Psykoedukation skizofreni

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Behandling Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Advertisements

Velkommen til Temaaften om skizofreni Emil Brahe Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Tegning; F.M.Heiko Gutberlett; ”Skizofreni” 2002.
Børn som pårørende til alvorligt syge forældre Anbefalinger til sundhedspersonalet Udarbejdet på baggrund af: Retningslinier for god praksis ved forebyggende.
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Psykoedukation til unge i OPUS
Idræt - også for sindslidende
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom).  Film  Dias  Spørgsmål og svar  Opgaver  Varighed: 1 time.
Rehabilitering til borgere med hjertesygdom
VELKOMMEN TIL PÅRØRENDE PSYKOEDUKATION Session 1 - Introduktion.
VELKOMMEN TIL PÅRØRENDE PSYKOEDUKATION Session 3 - Behandling.
Pårørendeundervisning – I Psykoedukation til patienter med skizofreni
Behandling Tema i psykoedukation til patienter med skizofreni
Temadag Funktionelle lidelser.
Psykose og skizofreni Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Session 9: Andre former for behandling Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Sundhed og livsstil Tema i psykoedukation til patienter med skizofreni
Bipolar affektiv sindslidelse
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Oversigt over emner Første aften:
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Psykoedukation til patienter med skizofreni
Session 8: Medicinsk behandling - hvad skal jeg selv gøre Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv lidelse.
Sundhed og livsstil Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Psykoedukation for patienter med depression
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Velkommen. Sund livsstil Regelmæssige mættende måltider (gerne 4-6 måltider) Kost som indeholder frugt og grønt Kost med rigt indhold af fuldkorn og.
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Session 16: Hvad forstår vi ved sundhed Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Oplæg vedr. ambulante funktioner i Psykiatrien, Region Nordjylland
Jesper Karle Speciallæge i psykiatri, dr. med.
Mestring af symptomer Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Tegning; ”Frihedens allegori”, F. M
Sårbarhed hos børn og unge
Kursus i skizofreni Aulum d. 6. oktober 2012
Sexualitet ved svær psykisk sygdom
Travlhed eller stress? Anspændthed Stress Travlhed Lyst Ulyst.
Psykoedukation til patienter mes bipolar affektiv sindslidelse
Pårørende seminar 2014 Aulum
Psykiatriens kronikere
VELKOMMEN TIL Temaaften om skizofreni Emil Brahe Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen.
Lægens rolle Foretage psykisk vurdering Iværksætte behandling
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
PsykInfo Temaaften i Holstebro d. 29. april 2015
Hvordan kan vi have fokus på indsatser med afsæt i borgerens behov og ønsker mere end systemets muligheder? Bjarne Yde ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien.
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 7 - Den bipolare patient og familien Undervisere:
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende
Psykoedukation skizofreni
Psykoedukation skizofreni
Patientundervisning 8. Session Bipolar lidelse Forebyggelsesplan ved depression.
OPUS Klinik for skizofreni OPUS Klinik for skizofreni Pårørende seminar 2015 Aulum Forståelse af sygdommen skizofreni og lidt om behandlingen Overlæge.
Psykoedukation Indlagte patienter med dom til behandling eller anbringelse Session 3 – Medikamentel behandling af skizofreni Undervisere:
Psykoedukation skizofreni Session 4 – Skizofreni, diagnose og fremtidsudsigter Undervisere:
Behandling af depression, angst og OCD. Velkomst og præsentation af: Undervisere: Sonja Thuen, sygeplejerske Hilda Jacobsen, socialrådgiver Dorte Linde-Bech,
Psykoedukation skizofreni Session 6 – Ikke medikamentelbehandling Undervisere:
Psykoedukation skizofreni Session 4 – Hvad er skizofreni Del 2. Undervisere:
Mestring af symptomer Tema i psykoedukation til patienter med skizofreni eller anden psykose.
Unipolar depression - Patienter og pårørende 3. Session - Symptomer, stemningsregistrering og årsager.
Patientundervisning 1. Session Unipolar depression Symptomer og stemningsregistrering.
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 1 Psykoedukation i Bipolar affektiv lidelse ~ Manio-depressiv sygdom :
Psykoedukation skizofreni
PsykInfo Temaaften i Holstebro d. 31. oktober 2017
ÅRSAGER TIL DEPRESSION:
Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni eller anden psykose - II Version oktober 2015.
Behandling Tema i psykoedukation til patienter med skizofreni eller anden psykose TEMAETS FORMÅL: At deltagerne får viden om forskellige behandlingselementer.
Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni eller anden psykose - I Version oktober 2015.
Psykiater i Opus og Opsøgende Psykoseteam Åbenrå
Præsentationens transcript:

Psykoedukation skizofreni Session 5 - Behandling af skizofreni Undervisere:

Dagens program Hvordan kommer man i behandling? Medicinsk behandling: Forskellige typer medicin Forskellige slags medicin mod psykoser Hvordan virker medicin mod psykoser Bivirkninger ved antipsykotisk medicin Fordele og ulemper ved antipsykotisk medicin Hvorfor kan det være svært at tage sin medicin? Hvilke ikke medicinske behandlingsformer kan psykiatrien tilbyde?

Hvordan kommer man i psykiatrisk behandling? Egen læge kan henvise til: - privatpraktiserende psykiater - psykiatrisk sygehus Psykiatrisk sygehus: Akut tilstand: - telefonrådgivning - personligt fremmøde – vurdering i f.t. indlæggelse - indlæggelse i timer-dage på Psykiatrisk Modtagelse/skadestue - udskrivelse/overflytning til intensivt eller åbent afsnit Ikke-akut tilstand = indkaldelse til forsamtale: - retur til henviser med behandlingsforslag - ambulant behandling - indlæggelse til behandling Bilag med relevante telefonnumre og kontaktmuligheder til brug i akut situationer

Medicinsk behandling af skizofreni Midler mod psykoser Midler mod depression Beroligende medicin Sovemedicin Stemningsstabiliserende medicin Medicin mod bivirkninger af antipsykotisk medicin

Formål med antipsykotisk medicin At ”de positive symptomer”: hallucinationer, vrangforestillinger, tankeforstyrrelser bliver svagere og sjældnere – og måske forsvinder helt At reducere negative og depressive symptomer og kognitive forstyrrelser At dæmpe angst, uro og aggressioner At medicinen sammen med andre psykosociale behandlingsformer giver mulighed for en bedre livskvalitet At sygdomsforløbet bliver mere godartet, med lettere, færre og korter varende sygdomsgennembrud og indlæggelser Antipsykotisk medicin kan ikke helbrede skizofreni, men kan bedre muligheden for at behandle skizofrenien med social- og psykologisk behandling.

Hvordan virker antipsykotisk medicin? Man ved at mennesker med skizofreni har en øget følsomhed overfor aktivering af dopaminsystemet Antipsykotisk medicin forhindrer overstimulering af dopaminsystemet Alle slags antipsykotika skal som udgangspunkt kunne blokere dopamin receptorer (D2) for at virke antipsykotisk

Dopaminhypotesen Obs: er dette slide ikke målrettet misbrugsproblematik

Antipsykotiske præparater Nyere præparater: Abilify – Risperdal – Invega – Zyprexa – Solian – Serouquel – Zeldox –Serdoleckt Ældre præparater: Trilafon – Cirsordinol - Leponex

Valg af præparat Der er ikke stor forskel på effekten af de enkelte præparater indenfor sammen gruppe Bivirkninger er derimod forskellige og ofte bestemmende for valg af præparat Den effektive dosis varierer meget fra person til person Man kan ved de fleste præparater vha. en blodprøve undersøge koncentrationen af medicin i blodet. Det kan hjælpe lægen til at finde den rette dosis Antipsykotika kan gives i tabletform (dagligt), mikstur (dagligt) eller som depotmedicin i form af injektion hver 2 – 4 uge Slide 93+94 lægges sammen til et. Se 95

De hyppigste bivirkninger ved udvalgte præpater Abilify: Hovedpine, kvalme søvnløshed og uro Risperdal: Svimmelhed, tilstoppet næse, brystspændinger, mulig vægtøgning og seksuel dysfunktion Zyprexa: Vægtøgning, svimmelhed, træthed, øget appetit og forstoppelse Solian: Søvnløshed, uro, brystspændinger og svimmelhed Seroquel: Hovedpine, træthed, mundtørhed, svimmelhed og vægtøgning Zeldoz: Kraftløshed, kvalme, uro, muskelstivhed, rastløshed Serdolect: Hjerterytme forstyrrelser, svimmelhed, mundtørhed Trilafon: Bevæge forstyrrelser, træthed Cisordinol: Bevæge forstyrrelser, træthed Leponex: Spytflod, vægtøgning, træthed, påvirkning af hjerterytme og hvide blodlegemer Forslag til Note: Tag udgangspunkt i den medicin den skizofreniramte får. Få den pårørende til at undersøge det, hvis det er muligt.

Andre bivirkninger Stivhed i muskulaturen Nedsat krampetærskel Tardive dyskinesier (BLM) Malignt neuroleptika syndrom ½-1% (temperatur forhøjelse, rysten bevidsthedspåvirkning, stivhed, sveden og ændringer i blodprøver) Forslag: oversæt Tardive dyskinesier. Hvad med hormonelle bivirkninger og mere focus på seksuelle bivirk ( hvis der er ægtefæller med til uv).

Kontrol af bivirkninger Nogle bivirkninger er sjældne og mærkes ikke umiddelbart, men kan blive alvorlige, hvis de ikke opdages Derfor følges alle i medicinsk behandling med vekslende kontroller af EKG, blodprøver, vægt, taljemål og blodtryk samt lægesamtale om medicin og bivirkninger Ved blodprøver kontrolleres: Stofskifte, levertal, væske –og saltbalance, de hvide blodlegemer (immunforsvar), blodsukker og blodfedtstofferne

Opstart og skift af medicin Der går uger til måneder før fuld effekt kan mærkes Bivirkninger mærkes derimod fra begyndelsen, men aftager ofte med tiden Ændringer i den medicinske behandling skal ske en ad gangen – for at vurdere om ændringen virker Positiv såvel som negativ virkning ved præparatskift kan skyldes: Ophør med det tidligere præparat Opstart med nyt præparat Og skal derfor løbende vurderes sammen med behandler Man kan være tilbøjelig til at forveksle skizofrenisymptomer med bivirkninger; f.eks. initiativløshed og ulystfølelse

Hvorfor kan det være svært at tage medicinen? Fordi man - ikke kan finde pengene til det er bange for at miste kontrol med sit liv føler sig anderledes end sine venner ikke kan gøre det, man har lyst til, f.eks. gå i byen man ikke føler sig syg eller ikke vil/kan acceptere at man har skizofreni Det kan også være svært at huske at tage medicinen Man har ambivalente følelser i forhold til medicinen (skal/skal ikke), Synes der er mange bivirkninger Det er vigtigt altid, at sammenholde fordele og ulemper ved medicin sammen med sin behandler.

HUSK Antipsykotisk medicin er IKKE afhængigheds – skabende Alkohol og stoffer mindsker medicinens effekt på symptomerne og forstærker bivirkningerne Hvis man planlægger at blive gravid, skal der skiftes til Trilafon, da graviditet frarådes på de nye antipsykotika – tal med lægen

Medicin og økonomi En skizofreni diagnose giver ret til gratis antipsykotisk medicin i to år hvis det kan være med til at fastholde personen i medicinsk behandling For nogen kan det være en fordel senere at ansøge om kronikertilskud Afhængig af indtægt kan der søges om dækning af egenbetaling til medicin ved den kommunale sagsbehandler

Tilbagefalds forebyggelse Stopper man med at tage sin medicin, vil 75% i løbet af et til to år opleve et psykotisk tilbagefald Det tager i gennemsnit et år at komme sig over et psykotisk tilbagefald Efter et psykotisk tilbagefald vil de fleste opleve, at de kun delvist genvinder deres tidligere funktionsniveau Behandlingsvarighed Efter 1. psykotiske episode anbefales de at fortsætte med den medicinske behandling i mindst 1-2 år Efter gentagne psykotiske episoder anbefales det at fortsætte med den medicinske behandling i min. 5 år eller ofte livslangt

Andre behandlingsformer der kan bruges i behandling af skizofreni: Primærbehandler / sundhedsfaglig kontaktperson Relationsbehandling Primærbehandler/sundhedsfaglig kontaktperson Psykiatrisk sygepleje Samtalebehandling Kognitiv adfærdsterapi Psykoterapi Gruppeterapi og -behandling Undervisning/psykoedukation Fortæl kort om de behandlingsmuligheder, der kan tilbydes i det regi du arbejder i.

Primærbehandler / sundhedsfaglig kontaktperson Samarbejder med relevante parter, f.eks. forældre, søskende, kommune og arbejdssted. er bindeled mellem patient og netværk hjælper til at fastholde behandlingen følger og rådgiver patienten kan komme i patientens eget hjem og på besøg ved indlæggelse Al behandling er tilpasset den enkeltes behov

Psykiatrisk sygepleje og miljøbehandling Relationsbehandling Fokus: - at udvikle tillid – både til sig selv og andre - at opleve støtte og en sikker base i svære situationer Er ofte et element i psykiatrisk sygepleje og miljøbehandling, samtalebehandling, psykoterapi, individuel- og gruppebehandling. Psykiatrisk sygepleje og miljøbehandling Foregår i miljøet, hvor patienten bor / opholder sig (f.eks. psykiatrisk sygehus) Psykiatrisk sygepleje og miljøbehandling er et alternativ til en kaotisk hverdag og med fokus på: Tryghed Struktur / forudsigelighed Respekt Forståelse Anerkendelse Støttende og udviklende tiltag

Samtale behandling Psykoterapi Fokus: At hjælpe patienten til at leve med sin lidelse At fokusere på ressourcer At mindske stresspåvirkninger At give indsigt i og at dæmpe symptomer At støtte bevidste og realistiske funktioner At give indsigt i eventuelle psykologiske mekanismer bag symptomerne Psykoterapi En særlig, fokuseret samtalebehandling der retter sig mod dyberegående forandringer i personen. Målet er, at patienten opnår indsigt i de personlige følelser, tanker og/eller adfærdsmønstre der giver sig udslag i stress, kriser, nedtrykthed og konflikter

Kognitiv adfærdsterapi Fokus: man identificerer og ændrer negative, automatiske tanker til alternative, neutrale tanker giver mulighed for at opfatte situationer mener realistisk, hvilket giver en mere positiv og konstruktiv reaktion. Er ofte et element i psykiatrisk sygepleje og miljøbehandling, samtalebehandling, psykoterapi, individuel- og gruppebehandling.

Gruppebehandling og terapi Består af to eller flere patienter og en eller to terapeuter. I gruppen er man sammen med andre som har og kender de samme problemer. Patienter: kan forstå og spejle sig i hinandens problemer udveksle personlige erfaringer støtte hinanden Undervisning / psykoedukation Skal gøre deltagerne (patienter og/eller pårørende) fortrolig med: Årsager og symptomer De forskellige faser i et sygdomsforløb – specielt: de tidlige advarselstegn Behandlingsmuligheder: Medicin, samtaler, sociale foranstaltninger etc.

Andre behandlingstilbud (tilbydes ikke alle steder) Musikterapi: Indsigt og lindring gennem musiske aktiviteter Ergoterapi: Bedring af hverdags aktiviteter Fysioterapi Bedring af kropsbevidsthed og oplevelse af egne og andres grænser Behandlingsenheder: Distriktspsykiatriske teams Opsøgende psykoseteam Team for psykoselidelser OPUS (Team for Unge med Skizofreni)

Vigtige ting at huske på i behandlingen Styrke og lægge vægt på gode sider frem for svage sider. Ressourcerne, det pt er god til, forsvinder ofte, fordi der tales meget om svagheder og symptomer. Det er vigtigt at lægge vægt på ”små skridt”. Medansvar, medindflydelse på behandlingen. Følelsen af at man selv kan gøre noget er vigtig. Det er vigtigt at komme i behandling Kombination af flere behandlingstilbud (medicin, samtale, aktivitet) giver det bedste behandlingsresultat Undgå tilbagefald

Næste gang Spørgsmål fra sidst? Hvad er kommunikation? Samvær og samtale med mennesker med sindslidelse Hvad virker i samværet? Eget psykisk forsvar i samværet med en der han en psykisk sygdom