Usability ITU, forår 2008 Usability ITU Forår 2008 ’Teori 1’ 2. kursusgang, 7. februar 2008.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Fokusgruppe Hvad er en fokusgruppe?
Advertisements

Hvem er vi? Martin Dahl Karin Dam Nielsen
Fælles kompetenceudviklingsdag 25. september 2012, CABI
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
I dag er temaet Visualisering
Produktionsøkonomi Kort sigt Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
Anette Schjødt Thorsen
Kim Lyng Madsen Lau Kingo Marcussen
Læringsstile og ambitiøs it-anvendelse i undervisningen
Modul 1 - Processer.
Kan man gøre andre mennesker lykkelige?
At være magtesløs med den magtesløse
SSQ 5.6 side 1 De følgende spørgsmål drejer sig om din evne til – og oplevelse i forbindelse med – at høre og lytte i forskellige situationer. For hvert.
Uddannelse til konsulent i udeliv og -motion 6. november 2009
Hvad er oplevelser – og hvad skal vi med dem?
Møde for kontaktpersoner – Høng 10. September 2013.
JobPAS – En gennemgang PAS-koncepter og Basiskurser v. Steen Hilling, psykolog
Blu-ray Mystery Shopping Analyse 6. Maj 2010
Om feedback og tilbagemeldinger
Darum skole 4. november 2013.
Digitalisering i Praktiken Workshops den 9. februar 2007
Usability ITU Efterår 2009 ’Teori 1’
Julekalender 2010 For Herren i Huset For Fruen i Huset
SMUT PAKKE 4 VIDEN OM MOTION.
James G. March & Johan P. Olsen: Organizational Learning and the Ambiguity of the Past                    James G. March Johan P. Olsen.
Projektlederens rolle(r)
Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse
Uddannelsesparathed - hvad er det
Usability IT-Universitetet Efterår 2009 Aftenhold
Økonometri 1: Specifikation og dataproblemer1 Økonometri 1 Specifikation, og dataproblemer 4. november 2005.
Introduktion til Access (Access, del 1)
Opslagsfelter (Access, del 6). RHS – Informationsteknologi 2 Udgangspunkt Vi er ofte i den situation, at valg af en type for et felt ikke begrænser vores.
Oprettelse af tabeller (Access, del 2)
Usability ITU, Efterår 2008 Usability ITU Efterår 2008 ’Teori 1’ 2. kursusgang, 911.
SSID årskonference 2008 Gør storrummet til en succes… 23. april 2008 Ole Nielsen COWI A/S.
VISL – begrænsninger og styrker
1 Test i Word 2007 Klik her for at begynde. 2 Hvor skal du klikke for at gemme dit dokument?
1 Algoritme til at løse knude P-center problemet Algoritmen brugte set covering problemet Virker derfor kun til knude problemer Vi vil alligevel bruge.
Ældre, IT og læring. Ældre tæmmer teknologien..
Økonometri 1: Specifikation og dataproblemer1 Økonometri 1 Specifikation, og dataproblemer 7. april 2003.
Case Året er 2031 og staten er i gang med centraliseringen og nu er det blevet skolernes tur. Der skal spares penge på både lærere og undervisningsmaterialer.
Den lærende organisation
Globaliseringsredegørelsen 24.mar. 14 Figurer fra Danmark tiltrækker for få udenlandske investeringer i Sådan ligger landet
Rapporter (Access, del 5). RHS – Informationsteknologi – Udgangspunkt Vi har oprettet en database Vi har defineret en eller flere tabeller, og.
Menneske og maskine Medier og Kommunikation, F2005.
Usability ITU, Forår 2009 Usability ITU Forår 2009 ’Teori 1’ 2. kursusgang, 12. februar.
Sundhedsinformatik og evaluering Forelæsning nr.4 d ST8: Design og evaluering af brugergrænseflader, forår 2004, v/ Egil Boisen (Ph.D.-stud., HST,
Usability ITU, forår 2008 Usability ITU Forår 2008 Aftenhold 1. kursusgang, 30. januar 2008.
Virtuelle verdener og rum, forår 2002 Lisbeth: Baggrund BA i Litteraturvidenskab & Medievidenskab MA i Image Studies (University of Kent) Cand.mag i Litteraturvidenskab.
Opslagsfelter (Access, del 6). RHS – Informationsteknologi – Udgangspunkt Vi er ofte i den situation, at valg af en type for et felt ikke begrænser.
Introduktion til Access (Access, del 1). RHS – Informationsteknologi – Fra design til udvikling Vi ved nu, hvordan vi finder et design for en database,
Interaktionsformer En begrebsmæssig model kan understøttes med forskellige interaktionsformer Interaktionsformen fastlægger centrale egenskaber: Hvordan.
DIEB4.1 Kursusgang 4 Oversigt: Sidste kursusgang Opgaver Aktivitet 2: Generer design (fortsat) Design af interaktionselementer.
Mobil Usability , ITU. Spørgsmål jeg gerne vil høre: ”Det gik lidt hurtigt, kan du ikke gentage?” ”Kan du ikke snakke lidt langsommere?” ”Skruer.
Økonometri 1: Specifikation og dataproblemer1 Økonometri 1 Specifikation, og dataproblemer 9. november 2004.
Usability ITU, forår 2009 Usability IT-Universitetet Forår 2009 Usability målsætninger og mål 3. kursusgang, 19. februar 2009.
Usability ITU, efterår Informations arkitektur ITU Efterår 2007.
Usability ITU, forår Usability metoder. Usability ITU, forår 2008 Overvej undervejs ”- Hvilke metoder kunne være relevante at bruge ift. til de.
Usability ITU, efterår 2008 Usability IT-Universitetet Efterår 2008 Aftenhold 1. kursusgang, 4. september 2008.
Side Grundlæggende teoretisk statistik Hypotesetest: Test i 2 populationer.
Usability ITU, forår 2008 Usability ITU Forår 2008 ’Teori 2’ 3. kursusgang, 14. februar 2008.
Usability ITU, efterår 2008 Usability IT-Universitetet Efterår 2008 ’Teori 2’ 3. kursusgang, 18. september 2008.
Usability ITU, forår Informationsarkitektur ITU F2008.
Usability ITU, Forår 2009 Usability IT-Universitetet Forår 2009 Aftenhold 1. kursusgang, 5. februar 2009.
Usability ITU, forår : Mobile enheder + Usabilityeksamen + Gæst Julie og ”...”
Definition Kriterier Design og evaluering
Repetition: Ekspert review. ? Principper? Udfordringer? Hvornår i udviklingsprocessen? Fordele/ulemper ekspertreview i forhold til brugertest?
UNIVERSITY OF COPENHAGEN
TEMA 5 Realisering: Tilpas idéen
Præsentationens transcript:

Usability ITU, forår 2008 Usability ITU Forår 2008 ’Teori 1’ 2. kursusgang, 7. februar 2008

Usability ITU, forår 2008 Slide 2 Aftenens program Gruppedannelse Mentale modeller Normans 7 trins Action cycle Viden, hukommelse og kognition Perception og gestalter Læring = Designudfordringen? Øvelse tilbage på ITU

Usability ITU, forår 2008 Slide 3 Fra sidste gang Situationen –Specifik bruger –Specifik opgave/mål –Specifik kontekst Produktet –Forudsætninger –Vilkår Mødet mellem de to Opnå størst mulig brugbarhed igennem bestemte kriterier

Usability ITU, forår 2008 Slide 4 Modellering af den sammenstilling Designer 7 trin cyclus Mental model System model Designers model

Usability ITU, forår 2008 Slide 5 System model (Norman) System model er for kompleks at forstå Brugers handlinger stemmer ikke overens med systemets Forståelse af systemet, hjælper os ikke i brugen Forståelse i udviklingen gælder ikke forståelse af brugen. Kunsten er at er repræsentere systemets handlen, uafhængigt af hvad der reelt sker. For at komme tættere på den mentale model, må repræsentationen forenkles (og det skal forstås relativt).

Usability ITU, forår 2008 Slide 6 Afstanden mellem brugerens og systemets model Den mentale model er vores forklaring af hvordan noget bruges – det har vi behov for, når vi skal bruge noget, vi skal ”forstå” det, så vi forstår vores egen model. I det optimale system er den mentale og designerens model ens Jo tættere de er på hinanden, desto nemmere opleves det at bruge

Usability ITU, forår 2008 Slide 7 Paralleller til den mentale model Jared spool: Brugerens viden og systemets (krævede) viden Norman: Information i hovedet og i verden Alan Cooper – Strække brugerens tænkning for at forstå en maskinelogik, snarere end den anden vej. Hele tiden fokus på afstanden mellem computeren(systemet) og mennesket (brugeren)

Usability ITU, forår 2008 Slide 8 Normans Action Cycle 7 trin i en simpel model af interaktion For hver trin (især de nederste fire) kan vi spørge hvad der kræves fra systemet for at skabe et godt udgangspunkt for netop det trin. Det er de 7 spørgsmål man kan stille ud fra modellen (side 53) Gulfs: –Udførelse: Forskel mellem muligheder i system og i det brugeren vil –Evaluering: Forskel mellem feedback og det brugeren forstår der sker.

Usability ITU, forår 2008 Slide 9 Action Cycle og de 7 trin The World Goal Sequence af actions Intention to act Evaluation of perceptions Interpreting the perception Execution of the action sequence Percieving the state of the world

Usability ITU, forår 2008 Slide 10 Usability problematik Graden af hvor svært noget er, må være en kombination af brugerens forståelse/oplevelse og de forudsætninger systemet sætter for at opnå et ønskeligt resultat Derfor kræves der kendskab til vores ”perceptions- apparat”:

Usability ITU, forår 2008 Slide 11 Dynamiske størrelser Viden - information Erfaring – hukommelse Tænkning – brug af de to ovenstående Læring – at lægge til de to ovenståene De siger tilsammen noget om brugeren forudsætninger og situation De har indflydelse på brugbarheden, da de afgør udgangspunktet for interaktionen.

Usability ITU, forår 2008 Slide 12 Viden, erfaring, hukommelse (tegn linje) Pre-attentive processing (Sensory register) Korttidshukommelse 7+/-2 –Hurtig men sårbar Langtidshukommelse –Langsom men med stort potentiale

Usability ITU, forår 2008 Slide 13 Iconic memory

Usability ITU, forår 2008 Slide 14 Gestalt principper

Usability ITU, forår 2008 Slide 15 Gestalt principper Forhold mellem gestalter:

Usability ITU, forår 2008 Slide 16 Graden af tænkning involveret Sammenhæng mellem det vi ser og det vi tænker - som i Eyetracking Når noget er intuitivt, let af overskue eller forstå, så er det tæt knyttet til visuelle kvaliteter Læren: –Hvis disse processer ikke understøttes skal vi tænke mere –Hvis de gør, får vi hurtigere forståelse.

Usability ITU, forår 2008 Slide 17 Viden og tænkning Experiential cognition –Relateret til det preattentive, men erfaringsbaseret Reflective cognition –”Avanceret tænkning”

Usability ITU, forår 2008 Slide 18 Placeringen af information Information in the head and in the world –Hukommelse er viden i hovedet (STM, LTM) –Vi har ikke al viden i hovedet –Fordele og ulemper ved forskellig placering Vi kan understøtte viden i hovedet ved: –Viden i verden –Ikke at kræve stor præcision (men understøtte den) –Naturlige begrænsninger er til stede –Kulturelle rammer Viden i verden er også en påmindelse – altså en blanding af de to placeringer af viden

Usability ITU, forår 2008 Slide 19 ”Intuitivitet” – et syn på viden #1 Brugeren har den viden der kræves og kan bruge designet umiddelbart #2 Designet hjælper brugeren over springet mellem bruger og system Man kan altså øge brugerens viden eller gøre systemets krav tilgængelige

Usability ITU, forår 2008 Slide 20 Jared Spool: Det intuitive design

Usability ITU, forår 2008 Slide 21 Læring Accretion – kumulativ læring (Illeris) Tuning – assimilativ Restructurering – akkomodativ Indlæringen er afhængig af designets evne til at understøtte de forskellige læringsformer – høj usability må give lettere indlæring.

Usability ITU, forår 2008 Slide 22 Læring og erfaring Erfaring med produktet Effektivitet Genbrugs- belastning 1. succes Forudsigeligheds -kløft Tilegneligheds-kløft Ekspert- brugerniveau Systempotentialet Modificeret efter (Jordan 1998, s 16) læringskurven

Usability ITU, forår 2008 Slide 23 Perpetual Intermediate – Alan Cooper Vi er i en evig tilstand midt mellem begynder og ekspert. Vi lærer og aflærer hele tiden. Vi holder ved lige, vi lærer nyt. Der skal designes forskelligt til begynder og ekspert – og til midt mellem…

Usability ITU, forår 2008 Slide 24 Mechanical age vs information age Vi har fået nogle vaner, som sidder fast i vores softwareudvikling. Dem bør vi gøre op med. De er baseret på en overgangsfase og en tidlig forståelse. Vaner kan både være gode og dårlige. Godt med konsistens og rutiner, dårligt med fastholdelse af forkerte eller tekniske metaforer. Kalenderen er et eksempel – har han ret?

Usability ITU, forår 2008 Slide 25 Ses også i den virkelige verden:

Usability ITU, forår 2008 Aftenens øvelse

Usability ITU, forår 2008 Tak for nu Vi ses til mere usability...