Den der tvivler kan se på strukturudviklingen. Her sættes fokus på stordriftsfordele Hvorfor er der fordele Hvilke farer er der ved stordrift Hvor ligger grænsen og Hvordan udnyttes fordelen bedst og hvor meget kan hentes.

Hvorfor stordriftsfordele? Faste omkostninger (værditab, forrentning, arbejde) Marginale omkostninger Hvorfor stordrift Det er jo blandt andet fordi nogle omkostninger er uafhænginge af størrelsen Kurven flader ud, men hvornår – dynamisk og afhænger af mange forhold. Måske hop på kurven, f.eks. Når vi går fra en til to mejetærskere

Udnyttes stordrift i praksis? Heltidsbrug DK 2005 Under 100 hektar 100-150 hektar 150-200 hektar* Over 200 hektar Antal regnskaber 442 348 232 287 Areal, ha 72 121 165 260 Dækningsbidrag 1 kr. 256.601 446.806 410.032 1.099.974 Indtjening før skat 299.925 331.959 163.011 471.619 DB 1 pr. ha 3.564 3.693 2.485 4.231 Er der noget at hente. Regnskabsresultater 2005 for planteavlere med korn og frø Denne gruppe forstyrrer en større mængde svin resultatet. Højst indtjening på de store bedrifter, de har oven i købet været i stand til at have et db pr. hektar * Resultat påvirket negativt af svineproduktion

Hvordan går det med at begrænse omkostningerne Ikke så godt. Tidligere analyser er bekræftet her. Kun et næsten ikke eksisterende fald. Mange grund til

Udfordringer ved stordrift Manglende fokus på økonomien Udbyttetab som følge af manglende rettidig omhu - For mange kompromisser Ledelse og administration Arrondering Udbyttetab- kan vi ikke se af vores statistikker, da vi har for lille spredning i arealet. Manglende fokus – nu har vi sandelig 300 hektar, så har vi da råd til – for hyppig udskiftning måske en forkl. På foregående fig Mange ansatte spildtid bliver rigtig dyr. Kæden hopper af. Der skal være lige vægt i disse forhold.

Muligheder for stordrift Høj udnyttelse af maskiner Udnyttelse af arbejdskraft Lav lønomkostning pr. enhed Høj udnyttelse? Højteknologi – f. eks. GPS Afsætning/handel Hvor er de største muligheder. Udnyttelsen betyder meget oplagt Store bedrifter mange opgaver kan løses også når det regner – udfrodring Dyr investering på mange hektar Alle der har handlet korn kender til dette?

Det gælder hele tiden om at finde en balance så trekanten har lige store sider De dynamiske virksomheder har formentlig hele tiden et skævt forhold, det gælder om at rette den skæve side op før de andre.

I gl. dage ejendomme udstykket efter hvad et par heste kunne overkomme at pløje Grænsen rykker hele tiden – en traktor og en såmaskine pr. 10.000 hektar i DK????

Omkostninger mejetærsker Kr. pr. ha 900 800 Risiko 700 600 500 400 300 Hvor går grænsen? Eksempel på mejetærsker fra bilaget. Kurven flader ud. Ikke meget at rykke fra 900 til 1000 hektar i forhold til 400 til 500 hektar. 900 hektar, med 2/3 i august kræver 135 timers høstvejr med høj kap. Risikoen er for stor. I udlandet helt andre forhold. 2-3000 hektar 200 100 400 600 800 1000 1200 Årlig anvendelse hektar

Hvor meget kan hentes? Sammenlignet tre størrelser (250 – 750 -1500 ha) Samme sædskifte Ny maskinpark – afskrives over 8 år. Tilpasset kapacitet Samme effektivitet Samme timeløn (175 kr. pr. time) Hvor meget kan hentes hurtigt overslag Tre størrelse, samme sædskfige Ny maskinpark, der tilpasses i hvert tilfælde. Regnet med samme effektivitet. Kapaciten afgørende – kan vær for lille på store bedrifter Regnet timeløn, kan være for groft, da der ikke kan ansætte halve mænd, eksempel

Resultat Omkostning 250 ha 750 ha 1500 ha Variable 735 kr. 575 kr. Kapital 1.135 kr. 905 kr. 620 kr. Løn 1.075 kr. 450 kr. 475 kr. I alt 2.945 kr. 1.930 kr. 1.670 kr. Var. Omk. Falder lidt – altså lidt lavere omkostninger til brændstof og vedligehold – afhænger helt af forudsætningerne Kaptial omk. Altså værditab og forrentning. Falder meget Løn falder i begyndelsen men ellers konstant. At den stiger skyldes lidt en tilfældighed. Samlet set lavere omk. 250 hektar nok pasning 2500 kr. 1500 hektar måske for optimistisk, men et på 500 -1000 kr. pr. hektar kan findes ved stordrift hvis det gøres rigtigt

Hvordan når vi grænsen? Udlicitering af markarbejdet til storentreprenører Mulighed for meget lave omkostninger Aftale grundlag – udbytte? Fastholde arbejdskraft? Dannelse af driftsfællesskaber Forpligtende samarbejde Registrering God udnyttelse af arbejdskraft Hvordan når vi grænsen. Strukturudviklen bestemme eller vil I være aktive Få store entreprenører pasningsaftaler, hvordan sikre udbytte via gode aftaler? Sæsonarabejde træls at køre mange timer på kort tid. Maskinfællesskaber, forpligtene alle vil gøre en indsats kræver mere registrering og admininstration. Oplagte mulighed for mange. Udnyttelsen af arbejdskraft til andre opgaver. Konkulusionen er alt

Størrelsen har betydning Størrelsen har betydning. Stordrift indeholder mange fordele som udnyttet rigtigt kan give et økonomisk løft på mange bedrifter,. Grænserne flytter sig hele tiden på grund af teknologien. På kort sigt er indgåelse af maskinfællesskaber eller udlicitering til storentreprenører to oplagte muligheder, men det kræver gode og gennemnsigtige aftaler. Tak.