Økologiske grundbegreber

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Dannelse af solsystemet og universets alder Tom Sillesen Tak for billeder og inspiration til Michael Linden-Vørnle, Birgitta Nordström og Don Canfield.
Advertisements

HAV- OG FISKERIBIOLOGI
Økosystemer Et økosystem bruges til at beskrive et komplet miljø i naturen med alle levende organismer. Det første grundprincip i økologi er, at hver levende.
John.M.Nielsen Metode & Co.
Astrid, Peter, Mads, Simon, Michael
Grønt flag grøn læreruddannelse
Måling af effekt af undervisningsforløb med ’Hvad er økologi?’
Naturfag i spil – 27. november 2013
Vigtige begreber i naturfag
Fotosyntese og respiration
Natur og Teknik i Voel SFO
Geokemiske konsekvenser af ISTD oprensning i Danmark
Energiforbrug og energikilder såsom Olie, Gas
Økologi.
Forskning i affald og ressourcer
Vurdering af naturmæssige konsekvenser I
Kursus i analyse af projekter med ren energi Analyse af udledning af drivhusgas med RETScreen ® software © Minister for naturlige ressourcer Canada 2001.
Slide No. 1 Biologiske løsninger Fra Novozymes August 2006.
Fotosyntese og respiration
REAKTIONSLIGNINGER.
Kapitel 15 VÆKST OG/ELLER BÆREDYGTIG UDVIKLING ? – målkonflikt i den økonomiske politik?
Nitrogen kredsløbet.
Anatomi & Fysiologi XIX Stofskiftet, vitaminer og mineraler I
S. 1. Dka s Cellen arbejder.
PROTEIN Af Leif D. Hansen.
Biologi C Planlægning Indhold Didaktiske overvejelser Studieretning: Samf A, mat B, idræt B.
Biologiske nicher Februar 2008 © Tommy Rasmussen.
Skoven Feltbiologi 8.klasse.
Afkobling og integration Tiltrædelsesforelæsning Fredag d. 7. Juni 2002 Per Christensen.
Dagens program Kl Introduktion til NTS + program for dagen 5 minutter (MRT/HNN) Kort bevægelseaktivitet 5-10 min (ryste sammen) (MRT) Fælles.
UBU i folkeskolens forenklede Fælles Mål? GGI-møde 15. december 2014
Väder- och Klimatförändringar
Repetition - naturfag © Tommy Rasmussen.
AARHUS UNIVERSITET 23. FEBRUAR 2015 DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI HVAD BRUGES DATA TIL - ER DER DATA DER KAN UNDVÆRES? Peter Wiberg-Larsen.
BRINT Af Alexander og Wootae.
Hvordan påvirker gylleseparation risikoen for udledning af drivhusgasser? Søren O. Petersen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Sven.
Gødning Jordens salte.
Økologi Florentina & Ida.
Vi skal nu snakke lidt om:
Økologiske grundbegreber 2
Biomasse Fra Affald til Olie.
The GreenCarbon Initiative Planer for kulstoflagring på Barritskov Lone Nørgaard Telling Projektleder GreenCarbon.
Natur- og miljøfilosofi 6. Semester Per Christensen.
 Skade på vildt Angreb på mennesker Angreb på kæledyr Historisk frygt Biologisk ansvar Forbedret natur i Danmark Gavnlig.
Danmarks Miljøundersøgelser. Baggrund Habitatdirektivet Praksis: Ingen ekstra belastning tilladt, hvor tålegrænsen allerede overskrides ➪ Forskellig praksis,
Fe-PO 4 3- orgP PO 4 3- Al=PO 4 3- NH 4 + orgN NO 3 - urea aminosyrer NPO2O2 H2SH2S Ilt-, næringsstoffluxe og stofpuljer Intern belastning i fjorde og.
Mindsket respiration – En vej til formindsket tab af udbytte?
Målsætninger for specialet
KAPITEL 04 HAVETS PRODUKTION
Biodiesel and bioethanol
Henrik Riisgaard1 Økologiske Grundbegreber. Henrik Riisgaard2 Kursets undervisere Henrik Riisgaard, AAU –Studieadjunkt –Koordinerer miljøvidereuddannelse.
Problemstilling hvordan? Den daglige undervisning! Prøven!
Biologi for skov-/gartnerlinjen: Økologiske sammenhænge Økologiske sammenhænge Naturens husholdning.
Hvorfor skal naturfagene samarbejde? For elevernes skyld! Oslobåden, Peter Norrild
Kulstofs kredsløb Globalt Lokalt Drivhuseffekt. Kulstofs kredsløb - principskitse.
Biologi på Bjergsnæsskolen Undervisning om økologi
Fotosyntese Fokus på energi
Biologi for skov-/gartnerlinjen: Økologiske sammenhænge
De fælles trinmål i naturfagsundervisningen
Grønt Flag – Grøn Skole -bæredygtige fødevarer
Projekt: Spildevandsrensning
Økologiprojekt Projektet indgår som en del af eksamensoplægget til biologieksamen og naturfagseksamen.
Mikroorganismers ernæring og stofskifte
Projekt: Spildevandsrensning
Basis Økologi.
Bioluminescens Alle rettigheder er forbeholdt Allumen IVS.
Biologi for skov-/gartnerlinjen: Økologiske sammenhænge
Vistfrøði Økologi.
Vistfrøði Økologi.
Præsentationens transcript:

Økologiske grundbegreber Per Christensen AaU

Kursets forløb Grundbegreber om økosystemet Stofkredsløb (bla. N og P) Energi Biodiversitet Eksamen

Hvorfor økologi ? Etablere indsigt i en grundvidenskab Humanøkologisk relevant Grundbegreber og modeller SE-kursus og derfor eksamen

1. kursusgang Introduktion til biologiske systemer og deres virkemåde. Menneskets påvirkning af økosystemerne og hvordan det har udviklet sig historisk. Biologisk produktion.

Energistrøm og stofkredsløb Biosfærens drivkræfter Kemisk binding af energi Fotosyntese og respiration Den naturlige balance

Fotosyntese og respiration

Energien er gemt i ”kemien” Oxidation og reduktion CH4  CO2 H2S  SO4- NH4+/NH3  NO3- Forgæring er en oxidation der stopper på halvvejen

Energi laver stofstrømme Fotosyntese : CO2 + H2O ----> C6H12O6 Respiration : C6H12O6 ----> CO2 + H2O Hermed er kulstofs (C), brint (H) og ilt (O) givet

Kulstofs kredsløb

Den naturlige balance er en model Gælder for et ”modent” økosystem Men der er altid udvekslinger med andre systemer (Olie, CO2 etc.)

Stofstrømme bæres af organismerne Geologiske og biologiske kredsløb Liebigs minimumslov – begrænsende faktorer

Fødekæde og fødenet Energien passer gennem autotrofe og heterotrofe – gennem planter, herbivorer og carnivore Som grov model er det en fødekæde Set detaljeret er det et fødenet

Energiens fordeling

Energiens fordeling

Energibudgettet

Energipyramiden Energien forsvinder fra et niveau til det næste (respiration) Grænser for hvor mange led i kæden