Pleje og observation af den kredsløbspåvirkede patient

Præsentationer af emnet: "Pleje og observation af den kredsløbspåvirkede patient"— Præsentationens transcript:

1 Pleje og observation af den kredsløbspåvirkede patient
Modul B

2 Læringsmål for pleje og observation af den kredsløbspåvirkede patient
At kursisterne får kendskab til de teoretiske og praktiske færdigheder, som det er nødvendigt at besidde i forbindelse med observationer og pleje af den kredsløbspåvirkede patient. At kursisterne får lært at måle de vitale værdier

3 HJERTET Hjertets opgave er at pumpe blod rundt til de forskellige organer

4 Venstre hjertehalvdel
HJERTETS KREDSLØB Højre hjertehalvdel leverer blod til: ”Det lille kredsløb” ”Lungekredsløbet” Venstre hjertehalvdel leverer blod til: ”Det store kredsløb” ”Systemkredsløbet”

5 HØJRESIDIG HJERTEINSUFFICIENS
Når højre side af hjertet svigter, hober blodet sig op i venerne – der kommer stase i systemkredsløbet. Væske fra blodbanen bliver presset ud i vævet = ødemer Det kan bl.a. give følgende symptomer: Og hvad kan du som SPV gøre ved det? Hævelse (ødemer) af benene. Venepumpeøvelse – se efterfølgende slide Kompressionsstrømper – se efterfølgende slide Tynd, sårbar hud og evt. stase-eksem (udslæt) på benene Smøre med creme Leverstase, som kan give kvalme og smerter Obs laksantia ved obstipation Vægtstigning Daglig vejning giver et fingerpeg om evt. væske-retention og effekten af vanddrivende behandling.

6 VENEPUMPEØVELSER ”Sosu Trin 1” Munkgsgaard

7 SÅDAN TAGER DU KOMPRESSIONSSTRØMPER PÅ
Kompressionsstrømpe med åben tå Kompressionsstrømpe med lukket tå Tag glidesokken på Skub strømpen opad benet, sørg for at den ikke folder, da det så vil blive vanskeligere at skubbe den opad. Sørg for at fordele strømpen over hele benet. Fjern glidesokken. Du kan placere for-afslutningen efter ønske, dog må den ikke folde eller ligge dobbelt. Du kan forsigtigt stikke dit ben ned i strømpen. Skub strømpen op ad benet, sørg for at den ikke folder, da det så vil blive vanskeligere at skubbe den opad. Med tilladelse Jan Nielsen Bandagisk A/S

8 VENSTRESIDIG HJERTEINSUFFICIENS
Når venstre side af hjertet svigter, hober blodet sig op i lungerne - der kommer stase i lungerne. Det kan give væskeudsivning i lungerne og dermed åndenød pga nedsat iltning Det kan bl.a. give følgende symptomer: Og hvad kan du som SPV gøre ved det? Dyspnø (åndenød) Funktionsdyspnø Taledyspnø Hviledyspnø Hoste / Ekspektoration Observation af ekspektorat Sørge for servietter og affaldspose Giv patienten mulighed for at skylle munden / speciel mundpleje Cyanose – hvad er det? Lungeødem Tilkald sygeplejersken ved forværring

9 CORONARKARRENE Hjertet er et organ, der også selv skal have blod.
Det får det via kranspulsårene (coronararterierne). Det er bl.a. i disse årer, der kan komme forkalkning (arteriosklerose). Forkalkningen gør, at blodgennemstrømningen i karret nedsættes, hvilket kan medføre nedsat iltforsyning til hjertemuskulaturen (Iskæmi). Iskæmi medfører smerter = Angina Pectoris (smerter i brystet) Coronararterie Iltmangel (Iskæmi)

10 ANGINA PECTORIS Bleg og klamsvedende
Strammen eller trykkende fornemmelse i brystregionen Udstråling til arme, ryg, hals, kæbe og tænder Åndenød kan forekomme Generel utilpashed, kvalme og angstfølelse kan forekomme

11 Det ramte område af hjertemusklen
AMI Er der total aflukning af kranspulsåren, dør noget af hjertemusklen (Nekrotiserer) og patienten har nu et AMI (Myocardieinfarkt). Det ramte område af hjertemusklen mister sin kontraktionskraft, hvilket kan medføre cirkulationssvigt / hjerteinsufficiens.

12 HVAD ER JERES SPV-OPGAVER
Smerter Tilkald sygeplejersken Elever hovedgærdet – aflaster hjertet Optræd roligt og kompetent – angst kan stresse hjertet yderligere. O2 efter aftale med sygeplejersken/lægen Nitroglycerin (spray eller sublingualt) efter aftale med sygeplejersken/læge Evt morfin Mål BT, puls, Saturation, Respirationsfrekvens Forlad ej patienten!

13 HVAD ER FORSKELLEN PÅ DISSE 2 FLOWMETRE?

14 Er det farligt at give ilt?
4 LITER O2/MIN ? l/min l/min l/min 10 10 10 Er ilt eksplosivt? Er det farligt at give ilt? 5 5 5 O2 O2 O2 Må I selv ordinere/justere på ilten?

15 BLODTRYK Normalt BT 120-140/80-90
Blodtrykket (BT) er trykket i arteriesystemet, når hjertet pumper sit slagvolumen ud igennem den systemiske karmodstand. Der er et systolisk (det høje tal) og et diastolisk (det lave tal) BT, svarende til BT i karbanen under hjertets sammentrækning (systole), dvs. når blodet pumpes ud i kroppen og til blodtrykket under hjertets afslapning (diastole) (Sygepleje vikar håndbogen (FADL´s forlag) 7. udgave 2006 s. 160) (Sygepleje vikar håndbogen (FADL´s forlag) 7. udgave 2006 s. 162)

16 BLODTRYKMÅLINGS METODER
Auskultatorisk Automatisk Palpatorisk Hvordan? Hvilke værdier får man? Systolisk / Diastolisk BT Systolisk / Diastolisk BT + puls Systolisk BT Fordele? Præcist Hurtigt Kan bruges i støj Overvægtige Kan bruges i en nødsituation Ulemper? Kræver rutineret personale. Kan måles uden at føle på patienten. Puls værdien siger ikke noget om pulsfylde, regelmæssighed. DERFOR mål pulsen manuelt! Siger ikke noget om diastolisk BT

17 BLODTRYKSMÅLING Fejlkilder:
Hvilken arm skal man helst ikke måle blodtrykket på?: Helst ikke bruge armen med I.V. infusion (tilbageløb) Helst ikke bruge en arm, der har fået fjernet lymfekirtler (brystkræft) Fejlkilder: Falsk for højt BT: For løs manchet For lille manchet Hvis patienten ikke er i hvile Hvis patienten er bange/angst (”White coat hypertension”) Falsk for lavt BT: Patientens arm er over hjertehøjde Bankelyd overhøres.

18 Husk, at BT og puls-målinger altid hører sammen!
Pulsen er den trykbølge, der forplanter sig ud i arteriesystemet, når hjertet trækker sig sammen (systolen) Når man måler pulsen, mærker man efter: Styrken (normal, hård/dunkende eller svag) Frekvensen (normal 55-90) Regelmæssigheden Pulsen kan måles forskellige steder, men hyppigst anvendt sted er a. radialis Pulsen måles over 15 sek. – dog 60 sek., hvis pulsen er uregelmæssig. Prøv at finde pulsen i a. radialis hos Jeres sidemand Husk, at BT og puls-målinger altid hører sammen!

19 SATURATION Saturationsmåling er en indirekte måling af hæmoglobinets mætning med O2. Normalværdi: %

20 SATURATIONSMÅLING Fordele: Ulemper: Saturationsmåleren er let at bruge
Den er en guide til pulsen (pulsværdien kommer også frem på displayet) Ulemper: Kan ikke lyse igennem neglelak Der kan godt være iltmangel i vævet på trods af, at saturationsværdien ligger indenfor normalområdet. Saturationen siger kun noget om hvor mættet hæmoglobinmolekylet er med ilt. Men hvis nu patienten har blodmangel, så mangler der jo ilttransportører til vævet! Er patienten meget kold perifert, kan saturationsmåleren have svært ved at måle.

21 MÅLING AF RESPIRATIONSFREKVENS
Respirationsfrekvensen er defineret som antal vejrtrækninger pr. minut. Den normale respiration skal være fri, ubesværet, rolig og regelmæssig og næsten lydløs. Den måles over 60 sekunder i hvile ved at tælle, hvor mange gange brystet hæves. Respirationsfrekvens ligger hos voksne på gange/min. Man informerer ikke patienten om, at man måler deres respirationsfrekvens, da den ellers kan blive påvirket. Hvad kan påvirke respirationsfrekvensen og hvordan?

22 OBSERVATIONSSKEMA/ TOKS-SKEMA
Mange udgaver TOKS / Triagering (uddybes på modul C)

23 OVERLEVERING AF RAPPORT
Hvad og hvordan vil I give rapporten videre til den SPV-vagt, der skal overtage vagten. Hvad er vigtigt?