Nikoline Bjørn Knudsen Statskuppet i 1660 Nikoline Bjørn Knudsen

Baggrund for statskuppet Danmark havde Været i krig mod Sverige fra 1657-1660 og der tabte de Skåne, Halland og Blekinge. Danmark lå fuldstændig i ruiner. Det var adelen, der ikke havde levet op til deres forpligtelser med at have ansvaret til at forsvare Danmark. De havde haft en række fordele og rettigheder for denne opgave. Det var i stedet borgernes indsats i København der forhindrede at hovedstaden ikke blev indtaget af svenskerne. Dette var baggrund for at kongen kunne få mere magt og de adelige ville miste deres magt.

Statskuppet I oktober begik Frederik 3. det såkaldte statskup og det betød at adelen fik frataget de fleste privilegier både politisk som økonomisk og overførte dem til kongen. Det gjorde at han kom til at sidde med alt magt i landet. Vi fik dermed Enevælden, som holdt frem til 1848

Stændermødet Der var tre forskellige stænder: 1. Adelsstanden (adelen) 2. Kirkestaden (de gejstlige) 3. Borgerstanden (borgerne – 4-5% af befolkningen Ved stændermødet deltog adelen, de gejstlige og borgerne, men ingen fra bondestanden deltog. De gejstlige og borgerne havde foreslået at ændre forfatningen, så kongemagten kunne blive gjort arvelig. Før det havde adelen gennem det regerende rigsråd udnævnt kongen til derefter at underskrive en håndfæstning, der fastlagde hans råderum og magtbeføjelser.

Kongeloven-Enevældens grundlov Fra 1665-1849 fungerede Kongeloven som enevældens grundlov. I kongeloven blev det beskrevet, hvordan kongen var den absolutte hersker, og al magt var samlet hos ham. Frederik 3. præciserede også, hvordan skiftet fra én konge til den næste skulle foregå. Loven slog også fast, at ingen lov eller udnævnelse kunne blive til noget uden kongens underskrift. Kongen var loven.

Enevælden etableres Da stænderne ikke kunne blive enige om indholdet af Danmarks nye forfatning, læste kongen lidt nærmere om begivenhederne. I januar 1661 udsendte han en lov, der gjorde kongen til enevældig hersker indsat af Gud. Alt magt blev samlet hos kongen i den såkaldte Enevoldsarveregeringsakt. De store tabere blev rigsrådet, som blev opløst, og adelen, der nu skulle betale skat. De lavere stænder, borgerne, bønderne og de gejstlige, mistede også indflydelse, da man havde afskaffet stændermøderne. Men de fik dog ret til at eje et gods og få offentlige stillinger.

Den upopulære adel De gejstlige og borgerne var blevet trætte af rigsrådets magt og adelens mange goder som skatte og afgiftsfrihed. De troede, at kongen ville varetage deres interesser bedre, end rigsrådet havde gjort det. Adelen og rigsrådet var imod, at kongemagten blev gjort arvelig, fordi de dermed ville miste en betydelig del af deres indflydelse.

Lavet af Nikoline Bjørn Knudsen