Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi Roskilde, 4. marts 2015 Lotte Hviid Dhyrbye, Tænketanken Fremtidens Biblioteker

Baggrund Proces Hovedpointer og resultater (tekniske detaljer) Eftervirkninger – både de gode og de dårlige

Baggrund Eksisterende målemetoder – brugertilfredshed & antal udlånte bøger Et er aktivitet noget andet er bibliotekernes effekt/impact på samfundet (økonomi) Alternativ til den ”bløde” fortælling om dannelse og lokal sammenhængskraft, Nye ‘advokationsmuligheder’ i forhold til politiske og embedsværk –”ord er godt men dem der har tallene har magten” Andre velfærdsinst. bruger samfundsøkonomiske argumenter – så hvorfor ikke folkebibliotekerne? Nyt indspark til debatten om folkebibliotekernes rolle og prioriteringer – både internt og politisk –

Proces: For første gang! Søgte udviklingspuljen og fik støtte på LINE-modellen (brugt på museer) men for snævert perspektiv Copenhagen Economics valgt som ”leverandør” Hvor kigger vi hen - for det er ikke gjort før? ISO (værdi for (ikke)- brugere, kompetenceløft og biblioteket som arbejdsgiver Værdiskabere – uden at vide, hvor det ender Ambition at sætte kroner og ører på !!!

Resultater 3 værdiskabere: 1)Social og kulturel værdi gm. Betalingsvillighed (3 - 4 mia.) 2)Værdi gennem læsning (- 2 mia.) 3)Værdi gennem digitalisering ( mio.) Folkebiblioteket er en god forretning!

Betalingsvillighed: 3-4 mia. Bibliotekerne har stor samfundsmæssig værdi fordi: Eget brug Andres brug Kulturelle og samfundsmæssige årsager Sikre bredt kulturudbud – løser markedsfejl som biblioteket retter op på Lokal social sammenkittende funktion, fysisk rum, mødested (også for nydanskere og ) 86 % af danskerne mener at biblioteket har vigtig samfundsmæssig værdi (Moos- Bjerre 2014) Positiv eksternaliteter – samfundsværdi er større end summen af de enkeltes nytte værdi Beregninger baseret på norsk studie - det mest omfattende af sin art (Aabø 2004) Værdi: 3-4 mia. kroner

Betalingsvillighed Borgerne er villige til at betale op til 3-4 mia. kroner. Det koster i dag 2,5 mia. over skatten Tegn på stor goodwill Men ikke nødvendigvis, hvis der skal vælges ml. velfærdydelser!!! Normalt stopper man her !

Digitaliseringsbidrag ● borgere får hvert år hjælp til digitalisering på bibliotekerne ~ 1,1 % af den voksne befolkning ● Bibliotekerne hjælper herved til at realisere de offentlige besparelser på 1 mia. kr. om året som Digitaliseringsstyrelsen vurderer, at overgangen til e-post og digital selvbetjening på borger.dk medfører ● Bibliotekernes digitaliseringskurser bidrager både til offentlige samt privatøkonomiske besparelser igennem færre administrative omkostninger og privat tidsbesparelse

Digitaliseringsbidrag: mio. Bibliotekerne bidrager til digitalomstilling ved: Offentlig besparelser: - overgang til e-post - digital selvbetjening Private gevinster: - Øget brug af netbank (billigere) - Sparet tid ved digital selvbetjening Beregninger baseret på de der har deltaget i kurser (og indregner ikke den ca. ½ mio der får individuel hjælp eller private virksomheder) Værdi: 150 – 200 mio. kr. i årlig effekt Perspektiv – flytte marginaliserede borgere vil give større effekt

Uddannelsesbidrag – 2 mia. Bibliotekerne står for stor del af fritidslæsning i DK Værdikæde: En stor del af fritidslæsning stammer fra biblioteket Fritidslæsning øger børns læsefærdigheder (PISA 2009) Øgede læsefærdigheder øger sandsynlighed for højere uddannelse (AKF) Højere uddannelse fører til højere lønninger og produktivitet (AE) Værdi: 2 mia. kroner årligt gennem produktivitetsgevinster ved højere udd. svarende til 0.1 % af BNP Det er noget ekstra – ingen forventninger til at fb bidrager til BNP

Fritidslæsning øger børns læsefærdigheder 11 Fritidslæsningseffekt på læsefærdigheder Note:Læsefærdigheder er et gennemsnit for alle OECD elever der deltog i PISA Kilde:PISA (2009), ”Danske unge i en international sammenligning”. Uddannelse 47

12 En væsentlig andel af fritidslæsningen er biblioteksbøger 12 Uddannelse Fået bøger i gave Lånt af kammerater Købt selv Lånt af forældre på biblioteket Lånt på biblioteket 40% => 20% af fritidslæsningen er biblioteksmateriale Kilde: Baseret på Trine Bille (2004)

13 Fritidslæsning øger børns læsefærdigheder 13 Bedre læsefærdigheder betyder højere uddannelse Kilde:SFI (2004) Der er en klar sammenhæng mellem PISA-score som 15 årig og uddannelsesniveauet senere hen Dette fastslog SFI i 2014 ved at undersøge uddannelsesniveauet for de PISA-elever som var 15 år i 2000 Et studie fra AKF har påvist, at en stigning i læsefærdigheder på 10 point øger sandsynligheden for at tage en uddannelse med 2% Uddannelse

14 Uddannelse Samfundsmæssigt afkast af uddannelse, mio. kr. Erhvervsuddannelse2,1 Kort videregående2,4 Mellemlang videregående2,9 Lang videregående7,0 Bedre læsefærdigheder øger uddannelse og lønninger 14 Uddannelse Højt samfundsmæssigt afkast af uddannelse Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Kilde: Danmarks Statistik Højere uddannelse medfører højere løn Højere uddannelse medfører højere produktivitet hvilket giver sig udslag i højere lønninger Arbejderbevægelsens Erhvervsråd isolerer effekten af uddannelse på den samfundsmæssige merværdi udover grundskole

Erhvervsuddannelser = nedre skøn

Uddannelsesbidrag Andre data, der peger på samme bidrag: 93 % af befolkningen vurdere at bibliotekerne er med til at øge børns læselyst (Moos-Bjerre 2011) 74% vurderer at biblioteker har været hjælp ift. skole og udd. Børn der bruger biblioteket øger sandsynligheden for at gn.føre udd. senere i livet – endda når der renses for forældres udd, køn mm. med 7-9 %

Uddannelsesbidrag - perspektiver Bibliotekarisk kernekompetence Del af grundydelsen – stort potentiale i at videreudvikle med skoler, børneinstitutioner mv. Bibliotekerne gør meget mere f.eks. gymnasier

Andre fremtidige bidrag Strukturering af information - Informationsarkitektur = bibliotekariske kernekompetencer ”every two days now the human race creates as much information as we did from the dawn of civilisation until (…) The challenge becomes, not finding that scarce plant growing in the desert, but finding a specific plant growing in a jungle. We are going to need help navigating that information to find the thing we actually need.“ Beskæftigelse for nyuddannede bibliotekarer Kilde:Københavns Universitet, Data fra dimittendundersøgelsen 2013 for Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA).

Eftervirkninger – maksimal medieomtale og debat Offentligt synlighed Fornyet fagligt syn

Eftervirkninger – nogle ‘tæsk’

Debatten går på Tænketankens kommunikation – vi lægger tal sammen til 6 mia. i pressemeddelelse – tja, det kan diskuteres Norsk betalingsvillighedsstudie tager ikke højde for digitaliseringens betydning (og derfor ikke gyldigt) – lettere adgang, flere e-bøger, uændrede besøgstal, nye opgaver, Økonomer vurderer tværtimod Tal overlapper – det gør de ikke – betalingsvillighed er her og nu billede, uddannelseseffekt virker på hel årgang og arbejdsliv over 40 år og ”the estimate of the social value of the Norwegian public libraries based on assessments by a population sample may therefore be an underestimation, since the libraries have long-term effects that the general public is not aware of Læselysts betydning for uddannelse – læselyst er kontekst – beregninger tager alene udgangspunkt i andel af fritidslæsning og fritidslæsnings betydning for øgede læseevner og dermed øget sandsynlighed for udd.

Debatten går på

Skal vi værdisætte kulturen? Nyt indspark i debatten - bibliotekerne har større (økonomisk) effekt end ”bare” en egenværdi – noget som vi ikke vidste Hvad betyder det for både politiske og biblioteksfaglige prioriteringer? Fornyet fokus på folkebibliotekernes kerneopgaver ‘Nyt’ syn på folkebibliotekerne som samarbejdspartner og store potentialer En ny faglig selvforståelse Vi har trådt de første skridt…………

Tak for ordet Lotte Hviid Dhyrbye