Hjerte- kredsløbssygdomme

Præsentationer af emnet: "Hjerte- kredsløbssygdomme"— Præsentationens transcript:

1 Hjerte- kredsløbssygdomme
30. November + 1. december (Nu er det snart jul )

2 De hyppigste hjerte- kredsløbssygdomme
For højt blodtryk Åreforkalkning

3 Lidt statistik Antal døde opdelt i typer hjertekarsygdom for 2011
Hjertesygdom pga. åreforsnævring i hjertet, bl.a. blodprop Øvrige sygdomme Apopleksi (blodprop og blødning i hjernen) Øvrige kredsløbs- sygdomme Samlet hjertekar- sygdom 4.643 4.181 3.539 1.266 I alt (34%) (31%) (26%) (9%) (100%)

4 Dødsårsag i fht. kræft 1995 2000 2005 2009 2010 2011 Hjertekarsygdom
24.928 20.531 17.639 15.188 14.824 13.630 Kræft 15.700 15.478 15.293 15.444 15.781 15.861 Alle dødsårsager 62.813 57.204 54.712 54.531 54.027 52.205 Kønsfordeling af hjertekarsygdomme 2010 2011 Kvinder 7.602 7.013 Mænd 7.202 6.618

5 Højt blodtryk 90 – 95%: essentiel hypertension (Arv + livsstil, ikke-organisk) Arvelighed Miljø Saltindtagelse Fedme Stress Alkohol 5 – 10%: andre årsager (Sygdom + svangerskab, organisk) Nyresygdom (Renal hypertension) Karforsnævring, hormonelle forandringer (binyrer) Svangerskabsforgiftning Reduktion af salt har kun en minimal effekt på BT!

6 Essentiel hypertension
Det høje blodtryk gør skade på kroppen. Symptomer: Hjertebanken Åndenød Synsforstyrrelser Hovedpine Blodnæse Blodopspytning Blod i urinen Træthed, svimmelhed og nedsat koncentrationsevne. Symptomerne viser en svært belastet krop, hvor de små kapillærnet er under hårdt pres.

7 Komplikationer ved for højt BT
Hypertrofi af hjertemusklen samt arteriolemuskulaturen (de tynde på ca. 1 mm) Især skader på hjerte, Skader på kapillærnettet i nyrer, hjerne, øjne Øget risiko for åreforkalkning og blodprop. Om mikrokredsløbet bliver belastet, vil bl.a. pulsårerne også blive udsat, hvilket kan medføre en forkalkning, da den manglende blodforsyning før blodårerne mere stive og forkrampede.

8 Længerevarende højt BT
Hjerteinsuffience – ”hjertet kan ikke slå til” i længden Arteriolerne - bliver mere muskuløse Nyrerne – funktionen kan svigte (nyreinsuffience) Hjernen – blodprop og/eller hjerneblødning (apoplexi) Øjne – mikroblødninger i nethinden

9 WHO’s inddeling Stadie I: ingen organpåvirkning Stadie II: begyndende forandringer. Forstørret hjerteskygge, forstørret venstre hjertekammer, protein i urinen. Forandringer i nethindens kar Stadie III: svære organforandringer: hjertesvigt, nyresvigt og påvirkning af hjernen

10 Hvad er årsagen til skaderne?
Hjerteinsuffience – ”hjertet kan ikke slå til” Hjertemuskulaturen vokser under belastningen, hvilket er en fordel i starten, men på sigt giver hjertet efter, under den vedvarende belastning. Øget modstand i arteriolerne, der trækker sig sammen for at undgå for meget blod til organerne. => Hypertrofi i arteriolerne. Muskulaturen i arteriolerne vil blive veludviklet og en respons på et hurtigt fald i BT kan derfor medføre at arteriolerne trækker sig endnu mere sammen og dermed sænker gennemblødningen.

11 Hvornår er BT for højt? Aldersbetinget middelblodtryk
= (diastole + systole)/2 Lettere forhøjet BT: 140–159/90-99 mm Hg Moderat forhøjet: / mm Hg Svært forhøjet: 180-+/110 mm Hg Mere præcis måling ved døgnmåling, da BT kan svinge meget.

12 Naturlig behandling af for højt BT
Organisk lidelse kan behandles direkte. Ikke-organisk: ændring af livsstil og kostvaner Spar på saltet… Vægttab Spar på alkohol og tobak ”Geare ned”, mindre stress Motion Saltet har en minimal effekt! Et gammelt forældet råd.

13 Medicinsk behandling af for højt BT
Vanddrivende (diuretika) -mindsker om blodvolumen og aflaster hjertet. Betablokkere Dæmper hjertets arbejde og virker afslappende på de sympatiske nervesystem. Ca-antagonister Blokerer for Ca binding i arteriolernes glatmuskulatur, afslappende. ACE-hæmmere Hæmmer omdannelsen af angiotensin I til II => ingen dannelse af aldosteron, der ellers sørger for at nyrerne kan tilbageholde den relevante mængde salt og vand. => øget dannelse af urin + evt. saltmangel. Angiotensin II receptor-blokker Hæmmer virkningen af angiotensin II, der ellers ville være karsammentrækkende på pulsårerne.

14 Lavt BT Symptomfrit lavt BT, regnes ikke for skadeligt. Ved en middelværdi på 60 mm Hg vil hjernens autoregulering af blodets gennemstrømning svigte. Dermed mangler hjernen ilt og bevidstheden kan mistes kortvarigt.

15 Årsager til kronisk lavt BT
Essentielle (ikke-organiske) ? Ukendt årsag Symptomatiske (organiske) Hormonelle lidelser (binyrebarken, skjoldbruskkirtlen) Svigtende leverfunktion Afmagring, ondartede lidelser Febersygdomme Graviditet (2. og 3. trimester)

16 Årsager til akut lavt BT
Pludseligt blodtab Uregelmæssig hjerterytme Psykisk eller fysisk stress Allergisk reaktion (anafylaktisk chok) Ændring i kroppens positur (fx rejse sig op)

17 Åreforkalkning Åreforkalkning og længerevarende forhøjet blodtryk forstærker hinanden.

18 Åreforkalkning Grundlægges formentlig allerede i års alderen. Først efter års udvikling, mærkes symptomerne. Øget risiko ved: Sukkersyge, forhøjet BT og forhøjet kolesterol.

19 Udvikling af åreforkalkning
Skade på arterievæggen (endotel) Makrofag Kolesterolaflejring Rød blodlegeme Skumcelle (makrofag) Fedtaflejring (primært oxideret LDL) Beskadigelse og derefter ændring af blodkarret, så blodets strøm bliver ændret (mere turbulent) optimerer dannelsen af blodpropper (thrombose)

20 Konsekvens af åreforkalkning
Forsnævring af blodkar kan medføre: Brystkrampe – kortvarig blodmangel til musklen Andre organer: Hjernen, nyrerne, fordøjelseskanalen, leveren, lemmerne (især benene kan være medtaget). Åreforkalkning i benene giver symptomer på vindueskiggersyge.

21 Årsager til åreforkalkning
Årsagerne er egentlig ukendt, men ens for unge og gamle. Mulige årsager kan derfor være: Sukkersyge, for højt blodtryk, cigaretrygere, højt indhold af triglycerider i blodet, for lidt motion, stress og så det at være mand.

22 Forkalkning af aorta 1 Normal aorta; de runde åbninger er afgange af arterier til bl.a. lever, tarm og nyrer. 2 Aorta med enkelte gule udfældninger af kolesterolholdigt fedt i aortas inderste lag. 3 Sent stadium af åreforkalkning med større og mere dybtgående fedtaflejringer, der flere steder er omdannet til kalkaflejringer.

23 Komplikationer Lidt af forkalkningen kan falde af og medvirke til dannelsen af en blodprop. En meget forkalket pulsåre har en svækket karvæg, hvilket kan medføre udposninger (aneurismer). Når aneurismerne springer kan det give et livstruende blodtab eller alvorligt beskadige et organ.

24 Aneurismer på pulsårer
Forekommer også i hjernen

25 Forebyggelse Effektiv forebyggelse findes ikke… Kun begrænsning af risiko…

26 Andre kredsløbslidelser
Åreforkalkning i benene Øget risiko for blodpropper. Benets pulsårer snævrer ind til ca. 1/3 før symptomer på iltmangel viser sig. Forkalkning i svulmelegemerne giver impotens.

27 Åreforkalkning i benene
Vindueskigger syge Muskelsmerter i benene grundet iltmangel. - Periodiske smerter. Hudiskæmi Hudsmerter grundet iltmangel. Dårlig sårheling, kuldefornemmelse, koldbrand. Kroniske smerter. Lindres ved at holde benet lavt. Arteriøse vs. Venøse sår Arteriøse har variabel placering + flere samtidig, mere smertefulde og dækker hele benet. Venøse er mest på den nederste 1/3 af benet.

28 Hjertets kranspulsårer
Hjertet bruger 5% af kroppens blodforsyning. Forsnævring eller tillukning kan i værste fald medføre vævsdød.

29 Hjertekrampe – iltmangel til hjertet
MÆND KVINDER Trykkende smerte, sammensnørende og brændende. Sidder bag brystbenet og stråler måske ud i venstre arm. Alternativt ud i højre arm, kæben, ryg og øverst i maven. Svedtendens, åndedrætsbesvær og angst. Svimmel, træthed. Varighed: 2 – 15 min. Smerten fortager sig ved hvil eller indtag af nitroglycerin. Stikkende smerte i bryst. Muligvis brystsmerter som mænd. Ubehag i nakke, kæbe og ryg. Mavesmerter Forpustet Ekstrem træthed Kvalme

30 Årsager til hjertekrampe
90% Forsnævring af hjertearterierne grundet forkalkning. Ved 2/3 forsnævring af arterien, kan der opstå iskæmi. ?% Kramper i hjertearterierne. Ses ofte i kombination med forkalkning. ?% Forstørret hjertemuskulatur, hjertet kræver mere ilt, forkalkning => hjertekramper ?% Medfødte forandringer i hjertearterierne. Betændelse i aortaklappen.

31 Fra Lægehåndbogen Brystsmerter Basisoplysninger Definition
Smerter af alle typer som patienten oplever lokaliseret i brystet/brysthulen Akut koronarsyndrom Omfatter akut hjerteinfarkt og ustabil angina pectoris Forekomst Brystsmerter er en meget hyppig kontaktårsag i almen praksis Fordeling af årsag til brystsmerter som kontaktsymptom i almen praksis: 50 % - Psykogene smerter og muskel-skeletsygdom 15 % - hjerte-karsygdom 15 % - sygdom i respirationsorgan 15 % - gastrointestinal sygdom Hjertelidelser udgør op til 1/2 af patienter, som indlægges på sygehus for brystsmerter

32 Forløb af hjertekrampe
Stabil hjertekrampe Smerterne ændrer ikke karakter. Kan vare i mange år. Ustabil hjertekrampe Smerterne tager til i varighed (mere end 15 min) Kan være forstadie til blodprop i hjertet Blodprop i hjertearterien Kraftige og langvarige smerter. Lindres ikke af hvile eller nitroglycerin. Mulig udvikling 1=> 2=> 3

33 Behandling Nitroglycerin Betablokkere Ca-antagonister
Udvider hjertearterierne + nedsætter blodtrykket (ingen effekt, muligvis blodprop) Betablokkere Dæmper hjertets arbejde og virker afslappende på de sympatiske nervesystem. Ca-antagonister Blokerer for Ca binding i arteriolernes glatmuskulatur, afslappende. ”By Pass”-operation Indoperation af en vene, så blodet ledes udenom forsnævringen. Ballonudvidelse En ballonform føres via en arterie i lysken, op til hjertet og ud til forsnævringen. Ballonen pustes op og presser forkalkningen udefter.

34 Film om forundersøgelse og ballonudvidelse:

35 Blodprop i hjertet Årsag: aflukning af hjertearterien. Ca tilfælde om året % dør. Den ramte hjertemuskulatur omdannes til arvæv Hyppigst i venstre hjertekammer. Giver nedsat hjertefunktion samt kan medføre hjertestop.

36 Symptomer ved blodprop i hjertet
Pludselige og vedvarende smerter i brystet, der kan stråle ud til hals, kæbe og venstre arm. Følelsen af tryk, sammensnøring af brystet. Åndenød, bevidstløshed, angst. Hvæsende vejrtrækning, vand i lungerne.

37 Komplikationer Akut: Hjertestop. Langsomt/hurtigt hjerteslag. Rytmeforstyrrelser. Efterfølgende: Hjertet kan briste samt der kan dannes blodpropper som vandrer til andet væv. Nedsat pumpeevne. Øget risiko for hjertekrampe Udvikling af ekstraslag: hjertebanken, uro i brystet. Psykiske problemer.

38

39 Behandling af hjertestop
Mekanisk Kunstig åndedræt + hjertemassage (ilt til hjernen) Stød (Genstart af hjertet) Medicinsk Ballonudvidelse, medicin mod blodpropper, smertestillende, vanddrivende, adrenalin, ilt.

40 Slagtilfælde (blodprop i hjernen)
Årsager: Vandrende blodprop (fx fra hjertet) Blodprop ”on-site”, grundet iltmangel Hjerneblødning, brist af blodkar. Enten svækket kar eller aneurisme.

41 Symptomer på slagtilfælde
Forbigående salgtilfælde og akutte har ens symptomer. Akut slagtilfælde Lammelse - med og uden tab af bevidsthed. Pupiller af forskellig størrelse Dyb, støjende vejrtrækning Kramper

42 Symptomer på slagtilfælde
Indgriben med opløsning af blodprop gøre kun indenfor få timer. Skader i fx venstre hjernehalvdel, giver symptomer i højre side af kroppen. Lammelse, diverse former Nedsat eller manglende følesans Talebesvær (impressiv eller expressiv) Neglekt af skadet kropsdel Talecentret er IKKE afhængigt af om man er højre- eller venstrehåndet.

43 Gigtfeber Bindevævssygdom, der angriber led og hjerte. Hjerteklaplidelser optræder op til år efter det akutte forløb. Symptomer Betændelse med hæmolytiske streptokokker. (Halsbetændelse eller skarlagens feber) Feber og utilpashed Springende hævelse/ømhed i større led Hjertesymptomer (høj puls, rytmeforstyrrelser, mislyd) Kronisk gigtfeber Tiltagende hjertesvækkelse pga. defekt hjerteklap. Kronisk gigtfeber påvirker mitralklappen. Den mellem venstre forkammer og hjertekammer. Giver belastning af højre hjertekammer, hvilket kan udvikle sig til højresidigt hjertesvigt.

44 Årsag til gigtfeber Bakteriel halsbetændelse
– gruppe A streptokokker Autoimmun reaktion fra halsbetændelsen. Selve gigtfeberen viser sig ca. 2-3 uger efter halsbetændelsen.

45 Behandling af gigtfeber
Akut Penicillin mod streptokokker Høje doser acetylsalicylsyre (NSAID, fx Panodil) Længerevarende penicillinbehandling. Kronisk Medicin til hjertet, evt. kunstig hjerteklap.

46 Nedsat hjertefunktion (hjerteinsufficiens)
Defineret som: En tilstand med utilstrækkelig funktion af højre hjertehalvdel, venstre hjertehalvdel eller dem begge. 2 muligheder: Sygdom eller svækkelse For stor belastning

47 Svækkelse/sygdom i hjertet
Åreforkalkning Blodprop i hjertet Infektion i hjerteklappen eller hjertemusklen Medfødt lidelse i hjerteklapperne - aorta- eller mitralklapperne.

48 For stor belastning (af hjertemusklen)
Venstre hjertekammer: Forhøjet BT, medfødt aortaforsnævring Hele hjertet: Blodmangel, for højt stofskifte, graviditet, fysisk belastning. Kompensering af ovenstående: kredsløbet fungerer, dog måske med lidt nedsat kraft.

49 Symptomer ved hjertesvigt (Inkompenseret)
Stasning – dannelse af ødemer Venstresidigt hjertesvigt: - Øget tryk i lungen kan medføre dannelse af arvæv (fibrose) Blåfarvning af huden Vejrtrækningsproblemer, især i vandret position Hoste og opspyt Træt, svimmel Akut hjertesvigt kan medføre ødem => drukner

50 Symptomer ved hjertesvigt (Inkompenseret)
Højresidigt hjertesvigt (lungehjerte): Kan opstå grundet modstand i lungerne, fx astma eller kronisk bronkitis. Opsvulmede og spændte vener, fx halsen Lavtsiddende ødemer, dejagtig konsistens. Svært svigt => leverstaser eller væske i bughulen.

51 Behandling Aflast patienten Vanddrivende midler og Beta-blokkere. ACE-hæmmere, hæmmer tilbageholdelsen af salt og vand => mere urin. Digitalis, stimulerer hjertets sammentrækningskraft. Behandling med ilt Beroligende medicin Mere oprejst lejring for at aflaste lungerne. ACE-hæmmere Hæmmer omdannelsen af angiotensin I til II => ingen dannelse af aldosteron, der ellers sørger for at nyrerne kan tilbageholde den relevante mængde salt og vand. => øget dannelse af urin + evt. saltmangel.

52 Forstyrrelser i hjerterytmen
Hjerteblok En anden gruppe celler overtager styringen af rytmen fra sinusknuden, men med lavere frekvens. Resultatet er ”kludder” i sammentrækningen samt at hjertekamrene, kan komme til at springe et slag over.

53 Forstyrrelser i hjerterytmen
Rytmeforstyrrelser Ekstra slag, ganske harmløst. Kaffe, tobak, stress. Hjerteflagren: Regelmæssig rytme, men mange slag. Hjerteflimren: uregelmæssig rytme, sitrende sammentrækninger. Rytmeforstyrrelser øger risikoen for blodprop.

54 Åreknuder Årsag: Utætte veneklapper. Selvforstærkende. Ofte arveligt.
Langvarig stående stilling. Stillestående arbejde. Graviditet. Høj mængde af progesteron.

55 Symptomer Tyngdefornemmelse, smerter, kramper, ødemer. Kosmetisk generende. Komplikationer: Hudforandringer (tynd/skør hud), blødning, venøse sår, årebetændelse (overfladisk inflammation) der kan brede sig til dybereliggende vener, hvilket kan danne blodpropper.

56 Dybere årebetændelse Årsag: venøs stase (dvs. nederste 1/3 af læggen) Immobilitet og sengeleje (tryksår) Højresidig hjertesvigt Graviditet Svulst i det lille bækken Inaktivitet

57 Symptomer på dyb årebetændelse
Smerter, øget spænding i lægmusklen Øget omkreds af benet Ømhed ved dyb palpation (tryk), både ved læg og lår. Smerter i læggen ved opadbøjning af foden. Blåfarvning og væskeophobning i området rundt om årebetændelsen.

58 Hjertet og nervøse lidelser
Symptomer: Stikkende smerter ved træthed, anfald af hyperventilation, hjertebanken. Hvor nervøsiteten kan skyldes øget sympatikus, så kan depression og sorg dæmpe sympatikus til fordel for parasympatikus. Følelserne kan påvirke så meget, at hjertearterierne bliver trukket kraftigt sammen, hvorved der opstår en stikkende smerte i hjertet (hjertesorg?).

59 Undersøgelsesmetoder
Iagttag klienten Blåfarvning, ødemer, åndedrætsbesvær Strutter venerne på halsen? Trommestikfingre Nedsat gangdistance Hvilesmerter (forsnævring i benarterier) Kuldefornemmelse, sårheling Manglende behåring eller nedsat neglevækst Kapillærrespons, tryk på neglen (lyserød rød) Er der udspilede, blodfyldte og slyngede vener ved anklen? Tynd, skør hud og sår på skinnebenet?

60 Undersøgelsesmetoder
Føle og banke på klienten Undersøgelse af pulsen. Tryk, frekvens og rytme. Banke/føle på maven Lytte til klienten (stetoskop, lunger/hjerte) Lytte til hjerte og lunger, evt. samtidig med at der mærkes for pulsen.