Lektion 16 Valutamarkedet Økonomiske nyheder - om valutamarkedet Repetition, I. Kort tilbagemelding på makroprøve Dagens pensum: Valutamarkedet Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? Næste lektion Repetition, II. Reformulerede repetitionsspørgsmål

1. Økonomiske nyheder – om valutamarkedet Største eurofald i to uger. ’ er det udsigten til svage europæiske fremstillingstal, der sætter sig i euroen’…. ’ Økonomerne indregner en større og større sandsynlighed for, at Den Europæiske Centralbank er klar til at sænke renten yderligere fra det nuværende niveau for at tvinge økonomien i gang.’ Hvad kan ’fremstillingstal’ have at gøre med svækkelsen af euroen?

1. Økonomiske nyheder 2. ’Godt hjulpet af en svækket yenkurs trak bilproducenten Honda og andre eksportvirksomheder Nikkei for første gang siden 11. november op over de psykologisk vigtige 9000 point.’ Hvad er sammenhængen mellem en svagere yen-kurs og stigende aktiekurser?

1. Økonomiske nyheder 3. "Det er en voldsom svækkelse pundet har været ude for i år. Der er dog ingen tvivl om, at lige i øjeblikket er det godt for de britiske eksportvirksomheder, der har nemmere ved at sælge varer i udlandet. Men på sigt kan den svækkede valuta give problemer med for høj inflation for briterne," …’For at dæmme op for krisen har den britiske nationalbank Bank of England sænket renten voldsomt - den er nu på to procent.’ 1. Hvorfor er svækkelsen af pundet positiv? 2. Hvorfor giver det problemer med inflation?

1. Økonomiske nyheder 4. ’12 devalueringer på syv uger har sendt den russiske rubel ned i det laveste niveau over for euro siden den europæiske møntfods indførsel i 1999’ ’ Rublen faldt efter dagens devaluering fra den russiske regering 2,5 pct. i handlen i Moskva til 41,6870 rubler for en euro’ 1. Hvad er en devaluering? 2. Hvad er den normale politik overfor euro?

2. Repetition – tilbagemelding Væsentligste tilbagemeldinger er: De nye repetitionsspørgsmål Håndskrevet på jeres ark Mit svar på hjemmesiden (følger senere)

2. Repetition - tilbagemelding Et par generelle kommentarer: Spring ikke over – prøv et eller andet => I (og jeg!) lærer mere… (plus ellers -3) Flere ord – økonomi ikke matematik (og ofte mere end et svar – eller tvetydige svar) Vis I har forstået det, I skriver

3. Dagens pensum 1. Hvad er valuta og valutakurs? Penge skifter navn til ’valuta’, når forskellige landes penge udveksles med hinanden Import og eksport (og andre transaktioner) sker i valutaer Vareudvekslingen fører til strømme af valuta ind i landet (efterspørgsel efter valuta) og ud af landet (udbud)

3. Dagens pensum Når varer byttes, udveksles valuta med hinanden ’Valutakursen’ er 100 styk ’valuta’ målt i den indenlandske valuta (eksempel)

3. Dagens pensum 2. Hvad bestemmer på kort sigt kursen på euro ift. dollar? Det gør det relative forhold mellem udbud og efterspørgsel efter dollar og euro på globalt plan.

3. Dagens pensum 3. Hvad bestemmer udbud og efterspørgsel efter valuta? Først og fremmest (finansielle) kapitalbevægelser og først i anden række import og eksport (kapitalbevægelserne er langt større end import- og eksporten). Det forklarer citatet p. 322: ’En stor del af bevægelserne i de aktuelle valutakurser kan tilskrives kapitalbevægelserne….’

3. Dagens pensum Generelt placerer finansiel kapital sig der, hvor det bedst kan betale sig Det bestemmes bl.a. af den korte og lange rente i landene, men også af forventningerne til den fremtidige valutakurs (322) En del af kapitalbevægelserne sker for at spekulere i valutakurserne – ved at købe sælge værdipapirer

3. Dagens pensum Valuta Købspris Salgspris EUR (Euro) 758,49 735,99 USD (USA) 552,28 527,28 GBP (England) 798,22 760,22 SEK (Sverige) 69,96 65,71 NOK (Norge) 78,09 73,84

3. Dagens pensum Hvis købs- og salgskurs er der tale om? (Dvs. forklar tabellen). Hvorfor er der forskel på købs- og salgskurs? Tegn en graf for euroens kurs i kroner og plot købs- og salgskursen ind. Flytter de to kurser sig op eller ned i grafen, hvis DK opgiver fastkurspolitikken? (Og hvad afhænger det af?)

3. Dagens pensum 4. Hvordan kan valutamarkedet illustreres grafisk? Den centrale figur i kapitlet er figur 6 Hvordan skal den læses? Som et tomatmarked I ligevægt har udbud og efterspørgsel skabt en ligevægtspris Hvis markedet finder, at den pris er for lav => man vil af med sine kroner og have dollar i stedet =>øget efterspørgsel efter dollar => prisen på dollar (målt i kroner) op

3. Dagens pensum

3. Dagens pensum Skift i efterspørgsel og udbud sker som på et marked med fuldkommen konkurrence Hvad sigter bogen til, når den siger, at valutamarkedet næsten er et fuldkomment marked? (Her skal I tænke på de grundlæggende antagelser).

3. Dagens pensum 5. Hvad er en fast og en flydende valutakurs? DKK politisk bestemt centralkurs på 746,038 kr for 100 euro. Handelsprisen kan svinge en smule fra dag til dag Den faste kurs kan i princippet justeres ved at ændre centralkurs (skete jævnligt fra 1978-87) Euro’ens kurs er flydende overfor dollar – dvs. alene bestemt af udbud og efterspørgsel ift. dollar. Se valutasystemer som et kontinuum.

3. Dagens pensum 6. Hvordan kan en flydende og en fast valutakurs illustreres grafisk? Figur 6 illustrerer en flydende valutakurs Men hvis vi indlægger et udsvingsbånd, så får vi en såkaldt ’fast’ valutakurs

3. Dagens pensum 7. Hvad bestemmer kursen på danske kroner ift. euro? ’Markedet’ accepterer for det meste centralkursen Udsvingsmargin på 2,25 % (mellem 729,252 og 762,824). Udnyttes normalt slet ikke Snæver nok til at gøre det interessant for spekulante at ’teste’ kursen

3. Dagens pensum 8. Hvorfor lige den centralkurs? Og den udsvingsmargin?

3. Dagens pensum 9. Hvad bestemmer valutakursudsving på kort, mellemlang og lang sigt – ifølge teorien? (315) Kort sigt – spekulation Mellemlang sigt – økonomisk politik Lang sigt – inflationsudvikling, produktivitet, vækst, investeringsudvikling og ændringer i samfundets formue

3. Dagens pensum 10. Hvordan fører man fastkurspolitik? (På helt kort sigt) Hvis der er for stor efterspørgsel efter euro ift. kroner => styrkes euro Kan neutraliseres ved at NB øger udbuddet af euro ift. kroner (bytter euro for kroner) Det kan illustreres grafisk med udgangspunkt i fig 6 (Hvis euro i stedet for dollar)

3. Dagens pensum 11. Hvad betyder appreciering, depreciering, devaluering og reevaluering? Apprecieres og revalueres betyder, at kronen styrkes ift. euro (at euro falder i pris målt i kroner (fra 7,46 til 7,40 Dkr)) og omvendt. Appreciere/depreciere sker via markedskræfterne Re/devaluering er en politisk annonceret beslutning om at sænke en aftalt kurs – som centralkursen Dvs. devaluering eksisterer kun i fastkurssystemer.

3. Dagens pensum 12. Hvordan virker en devaluering? (Kapitel 33) Hvis vi antager ledig kapacitet: På kort sigt bliver import dyrere, og det er muligt at sænke eksportpriserne. Alt andet lige vil det på kort sigt øge væksten og beskæftigelsen og forbedre betalingsbalancen. (På lidt længere sigt et vist inflationært pres. Følgepolitikker?) Devaluering i den nuværende situation?

3. Dagens pensum ’en devaluering normalt ikke har varige effekter og på langt sigt vil udmønte sig i højere priser i Danmark. Dermed smuldrer den initiale forbedring af konkurrenceevnen, der følger af en devaluering, med mindre udgangspunktet var en åbenlys uligevægt’ (p. 118, NB, min fremhævelse). Lærebøger normalt imod devalueringer (tisse i bukserne metaforen).

4. Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? Hvad er forskellen mellem fastkurs og flydende kurser? Hvad bestemmer valutakurserne på kort sigt, mellemlang sigt og lang sigt? Hvordan virker en devaluering?

5. Næste lektion Kapitel 34 Det centrale i det kapitel er at forstå, hvordan de fri kapitalbevægelser kan ’teste’ en fastkurspolitik, og hvordan pengepolitikken ’ser ud’ under henh. faste og flydende valutakurser.