Aktuelt om lovgivning og miljø Jens Erik Jensen og Poul Henning Petersen Emner: Pesticidplan 2004-2009 Varslingssystemet Glyphosat Godkendelse af midler Regler for fylde- og vaskepladser

Emner Pesticidplan 2004-2009 Varslingssystemet Glyphosat Godkendelse af midler Regler for fylde- og vaskepladser Ikke med i noter.

Pesticidplan 2004-2009 Er behandlingshyppighed 1,7 realistisk Udvikling i forbrug Resultat af BI-opgørelser Hvad sker der fremover? FødevareØkonomisk Instituts har anvendt en række forudsætninger ved beregningen af den økonomisk optimale behandlingshyppighed på 1,7. En række forudsætninger vedrører strukturelle forhold, eksempelvis at arbejdskraft er til rådighed ved mekanisk ukrudtsbekæmpelse og øget anvendelse af Planteværn Online. Dansk Landbrug har ønsket en vurdering af såvel planteværns faglige (eksempelvis ændringer i behov som følge af at skadevoldere bliver mere eller mindre udbredt, BI som måleenhed) som strukturelle forhold.

Behandlingshyppighed 1989-2003 Behandlingshyppigheden var i 1999 ekstraordinær høj og i 2000 ekstraordinær lav som følge at der blev varslet en afgiftsforhøjelse på skadedyrs- og vækstreguleringsmidler. Korrigeres der herfor, har behandlingshyppigheden været jævnt faldende frem til 2002. En ekstraordinær stor andel af vintersædsarealet blev sprøjtet mod ukrudt i efteråret 2003, og dette har således bidraget til det større forbrug.

Pesticidsalg, aktivstof 1989-2003 Forbruget af aktivstof er faldet jævnt siden begyndelsen af 1990’erne som følge af lavere behandlingshyppighed og forsat udskiftning af ældre produkter med højt indhold af aktivstof til nye produkter med lavt indhold.

Aktivstof og ‘hektardoser’ i Sverige 1982-2003 EU Glyphosat Strobiluriner Afgift I Sverige har udviklingen i forbruget af aktivstof pr. ha været den samme som i Danmark, men hektardoser er øget siden EU tilslutningen. En hektardose svarer meget godt til en behandlingindeksenhed på 1.

Pesticidforbrug, kg aktivstof pr. ha 1 2 3 4 5 6 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Kg pr. ha Holland UK Tyskland Frankrig Finland Sverige Danmark Forbrugsstatistikkerne for pesticider er i de fleste lande forbundet med betydelig usikkerhed. I flere lande har forbruget i kg aktivstof pr. ha været svagt faldende, mens det i UK, Frankrig og Finland har været stigende. I Findland er forbruget steget kraftigt efter 2000 som følge af øget anvendelse af glyphosat.

Totalt BI, 417 bedrifter 2002-04 Ikke med i bilag

Totalt BI, 417 bedrifter 2002-04

Vinterhvede, 316 bedrifter 2002-04 Ikke i bilag

Vinterhvede, 316 bedrifter 2002-04

Vårbyg, 379 bedrifter 2002-04 Ikke i bilag

Vårbyg, 379 bedrifter 2002-04

Vinterbyg, 167 bedrifter 2002-04

Vinterbyg, 167 bedrifter 2002-04

Vinterraps, 130 bedrifter 2002-04 Ikke i bilag

Vinterraps, 130 bedrifter 2002-04

Fabriksroer, 66 bedrifter 2002-04 Ikke i bilag

Fabriksroer, 66 bedrifter 2002-04

Majs, 59 bedrifter 2002-04 Ikke i bilag

Majs, 59 bedrifter 2002-04

BI og bedriftsstørrelse 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 n=828 n=813 n=811 n=797 n=794 n=796 n=787 n=786 n=785 Ha <18 18-28 28-38 38-48 48-58 58-69 69-82 82-101 101- 138 >138 Behandlingsindeks (BI) BI Måltal BI/MT 0,95 BI/MT 0,85 Skal måltal kunne nås skal hver eneste mark sprøjtes lige præcis hvad der er behov for. Det kan ikke altid bedømmes når man står midt i vækstsæsonen – hvordan bliver vejret indtil høst? Noget andet er, at det ikke altid er muligt at behandle lige præcis hver mark efter dens behov. Defor har store bedrifter også større BI. Strukturudviklingen vil altså betyde, at målet bliver vanskeligere at når.

Hvad sker der frem over? Målretning af bedriftsorienterede handlingsplaner Vurdering af forudsætninger Signalet fra politisk side er fortsat reduktion Vismandsrapport anbefaler randzoner

Varslingssystemet for Pesticider - VAP Estrup Fårdrup Jyndevad Silstrup Tylstrup Slæggerup 2 sandede 4 lerede 1-3 ha Grundvand 1-4 m.u.t 28 pesticider testet i normaldosis I varslingssystemet måles eventuel udvaskning af pesticider ved ”normal” landbrugspraksis. Monitering startede i 1999/2000

Tværprofil i VAP Kilde: GEUS Drænrør Horisontale boringer ...Vurderingen foretages for en realistisk “worst case” situation ud fra den gennemsnitlige koncentration i det vand der siver fra rodzonen (ca en meters dybde) pr.år. …. Kilde: GEUS

Kilde: GEUS 4 24 Udvaskning på VAP-markerne Resultater fra varslingssystemet VAP: 24 af 28 stoffer er anvendt uden at der er fundet overskridelser af grænseværdien i 1 meters dybde. Sencor (metribuzin) er trukket ud af markedet og forbud er gennemført. Midlet ville aldrig være blevet godkendt under den nugældende godkendelsesordning. Titus (rimsulfuron) er fundet, men vurdering er endnu ikke afsluttet. Terbutylazin bliver reguleret med hensyn til sprøjtetidspunkt og dosis. Glyphosat er fundet, men giver ikke anledning til regulering. Udvaskning over 0,1 µg/l Kilde: GEUS

Glyphosat Hurtig transport i makroporer Transporthastighed aftager med dybden

‘Nye’ midler siden sidste år Opus Team, Opera, Monitor, Pelican Er taget i brug – kræver ikke yderligere introduktion Fusilade Max Afløser i løbet af 2005 (måske først i slutningen af 2005) Fusilade X-tra Folicur EC 250 Ny formulering med gunstigere giftighedsprofil, samme godkendelsesområder som den gamle EW’er

Forbudssager Metribuzin (Sencor m.fl.) Fenpropimorph (Corbel m.fl.) Afmeldt pr. 1. september 2003 Anvendelsesforbud efter 1. oktober 2005 Fenpropimorph (Corbel m.fl.) Corbel må kun sælges til purløg efter 1. marts 2005 Corbel 750 må kun anvendes i purløg efter 15. august 2005 Doseringsbegrænsning for Tilt top (0,25 l/ha), ikke godkendt i frøgræs Max. dosis hævet for Mentor (0,7 l/ha), godkendelse udvidet til vårbyg Ingen ændringer for Opus Team

Revurdering af midler Terbuthylazin Laddok TE Harmony Harmony Plus Fremover ikke tilladt som ‘rene produkter’ Majs under plastic usikker fremtid Laddok TE Kun efter fremspiring Max. 2,5 l pr. ha pr. år Harmony Kun forår (etableret græs frem til 1. september) Dosisbegrænsning på tidlige vækststadier Harmony Plus

Revurdering af midler Matrigon Godkendelse bortfalder i korn, majs, vårraps, ryps, kommen, jordbær samt visse kålafgrøder Vinterraps og kålfrøafgrøder Må ikke længere behandles efterår, max. dosis forår 0,8 l/ha I bederoer, rødbeder og rosenkål max. 0,25 l/ha i form af enten Båndprøjtning med dosis 1,0 l/ha i båndet Tidselbekæmpelse ved pletsprøjtning med 1,0 l/ha (max. dosis på én ha 0,25 l) Off-label godkendelser bortfalder

Andre ændringer Hussar Command CS Amistar Udvidet til vinterbyg (max. 50 g/ha forår) Command CS Udvidet til ærter og gulerødder Amistar Udvidet til kartofler og korn til helsæd, frøgræs må opfodres FungazilTM 100 godkendt (gensidig godkendelse) til bejdsning af læggekartofler

Godkendelser på vej Calaris – stadig forventning om at den kommer til sæsonen 2005 Atlantis WG (tidligst efterår 2005) Primera Super i vårhvede I vårhvede er der p.t. ingen godkendte flyvehavremidler. Der er indsendt ansøgning om godkendelse af Primera Super. Monitor er godkendt til bekæmpelse af flyvehavre i Sverige. En behandling med hel dosis Monitor er således en rimelig god løsning indtil Primera Super er godkendt.

Fylde- og vaskeplads til sprøjter Regler for fyldning og vask af sprøjter er på vej Baggrundsrapport er i høring Bekendtgørelse i løbet af 2005 I Pesticidplan 2004-2009 har regeringen bebudet regler for påfyldning og rengøring af sprøjteudstyr. Det forventes, at reglerne vil blive udmøntet i en bekendtgørelse i løbet af 2005. Miljøstyrelsen har udsendt en baggrundsrapport i høring, som kan downloades fra styrelsens hjemmeside. Baggrundsrapporten indeholder ikke forslag til regler, men vurderer hvordan sikker håndtering kan gennemføres. www.mst.dk>Vejledninger, redegørelser, strategier m.v.

1 gram pesticid = grænseværdi i 10.000 kubikmeter drikkevand Biobed Tidligere fyldeplads 1 gram pesticid = grænseværdi i 10.000 kubikmeter drikkevand Hvorfor regler? På denne plads er det ikke svært at forestille sig, at der kan ske afstrømning til vandløbet. Bare 1 gram pesticid kan forurene 10.000 kubikmeter drikkevand op til grænseværdien. Fyldning og vask af marksprøjter er så løst reguleret, at kun de færreste kommuner overhovedet vurderer forholdene ved deres miljøtilsyn. Der er eksempler på, at spildevand med pesticider løber direkte i dræn og videre til vandløb.

Worst case udvaskning i 12 prøver fra seks fylde- og vaskepladser 100.000 Antal stoffer pr. prøve: 9 8 3 4 7 2 2 9 3 16 12 10.000 1.000 Mikrogram pr. liter 100 10 Flere amterne har påvist høje indhold under fylde-/vaskepladser på maskinstationer og store planteavlsbedrifter. Her er en undersøgelse fra 6 ”almindelige” bedrifter. Jord fra de øverste 0-10 cm eller vand fra opsamlingsbrønde fra fylde-/vaskepladser fra 6 ejendomme er undersøgt. Jordprøverne blev pakket i søjler og efterfølgende udsat for simuleret kraftig regn med 500 mm over 1,5-14 timer. Resultaterne var følgende: 11 af 12 prøver indeholdt pesticid > 1 μg/l, 29 forskellige stoffer blev fundet, op til 16 forskellige stoffer pr. prøve, flest fund fra 1-10 μg/l og en del prøver havde indhold fra 400 μg/l til >1.000 μg/l. 1 Koncentration total Max. konc. enkeltstof Kilde: Helweg et al. 2000

Kilder til spild Kilde: ADAS En undersøgelse fra ADAS viser nogle af kilderne til spild på fylde- og vaskepladser. Spild fra indvendig rengøring kan være betydeligt større, såfremt restsprøjtevæsken ikke fortyndes og udsprøjtes i afgrøden samt at den sidste rest udtømmes i marken. Udvendig rengøring vil også bidrage, hvis denne sker på vaskepladsen. En større tysk undersøgelse har vist, at pesticidspildet ved udvendig rengøring svarer til sprøjtning af ca. 18 kvadratmeter med normaldosis. Kilde: ADAS

Miljøbeskyttelsesloven Hjemmel til regulering findes Kommunal pligt til tilsyn og eventuelle påbud Miljøbeskyttelsesloven regulerer virksomhed, der medfører risiko for forurening af jord, vand og luft. Der er således allerede hjemmel i loven til at regulere håndtering af pesticider. Kommunerne har pligt til at føre tilsyn og at gribe ind, hvis der er uacceptabel forhold. Området har imidlertid kun haft beskeden bevågenhed fra myndighedernes side.

Lov om forurenet jord Undersøgelsespåbud muligt ved forurening efter 1992 Oprydningspåbud muligt ved forurening efter 2001 Punktkilder er omfattet af lov om forurenet jord. Det betyder, at der kan påbydes undersøgelser og, hvis forureningen er sket efter 2001, yderligere at foretage oprydning. Der er således også ud fra en økonomisk vinkel grund til at får indrettet håndteringen af pesticider hensigtsmæssigt, så man som lodsejer ikke risikerer en påtvungen oprydning. Det forventes ikke, at der er problemer med punktkilderne på almindelige landbrug, men dette undersøges nu på Fyn og Bornholm.

Spildevandsbekendtgørelse Vaskevand fra rengøring af sprøjter kan sidestilles med spildevand Opsamling skal godkendes Husdyrgødningsbekendtgørelsen foreslås ændret, så udbringning af spildevand opsamlet i gylle ikke skal godkendes særskilt Miljøstyrelsen vurderer i baggrundsrapporten, at vaskevand fra rengøring af sprøjter kan sidestilles med spildevand. Myndighederne skal godkende opsamling af spildevand uanset om det sker i gyllebeholder eller en anden form for beholder. I dag skal spredning af spildevand med indhold af pesticidrester godkendes myndighederne efter høring hos både embedslæge og kredsdyrlæge. Det foreslås, at bekendtgørelsen ændres på dette punkt, så udbringning af gylle med opsamlet spildevand ikke skal godkendes særskilt.

Krav til udstyr Skyllevandstank Spuledyse Præparatfyldeudstyr 10 procent af tankvolumen Minimum 50 gange fortynding Spuledyse Præparatfyldeudstyr Udstyr til udvendig rengøring, med mindre spildevand opsamles Hensigten med krav til udstyr er at få så meget pesticid som muligt udbragt i marken i de afgrøder, hvor midlerne er godkendt. Skyllevandstank er allerede i dag omfattet af ISO-standarderne. Spuledyse muliggør indvendig rengøring i marken. Præparatfyldeudstyr vurderes at forbedre sikkerheden betydeligt, ikke mindst i forbindelse med rengøring af tomme dunke. En undersøgelse har bekræftet, at spildet kan minimeres, når der anvendes præparatfyldeudstyr.

Udvendig rengøring Ved vask i marken vil rester blive spredt over et større areal, så der ikke opstår punktkilder. Udstyr til udvendig vask er ved at blive standard på nye sprøjter. Der findes udstyr, som kan eftermonteres på ældre sprøjter. Det vil være nødvendigt at eftermontere dette udstyr på sprøjten, hvis bedriften ikke etablerer vaskeplads med opsamling af spildevand.

Krav til vandforsyning Kontraventil Vandur med mindre der fyldes fra separat tank Vandforsyningen skal sikres mod tilbageløb med kontraventil, med mindre der fyldes fra separat tank. Et vandur til omkring 1.000 kr. er en god sikring mod overløb. En separat tank vil både sikre tilbageløb og minimere risikoen for overløb.

Krav til fyldeplads Betonbefæstet areal med opsamling af spildevand Veletableret græsdække/afgrødedække – nyt sted for hver fyldning Afstand til vandmiljø og boringer 30 m Enten opsamling fra betonbefæstet areal eller Hvor der ikke sker en stor belastning af jorden, dvs. plantedækket jord. Det skal være skiftende steder, så derfor vil i praksis sjældent være en egnet løsning på bedrifter, hvor der hvor der håndteres større mængder sprøjtemidler.

Mange bedrifter finder gode løsninger, som passer til deres bedrift, og vender problemet til en arbejdsmiljømæssig fordel, som samtidig løser miljøproblemet.

Opsamling i gyllebeholder Fortynding af restsprøjtevæske Udtømning af fortyndet rest i marken Opsamles i gylle Spild ved fyldning Udvendig rengøring Gyllebeholder må ikke være en affaldstønde. Derfor er fortynding og udsprøjtning af restsprøjtevæsken i marken alfa og omega.

Spildevand i opsamlingsbeholder Støbt fylde-/vaskeplads på maskinstation. Spild og vaskevand opsamles i brønd. Vand pumpes til opsamlingstank, som tømmes ca. 14 gange pr. sæson afhængig af nedbørsmængden. I midten ses sandfilter. Der er ikke olieudskiller, hvilket vil være relevant, hvis der vaskes maskiner i større omfang. Tankvognen fungerer som bufferbeholder og er monteret påfyldningsudstyr, hvorfra der suges til marksprøjten (styres af sprøjtecomputer). 0,25 kg aktivstof pr. år

Ikke rengjort sprøjte parkeres på vaskeplads eller under tag Der kan sidde så mange rester uden på sprøjten, at det vil kunne måles, hvis regnvandet efterfølgende løber i vandløb.

Spildevand i opsamlingsbeholder Må ikke overstige 1/10 af godkendt dosis ved udbringning forår-sommer Må ikke overstige 1/50-1/100 af godkendt dosis efterår Mulighed for fortynding er uafklaret Miljøstyrelsen foreslår nogle grænser for hvor høj koncentration af pesticid der må være i spildevand, der skal udbringes på landbrugsjord. Det bør ikke være et problem at overholde de nævnte grænser. Eneste problem kan være overdækkede vaskepladser, hvor tilførslen af vand kan være meget begrænset. Det er et alment princip i miljølovgivningen, at man ikke må fortynde sig ud af problemer.

Omkostninger til forbedringer Det vil være forskelligt hvor store investeringer der skal gøres på ejendommene. Her nogle bud. Mindre bedrift monterer ekstraudstyr, så alt kan ske på plantedække. Husdyrbrug vil typisk etablere betonplads. Stor planteavlsbrug, maskinstationer ol kan etablere opsamlingsbeholder. En del vil kunne forbedre forholdene på eksisterende pladser

Behov for ændringer 60 procent skal forbedre et eller flere forhold Har ikke skyllevandstank Udvendig rengøring på grus Restsprøjtevæske fortyndes ikke Slange neddykket 239 såkaldte miljøtjek, som konsulenterne har udført i 2004 viser, at 60 procent af bedrifterne har behov for at ændre et eller flere af de nævnte forhold. Andelen af bedrifter, der fylder og vasker på grus er omkring 30 procent. Fra 2000-2002, hvor der blev gennemført godt 2.500 miljøtjek, var denne andel omkring 50 procent. Fyldning på grus 10 20 30 40 50 Procent af bedrifter Kilde: 239 ”miljøtjek” i 2004