Industrihamp og nye anvendelser af hamp

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Erfaringer fra FarmTest om pløjefri etablering af vinterraps
Advertisements

Få styr på behovet for næringsstoffer
Landscentrets aktiviteter på bioenergi
Gødskning efter Yara-N-Sensor
Væsentlige udfordringer for planteavlen 2005
”Fokus på e-læring” mandag den 19. april 2004 Introduktion til EU-programmerne eTEN & e-Learning v/EU-konsulent Birgitte Brange, EuroCenter.
Hvorfor involvere forskere i forretningsudvikling? Alexandra Instituttet A/S.
Niels AgerholmJørgen Møller Mobilitet og personbefordring i landdistrikter Resultater fra forskningsprojektet ’Landdistrikternes Transportbehov’ (Favrskovundersøgelsen)
Opsummering Kathrine Hauge Madsen.
Hvorfor? V. direktør Per Grønbæk, Sønderjysk Lndboforening
Resultater af forsøg med handelsgødning samt mellem- og efterafgrøder
Specialkonsulent Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion
Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
N5. Baseline - er det hele med? Chefkonsulent Leif Knudsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet.
Bælgsæd som en økonomisk attraktiv afgrøde
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Landbrugets anbefalinger vedrørende forskning og uddannelse v/ viceformand i Dansk Landbrug og.
V./ Landskonsulent Morten Haastrup Nye forsøgsresultater fra ind- og udland Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter.
Slide No. 1 Biologiske løsninger Fra Novozymes August 2006.
TATIONpRÆSEN 8. OKTOBER 2010 AARHUS UNIVERSITET Uddannelse og job inden for fødevaresektoren.
Sorø - Slagelse Landboforening Frøavl m. afkoblet støtte?
Af Landskonsulent Morten Haastrup Dyrkningsfaktorernes betydning for udbyttets udvikling Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af.
HENRIK MØLLER Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsteknik
DLF–TRIFOLIUM Græsfrøkonferencen 2008 Søren Halbye; Salgs- og marketingdirektør.
Plantekongres 2008 Velkommen!. Formiddagens program.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Sådan bliver landbruget klar til at producere mere energi Kathrine Hauge Madsen
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Vandmiljø og landbrug i balance Henrik Skovgaard Århus Amt.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Vanding og kvælstof til kartofler Er tildeling af vand og gødning gennem drypslanger.
Beretning Gdr. Henrik Høegh, Holeby Landsudvalget for Planteavl.
Effekt af tidlig såning af vintersæd på kvælstofudvaskningen
Hvordan tilpasser landmænd sig bedst til kravene om efterafgrøder?
Forbrænding af husdyrgødning i Danmark – omfang og muligheder Torkild Birkmose + Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Radrensning – en del af strategien mod ukrudt i majs
Hvor og hvordan afsætter man fiberfraktionen? Thorkild Q Frandsen, Landscentret, Plan & Miljø DLBR Landsdækkende rådgivning Gylleseparering og afbrænding.
Ghita Cordsen Nielsen Sygdoms- og skadedyrsbekæmpelse Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Lov om dyrkning m.v. af genmodificerede afgrøder Hvordan og hvorfor?
Regler for gødskning i Danmark og vore nabolande
Optimer dyrkningen af hybridrug
Chefkonsulent Leif Knudsen DLBR, Landscentret, Planteproduktion
© 7 januar 2007 –Claus Felby 1 Biobrændsler, hvor langt er vi og hvor langt kan vi nå? Claus Felby Skov & Landskab, KU.
1 Plantekongres 9. Januar 2008 Thorkild Amby Stefan Ulrich Ellinger Sören Pagh Nyt om de boscalid-holdige svampemidler (Bell, Signum, Cantus)
Er marken til produktion af foder, fødevarer, energi eller miljø? Kathrine Hauge Madsen, AgroTech
Regeringens politik med hensyn til biobrændstoffer i transportsektoren Den 11. januar 2006 Kontorchef Claus Andersen, Energistyrelsen.
Hvad gør naboen bedre? Dyk ned i tallene og overhal naboen – eller dig selv Erik Maegaard, VFL, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske.
Hvad kan vi med bioteknologi, som vi ikke kunne før? Søren A. Mikkelsen Danmarks JordbrugsForskning Plantekongres 2006.
Nyt fra sortsforsøg i korn og dyrkning af rajgræs
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
Steen Randers Knudsen, Kornkvalitetschef Dyrkningskrav til korn – en nødvendighed ?
Dyrkning af smalbladet lupin
Mine erfaringer med reduceret jordbearbejdning
VELKOMMEN TIL LANDSPLANTEAVLSMØDET OG PLANTEKONGRES 2010.
Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum
Landskonsulent Karsten A. Nielsen Strategi for valg af kløvergræsblanding sammen med kvælstofgødskning Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for.
Plantekongres 11. januar 2006 Bioteknologisk forskningsstrategi for nonfood og foder V/ chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Landbrugsraadet Plantekongres.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning GMO-sameksistens, næringsstofudnyttelse og beslutningsstøttesystemer Søren A.
”Tilpas markplanen” (efter EU-reformen) v/ Ole Schou Planteavlskonsulent LandboCentrum.
Kløver- og græsfrøproduktion til eksport er et fokusområde i Sverige Thorsten Rahbek Pedersen Regional rådgivare Jordbruksverket
Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Jørgen E. Olesen, Margrethe.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning René Gislum Nr Hvordan udnyttes kvælstof bedst i alm. rajgræs og strandsvingel?
Fuldgødsk med væskefraktionen Torkild Birkmose. Udnyttelse af kvælstof i væskefraktion Landsforsøg, Vårbyg, nedfældet Vårbyg, slangeudlagt.
Nyt om bælgsæd Inger Bertelsen Souschef VFL, Økologi Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for.
Kan gødskningsstrategierne forbedres uden forringelse af produktionsøkonomien? Chefkonsulent Leif Knudsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske.
Majsdyrkning til ensilering og modenhed
Seneste nyt fra økologiske landsforsøg
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økologi Biogas kan forbedre økonomien og næringsstofhusholdningen i økologisk planteavl Souschef Michael Tersbøl.
Landskonsulent Michael Tersbøl Landscentret, Planteavl
MVJ - Mål og forventninger
Resultater af to års forsøg med mellemafgrøder Ingrid K. Thomsen Institut for Jordbrugsproduktion og Milj ø, Foulum.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Sådan dyrkes foder til grisene. Heidi Hundrup Projektleder.
Specialkonsulent Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion
Sådan skal de nye græsblandinger høstes og gødskes
Præsentationens transcript:

Industrihamp og nye anvendelser af hamp Ressourcepersoner: Bodil Pallesen, Agrotech Jørgen Heggelund, Gdr. og hampeforarbejder i Bjæverskov Ordstyrer: Kathrine Hauge Madsen, Agrotech Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter, Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri samt Innovationsloven fra Direktoratet Fødevareerhverv har deltaget i finansiering af projektet

Hvad vil vi med netværkssessionen? Opbygge netværk Udveksle erfaringer Diskutere barrierer og løsningsforslag Få flere avlere med produktion af hamp i DK Nye markedsmuligheder Dyrkningskoncepter m.m.

Få tilbagemeldinger fra netværket Videnbehov blandt deltagerne Ideer til nye projekter? Agrotech, producenter og virksomheder: ”fra mark til marked” Behov for kurser, workshops om hampedyrkning og anvendelse? Skriv Jer på liste Interesse for nyhedsblad om biomaterialer generelt?

Hvem er vi på Agrotech? Skabe ny viden, rådgive og yde teknologisk service på et almennyttigt grundlag. Indsatsområderne ligger i krydsfeltet mellem biologi og teknologi inden for bl.a.: Biomaterialer og bioprocesteknologi Fiber Plantebiomasse Foder Energi Højværdiprodukter

Eksempler på samarbejde med virksomheder mht: Værditilvækst fra mark til markedet – hele produktionskæden Rådgivning om dyrkningssystemer Rådgivning indenfor industrihamp og andre alternative afgrøder. Optimering af råvarekvalitet Produktudvikling af nye plantefiberprodukter og -teknikker Miljø-regnskaber for nye produkter Samarbejde mellem industri og øvrige interessenter i hele produktionslinjen Effektiv projektstyring, så din idé bliver til et godt produkt!

Agrotech tilbyder bl.a. udviklingsopgaver indenfor: Til byggeindustrien: Isolering, tagplader og fiberplader m.m. Papir, emballage. Formstøbte kompositter til plastindustrien. Komponenter til bilindustrien. Vækstmåtter, ukrudtsdække og geotekstiler. Olieabsorption og spildevandsrensning. Hampeskæver til kraftvarme, biobriketter m.v. Strøelse til husdyr. Hampeolie til konsum, kosttilskud, cremer m.v.

Tidsplan for sessionen 5 min: Introduktion af netværkssession 10 min: Appetitvækker: Nyeste perspektiver om industrihamp ved Bodil Pallesen 5 min: Dyrkningskoncept – tilbyder at høste for folk, og evt. aftage hampen, ved Jørgen Heggelund 5 min: Summemøde 5 min op til: 10 min: Spørgsmål 5 min: Kort summemøde, udveksling af viden, ideer 10 min: Opsamling af viden og ideer – hele salen deltager

Perspektiv: Industrihamp fra mark til marked v. Bodil Pallesen Agrotech

Industrihamp kan anvendes til en lang række produkter, f.eks.: Isolering, tagplader og fiberplader. Papir, emballage. Formstøbte kompositter til plastindustrien. Komponenter til bilindustrien. Vækstmåtter, ukrudtsdække og geotekstiler. Olieabsorption og spildevandsrensning. Hampeskæver til kraftvarme, biobriketter mv. Strøelse til husdyr. Hampeolie til konsum, kosttilskud, cremer mv.

Eksempler på hampeprodukter

Hampeskæver til hestestrøelse m.m.

Høstkoncept. Tilbud om høst af hamp og aftagning af hampen, v. grd Høstkoncept. Tilbud om høst af hamp og aftagning af hampen, v. grd. Jørgen Heggelund Skårlægning sidst i august Rødning på marken Husk: Vending af hampen Høst og begyndende fraktionering af hampen Halvfabrikata til salg: Skævefraktion til hestestrøelse Fiberfraktion til isoleringsmåtter m.m.

Hampehøster og første forarbejdning

Fremtid og Perspektiver - Hamp Hampen skal kunne konkurrere med hvede Ny produktion af isoleringsmåtter starter op i 2008 i DK Afsætning af hamp til industrien Dyrkningskoncept på plads – samarbejde med forarbejder grd. Jørgen Heggelund, Bjæverskov Nye markeder og nye markedsmuligheder

Posters i lokalet

Djursland Fiberavlerforening Startede i 1991, især fokus på dyrkning af spindhør, til industrielle produkter I 2004 opstart af hampedyrkning blandt landmænd på Djursland Djursland Fiberavlerforening Før 2005: Djurslands Høravlerforening Forsøg med hamp i 2005 og og Landsforsøg i 2006 Støtter en Agro-industriel udvikling på Djursland indenfor især hamp Ny produktion af hampeisolering starter op i 2008 på Djursland Formand: Niels Hougård Nielsen, Ryomgård

Summemøde - udveksling af viden, ideer Er der økonomi i at dyrke hamp? Hvor mangler vi viden? Behov for forskning og forsøg? Deltagernes erfaringer med markedet Andre Ideer?

DB – kalkule, 2008 Kan det betale sig at dyrke hamp?

DB – kalkule, 2008 Kan det betale sig at dyrke hamp? Forudsætninger,hamp, JB 5-6 10 - 12 ton pr. ha Salg af råvare til 1,25 kr. pr. kg EU-støtte, ca. 2300 kr. pr. ha Avler betaler for skårlægning og finsnitning Aftager betaler for øvrige høstomkostninger Forudsætninger, hvede, JB 5-6 8,1 ton frø og 4,4 ton halm pr. ha Salg af råvare til 135 kr. pr. hkg, og 0,4 kr. pr. kg halm EU-støtte, ca. 2300 kr. pr. ha Avler betaler for alle høstomkostninger

Kommende arrangementer Møde for avlere m.fl. på Landbocentrum samt Djursland Landboforening Interesse for dyrkning af hamp i 2008 Workshops i 2008 Andre tiltag?

Landsforsøg i hamp 2006. Udbytte af skæver og fibre ved stign Landsforsøg i hamp 2006. Udbytte af skæver og fibre ved stign. kvælstof-gødskning og udsædsmgd., Djursland.

Dyrkning af industrihamp (se også Oversigt over Landsforsøg 2007) Vælg en højtydende og stråstiv sort. Sorten skal være godkendt og på EU’s sortsliste. Udså mellem 10 til 20 kg frø pr. ha på sandjord og minimum 20 kg pr. ha på lerjord. Udnyt kvælstofnormen fuldt ud med 140 kg kvælstof pr. ha. Skårlæg sidst i august.