Temadag for Hjerteforeningens instruktører i Hjertemotion Kolding den 11.01.2014

Hjerterehabilitering Akut hjerteafdeling Invasive hjertecentre Hjerterehabiliteringsafsnit kommune Praktiserende læge Kommune Foreninger/klubber Hjertemotion

Forskellige hjertekarsygdomme AKS (Akut koronart syndrom) Hjertesvigt Hjerterytmeforstyrrelser Klappatienter Genetiske hjertesygdomme Sportskardiologien PAD (perifer arteriesygdom)

Akut Koronart syndrom AMI UAP Ingen ST elevation ST elevation Ingen enzymstignig AMI Nstemi EKG: elektroder som fanger/måler muskelværv og den er iltet eller mindre ilt/dødt muskelvæv TNT: stiger ved lungeemboli, apopleksi jo større blodproppen er jo længerevarende stigning er den. CKMB: 10-24 timer normalt inden 3 dage Pt oplevelser er forskellige og selvom et akut ami reder liv det er ikke ens betydning at pt oplever sig selv som syg. Hvad er mere alvorligt- længere forløb… oplevelser hurtigt forløb…. UAP

Blodprop i hjertet At forklare hvad der sker ved AKS og stabilt IHD Mere stive kar mindre eftergivelige = manglende ilt og smerter skal være 50% lukkede før man mærker smerter

Aflejring af fedt i arterie Arteriosklerose Aflejring af fedt i arterie

Symptomer på AKS Dyspnø Brystsmerter/ tryk for brystet Udstråling op i kæberne og ud i armene Arytmier/hjertebanken Smerter mellem skulderbladet Atypisk symptomer Asymptomatisk Kvinder: influensa, smerter i ryggen ondt i tænderne

KAG (koronararteriografi) KAG ikke muligt på mindre koronarkar hvor pt vil måske fortsat have smerter ved et bestemt intensitet under aktivitet. Motion kan dannes nye kar som kompenserer på den tillukkede område og virker på endothel af det tillukkede kar. Kan resulterer i at på sigt vil pt kunne arbejde ved højere intensitet inden smerter fremkommer. Rykke den iskæmiske grænse. Lysken kan blive påvirket med hæmatomer og man må ikke dysrke moderat motion efter en uge. Trappegang ok. Løft ikke mere end 2kg i 2 døgn

PCI (perkutan coronar intervention) Forskellige slags – ballon, metal bar stents- drug stents- sukker/opløslige stents. Stentsmerter derefter arvævsmerter, de to smerter er anderledes end angina smerter? Kollapsestents.

Supplerende undersøgelser EKKO Rgt. af hjerte-lunge CT af hjertet Arb. EKG Hvile og arb. skintigrafi Venflon med adenosin som karrene udvider sig, kar som har arteriosklerose kan ikke udvide sig og de kan se præcis omfang af stenose Ekko transthorakal

Koronart bypass (koronart bypass) 2-3- karsyg / ligger et dumt sted i T-kryds Lime graf, ben og på bankende hjertet a. mammaria Combi ballon-lima rca- lad Stor bypass, bankede hjerte, retriktioner mellem 4-6 uger afhængige af rygning, DM mm 1kg med hver arm tæt på kroppen, ikke skubbe, trække mm – hjælpe rengøring i 14 dage

Hjertesvigt 60% < 40% Dyspnø Ødemer/vægt Træthed Kaktesi EKKO Rgt af Hjerte og lunge Træning skal ikke være optitreret men en lægelig klinisk vurdering Hjertesvigtsklinikken

NYHA-Klassificering NYHA Klasse I: Ingen fysiske begrænsninger. Almindelig fysisk aktivitet medfører ingen dyspnø, træthed eller palpitationer. NYHA Klasse II: Let begrænsning i fysisk aktivitet. Ingen gener i hvile, men almindelig fysisk aktivitet ( trappegang til 2. sal, græsplæneklipning, støvsugning, bære tungere indkøb) medfører nogen dyspnø, træthed og/eller palpitationer. NYHA Klasse III: Udtalt begrænsning af fysisk aktivitet. Ingen gener i hvile, men lettere fysisk aktivitet (gang på flad vej, af-og påklædning, trappegang til 1.sal) medfører mere udtalte symptomer. NYHA Klasse VI: Symptomer er tilstede i hvile og øges ved enhver form for fysisk aktivitet. 5 års overlevelse med NYHA II-III Formål er at afklare sværhedsgrad af hjertesvigt, planlægge behandling og stille en prognose Kilder: DSC

Palliation 95% af alle ptt. på danske hospices har kræft I USA er 1/3 af ptt. på hospice ikke kræftptt Kræft ptt. Symptom forekomst CHF ptt. 77% Træthed 82% 63% Smerter 41% 61% Depression 49% Dyspnø 83%

Hjerterytmeforstyrrelse Sinusknuden Icd profylattisk Hjertemuskulaturens pumpeslag styres af hjertets eget elektriske system