Anvendelse af produktmodeller i byggebranchen

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Digital Projektplanlægning Rådgiverens erfaringer
Advertisements

Det Digitale Byggeri – nye krav og nye muligheder
Anvendelse af metadata i byggeprocessen
3D modellering på den nye bane København-Ringsted
Øvelse fra Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren - Diskuter og beskriv faserne og ’workstages’ Fase 1 – Preproduktion Forberedelse.
Projektering og styring.
Arkitektur - data.
Nye arbejdsmetoder og arkitektydelser
Fra bygning til BIM-model
IM-Strategi.
Søgeord og konverteringer En webtekst skal på samme tid skabe synlighed i søgemaskinerne og motivere brugerne til at udføre en handling, vi som afsendere.
Design – en definition Dyrehaveskolen.
Ultrakort indlæg om DBK-konceptets ide, struktur og virkemåde
Den konfigurerbare skakt Præfabrikerede skaktelementer
Cuneco – en del af bips.
Praktiske erfaringer med Byggeriets IKT specifikation
IT i byggeriet Kristian Birch Sørensen
Energiledelse Energiledelse betyder, at virksomheden gennemfører en systematisk, løbende indsats for at bruge energien bedre og derigennem øge virksomhedens.
CAD-udvalgets handleplan 2009
Implementering af it-system
Sikring af tilgængelighed er en proces!
Systemvalg Oversigt og teknikker Kapitel 2.
UDGANGSPUNKT 6. Februar Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
Digitalisering og medialisering
Samlet udbud - Hvad er det?
Tjekliste Er din myndighed klar til Digital Post? Kan din myndighed modtage og besvare digital post? Test om det virker Sørg for at teste, om myndigheden.
Hvordan måles IT og hvad kan det give?
AutoCAD Electrical hvad siger kunderne JENS PEDERSEN.
SLP 4 Samarbejde med vejleder Planlægning og styring
Medialisering og organisationsudvikling Taarnby,
Arbejdet med åbne standarder – fokus på implementeringen af B 103 Oplæg ved 3. workshop for it-governance 21. februar 2007.
IT i Byggeriet Semester Kjeld Svidt  Institut for Bygningsteknik  Aalborg Universitet.
Fra Internet til semantisk web via taksonomier AF:Hosein Askari ITST.
Ledelse af den energioptimerede byggeproces giver et stort potentiale for at sikre bedre bygninger og bedre økonomi i alle faser af bygningens levetid.
Projektbeskrivelse Der anvendes i stigende grad digitale modeller i både projekteringen, udførelsen og driften af bygninger. De digitale modeller indeholder.
07.1 Mathiassen, Munk-Madsen, Nielsen & Stage, 2001 © Funktioner Oversigt, principper og teknikker Kapitel 7.
Agenda Brug af NemHandelsregistret eOrdrer Compliance på rammeaftaler Datakvalitet i faktura Vejledning til UTS PEPPOL gateway Nordisk Forsendelsesadvis.
1 Åben standard - Interfaces  Baggrund for initiativet  Formål og drifsorganisation Bertel Industrielt Byggeri Thomsen.
UDVALG FOR BYGGEPROCESSER 19. JUNI IDEKATALOG FOR VÆRDISKABENDE BYGGEPROCES FASESKIFT UDEN VÆRDITAB TID OG ØKONOMI KOMPETENCEUDVIKLING VIDENDELING-
Effektiv adgang til data Niels Mørck, Carl Bro GIS & IT  Carl Bro GIS og IT  Problemstillingen  Nordjyllands Amts Blanketsystem  Centralisering / decentralisering.
IT i Byggeriet Semester 6 3. februar 2004 Kjeld Svidt Kjeld Svidt  Institut for Bygningsteknik  Aalborg Universitet.
ALEPH og XML. eLib Seminar 18 – 19 november 2004 ALEPH og XML Status  Print system arbejder med XML lignende mellem filer.  Færdige printfiler kan gemmes.
Byggeweb Undervisning BL7
Fremlæggelse Projektets opbygning Paper 1: Standarder
Hvordan uddanner vi de nye i branchen i de nye værktøjer?
Kjeld Svidt September 2005 Synkront net-baseret samarbejde - hands-on øvelser.
Information i udførelsesprocessen
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Byggeri og Teknik Landbrugets 3D-stalddesign Konsulent Benjamin B. Andersen og landskonsulent Niels H. Lundgaard.
Information i udførelsesprocessen
Bo Kobber Petersen, Jurachef, Slots- og Ejendomsstyrelsen DFM–konference februar 2005 OPP i virkeligheden - Hvordan går det med Rigsarkivet som OPP-projekt.
Kjeld Svidt September 2004 Synkront net-baseret samarbejde - hands-on øvelser.
IT i Byggeriet Semester 6 1. kursusgang 8. februar 2005 Kjeld Svidt Kjeld Svidt  Institut for Bygningsteknik  Aalborg Universitet.
IT i Byggeriet Semester 6 4. februar 2003 Per Christiansson Kjeld Svidt Kjeld Svidt  Institut for Bygningsteknik  Aalborg.
IT i Byggeriet Semester Undervisere: Per Christiansson og Kjeld Svidt Kjeld Svidt  Institut for Bygningsteknik  Aalborg Universitet.
BBR - Kortdage den 3. oktober 2007 Indledning. BBR - Kortdage den 3. oktober 2007 Baggrund Hvorfor Nyt BBR? 2004: Rigsrevisionen kommer med kritik af.
BYGHERRE BYGHERRERÅDGIVER TOTALRÅDGIVER Det Digitale Hospital.
Sikkerhedskonference 2012 ­Signifikansvurdering: Hvad skal man gøre - og hvad skal man ikke gøre? Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt.
Hans Kjær Direktør for Teknik & Miljø
Standardiserede tilbudslister - og tilbudslister.dk
Workshop Dansk Byggeris arbejdsmiljøkonference 16/3 2017
Synkront net-baseret samarbejde - hands-on øvelser
BYGNINGSKONTRUKTØR THE MAN ON THE MOON
Videnskabeligt projekt
Tre lags arkitektur.
ProjekteringsProcesPlanlægning
DiKon – MOLIO Konference 2017
Anvendelse af metadata i byggeprocessen
- Projekt om sygehusportører
Digital aflevering.
Netværksdage om sygehusbyggeri 17. september 2019
Præsentationens transcript:

Anvendelse af produktmodeller i byggebranchen IFC er en realitet Implementeret i langt størstedelen af de CAD-applikationer der anvendes i byggebranchen samt i mange andre typer programmer Anvendes allerede på rigtige projekter i andre lande Søren Spile Byggeriets IT A/S

Byggeriets IT A/S Ejet af Dansk Byggeri. Leverandører af IT-løsninger til ca. 4.500 fortrinsvis udførende virksomheder. Leder af afdeling for udvikling af software til produktionsstyring. Primært programmer til styring af økonomi og produktion. Byggeriets IT leverer endvidere løsninger inden for kommunikation, lønservice, dokumentstyring, kvalitetssikring, IT-infrastruktur o.m.a.

Områder hvor dataintegration er relevant Overholdelse af lovkrav Anlægsarbejder Nedrivning Brandsikring Facilities management Konstruktionsstyring Kabling og kommunikation Akustisk analyse Projektstyring Bygningsvedligehold Produktkataloger Miljøpåvirkning Konstruktioner Hver især områder hvortil der findes specialiserede edb-programmer Alle disse edb-programmer benytter i en eller anden form en edb-mæssig repræsentation af bygningsmodellen Nu vil jeg bruge ti minutter på at gennemgå hver af ovenstående punkter Definition af byggeprogram Design af konstruktioner Visualisering Værdi planlægning VVS Priskalkulation El Lys design Arkitektur Ydelses simulering Landskabsarkitektur

Udveksling Her er 4 centrale og typisk forekommende aktører i et projekt Jeg vil prøve at anvise nogle af de dataudvekslinger der forekommer - ikke nødvendigvis elektronisk

Udveksling Den udførende skal have nogle oplysninger om projektets mængder fra arkitekten for at kunne afgive sit tilbud

Udveksling Der foregår en kommunikation mellem arkitekten og bygherren om sammenkoblingen af bygherrens krav og ønsker og arkitektens løsning

Udveksling Der skal foregå en koordinering af arkitektens planer og ingeniørens projektering af konstruktioner samt el- og vvs-installationer

Udveksling Ingeniørens projektering stiller nogle krav til den løsning som entreprenøren skal levere

Udveksling Bygherren skal modtage d&v-materiale fra entreprenøren for at kunne drive og vedligeholde sit byggeri

Udveksling For at der ikke er nogle der skal føle sig snydt har jeg også lavet en udveksling her mellem ingeniøren og bygherren

Udveksling Derudover er der mange andre aktører i processen og i øvrigt også mange andre arbejdsgange der kunne være tegnet på

Udveksling I stedet kommunikerer alle op mod en fælles model, hvor data er opdateret De enkelte parters appikationer kan sagtens indeholde data, der ikke er repræsenteret i den fælles model, men de data, som er relevante for de øvrige parter kan hentes i modellen Det handler ikke om at udveksle data - det handler om at dele data Nu kommer jeg primært fra den udførende side, så derfor vil jeg fokusere på et delelement, der står de udførendes hjerter nært

Elektronisk udtagning af mængder ~ 1988: V&S BygKalk og POINT ~ 1992: AutoCalc og AutoCAD ~ 1994: TR-projekt: elektronisk udtagning af mængder ~ 1998: V&S priskalk og POINT Hvorfor bliver det aldrig til noget ? Der bliver ikke projekteret modelorienteret Der er umiddelbart ingen gevinst for dem, der skal omlægge arbejdet Ansvarsproblematikken Det er de forkerte der tæller op Der er forskel på mål og mængder Projekt hos Rasmussen & Schiøtz Optælling af elementer

Hvad gør Byggeriets IT ? BilledPrisliste. Specifikation af bygningsdele i xml-format. IFC Interface til kalkulationsprogram og BilledPrisliste. Arbejder på en model for en sammenhængende informationsstruktur. Telefoner Det vigtigste for BYG Data i klassifikationsprojektet er at skabe en IT-struktur for samarbejdet i byggebranchen. Det kræver en fælles reference for materialer, produktionsdele og bygningsdele og det kræver en model at hænge det op på. Sideløbende med det arbejder vi sammen med V&S om at udvikle bygningsdele, der kan anvendes til produktion - kobling til priskuranter og leverandørernes databaser. Endelig arbejder vi på billedprislisten, der er en slags oversætter mellem en konstruktions fysiske billede og priskuranten ved hjælp af bygningsdele.

Skitse af forløb

BilledPrisliste Aftalesystem mellem mestre og svende. Baseret på opmåling af det projekterede eller udførte arbejde. Anvender xml til specifikation af bygningsdele og geometri.

IFC-import i BilledPrislisten Med IFC opmåler BilledPrislisten selv i modellen i stedet for at modtage en liste med mængder fra de projekterende. Når BilledPrislisten bliver frigivet får samtlige tømrervirksomheder i Dansk Byggeri et værktøj, der kan læse IFC-filer.

BilledPrisliste Opbygget over bygningsdele baseret på priskuranten. Bygningsdele kan på sigt stamme fra andre dataleverandører samt producenter og videncentre. Kan generere akkordregnskaber og materialelister.

Bygningsdele Overordnede ’klumper’ der svarer til projekteringsniveauet Link mellem bygningsdele og produktionsdele etableres via xml

Beskrivelsesformat Hvis man beskriver med tekst skal beskrivelser tolkes manuelt – stor frihed og ingen automatik. Hvis man specificerer med numre skal alting være defineret af begge parter på forkant – stor automatik og ingen frihed. Med xml-beskrivelser kan man selv bestemme hvor meget man vil specificere og aftageren af data kan se hvad der er specificeret og hvad der ikke er specificeret.

Xml-bygningsdele ”GDL for beskrivelser.” Specifikationsgraden for bygningsdelene er variabel. Fagfolk kan selv oprette programmer. Dermed kan de diskutere ud fra programmets udseende. Programmøren bliver ikke flaskehals.

Forløb Regneark konverteres til xml-program Xml-program genererer xml-beskrivelse Xml-beskrivelse indlæses i BilledPrisliste BilledPrislisten omsætter beskrivelsen til prisliste positioner og materialelister

Opsummering Alle led i processen har en værdi i sig selv. Man forudsætter ikke at alle anvender samme værktøjer – det er IFC og xml-protokollen der er fælles. Elementer fra modellen og xml-beskrivelserne kan kobles til hinanden inden de indlæses i BilledPrislisten. Alle kan deltage både som leverandører og aftagere af data. Stort set alle kan definere bygningsdelene der således kan komme fra mange kilder.

Anvendelser for produktmodel Understøttelse af byggeproces Drift og vedligehold Udbedring af skader Kvalitetssikring

Fordele for branchen Sammenhængende informationsflow Mulighed for at følge en bygningsdel gennem hele processen fra idé til bortskaffelse Reducerede byggeudgifter Bedre muligheder for at køre analyser og tjek Fælles referencegrundlag i model Større valgfrihed med hensyn til valg af it-løsninger Vi kan nok forvente at CAD-markedet vil være præget af et større udbud af løsninger hvorfor man ikke længere vil have en de facto standard at basere sig på

Hvad kan byggebranchen gøre ? Bygherrerne skal stille krav om at informationerne om deres bygninger ikke må gemmes i et proprietært format Rådgiverne skal tænke i de muligheder som teknikken vil give for at kunne tilbyde nye ydelser De udførende skal være aktive i forhold til at påvirke form og indhold for informationerne i processen Det er med IFC som med al IT - hvis man blot bruger teknikken til at effektivisere de processer, som man altid har brugt, vil effektiviseringsgevinsten som regel blive spist op af udgifter til udstyr, software, uddannelse, fejl m.v.