Samfundsøkonomi-4 Uge 12 gv 15.3.09.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
NDU Jan Jaap Rothuizen Pædagogik og etik NDU Jan Jaap Rothuizen.
Advertisements

Samfundsøkonomi 14 makro-rep.
Økonomisk styring Kapitel 14.
Samfundsvidenskab Tirsdag den 29. september 2009.
Lektion 7: Ufuldkommen konkurrence
Grundbegreb + Priselasticitet
1 Lektion 15: Finans- og pengepolitik i en åben økonomi, II 1.Økonomiske nyheder 2.Repetition (og udvidelse) 3.Dagens pensum – slides Opgave =
Lektion 14 Penge, rente og økonomisk aktivitet
Lektion 16 Økonomisk politik i en åben økonomi
Lektion 19: Inflationsteorier
Samfundsøkonomi-6 Uge 14.
Samfundsøkonomi-5 Uge 13.
Makro-2 uge 10 Skattereformen Repetition
Afløsningsopgave 2.
1 Samfundsøkonomi-7 Uge Aktuel økonomi ECB rentenedsættelse.(Formål, virkning) Dansk Nationalbanks reaktion. G20. Hvad kom der ud af topmødet?
Samfundsøkonomi 10 Uge 19 gv 4. maj 2009.
Strukturelle niveauer
Lektion 11 Pengepolitik i praksis
Lektion 12: Pengepolitik i teorien
1 Lektion 26: rep. af erhvervspolitik og afløsningsopgave 1.Økonomiske nyheder 2.Repetitionsspørgsmål i erhvervspolitik 3.Opsamling på hængepartier, I.
Økonomiske nyheder Repetitionsspørgsmål og svar Dagens pensum
1 Lektion 15: Finans- og pengepolitik i en åben økonomi, II 1.Økonomiske nyheder 2.Repetition (og udvidelse) 3.Dagens pensum – slide Opgave = makroprøve.
Lektion 20: Finans-, penge- og valutapolitik – nu med inflation
IS-kurven- Hældning og beliggenhed
Varemarkedet Blanchard kapitel 3 Del 3 Regneeksempel
Varemarkedet Blanchard kapitel 3 Del 1
Samfundsøkonomi Indhold Hvad er økonomi?
Økonomiske politikker
1 Lektion 18: Priser i en åben økonomi 1.Økonomiske nyheder 2.Repetition 3.Dagens pensum 4.Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? 5.Næste lektion 6.Tilbagemelding.
5.lektion: Økonomisk politik
Lektion 13 Om penge og nationalbankens rolle
Samfundsøkonomi Indhold Hvad er økonomi?
Lektion 10b: Indkomstdannelsesmodellen
1 Lektion 25, Repetition-3 1.Diverse 2.Stedprøven og herunder kurverepetition 3.Makroprøven, II (17-30)
1 Svar på repetitionsspørgsmål, lektion 25 1.Hvorfor spiller forventningerne en så stor rolle for den økonomiske aktivitet? Fordi fremtiden fundamentalt.
3.lektion: De økonomiske mål
1 Lektion 24, Repetition-2 0.Diverse + siden sidst + et lille spørgsmål 1.Resten af DØR + ekstraspørgsmål 2.(Stedprøven) 3.Makroprøven, II.
1.lektion:Behovspyramide og markedet
IS/LM Y Rente LM IS Modellen viser hvorledes ligevægten på henholdsvis varemarkedet og pengemarkedet kan illustreres i én model. Hvor IS og LM skærer hinanden.
3.lektion: De økonomiske mål
Svensk Økonomi – et outsider synspunkt Torben M. Andersen Aarhus Universitet.
Samfundsøkonomi 12 Uge 21.
Varemarked åben økonomi
Øvelse 4 Pengepolitik.
AD-AS fortsat.
Kapitel 1 Hvad er makroøkonomi?. Kapitel 1 Hvad er makroøkonomi?
2. Ifølge DØR 1.Hvordan går det med dansk økonomi nu og her ifølge DØR? 2.Hvad er fremtidsudsigterne for dansk økonomi? 3.Hvad skyldes de magre fremtidsudsigter?
Makro-1 uge 9 Præsentation Undervisningsform Pauser hvornår hvor mange
Økonomiske begreber Samfundsfag.
Det økonomiske kredsløb
1 Lektion 17 Finansielle markeder 1.Økonomiske nyheder 2.Repetition 3.Dagens pensum 4.Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? 5.Næste lektion 6.Tilbagemelding.
Lektion 13: ISLM – samspillet mellem finans- og pengepolitik
Løndannelsesmodel Øvelse 6. Opgave 5.4 Model: Vigtigt! I kan ikke aflevere på Sitecape Men skal i stedet for sende opgaven til mig på
Lektion 14 Finans- og pengepolitik i en åben økonomi (ikke samfund!)
AD-AS – Det mellemlange sigt
Pengemarkedet og relationen til varemarkedet
Repetitionssvar til lektion 23 1.Hvorfor er vækst per kapita et bedre mål for velstandsudviklingen end vækst i BNP? Når væksten skal fordeles, er det vigtigt,
Lektion 10b: Indkomstdannelsesmodellen
Øvelse 9 - Phillipskurven
Gennemgang af makro-prøve, II
1 2. Repetitionssvar 1.Er pengemængden konstant? Nej! I praksis vil den gerne vokse mere end væksten i økonomien. Uden at det betyder noget for inflationen.
2. Repetitionssvar 1.Hvad er monetarismens svar på den finansielle krise? Udløst af pengepolitik => pas på med lav rentepolitik Fasthold den lave inflation.
Centrale kurver Sidste år udarbejdede jeg dette slideshow
1 Lektion 22: Vækst og vækstteori. Kapitel Økonomiske nyheder 2.Repetitionsspørgsmål og svar 3.Dagens pensum 4.Opsummering af hovedpointer 5.Hvad.
Den generelle økonomiske politik, her offentlige udgifter og indtægter I 1930’erne steg det samlede offentlige udgiftstryk målt som udgifternes andel af.
1 Lektion 23, Repetition-1 Denne lektion 1.Diverse (herunder opsamling på projektforløb) 2.Opgaver/diskussionspunkter på baggrund af projektarbejdet –
Jeopardy Del 2: Makroøkonomi. BeskæftigelseInflationVækstStatens budget og velfærd Betalingsbalancen
Multiplikatoren Konference om samspil mellem samfundsfag og matematik Per Henriksen,
Studiepraktik på polit Økonomiske Principper B 23. oktober, 2015 Kamilla Holmgaard.
Hvad skaber den økonomiske udvikling?.. De økonomiske drivkræfter Det er den private sektor, der står for hovedparten af produktionen i Danmark. Ejerne.
Præsentationens transcript:

Samfundsøkonomi-4 Uge 12 gv 15.3.09

Aktuel økonomi Den økonomiske krise. Initiativer, strategier og uenigheder internationalt (som næste slide viser, er der mange ”gode” ideer til hvad der skal gøres) gv 15.3.09

gv 15.3.09 Roald Als i Politiken 15.3.

Repetition Varemarkedet Indkomstdannelsesmodellen multiplikatoren gv 15.3.09

Dræn og injektioner gv 15.3.09

Lukket økonomi uden offentlig sektor Dræn og indsprøjninger S I C I C BNP Indkomst Samlet efterspørgsel gv 15.3.09

Lukket økonomi med offentlig sektor Dræn og injektioner G T C G I S I C Samlet efterspørgsel BNP Indkomst gv 15.3.09

Repetition Pengemarkedet Udbud af penge. Hvem og hvad bestemmer udbuddet? Efterspørgsel efter penge. Hvem og hvad bestemmer efterspørgslen? En simpel model (for simpel?) gv 15.3.09

Repetition Sammenbygning af vare og pengemarkedet Den pengepolitiske transmissionsmekanisme gv 15.3.09

Øvelser fra opgavehæftet Kap 28-31 gv 15.3.09

IS-LM-modellen Vi har nu beskrevet, hvordan varemarkedet og pengemarkedet hænger sammen. Nøgleforbindelsen er renten som påvirker indkomsten og indkomsten som påvirker renten. Men ville det ikke være smart, at vi kunne vise vare- og pengemarkedet i én model? gv 15.3.09

IS-LM-modellen Formålet med denne model at at man på én gang kan se på virkningerne af pengepolitik og finanspolitik. Samtidig eller hver for sig. Udviklet af John Hicks 1937. gv 15.3.09

IS-LM-modellen Hvad er IS-kurven? Navnet IS. I= investering. S= opsparing. I=S er en identitet, dvs. en betingelse der gælder i økonomien. Se fx fig 11, s250 og tilhørende tekst. Samt s. 47f i BDØ gv 15.3.09

IS-LM-modellen Hvad fortæller IS-kurven os? IS- kurven viser forskellige mulige ligevægte på varemarkedet ved forskellige renter (r) og indkomster (Y) Og hvad vil det så lige sige? gv 15.3.09

IS-kurven r falder -> I stiger -> Y stiger. Dvs. til hver rente er der en bestemt ligevægtindkomst Y. Sammenhængen er negativ og kan udtrykkes ved IS-kurven gv 15.3.09

IS-kurven Negativ sammenhæng mellem rente og nationalindkomst. gv 15.3.09

LM-kurven Hvad er LM-kurven? L(iquidity demand)=M(oney supply) kurven Viser forskellige mulige ligevægte på pengemarkedet ved forskellige renter (r) og indkomster (Y) gv 15.3.09

LM-kurven Når Y ↑ => MD ↑ (=L) => r ↑ Når efterspørgslen efter en given pengemængde MS stiger => prisen ↑ = renten ↑ Antagelse om en konstant pengemængde (MS ligger fast i figur 4) gv 15.3.09

LM-kurven Pengemarkedet- sammenhæng mellem indkomst og rente Højere aktivitetsniveau i samfundet øger pengeefterspørgslen og presser renten op. gv 15.3.09

LM-kurven Derfor skal LM-kurven læses på følgende vis: Når Y ↑ => r ↑, fordi en højere Y vil kræve flere penge. De udbydes ikke => højere rente Dvs. læses fra x-aksen til y-aksen gv 15.3.09

LM-kurven Til hvert Y svarer en bestemt rente som giver ligevægt på pengemarkedet. LM-kurven viser alle de kombinationer, hvor der er ligevægt. gv 15.3.09

IS-LM-modellen 3. Hvad er ISLM? Tricket vi har lavet er at få vist ligevægt på varemarkedet og pengemarkedet i begge tilfælde som en sammenhæng mellem rente (r) og Indkomster (Y) Derfor kan kurverne plottes ind i samme figur Hvor IS = LM er der samtidig ligevægt på penge- og varemarkedet gv 15.3.09

IS-modellen gv 15.3.09

Anvendelse Hvad kan man bruge ISLM-systemet til? Til at diskutere, hvad der sker med skift i IS og LM hver for sig og samtidig skift i IS: finanspolitik = øger/mindsker efterspørgslen pengepolitik = hæver/sænker renten => LM-kurven flytter sig. I påvirkes og dermed Y. gv 15.3.09

Anvendelse Pengepolitik : pengemængde-ændringer => renteændringer I virkelighedens verden ændrer nationalbanken renten, hvilket påvirker likviditeten (pengemændgen) i samfundet. gv 15.3.09

Anvendelse Hvad sker der, når der føres en ekspansiv finanspolitik? Efterspørgslen øges i samfundet – i dette tilfælde ved at øge de offentlige udgifter Hvordan kan man øge de offentlige udgifter? Herved skubbes IS-kurven opad til højre => (ifølge modellen): Højere indkomst Højere rente gv 15.3.09

gv 15.3.09

Finans-og-pengepolitik i IS-LM-modellen Hvad siger ISLM om penge- og finanspolitikkens muligheder og problemer i virkeligheden? Ekspansiv finanspolitik øger efterspørgslen og dermed indkomsten. Ekspansiv pengepolitik (= lavere rente) kan få de private investeringer og dermed efterspørgslen og indkomsten til at stige. gv 15.3.09

Effekt af ekspansiv pengepolitik 7. Hvorfor stiger renten, når der føres ekspansiv finanspolitik ifølge modellen? Renteeffekten = finansiel crowding out af en del af den finanspolitiske effekt Men hvad hvis LM ikke konstant, men giver sig (er elastisk)? => Større finanspolitisk effekt. Empiri (virkeligheden): Fører en ekspansiv finanspolitik til højere renter? gv 15.3.09

gv 15.3.09