Sygeplejerske Jonna Christoffersen Klinik for autisme og psykose Undervisningstilbud til forældre, hvis barn er diagnosticeret med en gennemgribende udviklingsforstyrrelse Sygeplejerske Jonna Christoffersen Klinik for autisme og psykose

Program 1. Møde Velkomst. Præsentation af underviser og program. Symptomer/kendetegn på autismespektrum-forstyrrelser. Erfaringsudveksling Pause Små filmindslag Opsamling 2. Møde Gennemgang af pædagogiske metoder ift. børn og unge med autisme. Film: Langagerskolen Erfaringsudveksling – herunder situationsanalyse 3. Møde Pædagogik fortsat sociale historier - KAT kassen Belastningssymptomer Erfaringsudveksling med udgangspunkt i ovenstående Evt. forberede spørgsmål til socialrådgiver 4. Møde Søskende Evt. søvn Deltagelse af socialrådgiver. Evaluering af forløbet.

De 3 kendetegn Kvalitative afvigelser i: Socialt samspil Kommunikation Begrænset og stereotyp adfærd

ICD-10 Gennemgribende udviklingsforstyrrelser F84.0 Infantil autisme debut < 30-36 mdr. afvigende kommunikation forstyrrelse i socialt samspil begrænset, stereotyp repetitiv adfærd F84.1 Atypisk autisme (senere begyndelsestidspunkt og/eller ikke forstyrrelser i alle 3 områder karakteristisk for infantil autisme) F84.5 Aspergers syndrom (ikke forsinkelse eller hæmning af den sproglige eller kognitive udvikling) F84.8 Gennemgribende udviklingsforstyrrelse, uspecificeret F84.9 Gennemgribende udviklingsforstyrrelse, andre 4

DSM-V Autism Spectrum Disorder Vedvarende vanskeligheder i social kommunikation og interaktion i alle tre af de følgende områder: Social-emotionel gensidighed Ikke-verbal kommunikation At skabe og vedligeholde venskaber Indskrænkede, gentagne adfærdsmønstre og –aktiviteter indenfor: Sprog Rutiner og ritualiseret adfærd Interesser Sanseforstyrrelser Skal være tilstede i tidlig barndom Symptomer skal være vedvarende og begrænsende i hverdagen

Årsagsfaktorer Genetiske faktorer er væsentlige Fejlfunktioner/biologiske forstyrrelser i hjernen Autistiske træk er beskrevet ved flere hjerneorganiske sygdomme

Årsager/risikofaktorer forbundet med ASD Idiopatisk ASD (uden kendt årsag) 85-90% Sekundær (med kendt årsag) 10-15% Kromosomabnormiteter 5-10% Andre medicinske sygdomme såsom tuberøs sklerose, neurofibromatose Miljømæssig årsag (røde hunde, anti-epileptisk medicin etc.) F.eks. udgør kromosomabnormiteter 3-5 eller op til 10% af tilfældene. Medicinske sgd. ses i 8-37% af tilfælde med ASD. Blandt idiopatiske tilfælde er der en stor del, der kan forklares med genetiske årsager. 7

Infantil autisme Kønsratio: ♂:♀ 3-4:1 Op til 2/3 har mentalt retardering Omkring 25% har epilepsi (udvikler sig i barneårene og op i adolescensen) Øget ophobning af andre medicinske sygdomme 8

Aspergers syndrom Samme kvalitative forstyrrelse af socialt samspil som ved infantil autisme Normal sproglig udvikling Normal begavelse Der kan ses motorisk klodsethed

GUA Diagnosen gives når et barn forstås inden for det autistiske spektrum men falder udenfor de rammer/den ”kasse” som ”triaden” giver rum for. - børnene er meget følelsesmæssigt svingende - har svært ved forandringer - bliver nemt frustrerede - svært ved at aflæse kropssprog/mimik og mistolker og misforstår andre menneskers handlinger - kan i pressede situationer have svært ved at skelne mellem fantasi og virkelighed/psykose - angste - impulsive - hyperfølsomme - depressioner - tvangstanker Der er ofte tale om normaltbegavede børn.

Personer med autisme er meget forskellige Afhænger af: Individuel personlighed Forskelligt intellektuelt niveau Køn? Typisk lille barn med infantil autisme: dårlig øjenkontakt, svær at komme i kontakt med, eksempelvis løfter ikke hovedet, hvis man siger barnets navn, eller der sker noget i rummet, hvor barnet er, normal udvikling m.h.t. at sidde, kravle og gå, kan evt. være lidt forsinket, stereotypier. Et eksempel på et større barn med autisme er et barn i børnehave eller de første skoleklasser, der har svært ved at begå sig, fordi det har svært ved at klare alle de uforudsete ændringer, der jo sker hele tiden i en almindelige skole eller børnehave. Nogle af pædagogerne er syge, man laver ikke de samme ting hver dag. Barnet udtrykker måske sin frustration ved at smide med ting eller kaste sig ned og slå hovedet mod gulvet p.g.a. en tilsyneladende lille ting. 11

Psykiatrisk komorbiditet - børn Mental retardering (MR) Tics og Tourette syndrom Selvmutilerende, tvangspræget adfærd OCD Angst Anorexia nervosa ADHD eller ADD 12

Kendetegn Socialt Afvigende blikkontakt, mimik, kropssprog og gestikulation Afvigende socialt samspil mht. udvikling af fælles interesser, aktiviteter og følelsesmæssig respons Manglende situationsfornemmelse

Kendetegn Socialt Problemer med at skabe relationer/venner Problemer med at udvise og henlede opmærksomhed (fælles opmærksomhed) Begrænset interesse i at glæde andre (inkl. omfang/kvalitet af trøst) 14

SPROGLIGT ELLER KOMMUNIKATIVT Kendetegn SPROGLIGT ELLER KOMMUNIKATIVT Afvigende sproglig udvikling Nedsat evne til spontan tale Brug af egne ord Afvigende toneleje Stereotypt ordvalg/floskeltale Papegøjesprog/ekkolali

REPETITIV, STEREOTYP ADFÆRD Kendetegn REPETITIV, STEREOTYP ADFÆRD Motorisk klodsethed Stereotyper/mannerismer (basken, dimlen, snurrende bevægelser) Optagethed af elementer uden funktionel betydning (lyde, lugte, berøring) Særinteresser Tvangspræget fastholden i rutiner

Sanseintegrationsvanskeligheder Overfølsom overfor lugte Tøj/berøring Kan være svært at få klippet negle/hår Lyd/støj-følsomhed

Den autistiske tænkning Nedsat forestillingsevne og fantasi Nedsat mentaliseringsevne, herunder empati Konkretopfattende Detaljeopfattende Rigiditet Svært ved at erfaringsoverføre Svært ved at vælge Svært ved at modtage flere beskeder på én gang

Andre vanskeligheder Søvn Spisevanskeligheder Raserianfald Selvdestruktiv adfærd Fobier: f.eks. insekter

Film Link til film

PAUSE

Hvad har diagnosen betydet for jer som forældre, og hvordan har forløbet været ?

Afrunding og evaluering Næste møde

En god hverdag…også med krav En god hverdag med indbygget læring/krav fordrer kendskab til: Handicappet Det enkelte barns/ den unges evner og ressourcer Pædagogiske grundprincipper

Voksen/forældrerolle Initiativtager Igangsætter Styrer Vedligeholder Kontrollerende Neutral

Hvad opnås ved ovenstående? Mindskning af nederlag/frustrationer Øget selvstændighed Øget evne til at klare krav Forebyggelse af belastningssymptomer

Pædagogiske grundprincipper Struktur Forudsigelighed Genkendelighed Konkretisering Visualisering

Pædagogiske grundprincipper De 8 H´er Hvad skal vi lave - indhold Hvorfor skal vi lave det – skabe mening Hvornår laver vi det – tidspunkt Hvor skal vi lave det – placering Hvem laver vi det med – voksne, børn Hvordan laver vi det – metode Hvor længe varer det, vi laver – tidsperspektiv Hvad skal vi lave bagefter - indhold

Film Langagerskolen hvor arbejde er leg - og leg er arbejde Erfaringer med skolegang

Pause

De pædagogiske metoder Vælg èn konkret situation, som erfaringsmæssigt er vanskelig Forsøg at tænke de pædagogiske grundprincipper ind i løsningen

Afrunding Erfaringsudveksling i plenum

Tak for i dag

KAT-kassen et samtaleredskab

Den sociale historie Den sociale historie er en instruktionsguide, der anvendes i forbindelse med: Social færdighedstræning Den sociale historie indeholder 3-4 sætningstyper: Beskrivende sætninger Perspektiverende sætninger Direktive sætninger Evt. kontrolsætninger

Belastningssymptomer Se udleveret materiale

Barnets navn: Barnets alder: Adfærden der registreres: Situationsanalyse Barnets navn: Barnets alder: Adfærden der registreres: Dato og tid Situationen Hvad skete der lige før Barnets adfærd Konsekvenser Hvad skete der til sidst Beskriv dine følelser Barnets følelser (formodede)

Mit barn ________ Navn: Styrkesider Ressourcer Personlighed Væremåde Humør Udviklings- forstyrrelser Diagnoser Skole SFO Rammer Venner Interesser Fritid Ønsker Drømme Erfaringer Oplevelser Søvn Døgnrytme Kostvaner Familie

Afrunding og næste gang TAK FOR I DAG

4. møde Søvn Søskende Socialrådgiver Marian Johansen gennemgår relevante dele af serviceloven Opsamling og evaluering

God søvnhygiejne - søvnmiljø mørkt stille rum (evt. lille vågelampe – evt. dæmpet musik) ingen stimulation (tv-kiggeri, læsning mv. minimeres) fast aftenritual familiære omgivelser komfortabel seng rumtemperatur – ikke for varmt ingen negative associationer (f.eks. straf) hvis man sover med lys eller i lys – bliver søvnen ikke så god

God søvnhygiejne – søvnmiljø fortsat det ”røde” lys vækker koglekirtlen det ”blå” lys svækker koglekirtlen ”tillært søvnløshed” – jeg skal læse, se tv osv osv God søvnhygiejne – opmuntring, støtte sengetid når barnet er træt (gradvis tilvænning til ”normal” sengetid 1 time før sengetid, drosle ned med alt fast sengetid og vækning (ugedage, weekend og ferie) snakke om problemer og planer i god tid før sengetid falde i søvn uden forældre er til stede regelmæssig fysisk aktivitet, frisk luft og sollys

God søvnhygiejne - undgå for megen ”vågentid” i sengen lang eller sen eftermiddagslur koffeinholdige drikke sidst på dagen ophidselse, uro, affekt lige før sengetid fysisk aktivitet lige før sengetid (min. 3 timer) store måltider lige for sengetid

Kugledyne – Kædedyne - kastanjedyne kugledynen – et beroligende og sansestimulerende hjælpemiddel skaber en øget kropsbevidsthed kuglerne stimulerer både berøringssansen, muskel- og ledsansen giver punktvise tryk på kroppen denne øgede fornemmelse af kroppen og kroppens grænser giver tryghed

Autisme og søskende Tænk på……. at søskende har brug for viden om autisme på et niveau, der svarer til deres alder at søskende skal have hjælp til at fortælle kammerater om deres brors eller søsters vanskeligheder, for at undgå myter og drillerier at skænderi, vrede og aggressioner er en naturlig del af et søskendeforhold – også når det går ud over barnet med autisme at børn med autisme og deres søskende får lov til at have indbyrdes konflikter uden voksenindblanding

søskende fortsat at yngre søskende ved belastninger ofte reagerer adfærdsmæssigt snarere end med ord at yngre søskende skal forsikres om, at de ikke er skyld i forældrenes sorg eller barnets vanskeligheder at søskende også har behov for ”alenetid” sammen med forældrene at det er vigtigt for søskende, at barnet med autisme regelmæssigt kommer på ”aflastningsferie”

søskende fortsat at søskende ikke kun bliver opfattet og set som ”den gode hjælper” eller ”den tredje voksen” i familien at der i familien også skal være plads til søskendes almindelige småproblemer, så disse ikke altid overskygges af de problemer, der har med autisme at gøre at søskende kan have brug for kontakt til andre søskende i samme situation således, at de ikke opfatter sig selv som ”Palle alene i verden”