Forældremøde om klassens forhold til alkohol, rygning og hash!

Program Velkommen – om dagens fokus Alkohol, tobak og hash Hvad er forældre bekymrede for? De sociale misforståelser Pause Klassens Reality Check Hvordan hjælper forældre unge til det sunde? Afslutning

Jeg spiser hash til morgenmad!

Jeg deler cigaretter med min mor!

Peter kan drikke 19 øl uden at blive fuld!

Formål med mødet Give jer viden om, at de unges misforståelser om andre unge er styrende for deres risikoadfærd. Give jer ideer til at holde fast i realiteterne og at korrigere de unges misforståelser. Give jer mulighed for at udveksle bekymringer, erfaringer og ideer.

Forbedre københavnernes sundhed Mange københavnske skolebørn har et stort forbrug af alkohol. Mange unge københavnere begynder at ryge i skolealderen. Mange unge københavnere har erfaring med hash.

Unge i København: Hvor gammel var du første gang, du var fuld? 15-årige i København, Sundhedsprofilen 2009

Unge i København: Har du været fuld indenfor den seneste måned? 15-årige i København, Sundhedsprofilen 2009

Alkohol blandt skolens elever* Fra august 2011 kan hentes tal fra Københavnerbarometeret, der viser adfærd for udvalgte årgange på den enkelte skole.

Unge i København: Ryger du? 15-årige i København, Sundhedsprofilen 2009

Rygning blandt skolens elever* Fra august 2011 kan hentes tal fra Københavnerbarometeret, der viser adfærd for udvalgte årgange på den enkelte skole.

Unge i København: Ryger du hash? 15-årige i København, Sundhedsprofilen 2009

Hash blandt skolens elever* Fra august 2011 kan hentes tal fra Københavnerbarometeret, der viser adfærd for udvalgte årgange på den enkelte skole.

Det sundhedsskadelige ved tobak Tobaksrygning er kræftfremkaldende, forringer iltoptagelsen og påvirker blodkredsløbet. Tobaksrygning er stærkt vandannende. Tidlig debut øger risikoen for sygdomme i en tidlig alder og for tidlig død.

Det sundhedsskadelige ved hash Forbrug af hash er sløvende og går ud over indlæringsevnen. Den sløvende virkning varer ved længe efter man har røget eller indtaget hash. Desuden er hash et illegalt stof og overtrædelse af loven om euforiserende stoffer er strafbart.

Det sundhedsskadelige ved alkohol Alkohol er et opløsningsmiddel – store doser påvirker teenager-hjernens udvikling. Tidlig debut øger risikoen for at udvikle et overforbrug.

Alkohol og teenagerens hjerne Hjernen modnes i teenageårene: Der sker ændringer i hjernens opbygning og funktion. Hjernen modnes og forandringen er dramatisk. Drukture skader mest: Store mængder alkohol på samme tid ser ud til at skade mest (mens moderate mængder fordelt henover en længere periode ikke påvirker i samme grad). De unge drikker stort set kun i weekender. Kilde: www.videnskab.dk/content/dk/blogs/hjernebloggen/alkohol_pa_hjernen_%E2%80%93_hvor_skidt_er_det

Alkohol og teenagerens hjerne Alkohol forstyrrer hjernens udvikling: Drukture påvirker områder, som er involveret i hukommelsen (hippocampus). Undersøgelser af unge, der drikker meget alkohol, viser, at området for hukommelse er mindre, og at de koncentrerer sig dårligere. Kilde: www.videnskab.dk/content/dk/blogs/hjernebloggen/alkohol_pa_hjernen_%E2%80%93_hvor_skidt_er_det

Hensigten er klar At unge helt undlader at drikke alkohol, mens de er i skolealderen – dvs. er under 16 år. At unge holder sig helt fra tobak og hash – både på kort og på langt sigt.

Realistiske mål Udsætte debut for alkohol - så tæt på 16/18 års grænsen som muligt. Moderat forbrug af alkohol - under 3-5 genstande ad gangen. Udsætte debut for rygning - så tæt på 18 års grænsen som muligt. Støtte ryge-stop - uanset alder. Afvikle et hash-forbrug - uanset alder.

Lov om alkohol, tobak og hash Tobaksvarer må ikke sælges til personer under 18 år. Unge under 16 må ikke købe alkoholholdige drikke og unge under 18 år må ikke købe drikkevarer med mere end 16,5% alkohol. Det er forbudt at indføre, udføre, sælge, købe, udlevere, modtage, fremstille og besidde hash. Straffen kan være bøde eller fængsel.

Om at have en teenager i familien Teenagealderen er præget af udvikling og løsrivelse fra barndommen og forældrene. Eksperimenterer med identitet og selvstændiggørelse. Orienterer sig mod næste fase: Ungdom. Orienterer sig mod jævnaldrende og ældre unge. En vis mængde risikovillighed er nødvendig.

Gruppesnak: Hvad er forældre bekymrede for?

Èt sæt spillekort i hver gruppe. Gruppesnak: Hvad er forældre bekymrede for? Grupper med 6-8 forældre. Èt sæt spillekort i hver gruppe. Kortene lægges op på bordet og gruppen udvælger tre kort, som udtrykker deres største bekymringer. (Skriv gerne nye kort.) Gruppesnak i 10-15 minutter. Opsamling – hver gruppe fortæller.

Risikoadfærd Risikoadfærd er adfærd, der umiddelbart eller på længere sigt kan medføre skader på en selv eller andre. Risikoen opfattes måske ikke som overhængende. Risikoadfærd skyldes ikke bare manglende viden, sociale problemer, dårlig opdragelse, aggressiv personlighed eller andre individuelle problemer. Risikoadfærd er i høj grad et socialt fænomen.

Leve op til sociale normer Mennesker er tilbøjelige til at ’glemme’ deres viden, værdier og holdninger, hvis de føler, at de afviger fra andre mennesker. Den enkelte søger ofte at leve op til forventninger, som man føler rettet mod sig fra andre, der betyder noget, for at opnå anerkendelse. At forsøge at leve op til de sociale normer er en naturlig menneskelig reaktion. Nogen kalder det ’gruppepres’, men i denne tænkning ser vi det som en nødvendig og menneskelig mekanisme.

Social Norms Theory Forestillinger om andres forventninger har en tendens til at være forvrængede. Forestillingerne kan være præget af sociale overdrivelser og ’flertalsmisforståelser’. Mange tror, at andre er meget mere risikovillige, end både de selv og de andre faktisk er. Man søger at leve op til det, man tror, er den accepterede adfærd. Konsekvensen er, at vi lever en mere risikabel dagligdag, end hvis vi var bedre til at pejle andres forventninger og holdninger. Kilde: www.socialpejling.dk

En Social Norms indfaldsvinkel Fokus på at afdække virkeligheden – og det sunde flertals adfærd. Kommunikerer og forstørrer det, som det sunde flertal faktisk mener og gør. Hvis flertallets adfærd ikke er sund? Kommuniker holdninger – for de kan være sunde, selvom handlingerne ikke er det. Så meget desto mere grund til at tage fat om snakken!

Forskning i Social Norms Ringstedforsøget, 2005. Et dansk forskningsprojekt, hvor man reducerede kriminalitet, vold, alkohol og rygning ved hjælp af en Social Norms indfaldsvinkel. Kilde: www.dkr.dk I USA er der adskillige forskningsprojekter, der viser, at en Social Norms indfaldsvinkel kan reducere rygning, alkohol- og hashforbrug i college- og highschoolmiljøer. Kilde: www.socialnorms.org.

PAUSE

Reality Check i klassen* Klassen har lavet et Reality Check. Her har de: Undersøgt hvad de tror, de andre i klassen synes om alkohol, rygning og hash. Undersøgt hvad de hver især synes om alkohol, rygning og hash, når det gælder dem selv. Analyseret forskelle og ligheder. Talt om udfordringer i fremtiden.

Alkohol i klassen* Tror du, at de andre i din klasse synes, det er ok at ….? Synes du, at det er ok for dig at …?

Rygning i klassen* Tror du, at de andre i din klasse synes, det er ok at ….? Synes du, at det er ok for dig at …?

Hash i klassen* Tror du, at de andre i din klasse synes, det er ok at ….? Synes du, at det er ok for dig at …?

Forældrenes indblanding* Tror du, at de andre i din klasse synes, det er ok at ….? Synes du, at det er ok for dig at …?

Opsamling på klassens Reality Check* Mange tror, at de andre er mere risikovillige, end de faktisk er. Mange vil ikke drikke til fester. De fleste vil ikke ryge – hverken til fest eller hver dag. De fleste vil ikke ryge hash.

2 minutters REFLEKSION: Hvorfor troede mange i klassen mon, at de andre er mere risikovillige, end de faktisk er?

Forældre som hinandens pejlemærker Forældregrupper er forskellige og de holdninger, der formuleres i gruppen præger forældrene hver især. Mange forældre er søgende og har ikke stejle holdninger, men forsøger at indrette sig efter det, der er de sociale normer i gruppen og i samtiden. Den enkelte forælder kan trække gruppen i en bestemt retning – fx kan en opgivende holdning hurtigt smitte.

Hvor går jeres grænser? Alkohol i 7., 8. og 9. klasse? Mængden af alkohol? Rygning som en del af fester eller hverdagen? Vandpiber, alko-pops, hashkager og andre ’snigere’? Alkohol og rygning til konfirmationsfester? Alkohol og rygning på ’Blå mandag’?

Hvad vil I lave aftaler om? At forældre er til stede ved fester? At forældre kontakter hinanden ved bekymring? At forældre taler med eget barn om, hvor meget der må drikkes – før hver fest? At forældre laver aftaler med eget barn om gå-hjem-tider? At forældre laver aftaler med eget barn om at blive hentet, om følgeskab eller anden sikker hjemtur? At opfordre skolen til 0-tolerance overfor alkohol, rygning og hash i skoletiden, på udflugter og på lejrskoler?

Hvordan holder I fast i aftalerne? Hvordan formidler I forældrenes aftaler til hele forældregruppen? Hvordan fortæller I jeres børn om aftalerne? Hvordan opfordrer I skolen til 0-tolerance overfor alkohol, rygning og hash i skoletiden, på udflugter og lejrskoler?

Farvel og tak 3 vigtige pointer - instruktørens loyale opsamling  Aftale om, hvornår emnet tages op igen. Hjælp? Skolens sundhedsplejerske Uturn.dk – rådgivning til unge og forældre STOP-linjen – 80 31 31 31 Egen læge

Kontaktinfo på SSP-konsulenten*