Mental sundhed Ulla Uldahl og Henriette Lundstrøm Master i Sundhedsfremme RUC Og vi har et indlæg om ms

Program 1) Mental sundhed – hvad er der på spil? Ressourcemobilisering af medarbejdere Vidensforhold Magtforhold 2) Mental sundhed i en kommunal praksis KRAM versus mental sundhed – forskellige paradigmer? Et eksempel på ”En vej” 3) Styrkelse af fagligheden – den ”tavse viden” Hvordan kan man dokumentere og evaluere arbejdet omkring mental sundhed? Vi skal omkring disse 3 emner. MS er jo et begreb som vi kender og som der arbejdes med i forvejen. Men det er nyt at det er et selvstændigt indsatsområde med forebyggelsespakken 2012. Vi skal finde nogle måder at arbejde med MS på, både for kommunen, borgerne og ikke mindst for medarbejderne og som er anderledes og udfordrende som indsats-område og det er dem vi godt kunne tænke os at snakke om i det h er oplæg. Målet med oplægget er – mulighed for refleksion over hvad der er på spil når MS er på dagsorden i kommunerne og måske en ny ide til at arbejde med det på. Pointen er, at det her kan man ikke arbejde med på sammen måde som med KRAM faktorerne. Som vi ser det, så ligger er en opgaven for at skabe rum for de dygtige medarbejdere, så de kan få plads til at gøre det de gør rigtig godt, få belyst og værdsat den ”tavse viden” der ligger som en ressource. Et stykke arbejde i at få det frem og tydeliggjort. Dvs. lige nu anerkende og ”rumme” at dette felt er nyt at arbejde med som kommunal indsatsområde men absolut vigtigt at satse på fremadrettet.

Forebyggelsespakken om Mental sundhed 2012 ”Det er en fordel, at relevante medarbejdere har kompetencer indenfor sundhedsfremme og mental sundhed” Hvordan man kan gøre? Vi har et forslag! Der står i forebyggelsespakken MS ” det er en fordel, at relevante medarbejdere har kompetencer indenfor sundhedsfremme og mental sundhed” . Hvordan kan man gøre det – vi har et forslag til slut i oplægget.

WHO: Mental sundhed = En tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt, samt er i stand til at yde et bidrag til fællesskabet SST – deler WHO´s definition af MS op i to dimensioner.   En oplevelsesdimension: At opleve at have det godt, at være overvejende glad, i godt humør og tilfreds med livet. En funktionsdimension: at kunne klare dagligdagens gøremål, som fx at købe ind, lave mad, gå på arbejde eller i skole, indgå i sociale relationer og at kunne håndtere de forskellige udfordringer, som en almindelig dagligdag kan byde på. Dvs.i forebyggelsespakken om MS er der lagt vægt på MS som et positivt begreb, som rummer mere end fravær af psykisk sygdom. Det går på tværs af sygdom på den måde, at man kan godt være: syg og MS og rask og MS usund. Så er banen kridtet op ift. hvad MS er. – Nu kommer vi kort ind på viden

Viden er ikke bare viden Hvad er sandheden om mental sundhed? Hvem har definitionsretten? Henriette: Hvad er ”viden” og hvad er ”sand viden”. Vi er jo en masse kloge hoveder her: PINGVINER! De ”kloger” den – ligesom vi stikker hovederne sammen her i dag og ”kloger” os på MS. Alle os, der sidder i der her rum har en viden om hvad mental sundhed er. Vi arbejder med det hver dag på mange forskellige måder og de fleste af os vil formentligt mene, at det er en meget vigtig del af vores arbejde. Der sidder også en masse andre kloge hoveder omkring os – Sundhedsstyrelsen, vores sundhedsminister Nick Hækkerup, professorer, fx Bente Klarlund Petersen, ældrecheferne, frontlinjemedarbejderen og borgeren – som også har en viden, som vi på en eller anden måde forholder os til. Og hvad er viden – hvad er sandheden? En gang var det en sandhed at jorden var flad.

Sandhed: Jorden er flad Henriette: Engang var det SANDHEDEN at jorden var flad. Og det føre videre til næste billede om perspektiv

Det handler om perspektiv, ”blinde vinkler”, refleksion Henriette: Vi arbejder med mennesker og vi ER mennesker. Vores borgere er forskellige og unikke og VI som medarbejdere og ledere i ældreområdet er forskellige og unikke. Vi blander hver dag vores evidensbaserede viden med vores erfaringsbaserede viden, når vi har med borgerne at gøre. Og jeg tror, at de fleste af os herinde ikke et øjeblik er i tvivl om værdien af den viden vi bruger, når vi har med samspillet mellem mennesker at gøre – alle de kundskaber vi bringer i spil, stort set fra vi møder til vi får fri, når vi hver dag arbejder for at medarbejdere og borgere kommer hjem og føler de har haft en god dag. Men når vi, som i dag, skal begynde at se lidt nærmere på vores arbejde med mental sundhed, så skal vi acceptere, at vi arbejder indenfor et felt, hvor der er meget mere end èn sandhed på spil. WHO’s definition er det bud, som flest er blevet enige om er det mest sande bud på en definition. Men den er ikke den endegyldige sandhed. Og med det i baghovedet kan vi forhåbentligt gå mere reflekterende og nuanceret til værks, når vi hos borgerne og hinanden og hos de officielle sundhedsmyndigheder og hos vores politikkere møder forskellige udgaver af hvad mental sundhed kan være og hvordan man kan arbejde med det. Og som billedet viser så ser vi sandheden fra vores eget perspektiv ligegyldigt hvor vi ser hen – næsehornet er med på alle billederne. Nu vil jeg give bolden til Ulla som vil fortælle om Biomagt.

Michel Foucault, Biomagt: Ikke en undertrykkende magt, men en produktiv magt: Magtens formål er at fremme borgernes sundhed, livskvalitet og sikkerhed, med det formål at skabe gode, produktive samfundsmedlemmer/borgere. Fx ”Nationale mål for danskernes sundhed de næste 10 år” Ulla: Når vi anlægger ét perspektiv på sundhed og hvordan vi vælger at håndtere sundhedsopgaver fravælger vi samtidig et andet. Og når Sundhedsstyrelsen udgiver en forebyggelsespakke om mental sundhed og regeringen laver et sundhedsudspil, hvor hele to ud af syv mål handler om mental sundhed – så har man anlagt et perspektiv og en udvælgelse af hvordan vi skal betragte sundhed og den sunde borger i dag. Og dette valg bliver en del af det sociologen Michel Foucault kalder biomagt … altså … … hvordan staten – her repræsenteret som jer som ledere i den kommunale ældresektor – ”fremmer borgernes sundhed, livskvalitet og sikkerhed, med det formål at skabe gode, produktive samfundsmedlemmer/borgere”. Man kan altså tale om en slags win-win – borgeren får den bedste livskvalitet og staten får de mest produktive borgere. De sidste ca 7 år har Kram-faktorerne i høj grad været styrende for vores perspektiv på sundhed og hvordan det gode, sunde borgerliv er. Som resultat at dette ser vi fx 95-årige damer, der går i fitnesscenter og ror i romaskine på vores aktivitetscentre. Vi har slankehold hvor vi får folk til, nærmest i kor, at forsage kulhydrater. Vi har altså en ret stor magt over hvad vores borgere betragter som ”det gode”/”det rigtige” liv. OG dermed også hvad der er ”det forkerte”/”det dårlige” liv. Vi ser jo nærmest lidt ned på den overvægtige, inaktive, drikkende, rygende borger. Og risikerer dermed at være med til at skabe et samfund, hvor vi dømmer og stigmatiserer hinanden. Og vi vil det jo gerne så godt for vores borgere. Vi skal bare huske også at kigge på vores FRAVALG i vores valg af perspektiv. OG se på hvad vi dømmer som forkert, når vi dømmer noget som rigtigt. Dvs. anlægge en kritisk analyserende vinkel på den biomagt vi udøver. Og dette tænker vi også er meget vigtigt, når vi nu implementerer mental sundhed som kommunalt indsatsområde. UDOVER alle de gode og positive tiltag til gavn for borgerne vi sætter i søen – MISTER vi så noget? Dømmer vi nogen UDE eller FORKERTE? Kunne der være andre vinkler på hvordan vi udformer vores tilbud end dem, der umiddelbart falder os ind?

KRAM-faktorerne: Ét perspektiv på sundhed Haderslev Produktionsskole K – konkret R – rammer A – ansvar M – metoder Ulla: Vi mener der er nogle VÆSENSFORSKELLE på hvordan man skal/kan gribe sundhedstiltag ift. KRAM-faktorer an og hvordan man skal/kan gribe sundhedstiltag ift. mental sundhed an. Disse væsensforskelle KUNNE godt være afsæt til den føromtalte analyse. Vi har desværre ikke tid til at uddybe disse væsensforskelle her i dag (men kommer meget ud til jer i kommunerne og gør det!). Så her vil vi blot nævne dem.

Mental sundhed – et andet perspektiv? sundhedshuset.silkeborgkommune.dk K – komplekst R – rammer A – ansvar M - metode Ulla: Dvs. at vi skal give plads til at arbejde med MS på en anden måde end med KRAM. Ikke bare laver path dependence (sti afhænighed - gør som vi plejer

Hvordan kan vi arbejde systematisk med det: En vej ”5 veje til et godt liv” som ramme for at styrke borgernes mentale sundhed. Hvordan kan vi arbejde systematisk med det: Styrk dit netværk Lær noget nyt Lev dit liv aktivt Vær tilstede i nuet Giv af dig selv Henriette Én vej til at gøre arbejdet med MS konkret er ”fem veje til et godt liv” som også kan være, én vej som indsatsområde, mod at forebygge ensomhed. Vi skal blot være os bevidste at hvad MS er for den ene kan være noget helt andet for den anden og dermed giver det mening at ”De fem veje” er så brede som de er. (Tilbage til Ullas oplæg om magt, kan vi spørge os selv ”Hvilken magt/ansvar fremstår der, når vi som kommune vælger en metode – udelukker det andre sandheder”? Hvad med medarbejdernes/frontlinjemedarbejdernes erfaringsbaserede viden – hvordan bringes den i spil?)

Styrkelse af kompetencer indenfor sundhedsfremme og mental sundhed Fokus på at skabe rum til at italesætte den ”tavse viden” Ressourcemobilisér frontlinjemedarbejderne (heri anerkendelse af deres erfaringsbaserede viden) Henriette: Der stod i forebyggelsespakken: ”det er en fordel, at relevante medarbejdere har kompetencer indenfor sundhedsfremme og mental sundhed” -Vi kan styrke fagligheden ved at give plads til analytisk refleksion. Fokus på at skabe rum til at italesætte den ”tavse viden” Anerkende medarbejderne og mobilisere deres viden – som en ressource. Det betyder ikke at jeres medarbejdere ikke kan/skal lære nyt, men at der faktisk er en viden tilstede som kan trækkes frem – gælder ikke altid om at lære nyt og udvikle sig. Høj faglighed er ikke lig med ny læring og udvikling. Men at arbejde med det der faktisk allerede er der. Inddrage og myndiggøre medarbejderne.

Måling af mental sundhed? Hvad er det vigtigt at måle på? Hvis vi skulle skrive en historie… Henriette: MS kan ikke gøres op i tal på samme måde som KRAM og er ikke så målrettet og tidsbestemt en proces og derfor skal vi overveje hvordan vi evaluerer vores indsatser. Vi kan jo godt lide når effekten af vores indsatser kan måles. Vi har et forslag. Der findes en masse gode sundhedsfremmende historier om mental sundhed hos en masse medarbejdere og dem kan vi folde ud, italesætte og gøre tydelige. De kan være måden vi måler effekten af indsatserne på. På bordene ligger en lille flyer og hvis i er nysgerrige på at arbejde mere med mental sundhed, så er heri forslag til hvordan vi kan hjælpe jer med at få skrevet jeres kommunes gode historier. Tak for nu og god arbejdslyst med Mental sundhed.

Tak for nu