05-05-2006 1 Arbejdsgruppen Cheflæge Kristjar Skajaa, Skejby Sygehus Ledende overlæge professor Torben Falck Ørntoft, Klinisk Biokemisk afd., Skejby Sygehus.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Nordisk konferens 14 – 15 november 2012
Advertisements

Flere kvinder i Forskning -Kønsfordelingen blandt forskere i Danmark
Evaluering af forløbsprogrammer og patientuddannelser
Pakkeforløb på kræftområdet
Center for Studier i Arbejdsliv Årsmøde 2011 Arbejdslivets skyggesider Center for Arbejds- og Organisationspsykologi Institut for Psykologi Det.
Standardrum: CT/MR-rum/interventionsrum: 90 m2
Velkommen.
Diagnostisk Center FORSKNINGSSEMINAR FOR PROFESSORER OG KLINIKLEDELSER 9 Januar 2014 Bernstorff slot Koordinerende professor Peter Garred Centerdirektør.
Klinisk sygeplejespecialist med en ph.d. i bagagen
Den Danske Kvalitetsmodel
25. FEBRUAR 2011 AARHUS UNIVERSITET Aarhus Universitets strategi AARHUS UNIVERSITET.
FS Sasmo Temadag for operations- og ambulatoriesygeplejersker Tirsdag den 27 Maj 2014 Uddannelseskonsulent Annette Kolding Rørvik, Center for HR, Region.
Det Nye Universitetshospital i Århus Arbejdsvision for byggeriet af DNU Det Nye Universitetshospital: sammenhængende, bæredygtigt og effektivt byggeri.
Strategi for Udvikling af Sygeplejen
Uddannelse i Akutmedicin Region Midtjylland Projektleder Jeannie Rumph.
”Det Nye Universitetshospital i Århus” Temaeftermiddag fredag den 26
Anni Skou Jens Oluf Pedersen Akut Medicinsk Modtageafsnit A4 Medicinsk afdeling M1.
Tværfaglig regional workshop Tidlig opsporing af kritisk sygdom
Projektorganisering – hvordan og hvorfor? Hvad har vi lært?
På vej mod en region Nye muligheder Harmonisering. Kvalitet – effektivisering Den fremtidige specialeplanlægning Kompetencebehov i fremtidens hospitalsvæsen,
Anette Liljensøe Ph.d. - stud., cand.scient.san.
Social- og sundhedsuddannelsen - et kvalitetsløft til velfærdsområdet Kjeld Martinussen Vicesundhedsdirektør, Region Midtjylland.
Hvordan får man fagfolk til at gøre det rigtige – i tide?
Udvikling af sygeplejeprofessionen – DASYS 13. maj 2009 Vibeke Deding Chefsygeplejerske.
1 Marianne Tewes, Hjertecentret Implementering af en klinisk retningslinje – effekt af et uddannelses- & træningsforløb for erfarne sygeplejersker Dokumentationskonference.
TATIONpRÆSEN AARHUS UNIVERSITET Institut for Folkesundhedcand.cur. Afdeling for Sygeplejevidenskab MASTERUDDANNELSEN I KLINISK I SYGEPLEJE VELKOMST TIL.
Behandling i hjemmet København den
Udsendt til lægerne ved Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Silkeborg Psykiatrisk Hospital Risskov Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, THG.
Hvordan udfordres evidensbaseret viden i den kliniske sygeplejepraksis
Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen - ideer og tanker Lea D. Nielsen, Cand. Cur, Adjunkt, UC Syddanmark,
SIG-lipid Landskursus 2014, nyborg.
DSKB’s Generalforsamling Vision og strategi 24. Maj 2011.
Kan hjertemedicinske patienter indlægges i eget hjem
Lægefaglig prioritering og driftsøkonomiske hensyn
AARHUS UNIVERSITET 1 Formel aftale mellem Health, Aarhus Universitet og Region Midtjylland
Århus Sygehus – Skejby Sygehus Masterplansekretariatet Temaeftermiddag om Masterplanarbejdet Program Kl Velkomst v/direktør Leif Vestergaard Pedersen,
Teori-praksis i sygeplejerskeuddannelsen
Sikkert Patientflow Læringsseminar 1 Storyboard fra.
Velkommen til Temadag for Gerontologiske og Geriatriske sygeplejersker
Hvordan forestiller vi os overskuelige enheder i Masterplanen
Arbejdsgruppen vedrørende skadestuevisitation og skadeklinik
Udvalget for lokaleanvendelse Midtvejsseminar Rebild 2010.
28. MARTS 2011 FREMTIDENS AARHUS UNIVERSITET. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen VIDENUDVEKSLING UDDANNELSE FORSKNING TALENTUDVIKLING HUMBOLDT -UNIVERSITETET.
Børne-blok/Børnehospital Børneafd Obstetrik/gynækologi? 6.
REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN,9. December 2010 AARHUS UNIVERSITET Aarhus Universitets faglige udviklingsproces Fire hovedområder pr : Kulturvidenskab.
Lauritz B. Holm-Nielsen, rektor Lederudvikling, 2. oktober2006 AARHUS UNIVERSITET Lederudvikling forventninger til ledelsen i universitetets strategiske.
Nyt universitetssygehus på vej i Århus
7. MARTS 2011 AARHUS UNIVERSITET Aarhus Universitets strategi AARHUS UNIVERSITET.
Fusionsprocessen Neurologi-Fysio- og Ergoterapi 10. juni 2014 JFB.
Klinisk forskning - i dag og i morgen Torben V Schroeder Overlæge, Karkirurgisk Klinik, Rigshospitalet og Professor, Institut for Klinisk Medicin, Københavns.
1 Sygehuset som en helhed I formiddagens program har der været fokus på fælles akut- modtagelser (FAM). Det, at der ændres på, hvordan de akutte patienter.
1 Forskning og nyt sygehusbyggeri. 2 Nyt OUH – et forskningsbaseret hospital –Forskningsbaseret diagnostik, behandling, pleje, forebyggelse og rehabilitering.
Patientforløb og sygehusvæsenets organisation. Komissorium 1.Beskrive krav til fremtidens sygehusvæsen om patientforløb og vurdere hvilke ledelses- og.
Velkommen til et nyt kvalitetsprogram…
Temadag den 2. februar 2012 Velkommen til FORSKNING, Videnskab, Fremtid og State of the Art.
Faglige Fællesskaber Det Nye Universitetshospital DNU.
Sundhedsaftalernes betydning for bedre sektorovergange Det sammenhængende sundhedsvæsen – set fra regionernes perspektiv Kontorchef Janet.
IRS-Center Sønderjylland Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde?
Reorganisering af samarbejdet mellem Aarhus Universitet og Region Midtjylland Ole Thomsen, Sundhedsdirektør i Region Midtjylland.
Interprofessionelle, tværsektorielle studieforløb, hvor patient-/ borgerforløbet er det bærende princip - ”InterTværs” På engelsk: InBetween
Baggrund De bedste resultater for danske kræftpatienter
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Strategi for Den Lægelige Videreuddannelse
Decentral hjerterehabilitering
Værdibaseret styring i Hjertecentret Sundhedsudvalgsmøde 20. juni 2017
FS Sasmo Temadag for operations- og ambulatoriesygeplejersker Tirsdag den 27 Maj 2014 Uddannelseskonsulent Annette Kolding Rørvik, Center for HR, Region.
Organisationsdiagram for Fysio- og Ergoterapien, Hvidovre Hospital
Nye identiteter for patienter og sundhedspersonale
Klinisk Forskningsenhed
Fundamentals of care - værdigrundlag
Præsentationens transcript:

Arbejdsgruppen Cheflæge Kristjar Skajaa, Skejby Sygehus Ledende overlæge professor Torben Falck Ørntoft, Klinisk Biokemisk afd., Skejby Sygehus Overlæge professor Vibeke Hjortsdal, Hjerte-lunge-karkirurgisk afd. T Skejby Sygehus Ledende overlæge professor Johannes Jakobsen, Neurologisk afd. F, Århus Sygehus Overlæge professor Kjeld Søballe, Ortopædkirurgisk afd. E, Århus Sygehus Overlæge professor Allan Flyvbjerg, Medicinsk Endokrinologisk afd. M, Århus Sygehus Chefsygeplejerske Kirsten Bruun, Århus Sygehus Professor institutleder Jens Christian Djurhuus, Aarhus Universitet Professor prodekan overlæge Else Tønnesen, Aarhus Universitet Vicekontorchef Charlotte Toftgård Nielsen (formand), Sundhedsstaben Fuldmægtig Ole Andersen (sekretær), Sundhedsstaben

Grundsætninger for Århus Universitetshospital Der er en uløselig sammenhæng mellem grundforskning, klinisk forskning og klinisk udvikling og dermed behandling. Dette formål udmøntes dagligt i universitetshospitalets sammenvævede struktur, hvor forsknings- laboratorier og forskningspersonale integreres i hospitalernes arbejde. Al uddannelse skal være forskningsbaseret. Forskningen er grundlag for undervisningen og uddannelserne og dermed medarbejdernes kvalifikationer

Overordnet model Arbejdsgruppen anbefaler, at placeringen og dimensio- nering af forsknings- og undervisningsfaciliteterne tager udgangspunkt i en decentral organisation for dermed at fastholde og udvikle synergien mellem forskning, uddannel- se og klinik. Arbejdsgruppen forestiller sig en geografisk tredeling for placeringen af forsknings- og undervisningsfaciliteterne på: –Afdelingsniveau –Blokniveau –Sygehusniveau

Omdrejningspunktet for forskningsfaciliteterne De humane ressourcer findes på afdelingsniveauet. Den flydende overgang mellem forskning, undervisning og klinik er helt nødvendig i forhold til rekruttering af klinikerne til forskningsaktiviteter. Som en del af udviklingen mod et mere evidensbaseret sundhedsvæsen er det nødvendigt, at stadig flere med- arbejdere inden for andre fag end det lægelige uddanner sig til at drive klinisk forskning. Forskningens fokus inden for disse fag er patientrelate- ret og praksisrelevant. → Afdelingsniveauet er det naturlige omdrejnings- punkt for forskningsfaciliteterne for alle faggrupper

Omdrejningspunktet for undervisningsfaciliteterne Det er grundlæggende vigtig, at der bliver op- bygget et stærkt studiemiljø med gode faciliteter og nærhed til klinikken og lokaliteterne for den teoretiske undervisning. Et godt studiemiljø specielt for de lægestuderen- de kan etableres på blokniveauet De øvrige sundhedsuddannelser vil kunne have stor glæde af at indgå i sådanne stærke studie- miljøer. → Blokniveauet er det naturlige omdrejnings- punkt for undervisningsfaciliteterne.

Også undervisning på afdelingsniveau Volumen på bl.a. uddannelserne til sygeplejerske, social- og sundhedsassistent samt bioanalytiker er meget stort, og undervisningen er meget kliniknær Behovet for øget fokus på den patientnære undervisning, der ofte fungerer ud fra et mesterlæreprincip Stadig flere patienter behandles ambulant i stedet for stationært. Der skal derfor satses på undervisnings- faciliteter integreret i ambulatorierne. → Der skal indtænkes plads til undervisning på afdelingsniveauet

Afdelingsniveau Mindre og specialorienterede forskningslaboratorier Mindre og specialorienterede lokaler/faciliteter til færdighedstræning Lokalefaciliteter i forbindelse med ambulatorier til brug for supervision, refleksion og læring. Kontorfaciliteter til et PhD miljø samt kontorer til kliniske vejledere, kliniske adjunkter, lektorer og forskningsan- svarlige og undervisningsansvarlige Tidssvarende undervisnings- og mødelokaler Arbejdsgruppen vurderer, at der vil være behov for ca. 200 m 2 pr. afdeling til ovenstå- ende faciliteter i gennemsnit – ca. 100 m 2 til forsknings- og færdighedslaboratorier (det ”våde”) og ca. 100 m 2 til kontor-, undervisnings-, mødelokaler (det ”tørre”).

Blokniveau Fælles laboratoriefaciliteter Faciliteter til eksperimentelle undersøgelser af smådyr Faciliteter til ikke-invasive undersøgelser af raske forsøgspersoner og grupper af patienter Klinisk Forskningsafsnit Faciliteter til holdundervisning Læsepladser til de studerende Færdighedslaboratorier Fagspecifikke faciliteter for det faglige fællesskab Arbejdsgruppen vurderer, at der vil være behov for ca.1000 netto m 2 til ovenstående blokfaciliteter pr. blok eller 7000 netto m 2 for alle blokke.

Sygehusniveau Avancerede laboratoriefaciliteter Medicoteknik Tværgående forskningsenheder og infrastruktur - Understøttelse af klinisk forskning - Epidemiologi og folkesundhed - Undervisning og administration Billeddannelse Staldfaciliteter ”Clinical trial unit” (fase 1) Arbejdsgruppen vurderer, at der er behov for ca netto m 2 til hvert core center, det vil sige i alt ca netto m 2.

Samspil med de basale institutter og andre fakulteter Arbejdsgruppen anbefaler, at der på syge- husniveau skabes gode fysiske rammer for forskningsprojekter på tværs af institutterne/- fakulteterne.