Unges motivation for uddannelse og læring Tilde Mette Juul Onsdag den 30. april 2014

Professor i pæd. Trondheim – fokus på selvopfattelse og motivation EINAR M. SKAALVIK Professor i pæd. Trondheim – fokus på selvopfattelse og motivation KNUD ILLERIS Professor AU – fokus på ungdom, uddannelse og læring HARRIET BJERRUM NIELSEN Professor Oslo i kønsforskning og pæd.– fokus på køn BIRGITTE HOLM SØRENSEN Professor AAU – fokus på IT, didaktik og læring LENE TANGGAARD Professor i pæd. psyk. AAU – fokus på kreativitet DIANE REAY Professor i sociologi i London– fokus på social lighed GERT BIESTA Professor i pædagogisk teori og politik. Fokus på Uddannelse, demokrati og medborgerskab ULLA AMBROSIUS MADSEN Lektor i Antropologi på RUC – fokus på globalisering MATS TRONDMAN Professor i kultursociologi. Fokus på skolekultur og lærerrollen ESTRID SØRENSEN Juniorprofessor i Berlin – fokus på teknologier KATRIN HJORT Professor i pædagogik og uddannelse SDU – fokus på uddannelsespolitik og den nordiske tradition OVE KAJ PEDERSEN Professor i statskundskab CBS – fokus på uddannelsespolitik

Foreningen Center for Ungdomsforskning

Dagens program Har vi en motivationskrise i det danske uddannelsessystem? Hvilke forandringer og brydninger i samfundslivet har betydning for unges motivation for læring? Hvilke forandringer i ungdomskulturen har betydning for unges motivation og læring? Hvordan kan erhvervsskolerne i praksis arbejde med at styrke elevernes lyst til at lære?

Er de unge umotiverede? For uddannelse? For læring?

Uddannelsesdiskurs – uddannelse ses som forudsætning for at kunne klare dig i fremtiden Man kan jo ikke bare tage skyklapper på, det samfund vi lever i er jo et videnssamfund og man skal have en uddannelse. Du kan blive håndværker, men hvis du vil videreuddanne dig, så skal du have en gymnasial uddannelse. (HF studerende med erhvervsuddannelse) Uddannelse som tegn på succes Jeg skulle have et normalt liv, jeg havde den der drøm om hus, bil, uddannelse, job, selvom det ikke helt var mig (..) det er jo den vej man skal, jeg bliver nødt til at virke bare nogenlunde normal. (ordblind uden ungdomsuddannelse, 19 år) Det er fedt at kunne sige til sine børn, når man får nogle, ”at jeg har en uddannelse og det skal du også have”. Det synes jeg er vigtigt og jeg bestod grundforløbet, og det er vigtigt at kunne sige. (uden gennemført ungdomsuddannelse, 23 år)

Hvad siger de unge? Skoleglæden falder med alderen Drenge er mindre glade for skolen end piger Kilde: Skolebørnsundersøgelsen 2010 – Statens Institut for Folkesundhed

Nogle yderpositioner – fra unge der… Hvad siger forskerne? Nogle yderpositioner – fra unge der… Præsterer godt Tendens til overmotivation Stress Overvægt af piger Præsterer hvad de skal. Passer skolen, men har også andre interesser Viser manglende motivation for skolen. Risiko for marginalisering. Overvægt af drenge

Eksempler på yderpositioner Jeg fik stress på et tidspunkt, som jeg får medicin imod. Jeg kunne ikke sove om natten og fik ikke min søvn. Det har hjulpet mig, jeg sover bedre om natten, så nu kan jeg bedre nå mine ting. Men det der med, at når jeg skulle sove, så tænkte jeg konstant på lektier. Den kørte indeni hovedet hele tiden. (Pige, stx) Da jeg fik min første karakterskala der var de ikke sådan rigtig høje, så sagde de, jeg skulle bare fortsætte. Der havde jeg bare slet ikke lyst til at lave lektier eller bare følge med i timerne, jeg sad bare sådan i klassen og var rigtig ked af det, forstår du? (elev, 9 klasse)

Hvordan kan motivation betragtes? ”Motivation bør ikke handle om tilfredshed. Uddannelse betyder egentlig at ’lede ud’, dvs. at flytte de studerende fra der, hvor de er, til et andet sted, og det er en vanskelig proces” (Gert Biesta) ”Motivation er et potentiale hos den enkelte, som udfoldes i relation til noget andet. Motivation skal findes - ikke skabes?” (Knud Illeris) Indre motivation er interessebestemt (..) Eleverne kan også motiveres til at yde en indsats uden det er lystbetonet, hvilket kan betragtes som ydre motivation. Der skal fokuseres på at internalisere værdierne, så eleverne får en ydre autonom motivation” (Einar Skaalvik)

Summe-runde Hvad betegner I som motivation hos eleverne Er der andre tegn som I kan give mere plads?

Samfund og uddannelses-verden Ungdomsliv Konkret læringssituation De unges motivation

Nytteorientering

Præstationskultur

Hastighedsoptik

Kan man skabe en læringskultur frem for en præstationskultur? Uddannelse som middel til et job Fokus på at måle og teste Rangordning, fokus på den gode placering og præstation Fokus på resultater og performance, fremdrift Social sammenligning, frygt for at fejle Læringskultur Uddannelse som mål i sig selv Fokus på at lære nyt, udvikle nye forståelser, mestre Anerkendelse og feed back – anspore til læring Fokus på processen – på læring og videnstilegnelse, progression Stærke læringsfællesskaber, fokus på fælles læring

Oplever du en øget præstationskultur? Summe-runde Oplever du en øget præstationskultur? Og hvordan påvirker den i så fald erhvervsskolerne?

Ændrede vidensformer Nye kommuni-kations- og vidensformer Høj forandrings-hast Unges online-liv breder sig

Ungdomslivet Aftraditionalisering Øget fokus på valgmuligheder Ungdommen er blevet en livsfase i sig selv Ændringer i relations-grammatikken Identitetsdannelse i centrum Mange identitetsfaser Betydning for lærerens autoritet  

Didaktik og pædagogik i praksis Deltagelses-muligheder Medbestemmelse Valgmuligheder Deltagelse i undervisning Relevans og anvendelse Valg af indhold Transparens i undervisningsforløbet Anvendelsessigte Oplevelse af læring Mestringsforventninger Mestringserfaringer Instrumentel støtte Feedback Progression Relationer Lærerrollen Relationer mellem elever Klasse og skolekultur

Ændret lærerrolle som konsekvens af samfundsmæssige udviklinger Lærerens relation til eleverne Lærerens rolle som didaktikker

Lærerens relation til eleverne Lærerene skal vise solidaritet med eleverne Lærerene skal vise, at de vil noget med eleverne Lærerne skal turde være voksne og stille krav Læreren skal støtte eleven både emotionelt og instrumentelt

At ville eleverne noget Fokusgruppeinterview på efterskole i 2013 Mille: Vi har sådan tre slaggere i vores klasse…. Søren: De bliver meget hurtigt udryddet i vores klasse. Hvis du kan huske Rasmus, hvor hurtigt han begyndte at lave lektier. Det er også Ole, der tapper med en kuglepen på bordet og så beder han en om at sige alle kendeord i akkusativ på tysk. Der er en ting, der er mere skræmmende end Ole, der råber af dig og det er Ole, der råber på tysk. (Alle griner) Interviewer: Men I kan godt lide ham? Søren: Ja. Og I weekenden, der sidder vi og ser gyserfilm med ham … Interviewer: Hvad er så det, der er godt ved ham? Mille: Han er sjov på den måde han er sur på. Han vil gerne have at du laver dine ting og gør det ordentligt. Han kan godt se, når du ikke har lavet dem. Fiona: Han vil virkelig gerne noget på dine vegne. Han ønsker kun det bedste for en, så han presser også en på ens eget niveau. Hvis man ikke er stærk faglig, så siger han ”godt gået” når du har lavet noget som måske bare er middel, men det er godt i forhold til hvad man kan præstere. Hvor en, der er på et højt fagligt niveau, præsterer noget middelmådigt med at det stadig ligger på et 10-tal, så presser han den, fordi han godt ved at de kan mere. Søren: Han vil have presset alt juicen ud af appelsinen. Du skal blive til noget.

At blive set som person af læreren ”Han er meget nede på jorden. Han forbinder sig mere med eleverne. Nogle har han et forhold på en bestemt måde til. Fx er der nogle drenge, som han kalder ”The Tetrisboys” fordi han har fundet ud af, at de tit spiller tetris. Så er der også en fra vores klasse, der hedder Rikke, som han har fundet ud af ikke kan lide Twillight serien, så det driller han hende med.” (dreng, efterskole)

Solidaritet med elevernes situation Han gjorde mig bare helt til grin forleden, fordi han sagde at der var nogle der ikke havde været der to gang i træk i hans fag. Og jeg tænker: Hallo, jeg er jo ikke fraværende for sjov. Jeg er kun fraværende når jeg er syg eller der er noget, så jeg er nødt til at være hjemme. Jeg kan bare ikke …har også et liv ved siden af. Min skole er nummer ét, og så kommer familien. Men selvfølgelig følelsesmæssigt er min familie vigtigst, men mentalt der er skolen vigtigere (..) lærerne ved det ikke. De tror, at jeg pjækker og ligger derhjemme og hygger mig. Det er det ikke, men det kan jeg bare ikke bevise (..) (HF-elev)

Emotionel støtte Når den emotionelle støtte tager overhånd……. ”Det er noget, jeg aldrig har prøvet før - jeg føler sådan, ikke en tilfredsstillelse, men når der kommer en lærer og klapper mig på ryggen og siger, 'Det er godt at se, du er aktiv'. Det har jeg aldrig prøvet før. (…) Og det er rigtig fedt, fordi det altid har været sådan noget... Jeg har altid været til samtaler, fordi jeg ikke har lavet mine lektier og så videre.” (Dreng, Hhx ) Når den emotionelle støtte tager overhånd……. I folkeskolen blev der bare sagt: ”jamen det gør ikke så meget at du ikke får læst” og så fik man jo ikke læst….(..)..det sidste år holdt jeg op med at komme og så fik jeg af vide af en lærer at det gjorde ikke noget at jeg ikke kom og jeg behøvede heller ikke lave mine lektier..(..)..det var noget med: hun er jo ordblind, så må vi hellere sørge for at hun ikke skal lave så meget og så blev jeg jo ikke bedre. (Ordblind HF-studerende)

Skolekulturen ”Skolekulturen handler selvfølgelig om, hvilke grupper af elever der går på skolen, og hvad de har med sig, når de kommer, ind på skolen. Men de voksnes evne til at skabe et godt miljø på skolen er dog helt afgørende for skolekulturen, som har en enorm indflydelse på, hvordan eleverne opfører og klarer sig i skolen” (Mats Trondman, Kultursociolog)

- skolens forventninger sætter etikkerne Skolekultur - skolens forventninger sætter etikkerne På første skoledag står tømrerlæreren (Michael) for modtagelsen. Michael står for al undervisningen på holdets grundforløb og fungerer derfor både som faglærer og kontaktperson. Omkring grundforløbet siger han, at vi skal ”regne med at det tager 30 uger – nogle kan være hurtigere andre langsommere’, ’Hvis I gennemfører…’, siger Michael.(..) Efter en kort pause får vi udleveret skolens ordensreglement med 13 punkter, der bliver gennemgået af Michael. (Arnt V. Louw 2013)

Velkomstindtryk ”Grundforløbet på teknisk skole var bare bunden af uddannelsesorganisation (…) Det var, som om de troede, at halvdelen af os alligevel ikke vidste, hvad vi ville og hurtigt ville falde fra” (Tidligere EUD-elev) Jeg kom og sagde at jeg var ordblind. Jamen det havde de da ikke tid til at søge om hjælpemidler til, for de vidste jo ikke hvor lang tid jeg gik der, jo. Nå, men tak for den tillid til folk. (EUD-elev) Er jeg virkelig så dårlig. Det var første gang jeg tænkte; okay er jeg så langt ude at skide at jeg skal gå her? Sådan havde jeg det virkelig da jeg startede på teknisk skole. (Tidligere EUD-elev)

Sissel - EUD-elev ’Jeg skal føle at jeg er velkommen, at de accepterer ordblindhed og så vil jeg gerne have noget hjælp’ ’Det var fede lærere og fede elever. Jeg fik alt den hjælp jeg ville have. De var meget mere pædagogiske og mere imødekommende. Jeg glædede mig hver dag, når jeg skulle derud’ ’Tingene blev kun gennemgået en gang. Lærerne talte ned til én hvis man ikke kunne det og gad ikke hjælpe flere gange’

Summe-runde Har I særlige erfaringer med indsatser i forhold til at styrke lærerrollen eller skolekulturen? På hvilke måder ser I muligheder for udvikling i forhold til relationerne?

Didaktik og pædagogik i praksis Deltagelses-muligheder Medbestemmelse Valgmuligheder Deltagelse i undervisning Relevans og anvendelse Valg af indhold Transparens i undervisningsforløbet Anvendelsessigte Oplevelse af læring Mestringsforventninger Mestringserfaringer Instrumentel støtte Feedback Progression Relationer Lærerrollen Relationer mellem elever Klasse og skolekultur

Lærerens rolle som didaktikker Læreren skal kunne ’finde’ elevernes motivation Læreren skal støtte eleverne instrumentelt Læreren skal kunne overbevise eleverne om vigtigheden af det specifikke faglige stof (anvendelse?) Læreren skal gentænke lærerrollen, som både kan være vertikal (læreren formidler og sætter rammer) og horisontal (eleverne er med til at designe egne lærerprocesser)

Summe-runde Fortæl om et konkret eksempel hvor du har haft succes med at finde motivationen hos en elev eller en gruppe af elever