TITEL NAVN STILLING 26. MARTS 2009 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * Nærmer sig stærkt det aandssvage ”Nærmer sig stærkt det.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Læselyst Et læsetiltag på mellemtrinnet på Randersgades Skole, hvor eleverne læser 20 min. hver dag over en periode på to måneder. Randersgades Skole Randersgade.
Advertisements

PPR og Samarbejdet om børn som mistrives
Set i forældreperspektiv
Vi er overbevist om at livet vil være perfekt når vi bliver gift og får et barn......og et til.... Så bliver vi frustrerede over at vores børn ikke er.
Hvordan kan man arbejde målrettet med inklusion?
Tre klare mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan –Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne.
Hvis inklusion er lig retten til deltagelse som forudsætning for udvikling og læring er inklusion principielt grænseløs.
Processuelle netværksmøder – et psykologisk perspektiv på samarbejde i praksis Af Rikke Kann, cand. psych. Speciale ved Institut for Psykologi, Københavns.
Det svære liv i en sportstaske
Informationsmøde tirsdag den 4. december 2012
Skoleparathed.
Læringsmiljø på hhx; kvaliteter og udfordringer Temaoplæg 2: IKT i undervisningen på hhx DEA, 13. Oktober 2010 Ph.d.-stipendiat, Arnt Louw Vestergaard.
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Et barns relationer og fællesskabets betydning ”At være udenfor”
Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference
Et væksthus for børn og voksne
Kan man gøre andre mennesker lykkelige?
kultur, indvandring og det danske uddannelsessystem
Fra integration til inklusion
Hvordan hjælper du mig? - børn og unge med særlige behov Danmarks Specialpædagogiske Forening VINGSTEDKURSET, 5. Nov Niels Egelund Professor i specialpædagogik,
Skolereformen Overordnede mål:
De nationale test Dette oplæg er målrettet mod forældre og har fokus på tre områder: Formålet med de nationale test Testenes funktion og indhold Brug af.
Mental sundhed i skolen
Indsats i forbindelse med en alvorlig akut hændelse
Dialogisk læsning – Eksempler på spørgsmål
for elever i komplicerede læringssituationer DPU, Aarhus Universitet
Hvad betyder ventetid for det enkelte menneske?
Specialepaneldebat 28. oktober 2010
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Inge M. Bryderup Unges vej ud af marginalisering og stigmatisering – et ungeperspektiv på deltagelse i LIMBO LAND et selvstændigt forskningsprojekt i tilknytning.
Byggesten til en (mere) inkluderende skole (2) DPU, Aarhus Universitet
Præsentation af resultaterne fra erfaringsopsamlingen om ny klassedannelse LIM den 5. januar 2012.
Dansen omkring handicapbegrebet
26. MARTS 2009 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET Effekter af den specialundervisning, der gives som supplement til den almindelige.
forældre og klassens sociale liv.
Konference om Almen Studieforberedelse
Praktik i 07 læreruddannelsen Niels Grønbæk Nielsen
Afdelingsleder Morten Freil
Sundhedsfremme i skolehaver?
Løjtegårdsskolen tirsdag d. 12. januar 2010
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Læring og inklusion i skolen
Status på specialundervisningen SIKON Odense 28. april 2009 Niels Egelund Professor i specialpædagogik Medlem af Skolerådets formandskab, Børnerådet og.
Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD.
Adfærd, Kontakt og Trivsel Undervisningsministeriet
Katastrofen – årsager og konsekvenser
DATO: NAVN: INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET * Teori og praksis i pædagoguddannelsen ›V. Lene Storgaard Brok, UCC og Lisbeth Haastrup,
Narrativitet i specialpædagogisk skolepraksis
Lærerprofessionen.
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
Læring og viden Pædagogik og pædagogisk innovation (1)
Projekt X:IT -Støtter dit barn til et liv uden tobak Forældremøde 7. klasse – Projekt X:IT.
Disposition Præsentation af emne Mobning
3.Lektion: Identitet 3.Lektion i undervisningsforløbet ”Identitet i forandring”, baseret på kapitel 3 i Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus.
Jo mere man læser, jo tidligere bliver man en hurtig og sikker læser.
Projekt Professionsløftskole Sølystskolen Lektor Rasmus Fink Lorentzen VIA University College.
Inklusion og inkluderende processer
Velkommen Inddragelse af barnets udtalelse i analysen.
Læsning.
Voices of the unheard.
DATO: NAVN: INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET * Forestillinger om fremtidig professionspraksis på lærer- og diplomingeniøruddannelsen.
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
Iselingeskolen Elevevaluering 25. og 26. oktober årgang 87 elever.
Inklusion og Specialviden
Projekt ”Unge med psykiske vanskeligheder – overgang fra barn til voksen” Vingsted den 18.marts 2015.
BØRNELINIEN Definition på kompetente børn og unge med særlige behov.
Den gode overgang fra modtagelsesklasse til almindelig klasse Konference om flygtningebørn gruppeoplæg 1 mandag den 23. maj 2016 Den gode overgang fra.
Pædagogik og pædagogisk innovation (1)
Hvordan laver man gode aftaler omkring skriftelige opgaver og logbog?
Hvem bestemmer dine valg? Tobaksforebyggelse i Sønderborg Kommune
Præsentationens transcript:

TITEL NAVN STILLING 26. MARTS 2009 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * Nærmer sig stærkt det aandssvage ”Nærmer sig stærkt det aandssvage” -diagnosticering som problematisering NNDR DPU, 28. Maj 2010 Bjørn Hamre, Ph.D. stipendiat Institut for Læring 1

TITEL NAVN STILLING 26. MARTS 2009 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * Problemformulering Hvordan er det problematiserede barn blevet konstrueret som problem i skolemæssig sammenhæng før og nu? Dette undersøges komparativt for perioderne og Hvornår vurderes adfærd til at være på grænsen mellem normalitet og afvigelse? Hvordan legitimeres problematiseringer som diagnoser? 2

TITEL NAVN STILLING 26. MARTS 2009 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * Specialpædagogikkens dobbelte perspektiv forholder sig direkte til de mennesker, der af den ene eller anden grund er blevet udskilt, og dens virke handler derfor om udskillelsesprocesser. arbejder ressourceorienteret i forhold til at finde pædagogiske metoder til at understøtte og hjælpe de mennesker, der er blevet udstødt. (Nilholm 2007).

TITEL NAVN STILLING 26. MARTS 2009 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * ”De måske aandsvage” I Klasselærer: ”de alle har saa smaa Evner, så de nærmest maa karakteriseres som aandssvage og derfor bør henvises til til nærmere undersøgelser ved Socialudvalgets Foranstaltning” Skoleinspektør: ”vel er de paagældende Drenge meget svagt begavede, men de kan næppe karakteriseres som aandssvage i egentlig Forstnad. Efter min Opfattelse vil det heldigt, om der blev ført Tilsyn med dem, indtil det viser sig, hvorledes de formaar at tilpasse sig forholdene” 4

TITEL NAVN STILLING 26. MARTS 2009 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * ”De måske aandsvage” II Moder: ”Er han ikke Aandssvag skal han nok blive det deroppe”, ”han havde jo faaet arbejde og var begyndt at gaa til Præsten”, ”hvis det kun er fordi han er tungnem til at regne læse og skrive saa kan jeg fortælle at det er hans far ogsaa, men alligevel har han været 24 aar ved Post og Telegrafvæsenet” Overlæge Ebberødgaard: ” Naar De i Deres Erklæring skriver, at De mener, Patienten vil kunne bestride et praktisk arbejde og derved blive i Stand til at klare sig selv, gør de ham en slem Bjørnetjeneste, for han kan netop ikke klare sig i et Erhverv, hvad jo ogsaa Klasselærerinden erkender. Hvis denne Patient nu blev hjemgivet til det mildest talt uheldige Hjem, vilde han uvægerligt glide ind i Kriminalitet” 5

TITEL NAVN STILLING 26. MARTS 2009 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * Hvorfor problematisering? Beskriver at et fænomen – eller en adfærd bliver genstand for problematisering Forskerens rolle: at undersøge, hvorfor og hvordan bestemte fænomener og særlige former for adfærd problematiseres? Problematiseringen er et svar på en særlig situation Måden børn problematiseres på fortæller noget om, hvad det vil sige at være inkluderet og ekskluderet (Foucault: The Use of Pleasure, Random House 1985) 6

TITEL NAVN STILLING 26. MARTS 2009 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * Problematiseringer af elever (eksempler fra pilot projekt) 1930’erne: Degenereret Ufordragelig Anstændighed Samvittighedsfuld/ Pligtopfyldende Impulskontrol Selvrefleksion Ansvarlighed og sociale kompetencer Selvværd og selvtillid 7

TITEL NAVN STILLING 26. MARTS 2009 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * Komparativ dokumentanalyse Fortid: analyse af 125 journaler over elever henvist til hjælpeskole i 1930’erne og 40’erne Nutid: analyse af 125 journaler over elever undersøgt af PPR og henvist til specialundervisning 8

TITEL NAVN STILLING 26. MARTS 2009 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * Journalens selvproducerende karakter Journalen ses som en problematisering, der producerer en videnskabelig sandhed om eleven, som får konsekvenser for specialpædagogiske praksis (journalens selvproducerende karakter) 9

TITEL NAVN STILLING 26. MARTS 2009 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * Specialundervisning og skolepsykologi 1934: Henning Meyer påbegynder intelligenstestning af børn på Frederiksberg (første skolepsykologiske kontor) 1934: Skolen på Solbjergvej oprettes som hjælpeskole på Frederiksberg 1937: § 2. pkt. ”For Børn, der ikke kan følge den almindelige Undervisning, skal der, hvis Forholdene tillader det, oprettes en særskilt Undervisning (Særklasser, Tunghøreklasser og lign.)”

TITEL NAVN STILLING 26. MARTS 2009 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * Journalens indhold Anmeldelsesskema til kommunen (med kommentarer fra normalskole, skolelæge og skolepsykolog) Binet-Simon Intelligenstest Arvelighedsskema (slægtsforhold, sygdom, kriminalitet etc.) Skema fra Psykoteknisk Institut Vidnesbyrd fra hjælpeskolen Korrespondancer med fx politi, børneværn og åndssvageforsorg Korrespondancer mellem forældre og normalskole og hjælpeskole 11

TITEL NAVN STILLING 26. MARTS 2009 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * Normalskolens problematisering Forhold der vurderes Det faglige: læsning, skrivning, regning Karakter, adfærd, opførsel, hjemmets forhold Lægelig undersøgelse Skolepsykologiske tests Problematiseringsprocessen Synliggør problematiseringen Supplerer problematiseringen Legitimerer problematiseringen

TITEL NAVN STILLING 26. MARTS 2009 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * Hjælpeskolens problematiseringer De problematiserede Normalskolen Psykoteknisk institut Erhvervsmuligheder italesættes De dobbelt problematiserede Åndssvageforsorgen Børneværnet Psykiatri

TITEL NAVN STILLING 26. MARTS 2009 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * På grænsen af åndssvaghed - de dobbelt problematiserede ” Nærmer sig stærkt det aandsvage i alle Maader” "meget langt tilbage i Udvikling" (trods ret høj intelligenskvotient), "indesluttet og stædig", "arbejder helst mekanisk", ”går i stå hvis han skal skifte fra en metode til en anden, "svært ved at udtrykke sig", "Ordforråd meget lille", "kan med nogenlunde sikkerhed læse 2. Klasses Læsebog”, "kan ikke skifte fra en Fremgangsmåde til en anden", til tider: "vild, trodsig, ulydig", "trods hans Vanskeligheder har jeg kunnet have ham i i min Klasse og kan ordne ham, fordi jeg har hans Tillid"

TITEL NAVN STILLING 26. MARTS 2009 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * På grænsen af normalitet ”De problematiserede” ”Anni var i hjælpeskolen forholdsvist lyst Hoved” ”en livlig, venlig opvakt Pige, der nærmer sig stærkt det normale” "stilfærdig Dreng; dygtig til manuelt Arbejde, ellers alm. I Klassen” ”Hans er en særdeles flink elev, hans IK taget i Betragtning” (vidnesbyrd hjælpeskolelærere)

TITEL NAVN STILLING 26. MARTS 2009 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * Specialpædagogiske problemstillinger Hvordan diagnosticeres barnet i den skolepsykologiske journal? Hvordan afspejler journalen og dens diagnoser bestemte typer af samfundsmæssige problematiseringer og diskurser? Hvordan adresserer forskningen i specialpædagogik problematiseringen af børn? Hvordan kan forskningen i specialpædagogik beskrive forløbet fra problematisering til diagnosticering?