Akutplejefamilier i Københavns Kommune v. konsulent Lene Christiansen

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tab og traumer 1: Hvilke patienter drejer det sig om?
Advertisements

Sårbare unge P I H L I N K L U S I V E - oplæg og dialog om planer for
Børn som pårørende til alvorligt syge forældre Anbefalinger til sundhedspersonalet Udarbejdet på baggrund af: Retningslinier for god praksis ved forebyggende.
Inddrag nu Kick-off møde
ADHD – en kommunalpolitiske udfordring
Døgninstitutioner i et forvaltningsmæssigt perspektiv
Livsvilkår for børn på asylcentre
Arbejdsdeling mellem kommuner og region på psykiatriområdet
Det svære liv i en sportstaske
Hvordan handler jeg ved æresrelaterede konflikter v. Susanne Willaume Fabricius Projektleder LOKK.
- Fælles børn - Fælles mål - Forskellige opgaver og kompetencer
EAPN.DK debatmøde Kofoeds skole Reformer, helhedsløsninger og de frivillige.
Realisering af skolereformen i Gladsaxe
kursusmateriale til plejefamilier
Formålet At rumme børn i vanskeligheder i klassen.
Hvordan handler jeg ved æresrelaterede konflikter v. Susanne Willaume Fabricius Projektleder LOKK.
Samarbejde om opgaveløsningen - udfordringer og muligheder Med udgangspunkt i hverdagen og fremtiden i Guldborgsund kommune.
Børn med problemer – hvad skal pædagogen eller læreren gøre?
Præsentation af resultaterne fra erfaringsopsamlingen om ny klassedannelse LIM den 5. januar 2012.
Sundhedsaftaler De endelig rammer for arbejdet med den kommende sundhedsaftale kendes endnu ikke Udkast til ny bekendtgørelse og vejledning er sendt i.
Tema 3 Samarbejde om indsatsen for barnet Udgivet af Socialstyrelsen februar 2014.
Informations- kampagne om unødvendig kemi. Formål med mødet  Orientere om  Kampagnens baggrund  Målgruppe  Ønsker til form  Budskaber  Formalia.
SEMINAR I NUUK OKT 2014 FAMILIERÅDSLAGNING LIS HELBO.
HONORERING AF PLEJEFORHOLDET UD FRA EN GENNEMSNITSBETRAGTNING
Else Christensen Socialforskningsinstituttet
Velkommen til Platangårdens Ungdomscenter
Paradigme 2.0.
Muligheder og begrænsninger i arbejdet med inklusion i dagtilbud Reforma 14 – dagtilbud d v. Tom Ritchie UCC.
Pilotprojektets baggrund
Fritidspas.
Uddannelse til elever med særlige kompetencer - en perspektivering set ”udefra” Slutkonference i Projekt ”Kan og Vil” 21. september 2009, Vartov, København.
Muligheder og rettigheder
Et alternativt til en institutionsanbringelse
Ungdomsuddannelse til alle Konference d. 18. april 2007 Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør, Næstved Kommune og formand for Børne- og Kulturchefforeningen.
22. September 2010, Kommunernes Landsforening 5 udfordringer – 5 løsninger.
Den koordinerede ungeindsats
Afrapportering fra netværket for børn og unge Margit Næsby, Børn- og Ungechef.
Af: Sarah greve og Anja Cichon
At være søskende… At være søskende i en familie med et anderledes, sygt eller handicappet barn. At være søskende til et barn med AD/HD.
Projekt ”Unge med psykiske vanskeligheder – overgang fra barn til voksen” Vingsted den 18.marts 2015.
Status på implementeringen af vejledningsreformen
Hvordan udnytte rammerne bedre for at forebygge og behandle medfødte rusmiddelskader hos børn? 16. marts 2015 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen.
Familieiværksætterne Et sammenhængende forløb om fødsels og forældre- forberedelse for førstegangsforældre Information, vejledning og dialog om de udfordringer.
NQMV 2006 LOKK  LOKKs børnestatistik 2005 En undersøgelse om 1681 voldsramte børn på danske krisecentre.
BØRNELINIEN Definition på kompetente børn og unge med særlige behov.
COWI PowerPoint design manual# Datagrundlag for rapporten  Registeranalyser fra DREAM, Danmarks Statistik  Sagsgennemgang af 338 sager fra Århus, Ringkjøbing/
UU - Centrenes lovgivningsmæssige ramme og opgaver Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv: - Vejledningen skal bidrage til at valg af uddannelse.
Dagsorden – Hvem tager BURC hånd om? – Hvordan er det gået med udgifts- og aktivitetsudviklingen? – Hvorfor går udgifterne opad nu? – Hvad gør vi nu?
Århus KommuneFamilier, Børn og Unge Evaluering af Spædbørnsprojektet Familieplejeanbringelse af børn i alderen måneder, hvor der forventes et langsigtet.
Kontanthjælpsreformens betydning -i forhold til arbejdet med de unge Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland Jørgen Dan Pedersen centerleder.
Familieplejecentret Aarhus Kommune Status på Familiepleje.
Anerkendende inddragelse af forældre U-turn på konferencen Unges Misbrug 9. december 2009.
25. januar 2017 Kontorchef Kirsten Brix Pedersen
Voksenansvar overfor anbragte børn og unge Fysisk guidning
Inddragelse af udsatte børn, unge og deres forældre i sager om frivillige og tvangsmæssige foranstaltninger efter servicelovens regler v/ ankechef Henrik.
Voksenansvar for anbragte børn og unge Børn og unges rettigheder
Sikrede døgninstitutioner
Læring gennem registrering og indberetning
Voksenansvar for anbragte børn og unge Fysisk magtanvendelse
Dialogmøder d1-d10 – September 2017
Voksenansvar for anbragte børn og unge
Voksenansvar for anbragte børn og unge
Aktionsforskning i en kommunal kontekst
Udkast til principper for forældresamarbejde Et stærkt samarbejde mellem forældre og personale skal styrke vores fælles indsats for børn og unges trivsel.
Metoden brugerstyret behandling
V. Tilsynskonsulent Anja Bechgaard.
Godt du kom - et Fælles Ansvar Udviklingsindsatser
Inddragelse af udsatte børn, unge og deres forældre i sager om frivillige og tvangsmæssige foranstaltninger efter servicelovens regler v/ ankechef Henrik.
Grundkursus i at være plejefamilie
Frederiksberg den 15. august 2019
Præsentationens transcript:

Akutplejefamilier i Københavns Kommune v. konsulent Lene Christiansen

Hvorfor oprette akutplejefamilie? Mange henvendelser fra lokalcentrerne om akutplejefamilier Alternativ til døgninstitutioner især til mindre børn, som skal akutanbringes Behov for et koordineret tilbud for hele kommunen WHO-undersøgelse fra 2005 viser, at det kan være skadeligt for børn under 3 år at bo på døgninstitutioner

Hvordan greb vi det an? Inspiration fra model i Oslo Rekruttere og ”drifte” 4 akutplejefamilier fra 2009, samt plan om fra 2011 udvidelse til 10 akutplejefamilier Oprettelse af følgegruppe med repræsentanter fra døgnvagten, socialcentrerne og en døgninstitution Gennemføre særligt kursus for alle akutplejefamilierne Fastholdelse af akutplejefamilier ved at tilbyde 7 x vederlag både når de har børn og når de er ledige

Brug af akutplejefamilier frem for døgninstitutioner

Akutplejefamilier frem for døgninstitutioner Et for tidligt født spædbarn kunne ikke lide at blive badet i et badekar, hvorfor akutplejemoren badede sammen med barnet under bruseren. Et 1 årig barn sov mellem akutplejeforældrene indtil det blev trygt nok til at sove i egen seng. En 13 årige dreng fortalte akutplejemoren, da han skulle flytte, at hun altid ville have en plads i hans hjerte.

Hvilke plejefamilier er egnede som akutplejefamilier? At være akutplejefamilie er mere en livsstil end et job! Er rummelige og anerkendende overfor børn med anden etnisk baggrund Er indstillet på at modtage supervision Egne børn/plejebørn er i skolealderen eller ældre Bor max. 1 times kørsel fra København Modtage børn i alderen fra 0-17 år, dog primært børn fra 0-12 år Robuste og omstillingsparate

Hvilke børn kan komme i akutplejefamilie Børn og unge i alderen 0-17 år Hvor der er opstået et akut problem som medfører, at deres forældre ikke kan drage omsorg for dem og der ikke er et netværk til at tage over Som vil have gavn af at komme i en familie frem for døgninstitution Børn/unge med psyko/sociale vanskeligheder

Hvilke børn kan ikke komme i akutplejefamilie? Børn med somatiske symptomer, som kræver sundhedsfaglig overvågning og pleje. Unge med adfærdsforstyrrelser i form af åbenlys voldelig adfærd Unge med omfattende kriminel adfærd Unge med forbrug af hash og andre stoffer Unge som ikke ønsker at bo i plejefamilier Børn og unge hvis forældre er kendt for at være stærkt voldelige og truende

Antal børn i akutpleje I alt 22 børn er eller har været anbragt i akutpleje ( et søskendepar to gange) Aldersfordeling: u. 1 år – 4 børn ml. 1-7 år – 6 børn ml. 8 -12 år – 3 børn o. 12 år – 9 børn

Hvor er børnene kommet hen efter akutanbringelsen? Ud af de 22 akutbørn er: 14 børn hjemgivet 2 børn i permanent plejefamilie 1 barn på familieinstitution med moren 1 ung på skole/behandlingshjem 1 ung Sandholmlejren 1 barn fortsat i akutplejefamilien, som er overgået til alm. plejefamilie 2 børn pt. i akutplejefamilier

Afrohår!!!! Over 90 % af akutplejebørnene har haft anden etnisk baggrund

Plejekontrakt for akutplejefamilier Akutplejefamilierne står i princippet til rådighed hele året, 24 timer i døgnet. Samme vilkår som almindelige plejefamilier, 5 ugers ferie Hvis ferie med børn får de en erstatningsferie Pauser efter akutbarn Vigtigt med at være præcise ift. rådighed og pauser. Vederlag 8 fra 1. juli 2010

Forudsætninger for succes Succeskriterier: At ingen børn bor i mere end max ½ år i en akutplejefamilie Samarbejde om udredning m.m etableres fra dag 2. efter anbringelsen Akutplejefamilien inddrages altid i udredningen Akutplejefamilien ”holder” minimum 3 år i denne funktion Samarbejdet på tværs minimerer tompladsproblemer

Evaluering af projektet efter 1 år Grundlæggende en succes. Flere beskriver det som ”et fantastisk projekt” Anbefalinger: Tydeligere afklaring af målgruppe af børn for akutplejefamilierne Supervision obligatorisk Fastlæggelse af præcise procedure mellem Center for Familiepleje og børnefamilieenhederne Akutplejefamilierne bør have pædagogisk uddannelse og/eller mange års erfaring som plejefamilie

Konsulent Lene Christiansen tlf.nr. 33172201 WWW.familiepleje.dk Konsulent Lene Christiansen tlf.nr. 33172201