2 traditioner i videnskabsteori forklaring - forståelse Galileisk tradition: Retninger: positivisme, logisk empirisme, analytisk fil. Personer: Platon,Galilei,Mill/Comte Russell, Hempel/Popper Forklaringsart: kausal Videnskabsart: Natur-/teknikvidenskab Vigtigste begreb: Årsag Metode: nomotetisk Aristotelisk tradition: Retninger: hermeneutik, fænomenologi Personer: Aristoteles,Schleiermacher Dilthey,Husserl Wittgenstein/Austin Gadamer/Habermas Forklaringsart: teleologisk/intentional/ semantisk Videnskabsart: Kulturvidenskab/Humaniora Vigtigste begreb: Mening Metode: idiografisk

Positivisme er karakteriseret ved: metodologisk monisme eller enhedsvidenskab matematik og naturvidenskab som metodologisk ideal prøver at opnå generaliseringer over reproducerbare/ forudsigelige (natur)fænomener videnskabelige forklaringer er nomotetiske kausalforklaringer kulturelle (meningsbestemte) fænomener kan forklares kausalt

Hermeneutik er karakteriseret ved: metodologisk pluralisme matematik/naturvidenskab er ikke forbillede for alle videnskaber prøver at indfange/forstå det individuelle/unike ved de undersøgte (kulturelle) fænomener fremgangsmåden er idiografisk (nøjagtig beskrivelse/ rekonstruktion af det undersøgtes særegne træk) og vil opnå forståelse. hermeneutiske forklaringer er teleologiske eller semantiske (meningsforklaringer, interpretationer, vurderinger).

Forklaring - forståelse deduktiv-nomologisk forklaring (af lat. deductio, afledelse, og gr. nomos, lov); en begivenhed. er forklaret, hvis det kan vises, at den er en konsekvens af en almen lov* og en række specielle omstændigheder (initialbetingelser*). En sådan f. har følgende struktur: Almen lov: Hvis der indtræder begivenheder a af typen A, b af typen B . . . og n af typen N, så vil der indtræde en begivenhed x af typen X. Initialbetingelser: Der indtræder begivenheder a af typen A, b af typen B . . . og n af typen N. Derfor: Der indtræder en begivenhed x af typen X.

Forklaring forts. statistisk forklaring: Her erstattes den almene lov i den deduktiv-nomologiske f.smodel med en statistisk lov. årsagsforklaringer: En begivenhed x kan forklares ved, at x betragtes som en virkning forårsaget af en række årsager, a, b ... n.

Forklaring forts. dispositionsforklaringer ( af eng. disposition, tilbøjelighed). En begivenhed forklares ud fra, at et eller andet har et anlæg for (en disposition til), at en begivenhed af den pågældende type kan indtræde, f.eks. når vi siger, at 'glasset gik i stykker, fordi det var skørt'. motivforklaringer: En forklaring af en persons (eventuelt et dyrs) handlinger ud fra hans motiver, formål* eller hensigter (intentioner). Det er et stridsspørgsmål, om motiv-f. kan opfattes som årsags- eller dispositions-f. .

Forklaring forts. model-forklaringer: Hvis noget anses for at være forklaret, hvis det kan indpasses i en forud antaget model af en bestemt del af virkeligheden (f.eks. en atom-model eller en model for det danske samfund i perioden 1980-2000), taler man om model-f. Den forudsatte model er således afgørende for, hvilke f., der kan accepteres.

Forklaring forts. forklaringer af meningssammenhænge: En forklaring af noget under henvisning til, at det ud fra sammenhængen er meningsfuldt. Denne forklaringsform benyttes ofte i Iitteratur- og historievidenskab, hvor man forklarer en bestemt passage i en tekst eller en historisk foreteelse ud fra den meningssammenhæng, den indgår i. Ligesom med motivforklaringer er det omstridt, om forklaringer ud fra meningssammenhænge kan erstattes af eller i det hele taget er forenelige med årsags- og dispositions-f.

Forklaring forts. forklaring/forståelse (ty. Erklärung/Verstehen) Skel indført af Dilthey. If. Dilthey benytter naturvidenskaberne sig af forklaringer, idet de på baggrund af en række spredte iagttagelser konstruerer en teori om en altomfattende, årsagsbestemt natursammenhæng. Humanvidenskaberne behøver ikke gå denne omvej, men har i kraft af, at vi forstår vort eget bevidsthedsliv og vore egne kulturfrembringelser ’indefra’, en direkte tilgang til bevidsthedslivets og kulturens sammenhænge.

Forståelse indsigt i meningen* med noget. Eksempelvis kan nævnes: F. af et tegns mening, f.eks. f. af meningen med et ord el.en skreven tekst (modsat den blotte sansning af en lyd el. af klatter på papir). = forståelse af tegns, symbolers mening (epistemisk, semantisk mening)

Forståelse forts. 2. F. af formålet med en handling* og derved meningen bag den (modsat sansningen af en blot fysisk bevægelse). = forståelse af en handlingsmening (intention) 3. F. af meningen med en social institution (modsat den blotte iagttagelse af fysiske bygninger og mennesker i bevægelse). = forståelse af kulturel mening (værdi)

Kausal forklaring (Hempel: covering law model)   Årsag Hændelse Tilstand Handling E1,… ,En Virkning Hændelse Tilstand Handling E Lov(e) L1, …, Ln

Kausalforklaring forts. E er en eller anden hændelse eller tilstand eller handling som (vi ved) har fundet sted ved en bestemt lejlighed (et bestemt sted, en bestemt tid). Vi vil gerne vide hvorfor E fandt sted. Svaret er (vi har gennem en undersøgelse fundet ud af ) at E fandt sted fordi én eller flere andre hændelser/tilstande/handlinger E1, E2, …, En har fundet sted OG at der findes (en) lov(e) der bevirker at hver gang E1, …, En finder sted så finder E sted.   E = det der skal forklares (explanandum) E1, …, En = det der forklarer E (explanans) i forbindelse med L1, …, Ln = covering laws (“dækkende” love)

covering law Da forklaringen består i, at man viser, at en række begivenheder a, b . . . n er knyttet sammen med en anden begivenhed x, idet forbindelsesleddet er en lov, der ’dækker’ (eng. ’covers’) begivenheder af den pågældende type, taler man også om ”The covering law model for forklaringer”. Endelig tales der om Hempel-Oppenheim- eller Hempel-Poppermodellen for forklaring efter teoriens moderne fortalere.

Kausalforklaring eksempel Hændelse (E) [Data]: Et glas (T) falder fra bordkanten til gulvet. Problemstilling: Hvorfor faldt glasset ned? Initialbetingelser: Anna gjorde en armbevægelse og skubbede glasset ud over bordkanten. Dækkende lov: Jorden tiltrækker (tyngdekraft) alle genstande der har en masse og befinder sig uden understøttelse indenfor jordens tyngdefelt. Forklaring: Glasset faldt til gulvet fordi det havde mistet understøttelsen og befandt sig indenfor jordens tyngdefelt.

Lovforklaring - meningsforklaring G.H. von Wright (1971, 23; jf. Kompendium) sætter spørgsmålstegn ved om den deduktiv-nomologiske forklaringsmodel (covering-law-model) også er anvendelig på meningssammenhænge – fx på handlinger. En mulig lovforklaring for handlinger er: handlinger bliver igangsat af motiver motiver hænger sammen med aktørens dispositioner dispositioner er lovene som forbinder motiver med handlinger

Disposition definition (begrebsforklaring) ”… i psykologi betegnelse for modtagelighed, tilbøjelighed, anlæg, adfærds- eller reaktionsmønster, … ” Udenfor psykologi: ”Anlæg eller tilbøjelighed. F.eks. er koppens skørhed en disposition hos koppen til at gå i stykker, hvis den støder imod et eller andet hårdt materiale.” (Lübcke 1996, 92)

Lovforklaring – meningsforklaring viljefrihed Forklarer man handlinger vha. lovmæssig med dem forbundne motiver så benægter man viljefrihed. Dvs. vi gør hvad vi er (på grund af vores dispositioner) er nødt (tilbøjelig) til at gøre. Det kalder man en deterministisk opfattelse. Den siger at ”enhver begivenhed er årsagsbestemt på en sådan måde, at den indtræder som det uundgåelige udfald af forudgående betingelser” (Lübcke 1996, 87). En konsekvens af denne opfattelse er at vi ikke selv kan vælge mellem forskellige handlingsmuligheder og beslutte os for den der forekommer os som den mest ønskelige.

Fri vilje - meningsfrihed Argument mod determinisme eller kausalforklaring af meningssammenhænge: Hvis vi ikke kan vælge mellem forskellige handlingsmuligheder, kan vi ikke tage fejl og af den grund heller ikke give det vi gør og oplever, mening. Mening forudsætter at vi kan vælge mellem forskellige meningsmuligheder og tage fejl ved at vælge den forkerte. At give en oplevelse eller aktivitet mening er at modellere en mulig virkelighed (situation/begivenhed eller handlingsforløb).

Mening - intentionalitet En opfattelse der undgår problemerne med kausalforklaringsmodellen forklarer mening på grundlag af begrebet intentionalitet. Det kan her forstås sådan (jf. def. intentionalitet) at et subjekt ”retter” eller forbinder sine oplevelser med noget (et objekt eller handlingsmål). Man kan også sige det sådan: intentionalitet har at gøre med hvordan vores oplevelser (sansninger) hænger sammen med den verden/virkelighed vi oplever. Mening er en sammenhæng mellem logik (tænkning, modellering) og erfaring (oplevelse, sansning).

teoretisk logik – praktisk logik Logik modellerer ikke kun mulige verdener (teoretisk) logik, men også mulige handlingsforløb (historier, praktisk logik). Nogle mener praktisk logik er den mest grundlæggende mhp. en forklaring af meningssammenhænge.

Meningsforklaring praktisk syllogisme Præmis Ønske, hensigt 2. Præmis Middel, instrument, værktøj Konklusion handling

Praktisk syllogisme forklaring En praktisk syllogisme forklarer von Wright således:   “…the main idea here is the following: The starting point or major premise of the syllogism mentions some wanted thing or end of action; the minor premise relates some action to this thing, roughly as a means to the end; the conclusion, finally, consists in use of this means to secure that end. Thus, as in a theoretical inference the affirmation of the premises leads of necessity to the affirmation of the conclusion, in a practical inference assent to the premises entails action in accordance with them.” (von Wright, 27)

Praktisk syllogisme eksempel 1. Præmis Jeg vil gerne have frisk luft i værelset 2. Præmis Hvis jeg vil have frisk luft, må jeg åbne vinduet Konklusion Jeg åbner vinduet.

Praktisk syllogisme - meningsforklaring Data: En person A (aktør, handlende) åbner et vindue (i et bestemt værelse og på et bestemt tidspunkt: situation). Problemstilling: (Jeg vil gerne forstå:) Hvorfor åbnede A vinduet? Forklaring: A åbnede vinduet fordi han/hun ville gerne have (intention: målet han/hun vil opnå) frisk luft.