøer) GM-afgrøder (genmodificerede afgrøder) - Kina, USA og Indien Landbrugsarealet udvides vertikalt 1961: 0,42 ha per person i verden 2050: 0,15 ha per person i verden