Hvordan påvirker gylleseparation risikoen for udledning af drivhusgasser? Søren O. Petersen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Sven.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
- En historie om kulstoffets rejse
Advertisements

Klima og bæredygtighed
Gødningsplacering i majs
Energy and Environment Bioenergi og fremtidens jordbrug Indlæg på Dansk Landbrugsrådgivnings seminar d. 23. August 2006: “Energiafgrøder i biogasprojekter.
Ammoniakfordampning.
Bioenergi som integreret del af jordbrugsproduktionen
AgroTech A/S – forener viden om biologi og teknologi til et nyt vækstområde Hvor meget kan energiafgrøder nedbringe CO 2 -udledningen? Kathrine Hauge Madsen.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Reduktion af lugt Afgasning af lugtstoffer ved gylleudbringning afhænger af: Gylletype (dyreart, fodring, vandspild, opbevaring …) Gyllebehandling (forsuring,
Og andre klimafænomener
Markforsøg med afgasset gylle
VANDMILJØINDSATS I DANMARK – RESULTATER OG UDFORDRINGER
Klimaændringer og udledning af drivhusgasser
Den menneskeskabte drivhuseffekt. Den menneskeskabte drivhuseffekt Menneskets aktiviteter har i stigende omfang påvirket Jordens klima: 1.Dels ved at.
Produkter fra gylleseparering - kan de afsættes og hvad er værdien?
Planteproduktion og miljø på store økologiske kvægbrug Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Karen Søegaard & Elly Møller Hansen A A R H U S U N I V E R.
Hvor meget CO 2 kan vi binde ved at plante skov? Lars Vesterdal Skov & Landskab, Københavns Universitet Landscentret, 9. oktober 2007.
Selengødskning Bent T. Christensen & Peter Sørensen DJF
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Er der en langtidseffekt af reduceret kvælstofgødskning? Jens Petersen Institut.
V/Karsten A. Nielsen Husdyrgødning på kvægbedrifter i Danmark og i udlandet Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter.
Anatomi & Fysiologi XIX Stofskiftet, vitaminer og mineraler I
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Lav koncentration – en omkostning og en udfordring!
1 Planlægning for biogasanlæg. 2 Spørgsmålet er….. Restprodukter fra produktion og forbrug skal minimeres og genanvendes Fremtidens biogasanlæg kan fremstilles.
Forbrænding af husdyrgødning i Danmark – omfang og muligheder Torkild Birkmose + Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Biogasanlæg ved Andi.
Selvforsyning med energi i det bæredygtige jordbrug
Tab af ammoniak og andre gasser under afgræsning
Kvælstofbalancer på kvægbrug Konsulent Søren Kolind Hvid Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning.
Afbrænding af husdyrgødning med sigte på energiudnyttelse Drifts- og samfundsøkonomiske analyser Seniorrådgiver Johannes Christensen Fødevareøkonomisk.
Separering i relation til miljøgodkendelse - hvilke fordele giver det?
Økologisk jordbrug og klimaet
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
Sådan reduceres udledningen af drivhusgasser fra landbruget
Kan landbruget reducere udledningen af drivhusgasser?
Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Forbedring af 1- års virkningen i husdyrgødning? Torkild Birkmose Landskontoret for Planteavl.
Tørstof fra gylleseparering dur’ det i biogasanlæg?
Sven G. Sommer Aarhus Universitet
Motivation for gylleseparation
Økologiske grundbegreber
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Biogassens rolle i samfundet.
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Nedfældning af gylle i vintersæd Tavs Nyord Institut for Jordbrugsteknologi.
Udnyttelse af næringsstoffer i separeringsprodukter
Det positive budskab….! De nye husdyrgødningsteknologier kan…
Afd. leder Poul Pedersen Landsudvalget for Svin
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Er fosfor i aske plantetilgængeligt? Gitte H. Rub æ k Henrik B. Møller Peter Sørensen.
Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer.
Hvordan påvirker forsuring kvælstofvirkningen i marken? Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø.
Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Miljø- og energimæssige gevinster ved afbrænding af fiberfraktionen eller den.
DJF Svinegyllens sammensætning og egenskaber Peter Sørensen, DJF Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum.
Plantekongres januar 2008 Biogas - fremtidens ressource? Udviklingspotentialet for biogas og afbrænding af gødningsfibre v. chefkonsulent Bruno.
Nye virkemidler på vej – oversigt over forskningsindsats Flemming Gertz Specialkonsulent VFL.
Fodringens indflydelse på tilgængeligheden af kvælstof i gylle Peter Sørensen Afdeling for Plantevækst og Jord, Foulum. José A. Fernández, Martin R. Weisbjerg.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning GMO-sameksistens, næringsstofudnyttelse og beslutningsstøttesystemer Søren A.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Biomasseproduktion i det økologiske sædskifte
Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser
Kan gødskningsstrategierne forbedres uden forringelse af produktionsøkonomien? Chefkonsulent Leif Knudsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske.
Håndtering af gylle og økonomi Konsulent Torkild Birkmose.
DANETV fokusering Projektseminar 3. september 2008 Lars Byrdal Kjær AgroTech.
Hvor i energisystemet skal bioenergien bruges? Henrik Wenzel, Syddansk Universitet Bæredygtige biobrændsler Konference, onsdag den 26. november 2014, kl.
Miljøeffektiv teknologi Sven Gjedde Sommer Kemi-, Biologi- og Miljøteknologi Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Effekter af bioforgasning.
Biogas-gødning – nye udfordringer og muligheder
Nye forsøg med gødning Torkild Birkmose, SEGES.
Arbejdspakke 1.
Potentielle miljøgevinster fra afgasset husdyrgødning
Fosforregnskab Landbrugsseminar September 2018

Præsentationens transcript:

Hvordan påvirker gylleseparation risikoen for udledning af drivhusgasser? Søren O. Petersen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Sven G. Sommer Inst. for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi, Syddansk Universitet

Oversigt Perspektiverne i gylleseparation Konsekvenser for drivhusgas-balancen De biologiske processer Strategier til gødningshåndtering - lagring, separation og afbrænding Konklusioner

Mange separationsteknologier Kilde: Landbrugsinfo

Ingen forbedring af N-udnyttelse N-værdi Kilde: Sørensen et al., 2004

Konsekvenser af gylleseparation • Muligt at reducere harmoniarealet • Reduceret krav til eget areal • Fosfor-overskuddet kan reduceres Lugt Drivhusgas-udledninger Næringsstofudnyttelse Smittespredning Energi Transportomkostninger Opbevaringskapacitet Udbringning Kilde: Landbrugsinfo

Energi - forbrug og produktion Afbrænding af fiberrest Energiforbrug til separation Energioveskud ved 25-30% tørstof Tab af kulstof fra jorden Energiforbrug til handelsgødning

Metanproduktion i husdyrgødning 1 CH4 ~ 23 CO2 Ilt ÷ Temperatur + Sukker, fedt mm. Små organiske syrer Acetat CO2, brint CO2 + CH4

Metan fra gylle og fiberrest - en funktion af beluftning og temperatur Kulstof, der omdannes til metan: ca. 10% 1-2%

Metanemission fra fiberrest Kilde: Hansen et al., 2006 Uden overdækning Overdækket - kan undgås med lufttæt overdækning

Lattergas fra husdyrgødning - en af flere tabsposter 1 N2O ~ 296 CO2 Ammoniak Lattergas Frit kvælstof <0,5% ilt 0% ilt Lattergas → Frit kvælstof ↑ Ammoniak/ ← → → ammonium Nitrit Nitrat ↑ ↓ Organisk kvælstof

Lattergas fra gylle og fiberrest - også en funktion af beluftning og temperatur Kvælstof, der omdannes til lattergas: 0-1% 2-5%

Lattergasemission fra fiberrest Kilde: Hansen et al., 2006 Uden overdækning Overdækket Samlet reduktionspotentiale, CH4 + N2O: 9-23% (kvæggylle), 18-26% (svinegylle)

Infiltration af gylle i jorden - en funktion af tørstof og jordvand Organisk tørstof (% af friskvægt) Transport ud i jorden Bedre infiltration af separeret gylle - forventet reduktion af lattergas-udledningen

Strategier til gyllehåndtering med/uden separation Alm. praksis Hurtig udslusning til lager Separation Hurtig udslusning + separation Hurtig udslusning + separation + afbrænding af fiber

Gyllehåndtering og drivhusgasser 1, 2 Gylle, stald CH4 N2O CO2 Separation Fiber, lager 3, 4 Gylle, lager Fiber, af-brænding 5 Gylle, mark

Samlet drivhusgas-balance Malkekvæg

Samlet drivhusgas-balance Slagtesvin

Konklusioner Gylleseparation - kan primært begrundes med håndteringsmæssige fordele, evt. energiproduktion - er neutral i forhold til bedriftens drivhusgasbalance - har et reduktionspotentiale på 10-20%, hvis fiberresten opbevares med lufttæt overdækning - kan, kombineret med afbrænding, give en væsentlig reduktion af drivhusgasudledningen fra gylle