Www.regionmidtjylland.dk Forudsætninger og grundantagelser Opsamling fra Caféseminar om akutplan 290807.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvad er behovene i Danmark?
Advertisements

Det tværsektorielle samarbejde
Uddannelsesseminar 25.August 2008 Horesta – 3f DK 1 De lokale uddannelsesudvalgs arbejdsopgaver og kompetencer Bruno Clematide.
”Nu skal I få kreative ideer – som I kan og vil gøre noget ved”
Funktioner Grundbegreber.
Langvarigt sygefravær
Du skal vide nogen om blodtrykket, fordi det fortæller noget om hvordan dit hjerte har det. HUSK - at hjertet ikke er til at undvære ligesom bilen.
Strukturændringer og den lægelige videreuddannelse i Region Midtjylland Direktør Ole Thomsen PLK-temamøde, den 29. marts 2011.
1 Alder år 55 % år 24 % år 17 % Hvor længe på VUC? 1 år 93%
Perspektiv på den faglige indsats blandt borgere med Diabetes Type 2 - et bidrag til udvikling af kronikerprogram for diabetes.
Visitation på baggrund af Vital Telemedicin
Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering
29 ”postkort” Bemærkninger fra medarbejder-caféseminar om høringssvar til Akutplanen, Viborg, 29. august 2007.
Sygepleje som profession
Hjemmebehandling af medicinske patienter
Sygeplejerskeuddannelsen
Kan omsorg accelereres?
Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse
Efteruddannelsesindsatsen 2007 Analyse Danmarks undersøgelse januar 2008 Oplæg på Kompetencerådets møde den v./ Merete.
Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Fælles Akut Modtagelse
Præhospital beredskab
FS Sasmo Temadag for operations- og ambulatoriesygeplejersker Tirsdag den 27 Maj 2014 Uddannelseskonsulent Annette Kolding Rørvik, Center for HR, Region.
Helle Ulrichsen Screening i et organisatorisk perspektiv Hvad er konsekvenserne af indførelse af screeningsprogrammer?
Sundhedsstyrelsens akutrapport og de akutte skader
Anni Skou Jens Oluf Pedersen Akut Medicinsk Modtageafsnit A4 Medicinsk afdeling M1.
Opsamling og afrunding på konferencen “Den gode genoptræning” Landstingssalen, 22. september 2008 NB: Pga manglende tid blev hele oplægget ikke præsenteret.
Østjysk rapport om udligning og tilskud Seminar om udligning den 26. April 2010 Job og Økonomidirektør Asbjørn Friis Jensen, Favrskov.
En styrket indsats for kronisk sygdom, d. 28. september 2011 Et løft i behandlingen - et kig på succeser og udfordringer.
Medicinsk visiterede akutmodtagelser - blå borde Opsamling fra Caféseminar om akutplan
Kommuner og regioners perspektiv på revision af SOSU uddannelsen
Børn og Palliation Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker
Projekt om forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser i planlægningsområde Nord Resultater, erfaringer og læringspointer Karen Gliese Nielsen Patientforløbsenheden,
Afklaringskatalog på Hjælpemiddelområdet
Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering Anæstesiologisk Afdeling Flere ledere
ETU 2008 | Elevtilfredshedsundersøgelse Erhvervsskolen Nordsjælland HTX (Teknisk Gymnasium) - Hillerød Baseret på 313 besvarelser.
Elementer i ”Forebyggelsespakken om Tobak”, der i særlig grad kan løfte kommunernes indsats Tobakstemagruppemøde i Sund By Netværket 17. juni 2013 Chefkonsulent.
Sundhedsstyrelsens opgaver Det Medicinske Patientforløb Konference – Christiansborg, 18. Januar 2006 Jens Kr. Gøtrik Medicinaldirektør.
Uddannelseslæger i front
Anne-Mette Sørensen, Allerød Kommune
Akuthospitaler – røde borde Opsamling fra Caféseminar om akutplan
Koncern Plan & Udvikling Sundhedsaftale V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden Oplæg til møde i Regionsældrerådet den 9. marts 2011.
Akut og lægebiler - hvide borde
Grunde til at jeg elsker dig
Akutplan - Den videre proces i Region Midtjylland Lars Dahl Pedersen Afdelingschef Sundhedsplanlægning Temamøde 6. februar 2007.
Cases - flipovers Opsamling fra Caféseminar om akutplan
Velkommen Introduktion.
Den lægelige videreuddannelse Hospitalsenheden Vest.
Politisk forlig om akutberedskabet i Region Midtjylland Pressemøde den 25. september 2007.
V/ Erika Frischknecht Christensen
Sikker visitation – gule borde Opsamling fra caféseminar om akutplan
Fundamentale datastrukturer
Akutafdelinger og sygehusberedskab Specialeansvarlig overlæge
Strategier, udfordringer og udvikling Visitatorernes årsmøde 2011.
Patientsikkerhed, kvalitet og akkreditering
Århus Kommune Magistratens 3. Afdeling Sundhedsaftaler Økonomi og Myndighed Sundhedsaftaler mellem Århus Amt og Århus Kommune – inspiration til de fremtidige.
Patientforløb for onkologiske patienter
Nytænkning, konkurrence og mest kvalitet for pengene Temamøde Regionsrådet, 14. marts 2007.
1 Fundamentale datastrukturer. 2 Definitioner: abstrakt datatype, datastruktur Elementære datastrukturer og abstrakte datatyper : arrays, stakke, køer,
Hospitalsenheden Silkeborg – fremtidens udfordringer i arbejde med sundhed v/Hospitalsdirektør Lisbeth Holsteen Jessen.
Akutklinikker – grønne borde
Årsmøde 27. april Dagkirurgi og hjemmepleje v/ sundhedschef Annemarie S. Zacho-Broe Aarhus Kommune.
1 Sygehuset som en helhed I formiddagens program har der været fokus på fælles akut- modtagelser (FAM). Det, at der ændres på, hvordan de akutte patienter.
Afsluttende behandling i eget hjem af terminale patienter
Fælles akutmodtagelser og sammenhængende patientforløb for den ældre sårbare medicinske patient – er der en modsætning ? Jørn Munkhof Møller.
TEMA 5 Realisering: Tilpas idéen
Netværksdage for Sygehusbyggeri August 2017
Hospitalsenheden VEST
Faglige aspekter af organkirurgien
Status, udfordringer og muligheder i den akutte sundhedsindsats
Brobyggerordningen mellem Esbjerg Kommune og FAM-SVS
Præsentationens transcript:

Forudsætninger og grundantagelser Opsamling fra Caféseminar om akutplan

2 ▪ Øvelse gør mester De vigtigste punkter Enig 1. Fagligheden øges på store afdelinger 2. Mulighed for øvelse skal være til stede 3. Det skal også gælde for intro-lægerne 4. Giver dog lang transport for nogle ptt 5. Ja, Men grundlaget på er udokumenteret 6. Ja, Men the statements er ualmindelig dårlige og unuancerede 7. Giver vidensdeling, faglig sparring

3 ▪ Øvelse gør mester De vigtigste punkter Enig 1.Opkvalificering ud over traditionelle faggrænser 2.Som ptt er man vel interesseret i at behandleren er så erfaren som mulig 3.Geografien har også en afgørende faktor 4.Høj kvalitet ved behandling af erfaren læge, men vigtigt med fokus på uddannelse af reservelæger 5.Fælles kompetenceudvikling

4 ▪ Øvelse gør mester De vigtigste punkter Enig 1.Det er vigtigt at alle personalegruppers yngre – under uddannelse til specialfkt.- deltager i akutarbejdet (afsætte ressourcer) 2.Dårligt spørgsmål, hvem kan være uening, hvorfor spørger I 3.Spørgsmål: lever planen op til dette alle steder? Hvordan visiteres patienterne til visiterede akutte medicinske modtagelser – hvor er speciallægerne?. Det er uklart hvordan akutbilerne er bemandet – veksler mellem læge og sygeplejerske

5 ▪ Øvelse gør mester De vigtigste punkter Enig 1.Kræver at de grundlæggende kompetencer er i orden 2.Personale under uddannelse i front 3.Volumen – subspecialicering versus bredde?

6 ▪ Rigtige hænder i første hug Enig: 1.Men er det en mulighed?. Patienter fejler ofte flere ting (jf. s. 12 i akut plan) – hvordan kan de komme i de ”rigtige hænder i første hug) 2.Det afhænger af hvem der visiterer 3.Visitator skal have udd., meget bred og lang erfaring 4.Mange ptt på landevejene – flere ambulancer 5.Men ”Sikker visitation”? – menneskeligt at fejle, hvem visiterer, hvad kan man være sikker på i denne verden? 6.Dette gælder uanset om det er speciallæge eller intro. læger

7 ▪ Rigtige hænder i første hug Enig: 1.Men det er ikke de ”rigtige” hænder, når der kun kommer en paramediciner i ex. Lemvigområdet. Derudover – hvad sker der med ulykke nr. 2 i disse områder (der er bilen jo på vej til ex. Herning) 2.Infrastrukturen er dårligst i de tyndtbefolkede områder, hvilket igen forlænger tiden 3.Hvis man kan sikre en ordentlig lægelig vurdering på stedet 4.Det kræver en god og faglig visitation, men kan det undgås at det ikke går galt 5.Ja men hvem er visitator

8 ▪ Rigtige hænder i første hug Enig: 1.Det sætter store krav til visitationen, men hvem skal visitere 2.Men det skal defineres hvem der skal se patienten først: 1.-speciallæge præhospital 2.- speciallæge ved modtagelse på hospital Hverken eller Hvilke hænder er de rigtige, er de rigtige hænder tilgængelige her og nu? Obs på overordnet ledelse og overblik i mange situationer – herunder akutte situationer, ferielukning Obs overordnet visitation Uenig Samme tilbud i alle akutbiler Hvem skal uddanne paramedicinere? Hvem skal uddanne paramedicinere Anæst.sygepl. Ikke uddannet til at håndtere akut tilskadekomne på skadestedet Ualmindelige dårlige ”statements” - unuanceret

9 ▪ Rigtige hænder i første hug Hverken eller 1. Hvilke hænder er de rigtige, er de rigtige hænder tilgængelige her og nu? 2.Obs på overordnet ledelse og overblik i mange situationer – herunder akutte situationer, ferielukning 3.Obs overordnet visitation

10 ▪ Rigtige hænder i første hug Uenig 1.Samme tilbud i alle akutbiler 2.Hvem skal uddanne paramedicinere? 3.Hvem skal uddanne paramedicinere 4.Anæst.sygepl. Ikke uddannet til at håndtere akut tilskadekomne på skadestedet 5.Ualmindelige dårlige ”statements” - unuanceret

11 ▪ Rigtige hænder i første hug Hverken/eller – både/og 1. Hvilke hænder er de rigtige, er de rigtige hænder tilgængelige her og nu? 2.Obs på overordnet ledelse og overblik i mange situationer – herunder akutte situationer, ferielukning 3.Obs overordnet visitation

12 ▪ Tværfaglig vurdering De vigtigste punkter: Enig 1. Men – hvor mange patienter skal igennem den akutte modtagelse? 2. Det kan blive for stort 3.Der skal være andre indgange til sygehuset for fx kroniske patienter, cancersyge mv. 4. Hvem er det vi taler om? 5. Det bliver svært, da ex. Røntgen ikke kan dække døgn-funktion 6. Alle patienter skal have en fælles indgang, men det er til skade for patienter med kendt sygdom

13 ▪ Tværfaglig vurdering De vigtigste punkter: Enig 1.Det behøver heller ikke her at være speciallæge. Her kan intro-lægerne bruge speciallæger som back-up 2.Kræver stort samarbejde 3.Hvor længe skal patienten være i akutmodtagelsen? 4. Mere præcist behandlingsforløb/diagnose sparer sengedage 5. Accelereret patientforløb 6. Kun en fordel at flere vurderer

14 ▪ Tværfaglig vurdering De vigtigste punkter: Enig Det forudsætter, at alle serviceafdelinger er gearet til det. Fx radioglogisk afd. og bioanalytikere! Kræver repræsentation af alle speciallæger – speciallæger er subspecialiserede Høj kvalitet i patientbehandlingen – korrekt diagnose fra start Øget samarbejde mellem specialerne Øget tværfagligt engagement Optimere udredning og behandlingsforløb

15 ▪ Tværfaglig vurdering De vigtigste punkter: Enig 1.Bedre behandling 2.Hvem visiterer? 3.Er der ressourcer/bemanding til, at det kan lade sig gøre 4.Kræver speciallæge tværfagligt for at kunne vurdere 5.Vi antager at størstedelen at de patienter som kommer i kontakt med det akutte beredskab har problemer/behov som hører under flere specialer

16 ▪ Tværfaglig vurdering Både enig og uenig 1. Overdiagnostisering?!! 2. Er der nok uklare sygdomstilfælde til at give anledning til forskellige speciallæger på akutmodtagelsen. – Store logistiske organisatoriske problemer. Hvor mange specialer skal der være repræsenteret? Hvad skal speciallægerne lave i den spildtid et vagtberedskab medfører? 3. Væsentligt at kunne trække på de forskellige specialer – der stilles dog spøgsmålstegn ved, om hvor mange patienter, der er så uafklarede, at der er behov for at kunne trække påmange speciallæger med det samme.

17 ▪ Tværfaglig vurdering Ikke sat kryds 1. Rigtig sammensat tværfaglighed

18 ▪ Behandlere ud til patienterne De vigtigste punkter: Enig 1.Men vi har følgende bekymringer: 1.Er der personale nok? 2.Hvilket personale? 3.I forvejen er der besvær med at bemande de nuværende biler med læger og sygeplejersker 2.Mere avanceret hjemmepleje – sygeplejersker og hjælpere 3.Lægebilerne i Århus Amt afslutter 25% af patienterne på stedet. Dette vil ikke foregå såfremt det er sygeplejersker/reddere i bilerne

19 ▪ Behandlere ud til patienterne De vigtigste punkter: Enig Styrke systemerne udenfor hospitalerne så veluddannede sygeplejersker bliver ansat i lægepraksis og bringes til at køre ud til patienterne på tilsyn og foranstalte behandling i samarbejde med patientens praktiserende læge Men det er vigtigt at komme til et sygehus hurtigst muligt Det er vigtigt, at der er behandlingsmuligheder tæt ved Der skal være flere læge- og sygeplejerskeambulancer tæt ved patienten Visitation er igen vigtigt Hvilken specialuddannelse har sygeplejersken som kommer til at ”ligge på landevejene” Hvilken uddannelse har pramedicinerne? Er akutbilerne bemandet med anæstesilæger? Kun hvis forudsætningerne for det rigtige personale er til stede Hvis det er en sygeplejerske, så skal hun være specialuddannet til at kunne intubere Væsentligt med specialuddannet personale Geografien hænger ikke sammen. Nordvest mangler dækning – Kirurgiske blødninger Men flere sygepleje- og lægebemandede biler Vigtigt med den højt kvalificerede ordning Vigtigt rigtige kompetencer ud til patienterne Læger i alle akutbilerne Hvilken uddannelse har en udrykningssygeplejerske? Ja, hvis de kan visitere Speicalpersonale ud til patienter? Ex. Urologiske patienter Vigtigt at der kommer speciallæge ud til alle dårlige patienter Hvilke kompetencer skal der til? Evt. model som på Djursland De rette kompetencer ud til patienterne God idé med behandlingsopstart ude ved patienten. Både enig og uenig Overdiagnostisering?!! Er der nok uklare sygdomstilfælde til at give anledning til forskellige speciallæger på akutmodtagelsen. – Store logistiske organisatoriske problemer. Hvor mange specialer skal der være repræsenteret? Hvad skal speciallægerne lave i den spildtid et vagtberedskab medfører? Væsentligt at kunne trække på de forskellige specialer – der stilles dog spøgsmålstegn ved, om hvor mange patienter, der er så uafklarede, at der er behov for at kunne trække påmange speciallæger med det samme. Ikke sat kryds Rigtig sammensat tværfaglighed Telemedicin udbygges Hvad gør man, hvis akutbil er optaget, og der kommer samtidige kald?

20 ▪ Behandlere ud til patienterne De vigtigste punkter: Enig Visitation er igen vigtigt Hvilken specialuddannelse har sygeplejersken som kommer til at ”ligge på landevejene” Hvilken uddannelse har pramedicinerne? Er akutbilerne bemandet med anæstesilæger? Kun hvis forudsætningerne for det rigtige personale er til stede Hvis det er en sygeplejerske, så skal hun være specialuddannet til at kunne intubere Væsentligt med specialuddannet personale Geografien hænger ikke sammen. Nordvest mangler dækning – Kirurgiske blødninger Men flere sygepleje- og lægebemandede biler Vigtigt med den højt kvalificerede ordning Vigtigt rigtige kompetencer ud til patienterne Læger i alle akutbilerne Hvilken uddannelse har en udrykningssygeplejerske? Ja, hvis de kan visitere Speicalpersonale ud til patienter? Ex. Urologiske patienter Vigtigt at der kommer speciallæge ud til alle dårlige patienter Hvilke kompetencer skal der til? Evt. model som på Djursland De rette kompetencer ud til patienterne God idé med behandlingsopstart ude ved patienten. Både enig og uenig Overdiagnostisering?!! Er der nok uklare sygdomstilfælde til at give anledning til forskellige speciallæger på akutmodtagelsen. – Store logistiske organisatoriske problemer. Hvor mange specialer skal der være repræsenteret? Hvad skal speciallægerne lave i den spildtid et vagtberedskab medfører? Væsentligt at kunne trække på de forskellige specialer – der stilles dog spøgsmålstegn ved, om hvor mange patienter, der er så uafklarede, at der er behov for at kunne trække påmange speciallæger med det samme. Ikke sat kryds Rigtig sammensat tværfaglighed Telemedicin udbygges Hvad gør man, hvis akutbil er optaget, og der kommer samtidige kald?

21 ▪ Behandlere ud til patienterne De vigtigste punkter: Enig 1. Geografien hænger ikke sammen. Nordvest mangler dækning – Kirurgiske blødninger 2. Men flere sygepleje- og lægebemandede biler 3. Vigtigt med den højt kvalificerede ordning 4. Vigtigt rigtige kompetencer ud til patienterne 5. Læger i alle akutbilerne 6. Hvilken uddannelse har en udrykningssygeplejerske? 7. Ja, hvis de kan visitere

22 ▪ Behandlere ud til patienterne De vigtigste punkter: Enig 1.Speicalpersonale ud til patienter? Ex. Urologiske patienter 2. Vigtigt at der kommer speciallæge ud til alle dårlige patienter 3. Hvilke kompetencer skal der til? 4. Evt. model som på Djursland 5. De rette kompetencer ud til patienterne 6. God idé med behandlingsopstart ude ved patienten.

23 ▪ Behandlere ud til patienterne De vigtigste punkter: Både enig og uenig 1. Overdiagnostisering?!! 2. Er der nok uklare sygdomstilfælde til at give anledning til forskellige speciallæger på akutmodtagelsen. – Store logistiske organisatoriske problemer. Hvor mange specialer skal der være repræsenteret? Hvad skal speciallægerne lave i den spildtid et vagtberedskab medfører? 3. Væsentligt at kunne trække på de forskellige specialer – der stilles dog spørgsmålstegn ved, om hvor mange patienter, der er så uafklarede, at der er behov for at kunne trække på mange speciallæger med det samme.

24 ▪ Behandlere ud til patienterne De vigtigste punkter: Ikke sat kryds 1. Rigtig sammensat tværfaglighed 2. Telemedicin udbygges 3. Hvad gør man, hvis akutbil er optaget, og der kommer samtidige kald?

25 ▪ Akut indlæggelse er langt fra altid den bedste løsning De vigtigste punkter Enig 1. Brystsmerte patienter 2. Lunge patienter 3. Mulighed for en grundig læge vurdering i hjemmet 4. Igen en god visitator 5. Bedre samarbejde m. praktiserende - sikker visitation 6. Det kan da godt være 7. Forudsætter kvalificeret visitation

26 ▪ Akut indlæggelse er langt fra altid den bedste løsning De vigtigste punkter Enig 1.Gerne opgradering af Akut Medicinsk Visitationscenter til daglig AMK 2.Det kræver oprustning af praktiserende læger og vagtlæger 3.Det kræver oprustning af samarbejdet mellem læge + hjemmesygeplejerske – plejehjem 4.Uhensigtsmæssige indlæggelser kræver vurdering af speciallæge præhospitalt

27 ▪ Akut indlæggelse er langt fra altid den bedste løsning De vigtigste punkter Uenig Hverken/eller 1.Stærkt samarbejde/ressourcer – primær sektor 2.Kræver aktiv indsats fra udgående ressourcer fra hospitalerne hvor faglighed vægtes

28 ▪ Speciallæge i front De vigtigste punkter Enig 1. Hurtig og kompetent visitation 2. Flere behøver evt ikke indlæggelse 3. Forudsætninger er, at der stadig skal være nok speciallæger i dagtid, for at opret holde produktion, kvalitet og uddannelse 4. Vigtigt set fra pt´s synspunkt 5. Under forudsætning af specialisering i plejegruppen også – vigtigt ift. de rigtige hænder!!

29 ▪ Speciallæge i front De vigtigste punkter Enig 1. Tilgodeser uddannelse af de yngre læger – hvad skal de yngre læger?? 2. Hvad skal fx neurologen lave, når der en hel dag ikke er kommet en neurologisk pt.?? 3. Beredskabet skal jo være klar hele tiden, eller??? 4. Hvis det er den rigtige speciallæge. De er ikke uddannet i dag. Uddannelsen ikke beskrevet endnu. 5. Hvad med uddannelsen af nye læger, hvis de ikke får mulighed så står vi dårligt om 25 år. Man lærer ikke akutfunktionen af ingenting.

30 ▪ Speciallæge i front De vigtigste punkter Enig 1.Udd. Af YL-opretholdes! 2. Skal der være dobbeltberedskab, så de (YL) kan lære? 3. Rekruttering af speciallæger et problem/udfordring! 4. Spørgsmål: hvornår har de visiterede medicinske akutmodtagelser åben…? – er det speciallæger der modtager eller er det YL?

31 ▪ Speciallæge i front De vigtigste punkter Enig 1. Principielt enige, men vi ser følgende problemer: 1. Kommende oplæring af nye læger 2. Har nuværende speciallæger vilje/lyst til at indgå i vagter? 3. Har vi speciallæger nok? 4. Hvilke områder lider, når speciallægerne går i vagt? 5. Er de nuværedne speciallæger for specialiserede?

32 ▪ Speciallæge i front De vigtigste punkter Enig 1. I princippet enig, men i praksis svært at gennemføre. 2. Dårlig udnyttelse af specialerne til ”banale” sygdomme? 3. Specilallæge i vagt medfører fri i dagtid, og dermed dårlig uddannelse af yngre læger, problemer med ambulantfunktionen. 4. Hvor mange forskellige speciallæger skal i vagt?

33 ▪ Speciallæge i front De vigtigste punkter Enig 1. Bekymring: 1. ressourcefordelingen i døgnet (politiske garantier, fagligt miljø => forskning/viden) 2. mere effektiv behandling for pt 2. Fordel for både patienter og personale at patienten er set/vurderet af speciallæger fra ”starten” 3. Principielt er det en god ide, men kan det lade sig gøre? Fx udvanding af ortopædkir til det private pga vagter

34 ▪ Speciallæge i front De vigtigste punkter Enig 1. Uddannelse af speciallæge i det akutte. 2. Afhængig af pt.kategori 3. Speciallæger skal være i nærheden, kan tilkaldes 4. Opmærksomhed på uddannelse af yngre læger 5. Vigtigt med kompetente sygeplejersker 6. Høj kvalitet i pt. Behandling – korrekt diagnose fra start 7. Undgå fejlplaceringer af pt’er = en sikker visitationer

35 ▪ Speciallæge i front De vigtigste punkter Enig 1. Hvis reservelæger går som ”føl” ~god uddannelse 2. Sandsynligvis kortere indlæggelsesforløb 3. OBS: Er der taget højde for de afledte konsekvenser? 1. er der speciallæger nok? 2. Er der brug for seniorordninger 3. Er der villighed den forhøjede vagtbyrde 4. Uddannelse af yngre læger => i front

36 ▪ Speciallæge i front De vigtigste punkter Enig speciallæger i tilstedeværelse => gatekeeper + beredskab af alle specialerne 2. Vigtigt med YL i front af udd.mæssige årsager 3. Afledte følgevirkninger: 1. øget personale engagement 2. mindske uhensigtsmæssige forløb og indlæggelser 4. + special udd. Personale

37 ▪ Speciallæge i front De vigtigste punkter Enig 1. Men hvordan vil de unge/nye læger blive oplært? Hvor vil de få deres erfaringer fra? 2. Patienten bliver vurderet straks af kompetent læge mhp diagnose, behandling og videre plan 3. Hurtigere udredning 4. Bedre patientforløb 5. Kortere indlæggelse 6. Forbehold: kræver også speciallæge i front også præhospitalt

38 ▪ Speciallæge i front De vigtigste punkter Enig 1. Hvordan sikrer vi yngre lægers udd. – den yngre læge med på det akutte kald. 2. Bekymring: hvad sker der, når vi fjernes speciallægen fra andre opgaver ex sengeafsnit? 3. Specialiseret personale/behandling/pleje 4. Hurtigere ret behandling/videre visitation 5. Bedre kvalitet 6. Spørgsmål til Lars Dahl: Er det vitterligt speciallæge antal, der har været afgørende for antal akutte fælles modtagelser (og ikke demografien?)

39 ▪ Speciallæge i front De vigtigste punkter Enig Uenig 1. Backup fra speciallæger 2. Introlæger i front (pga deres uddannelses muligheder) 3. Spild af speciallægernes ressourcer 1. ved at sidde i vagter 2. det vil kræve endnu flere speciallæge (de skal jo sove efter vagten)

40 ▪ Speciallæge i front De vigtigste punkter Enig Hverken/eller – både/og 1. Vi er enige i at det bør være rutinerede læger der tager imod – men ikke nødvendigvis speciallæger. Desuden bekymrer det om der er et tilstrækkeligt antal speciallæger til at dække ordningen – om det er et ønske fra deres side med den type stilling 2. En speciallæge hører efter vores opfattelse primært til i dagtid – og som konsulterende mulighed i aften/nat