energyplanning.eu Seminar om fjernkøling 23. april 2009, Fjernvarmens Hus, Kolding

energyplanning.eu Formål Med udgangspunkt i konkrete erfaringer vil det på seminaret blive undersøgt, hvor forskellige koncepterne for produktion af fjernkøling er : - dels teknisk-økonomisk - dels i forhold til integration med eksisterende anlæg eller processer - dels i forhold til samspillet med resten af energisystemet

energyplanning.eu Program formiddag Program eftermiddag

energyplanning.eu

Lov om kommunal fjernkøling § 1. Kommuner, der helt eller delvis ejer fjernvarmevirksomheder, kan etablere og drive fjernkølingsanlæg med henblik på at fremme energieffektiv køling af bygninger. § 3. Kommuners udøvelse af fjernkølingsvirksomhed skal ske på kommercielle vilkår i selvstændige selskaber med begrænset ansvar, hvori der ikke må udøves andre aktiviteter end fjernkøling. § 4. Kommuner må ikke yde tilskud til eller stille lånegaranti for kommunale fjernkølingsanlæg

energyplanning.eu Aktuelle finansieringsproblemer Københavns Energi: ”Fjernkøling bliver bremset af kassetænkning. Lav samme regler for fjernkøling som fjernvarme”. Svært at få finansieret fjernkølingsprojekter, fordi pengene skal findes inden for de kommunale budgetter. Københavns Energi har planer for 7 projekter der tilsammen vil kunne reducere CO2 udslippet med tons om året.

energyplanning.eu Den tekniske og økonomiske virkeligheds store spørgsmål Hvordan gør man? Hvad koster det? Hvilke samfundsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser vil det få?

energyplanning.eu Absorption drivmiddel: varme Kompression drivmiddel: mekanisk eller elektrisk Erfaringer, muligheder, fordele og ulemper

energyplanning.eu Fjernkøling med eldrevne CO2-varmepumper: Koncepter, teknik og økonomi Morten Boje Blarke, Ph.D, Adjunkt, Aalborg Universitet

Det før-bæredygtige energisystem

energyplanning.eu På vej til et decentralt energisystem 1985 beslutning væk fra videre centralisering: Ingen kernekraft, påbegyndte programmer for vindkraft og decentral kraftvarme Indenlandsk naturgas ankommer fra Vesterhavet i 1985/86 “Energi 2000” fra 1990, verdens første bæredygtige nationale energihandlingsplan Vindeventyret 1896 – 2009: en historie i sin egen ret der sammenfletter bl.a. folkehøjskoler, græsrødder, smedemestre, forskere, og naturlige ressourcer Omkring 650 decentrale kraftvarmeværker Et væsentligt aspekt ved livet og fornemmelsen af sammenhæng i mange lokalsamfund, stadig er de fleste værker drevet non-profit af andelsselskaber

Eksisterende vindkraft (on-shore, off-shore) Fremtidige placeringer off-shore (200 MW pies)

Første generation bæredygtigt energisystem (1G)

2025 (50 % wind) 2008 (20 % wind) Diskontinuerlighed kræver udbud-efterspørgsels intelligens

energyplanning.eu 450 MWe varmepumper 238 MWe varmepumper

Anden generation bæredygtigt energisystem (2G)

energyplanning.eu Fordele for kompressionsteknikken Kan bidrage til integration af vindkraft Kan fortrænge investeringer i transmissionsnet til nabo-lande (supergrid) Kan være en forsikring mod kraftige udsving i el- og brændselspriser Kan sikre princippet om samproduktion af kraft og varme, og dermed non- profit ejerskabsformer Kan være det umiddelbart næste skridt på vejen mod et ægte decentralt energisystem med store perspektiver for dansk teknologiudvikling, eksport, arbejdspladser Kan forbedre brændselsudnyttelsen Kan reducere CO2 udledningen Kan reducere driftsomkostningerne, både samfunds- og selskabsøkonomisk

energyplanning.eu

2 + 1 = % virkningsgrad (COP = 3) 2 1 3

energyplanning.eu Kraftvarmeanlæg

energyplanning.eu Kraftvarmeanlæg med varmelager

energyplanning.eu Kraftvarmeanlæg med varmepumpe ?? (Der mangler noget!)

energyplanning.eu Kraftvarmeanlæg med varmepumpe (f.eks. jordvarme)

energyplanning.eu Kraftvarmeanlæg med varmepumpepumpe, hvor afkøling af røggas anvendes som lav-temperatur (integreret) varmekilde

energyplanning.eu Kraftvarmeanlæg med varmepumpe, røggaskøling og “koldt varmelager”

energyplanning.eu Fremtiden er trigeneration?

energyplanning.eu Resultater: Samfundsøkonomisk produktionsomkostning uden kulde-produktion/-salg uden kompensation fra elforbrugere 1.Samfundsøkonomiske omkostninger (inkl. CO2 omkostninger, og fortrængte omkostninger) øges fra 7 % op til 84 %. 2.Men mer- omkostninger kan forsvares, nuværende lovgivning kompenserer ikke i tilstrækkelig grad disse løsninger for at understøtte vind- integration. 3.Mer-omkostninger kan desuden dækkes af evt. køle-produktion/-salg.

energyplanning.eu Hvem skal betale? Kulde-forbrugerne Elforbrugerne (kompensation for system-værdi) Storebælt I (600 MW / DKK 1,3 mia.) klar i 2010 Storebælt II på vej (600 MW / DKK 1,2 mia.) Skagerrak IV på vej (600 MW / DKK 2 mia.) Tysklands-udvidelse på vej (2500 MW / DKK 3 mia.) Nye planer for en forbindelse til Holland (COBRA) Dertil vil manglen på nye indenlandske transmissions-ledninger til at føre vindkraft ud af landet koste elforbrugerne 4,4 øre per kWh i 2025 ifølge elinfrastrukturkommissionen, april 2008 ”Indenlandsk strategi for integration af vindkraft” er mere hensigtsmæssig end en ”open access” strategi? Elforbrugerne skal kompensere fjernvarmeforbrugerne for meromkostningerne, da elforbrugerne i forvejen netop forventes at finansiere den i Energinet.dk dominerende “open access” strategi for integration af vindkraft Fjernvarme-forbrugerne høster fordelene eller holdes omkostningsneutrale