Den sene enevælde 1788-1848. En herremandsfoged straffer en ulydig bonde ved at sætte ham på en træhest Op gennem den sene enevælde fik bønderne mere.

Præsentationer af emnet: "Den sene enevælde 1788-1848. En herremandsfoged straffer en ulydig bonde ved at sætte ham på en træhest Op gennem den sene enevælde fik bønderne mere."— Præsentationens transcript:

1 Den sene enevælde 1788-1848

2 En herremandsfoged straffer en ulydig bonde ved at sætte ham på en træhest Op gennem den sene enevælde fik bønderne mere frihed. Adelen mistede meget af sin magt. Oplysningstidens tanker om frihed vandt frem og banede vejen for Grundlovens indførelse i 1849.

3 Oplysningstiden Verden var under stor forandring mod slutningen af 1700-tallet. Oplysningstidens tanke havde for alvor slået rod i byernes borgere og hos dele af adelen. Man talte om, om bønder var ligesom små børn, eller om de bare ikke var så kloge, fordi de aldrig havde været i skole? Det gav grobund for diskussionen, om bønderne skulle have deres frihed eller ej.

4 Den franske revolution I Frankrig udbrød der revolution i 1789. I Danmark var der mange, som syntes, at revolution var en god ide. Den kunne give folk flere rettigheder. Men da man halshuggede den franske konge Ludvig 16. og derefter tusinder andre, holdt de fleste i Danmark alligevel op med at synes, at revolutionen var en god ide.

5 Kong Frederik 7. afgiver sin magt som enevældig konge og underskriver grundloven 5. juni 1849 Revolutionen viste dog, at hvis kongerne og adelen ikke var parate til at give almindelige mennesker ret til at bestemme over sig selv, kunne de selv miste hovedet. Kong Frederik 7. underskrev grundloven i 1849. Derefter fik vi demokrati i Danmark.