Samfundsøkonomi 11 Uge 20. Mål og midler Modstrid mellem målsætninger Løsning kan være kombination af forskellige politikker.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Produktionsfunktion Kort sigt Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
Advertisements

Tekstslide med bullets Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem de forskellige niveauer DANMARK I GLOBAL KONKURRENCE Fakta og myter om produktiviteten.
Vækstacceleration: Hvor meget, Hvordan og Hvorfra? Carl-Johan Dalgaard Mini seminar om produktivitet og vækst Økonomi – og Erhvervsministeriet
16-64 årige på arbejdsmarkedet
Oplæg til BRK: Udligningsreform og overvejelser vedr. anvendelser af CRT’s data og modeller Bjarne Madsen.
Vækstacceleration: Hvor meget, Hvorfra og Hvordan? Carl-Johan Dalgaard Vækst, Produktivitet og konkurrenceevne CEPOS konference
Udviklingsøkonomi Finn Tarp Økonomisk Institut Københavns Universitet Introduktion til BA-opgaven 5. september 2007.
Samfundsøkonomi 14 makro-rep.
Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering
Uddannelse og vækst Carl-Johan Dalgaard Seminar om uddannelse i beskæftigelsesindsatsen 2. November 2009.
Uddannelse, beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard Beskæftigelsesrådet
Derek Beach, PhD Associate Professor Department of Political Science
Firms, workers, and the Geographic Concentration of Economic Activity Af G. H. Hanson (i) The Oxford Handbook of Economic Geography s
Hvorfor økonomisk krise i Europa? og hvordan kommer vi videre? Jesper Jespersen, Roskilde Universitet, tirsdag, den 10. september 2013.
En dansk vækstsucces (jf. Peder J. Pedersens Tabel 17.2 fra første time) Både landbrug og byerhverv viste høje vækstrater fra 1880, jf. næste.
Oplæg af Mads Lundby Hansen Cheføkonom CEPOS. Regeringens globaliseringsstrategi: Danmark skal være et førende vidensamfund Men hvordan er det med incitamentet.
Infrastruktur som en vækstdriver for Danmark Københavns Lufthavne 9. marts 2011 Kan transportinfrastruktur skabe vækst? Niels Buus Kristensen 1.
Samfundsøkonomi-5 Uge 13.
Makro-2 uge 10 Skattereformen Repetition
Afløsningsopgave 2.
1 Samfundsøkonomi-7 Uge Aktuel økonomi ECB rentenedsættelse.(Formål, virkning) Dansk Nationalbanks reaktion. G20. Hvad kom der ud af topmødet?
Samfundsøkonomi 10 Uge 19 gv 4. maj 2009.
Samfundsøkonomi 13 Uge 22.
Danmarks relative produktivitetsudvikling
Kristiske faktorer og forudsætninger for vækst - Hvad betyder uddannelse? Carl-Johan Dalgaard Dansk Arbejdsgiverforening Beskæftigelsespolitisk konference.
Varemarkedet Blanchard kapitel 3 Del 3 Regneeksempel
Varemarkedet Blanchard kapitel 3 Del 1
Er Malthus tilbage? - er grænsen for vækst nået? Carl-Johan Dalgaard CEPOS
U-landsbistand og Vækst - Hvad véd vi egentlig? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet.
Udliciteringskonference Den offentlige sektors udfordringer – udliciteringer er en del af løsningen Mads Lundby Hansen Cheføkonom CEPOS.
1 Lektion 18: Priser i en åben økonomi 1.Økonomiske nyheder 2.Repetition 3.Dagens pensum 4.Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? 5.Næste lektion 6.Tilbagemelding.
Infrastruktur, erhverv og vækst i hovedstadsregionen Den Sorte Diamant 23. maj 2011 Investeringer i infrastruktur i Hovedstadsregionen og Øresundsregionen.
Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering Anæstesiologisk Afdeling Flere ledere
11. december 2014 Workshop D Motivation og barrierer for virksomhedernes brug af VEU - bidrag til analysegrundlaget for Trepartsudvalgets arbejde udarbejdet.
Samfundsøkonomi Indhold Hvad er økonomi?
1 Lektion 25, Repetition-3 1.Diverse 2.Stedprøven og herunder kurverepetition 3.Makroprøven, II (17-30)
1 Svar på repetitionsspørgsmål, lektion 25 1.Hvorfor spiller forventningerne en så stor rolle for den økonomiske aktivitet? Fordi fremtiden fundamentalt.
Økonomisk Geografi Globale strømme. Overordnet spørgsmål Hvilke hovedsammenhænge og -forskelle er der mellem de tre økonomiske strømme i verden (FDI,
IS/LM Y Rente LM IS Modellen viser hvorledes ligevægten på henholdsvis varemarkedet og pengemarkedet kan illustreres i én model. Hvor IS og LM skærer hinanden.
Samfundsøkonomi 12 Uge 21.
Flere vækstiværksættere i Danmark Oplæg på rådgiverkonference den 20. november 2008 V/ Lars Nørby Johansen Formand for Danmarks Vækstråd.
AD-AS fortsat.
Grunde til at jeg elsker dig
Dansk økonomisk politik under et nyt internationalt regime efter 1973
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Langtidsprognoser for landbrugsvarer Cheføkonom Torben Wiborg Afdeling for Virksomhedsledelse.
Økonomiske begreber Samfundsfag.
Det økonomiske kredsløb
Fundamentale datastrukturer
Lektion 13: ISLM – samspillet mellem finans- og pengepolitik
Social kapital som internationalt konkurrenceparameter – den danske model på virksomhedsplan FAOS-seminar 19. maj 2008 FAOS Sociologisk Institut Københavns.
5 Rikke, Maiken, Mette, Christina, Cecilie og Mia Den fattige verden.
Løndannelsesmodel Øvelse 6. Opgave 5.4 Model: Vigtigt! I kan ikke aflevere på Sitecape Men skal i stedet for sende opgaven til mig på
AD-AS – Det mellemlange sigt
10.mar. 15 Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri.
1 Fundamentale datastrukturer. 2 Definitioner: abstrakt datatype, datastruktur Elementære datastrukturer og abstrakte datatyper : arrays, stakke, køer,
Økonometri 1: Specifikation og dataproblemer1 Økonometri 1 Specifikation, og dataproblemer 9. november 2004.
Real - økonomi Økonomisk udgangspunkt : Produktion :Ingen Arbejdsløshed :Alle Levestandard :Mangler Gæld / Formue :Ingen.
Repetitionssvar til lektion 23 1.Hvorfor er vækst per kapita et bedre mål for velstandsudviklingen end vækst i BNP? Når væksten skal fordeles, er det vigtigt,
Økonomisk politik under højvækstperioden Baggrund i en vesteuropæisk højvækstperiode The golden Age of European Growth Der igen byggede.
Samfundsøkonomi-4 Uge 12 gv
Lektion 10b: Indkomstdannelsesmodellen
Gennemgang af makro-prøve, II
1 Lektion 22: Vækst og vækstteori. Kapitel Økonomiske nyheder 2.Repetitionsspørgsmål og svar 3.Dagens pensum 4.Opsummering af hovedpointer 5.Hvad.
Jan Christiansen SOSUFYN
Jeopardy Del 2: Makroøkonomi. BeskæftigelseInflationVækstStatens budget og velfærd Betalingsbalancen
Studiepraktik på polit Økonomiske Principper B 23. oktober, 2015 Kamilla Holmgaard.
Finanskrise og arbejdsmarked Torben M. Andersen Institut for Økonomi.
Hvad skaber den økonomiske udvikling?.. De økonomiske drivkræfter Det er den private sektor, der står for hovedparten af produktionen i Danmark. Ejerne.
Makroøkonomi i 40 år! Jesper Jespersen Fredag, den 11. februar 2011.
Hvad skal hovedstaden leve af? VP Jørn Henrik Levy Rasmussen
Præsentationens transcript:

Samfundsøkonomi 11 Uge 20

Mål og midler Modstrid mellem målsætninger Løsning kan være kombination af forskellige politikker

Kombination af finanspolitik og konkurreneevnepolitik kan være løsningen

Målkonflikter - ADAS

Vækst og udvikling Hvad bestemmer output (BNP) på lang sigt? indkomstdannelsesmodellen og IS/LM- modellen behandler det korte sigt AD/AS modellen behandler det mellemlange sigt Vi vil nu se på, hvad der er afgørende for output på lang sigt

Vækst- definitioner 1.Hvad er vækst? (p ) - Stabil stigning i output over tid –Vækst: ((BNP1-BNP0)/BNP0) x 100% –’Vækst’ ifølge bog: (BNP1/Bf1)- (BNP0/Bf0) /(BNP0/Bf0) x 100 %’ –Et velstandsmål = bliver der mere produktion per menneske = 1,9 % for dk –Produktivitet – der divideres i stedet med L = antal beskæftigede

Danmark ikke unik- parallel udvikling i andre lande, fx USA

Hvorfor er vækstens størrelse vigtig? –Angiver udviklingen i forbrugsmuligheder –Vækst per capita positivt korreleret med (p. 383): Levetid Børnedødelighed Analfabetisme

3.Hvad driver [skaber/øger] væksten? (p. 386). Arbejdskraft, L Kapital, K Uddannelse, e Teknologi, t Institutionelle faktorer, i

Større output med samme mængde arbejdskraft

Større output med samme mængde kapital

Større output med samme mængde kapital (og arbejdskraft)

Hvorfor er teknisk fremskridt/teknologisk udvikling afgørende for den langsigtede vækst og hvad bestemmer den? Fordi de løbende/permanent øger produktiviteten = gør arbejdskraften stadigt mere effektiv Tekniske fremskridt bestemmes ifølge bogen af grundforskning og anvendt forskning (p. 338 – meget snævert).

Vækst på verdensplan- de faktiske tal Store forskelle mellem grupper af lande Konvergens – divergens? Nogle mønstre Relevant at se på grupper af lande. Rige lande, vækstlande, ulande.

20 Levestandard : Faktor 3.1 for USA, faktor 10.2 for Japan Vækstraten : Før 1973 – levestandard fordobles på 16 år; Efter 1973 – levestandarden fordobles på 35 år. Konvergens : Frankrig og Japan er kommet op i niveau. Er dette generelt? Tabel 10.1: Udviklngen i output Table 10-1 The Evolution of Output per Capita in Four Rich Countries Since 1950 Annual Growth Rate Output per Capita (%) Real Output per Capita (1996 dollars) /1950 France ,51922, Japan ,41724, United Kingdom ,64122, United States ,60133, Average ,54425,6343.9

21 Figur 10.2 – Konvergens OECD Lande med lavt GDP-niveau i udgangspunket (x-aksen) har typisk højere vækst (y-aksen) Men dette er de riges klub, OECD…

22 Ingen umiddelbar sammenhæng mellem vækst og niveau for 99 lande Figur 10.3 – Konvergens - Verden 22

23 Dele af Asien konvergerer mod OECD niveau, mens Afrika ikke viser tegn på konvergens. Figur Konvergens Fire Tigers: Singapore, Taiwan, Hong Kong og Sydkorea 23

Konklusioner på disse data? Bl.a. :Institutioner er vigtige.

Hvad er institutionelle forhold? –Pålidelige myndigheder (lav korruption, velfungerende offentlig sektor, skatteinddrivelse fungerer) –Velfungerende retsvæsen –Beskyttelse af ophavsrettigheder –Forenkling af virksomhedsregler –Etableringsmuligheder –Velfungerende finansielt marked –(Normer mellem/i virksomheder, på arbejdsmarkedet)

Hvad “laver” det institutionelle system? -Det reducerer usikkerhed og skaber information. -Det skaber incitamenter. -Det regulerer samarbejde og konflikter. -Det kanaliserer resurser.

27 Økonomer er enige om, at manglen på institutioner er årsagen til mange landes manglende vækst og velstand Institutioner er de systemer, som beskytter den økonomiske udvikling Privat ejendomsret, intellektuel ejendomsret, korruptionsbekæmpelse og lignende Tilstedeværelsen af disse institutioner har stor betydning for specielt udviklingen og adoptionen af teknologiske fremskridt Institutioner og vækst 27

28 Stærk sammenhæng mellem institutioner og GDP per capita Ekspropriation/Ejendomsret

29 AS-AD som udgangspunkt Husk den basale struktur i AS-AD modellen : Output er bestemt af samtidig ligevægt på arbejdsmarkedet, pengemarkedet og varemarkedet Aggregeret udbud (AS) giver prisniveauet for et givet outputniveau Aggregeret efterspørgsel (AD) giver outputniveauet for et givet prisniveau 29

30 Figur AS-AD med produktivitet 30 AS-kurven Stigning i output giver stigning i pris AD-kurven Stiging i pris giver fald i output A er et givet produktivitetsniveau

31 Figur Øget produktivitet på kort sigt Effekter af stigende produktivitet? Antag at produktiviteten stiger.AS forskydes nedad, da omkostningerne pr. enhed falder Men hvad med AD-kurven? Teknologisk fremskridt giver optimisme, konkurrencevneforbdring giver export (AD-kurven forskydes til højre)Effektiviseringer giver frygt og pessimisme (AD-kurven forskydes til venstre) Kan empirien hjælpe os? 31

32 Figur Sammenhængen mellem Y og A Tæt sammenhæng mellem vækst i output (BNP) og vækst i produktivitet 32

33 Teknologi og arbejdsløshed Findes der teknologisk arbejdsløshed, hvor maskiner overtager arbejdet? Begrebet stammer fra depressionen i 1930‘erne og fik et comeback i DK i 1970‘erne og 1980‘erne Forskellige typer af teknologisk udvikling. Procesinnovationer og produktinnovationer. 33

34 Empirisk set Det er ikke meget i teorien eller empirien, som peger på, at høj produktivitetsvækst giver høj arbejdsløshed (teknologisk arbejdsløshed) På kort sigt synes der ikke at være en direkte systematisk sammenhæng På mellemlang sigt er der snarere den modsatte sammenhæng: Højere produktivitet giver en lavere arbejdsløshed 34

35 Figur Empirisk set Ti års gennemsnit af produktivitet og arbejdsløshed: Ikke den store sammenhæng - Højere produktivitetsvækst giver lavere arbejdsløshed 35

Innovationssystemer Nationale innovationssystemer Bredere forståelse af, hvad der skal til, for at at land er konkurrencedygtig på lang sigt.

Innovationssystemer

Viden Hvor ”lokaliseret” er viden? Hvis den er relativt lokaliseret, bliver viden en vigtig produktionsfaktor. Hvis der er en sammenhæng mellem uddannelse og viden, bliver uddannelse vigtig for et lands konkurrencevne.

Opsummering På lang sigt er den teknologiske udvikling afgørende for væksten For u-lande vil tilvækst i beskæftigede og kapitalapparat også være vigtig Konvergens mellem rige lande Divergens mellem rige og fattige lande Institutionelle forhold er vigtige for vækst Nationale innovationssystemer et centralt begreb Viden som vigtig produktionsfaktor